| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Arealanvendelse til transportformål i Danmark 

Havne

Opgørelsesmetoder

1. De enkelte havne er i besiddelse af arealdata, og en oplagt metode vil være at samle og homogenisere denne information.

1. I Landshavneplanen 1982-83 (en sektorplan for de danske trafikhavne, udgivet af Ministeriet for Offentlige Arbejder) findes oplysninger om 49 havnes landareal. Disse havnes samlede areal udgør 2539,64 ha. Dette areal må formodes i mange tilfælde at omfatte alt, herunder lystbådehavnearealer og arealer, som anvendes til andet end havneformål, og er derfor højt sat i forhold til, hvad der kan karakteriseres som arealer til transportformål. Der er desuden stor sandsynlighed for, at havnene har opgjort arealet på forskellig vis.
2. Statshavneadministrationen i Frederikshavn og Esbjerg er i besiddelse af digitale kort over statshavnene. Disse data er af høj kvalitet og forefindes i GIS og/eller CAD formater. Data er desuden mere homogene, da der har været færre institutioner involveret, men til gengæld dækker den kun en beskeden antalsmæssig del af de danske havne.

2. Et mere ensartet resultat vil kunne opnås ved brug af matrikelkort og/eller digitalisering af havnene på baggrund af ortofotos. Kort fra Den Danske Havnelods og Havnelovsudvalgets betænkning vil eventuelt kunne bruges som referencegrundlag i forbindelse med en nærmere afgrænsning af havnearealet. Denne proces vil dog være ressourcekrævende pr. areal, men det forekommer realistisk for fx de 86 trafikhavne.

Beregninger

De 49 havne, hvor arealet fremgår af Landshavneplanen 1982-83 har en gennemsnitsstørrelse på 52 ha. Men der er stor spredning fra Københavns 513 ha til Haderslevs 0,9 ha. Antages det, at disse havne er repræsentative for de 86 trafikhavne (offentlige + private), der ifølge Trafikministeriet findes i 1998, får man et samlet areal på 86 * 52 ha = 44,7 km².

De relativt få havne der findes data på, er i overensstemmelse med antagelsen om, at 52 ha er en passende gennemsnitsstørrelse.

Historisk udvikling

Der findes ingen landsdækkende kilder til beskrivelse af den historiske arealudvikling på havneområdet. Det må dog være muligt, om end ressourcekrævende, at bestemme, hvornår hver enkelt havn er anlagt. På den måde kan man lave en tidsmæssig oversigt over arealudviklingen. Der er dog risiko for, at man overser evt. nedlagte havne.

Afgrænsninger og overvejelser

En egentlig og mere præcis opgørelse af de danske havnearealer involverer, at man tager stilling til, hvad der præcist hører med til havnen, og hvad der bør henregnes til anden anvendelse. Det forekommer rimeligt at fraregne de vanddækkede arealer, og der er således tale om at afgrænse, hvor langt ind i land havnens områder strækker sig. Et rimeligt bud herpå kunne evt. findes vha. matrikelkortet sammenholdt med ejendoms- og arealopgørelser for den enkelte havn. Dette svarer til den ene af metoderne beskrevet ovenfor i afsnittet om bestemmelsesmuligheder.

Der vil desuden kunne inddrages overvejelser om, hvilke af havnene det overhovedet er rimeligt at medtage. I denne undersøgelse er ikke medtaget rene lystbådehavne og rent militære havne. De rent militære må dog anses for værende af marginal betydning for det samlede areal.

Alternative opgørelser

Det har ikke været muligt at finde bud på samlede arealer for danske havne. Statshavnene har arealerne for deres havne, og disse er sammenlignelige med arealtallene i Landshavneplanen og vurderes ikke at være væsentligt afvigende med de præsenterede værdier.