| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Arealanvendelse til transportformål i Danmark
Flyvepladser
- Rigspolitiet er i besiddelse af et digitalt kort over alle flyvepladser i Danmark. Hver
flyveplads er dog kun registreret som et punkt, og indeholder derfor ikke umiddelbart
oplysninger om areal. Men kortet kan kombineres med matrikelkortet, og arealer kan derved
identificeres.
- Flyvepladser er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven som forurenende virksomhed og skal
indsende ansøgning om godkendelse i forbindelse med etablering/udvidelse. Amtet er
normalt den godkendende myndighed (undtagen Københavns Lufthavn og et par andre
lufthavne), og er i besiddelse af oplysninger om flyvepladsernes arealmæssige udbredelse
eller matrikelnumre.
- Alternativt må den enkelte flyveplads kontaktes.
Planstyrelsen (nuværende Landsplanafdelingen) opgjorde i 1992 flyvepladsernes samlede
areal til 7362 ha. Disse beregninger er skønsmæssige ud fra telefonsamtaler med de
enkelte flyvepladser samt myndigheder. Der er opgivet arealer for ti flyvepladser samt et
skøn over resten. I Planstyrelsens tal indgår 8 militærflyvepladser, som hver er
skønnet til 80 ha24. Dette areal fratrækkes i denne
undersøgelse, da vores afgrænsning ikke inkluderer militære områder. Arealet bliver da
7362-640=7298ha=73 km2
Det har ikke været muligt, inden for rammerne af dette projekt, at beskrive den
historiske udvikling i denne arealtype. Man vil dog med stor sandsynlighed kunne etablere
en oversigt over, hvornår hver enkelt flyveplads er etableret og derved finde den
historiske tilvækst i areal.
Flyvepladser, som udelukkende anvendes til militær- og/eller fritidsflyvning, ønskes
så vidt muligt udeladt. I Rigspolitiets digitale kort er flyvepladser inddelt i
kategorierne offentlig, privat og militær. Der er ifølge Rigspolitiets kort i alt 182
flyvepladser i Danmark. Heraf 133 private, yderligere 6 til rundflyvninger, 8 militære og
35 offentligt tilgængelige.