| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Arealanvendelse til transportformål i Danmark
En opgørelse af arealer anvendt til transportformål bliver hurtigt til en opgave om
afgrænsning. Selv om termen "Arealer anvendt til transportformål" lyder
umiddelbart letforståelig og velafgrænset, levner den alligevel mulighed for adskillige
fortolkningsnuancer.
Vi har i denne undersøgelse behandlet seks kategorier: Veje, jernbane, havne,
flyvepladser, parkeringspladser og arealer til transportrelateret virksomhed. Allerede
denne udvælgelse repræsenterer en afgrænsning.
Generelt medregnes hele vejen, havnen, flyvepladsen etc. til transportarealet. Der
lægges mere vægt på, at et område er reserveret til transportformål og dermed ikke er
til rådighed for andre anvendelser, end der lægges vægt på, om området er asfalteret.
Som eksempel medregnes hele flyveplads-området til transportarealet, selvom det meste er
græsdækket.
Generelt har vi som transportareal medregnet offentligt tilgængelige transportarealer.
Også privatejede arealer er inkluderet i det omfang, de er offentligt tilgængelige. Vi
medregner således private veje og jernbaner samt parkeringspladser ved butikker og
firmaer, så længe de er offentligt tilgængelige. Af samme grund er derimod alle
militære anlæg samt private, lukkede områder som fx private marinaer udeladt.
Den egentlige udfordring består i at adskille de ovennævnte seks kategoriers arealer
fra det omgivende terræn, samt fra hinanden. Indledningsvis vil vi forsøge at afgrænse
hver af de seks kategorier.
Veje inddeles sædvanligvis i enten administrative klasser (motorvej, landevej, ...)
eller efter ejerforhold (statsvej, amtsvej, ...). Summen af hver gruppering bør være den
samme, nemlig Danmarks samlede vejnet. Der er i denne undersøgelse anvendt en bred
fortolkning af begrebet veje, hvorved al offentlig tilgængelig vej er medregnet, uanset
størrelse. Der er anvendt de kriterier, der er brugt i 'Dansk Adresse og Vejdatabase',
som medtager alle veje, uanset størrelse, hvorpå der findes to eller flere adresser.
Vejen medregnes helt frem til ejendommen. Dette medfører at veje, som normalt regnes som
mark- skov- eller tilkørselsveje, også indregnes, såfremt de har minimum to adresser.
I vejens bredde medregnes cykelstier, fortove, vejkant og grøfter. Hvor der findes
naboarealer regnes til matrikelskel.
Jernbanelinier i Danmark er veldefinerede. Baner kategoriseres som hhv. hovedbane,
regionalbane, lokalbane, godsbane, etc. Arealmæssigt er problemet at vælge, om de alle,
også turist og veteranbaner, skal medtages. Dernæst at omsætte de nævnte kategorier
til sporbredder. Foruden selve banerne medregnes stationer, godsterminaler, remiser og
rangerområder.
Danmark har mange havne, hvis man medregner alle de små anløbspladser. Nærværende
undersøgelse har kun medtaget offentlige og private trafik- og erhvervshavne. Medregnet
er derimod ikke havne, der udelukkende anvendes til fritidssejlads eller udelukkende til
militært formål. Medregnet er således også private havne ved fx raffinaderier og
kraftværk.
Flyvepladser er i denne undersøgelse defineret som offentligt tilgængelige
trafikflyvepladser. Der anvendes miljøministeriets specifikationer for krav om
miljøgodkendelse, dog udelukkes flyvepladser på vandområder (BL 3-36)1.
Desuden udelukkes rent militære flyvestationer, samt flyvepladser udelukkende til
sportsformål, fx svæveflyvning.
Denne kategori er defineret som afmærkede, offentligt tilgængelige, parkeringsbåse.
Desuden inkluderes afmærkede parkeringsbåse i forbindelse med fx forretninger, firmaer
og offentlige institutioner, også selvom disse arealer er forbeholdt ansatte eller
kunder. Hvor det er muligt at differentiere medtages overdækkede offentlig tilgængelig
parkering, såfremt den er eneste anvendelse på området, og den samtidigt forhindrer, at
dette anvendes til andet. Det vil sige, at rene parkeringshuse inddrages med deres
grundareal (uden at multiplicere med antallet af etager), samt at ren underjordisk
parkering ikke medregnes, da det ikke forhindrer alternativ udnyttelse af overfladens
areal.
Denne kategori omfatter private erhvervsvirksomheder, hvis væsentlige arealanvendelse
er transportrelateret. Disse erhverv omfatter primært køb, salg, vedligeholdelse og
udlejning af biler og andet transportmateriel, samt flytte-, speditions- og
transportfirmaer. Inkluderet er også værksteder og servicestationer. Firmaer
beskæftiget inden for transport, men uden egentlig transportkarakter på adressen, fx
rejsebureauer eller biludlejerens regnskabskontor på gågaden, medregnes så vidt muligt
ikke, da de ikke adskiller sig fra de øvrige kontorarealer.
Et problem ved at opgøre forskellige kategorier af arealer til transportformål ved
hjælp af forskellige metoder er de indlysende risici, der er for at medregne det samme
areal i to eller flere kategorier. Et eksempel herpå er parkeringspladser placeret langs
gader og veje. Såfremt man opmåler vejarealet ved at gange længde og bredde, vil man jo
normalt her medregne disse parkeringsnicher. Opregner man samtidigt parkeringsarealet ved
fx at gange kommunens oplysninger om antal tilgængelige parkeringspladser med et
gennemsnitsareal, vil de samme arealer blive medregnet endnu en gang.
Det er dog vanskeligt at eliminere dette problem. Det ville kræve, at hver kategori
blev identificeret og opmålt, således at summen af kategorierne var lig
undersøgelsesområdets samlede areal, samt at de alle gensidigt udelukkede hinanden.
Flybilledeanalyse har været overvejet som metode i denne sammenhæng. Det ville gøre
det muligt at sikre, at kravene om totalt dække og gensidig udelukkelse af kategorier
blev opfyldt på samme tid. Metoden har dog to problemer. Dels kan den kun omfatte
kategorier, der fysisk manifesterer sig på overfladen, og derfor kan ses på billeder.
Dette udelukker fx at sondre mellem forskellige erhvervskategorier. Dels vil den være
temmeligt ressourcekrævende. Skønsmæssigt vil det kræve ca. 500 arbejdstimer for at
behandle flyfoto for hele Danmark.
En samlet historisk opgørelse af areal til transportformål er vanskelig og vil i
bedste fald være meget upræcis, og i værste fald være misvisende. Der findes dog
enkelte relaterede parametre som kan opgøres objektivt, fx arealet af byzone ifølge
zonebestemmelserne, antallet af huse eller køretøjer, benzinforbruget eller ganske
enkelt befolkningstallet. Det er yderst spekulativt, hvorvidt sådanne parametre er
direkte proportionale med transportarealet, og sådanne sammenligninger er ikke forsøgt i
denne undersøgelse.
Det er dog muligt at belyse udviklingen i arealforbrug for enkelte af kategorierne.
Specielt synes jernbanerne i Danmark at have en veldokumenteret historie, hvad angår
areal.
Det er en almindelig antagelse at transportarealet i Danmark har været stadigt
voksende indtil i dag. En undtagelse er dog parkeringsarealerne i det indre København,
hvor man har en politik om at reducere antallet. Det må antages, at arealet anvendt til
transport i Danmark fortsat vil vokse, dog med en stagnerende tendens.
Det følgende bud på Danmarks samlede areal til transportformål fremkommer på
baggrund af alle de overvejelser, skøn og antagelser, der er gjort i forbindelse med
nærværende undersøgelse. Det er ikke at betragte som rapportens hovedresultat, men som
et biresultat fremkommet ved at sammentælle en række delbetragtninger. De enkelte tal
stammer således fra hver af de følgende kapitler. Det skal nævnes, at nogle tal
betragtes som mere usikre end andre. Tallene for jernbaner og flyvepladser er rimeligt
sikre, tallene for veje og havne er noget usikre, mens tallene for parkeringspladser og
transporterhverv er utroligt usikre.
Rapportens hovedresultat er, i overensstemmelse med opdraget, at afdække mulighederne
for at måle Danmarks arealforbrug til transportformål. Konklusionen herpå er, at dette
er muligt, om end unøjagtigt med eksisterende data.
Den primære anbefaling til fremtidigt arbejde er at søge at definere afgrænsningerne
af, og imellem, de forskellige arealkategorier mere præcist, og ved hjælp af let
målbare paramatre, hvor muligt.
Danmarks samlede areal til transportformål: