| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Arealanvendelse til transportformål i Danmark 

Sammenfatning og konklusioner

En opgørelse af arealer anvendt til transportformål bliver hurtigt til en opgave om afgrænsning. Selv om termen "Arealer anvendt til transportformål" lyder umiddelbart letforståelig og velafgrænset, levner den alligevel mulighed for adskillige fortolkningsnuancer.

Vi har i denne undersøgelse behandlet seks kategorier: Veje, jernbane, havne, flyvepladser, parkeringspladser og arealer til transportrelateret virksomhed. Allerede denne udvælgelse repræsenterer en afgrænsning.

Generelt medregnes hele vejen, havnen, flyvepladsen etc. til transportarealet. Der lægges mere vægt på, at et område er reserveret til transportformål og dermed ikke er til rådighed for andre anvendelser, end der lægges vægt på, om området er asfalteret. Som eksempel medregnes hele flyveplads-området til transportarealet, selvom det meste er græsdækket.

Generelt har vi som transportareal medregnet offentligt tilgængelige transportarealer. Også privatejede arealer er inkluderet i det omfang, de er offentligt tilgængelige. Vi medregner således private veje og jernbaner samt parkeringspladser ved butikker og firmaer, så længe de er offentligt tilgængelige. Af samme grund er derimod alle militære anlæg samt private, lukkede områder som fx private marinaer udeladt.

Den egentlige udfordring består i at adskille de ovennævnte seks kategoriers arealer fra det omgivende terræn, samt fra hinanden. Indledningsvis vil vi forsøge at afgrænse hver af de seks kategorier.

Veje

Veje inddeles sædvanligvis i enten administrative klasser (motorvej, landevej, ...) eller efter ejerforhold (statsvej, amtsvej, ...). Summen af hver gruppering bør være den samme, nemlig Danmarks samlede vejnet. Der er i denne undersøgelse anvendt en bred fortolkning af begrebet veje, hvorved al offentlig tilgængelig vej er medregnet, uanset størrelse. Der er anvendt de kriterier, der er brugt i 'Dansk Adresse og Vejdatabase', som medtager alle veje, uanset størrelse, hvorpå der findes to eller flere adresser. Vejen medregnes helt frem til ejendommen. Dette medfører at veje, som normalt regnes som mark- skov- eller tilkørselsveje, også indregnes, såfremt de har minimum to adresser.

I vejens bredde medregnes cykelstier, fortove, vejkant og grøfter. Hvor der findes naboarealer regnes til matrikelskel.

Jernbane

Jernbanelinier i Danmark er veldefinerede. Baner kategoriseres som hhv. hovedbane, regionalbane, lokalbane, godsbane, etc. Arealmæssigt er problemet at vælge, om de alle, også turist og veteranbaner, skal medtages. Dernæst at omsætte de nævnte kategorier til sporbredder. Foruden selve banerne medregnes stationer, godsterminaler, remiser og rangerområder.

Havne

Danmark har mange havne, hvis man medregner alle de små anløbspladser. Nærværende undersøgelse har kun medtaget offentlige og private trafik- og erhvervshavne. Medregnet er derimod ikke havne, der udelukkende anvendes til fritidssejlads eller udelukkende til militært formål. Medregnet er således også private havne ved fx raffinaderier og kraftværk.

Flyvepladser

Flyvepladser er i denne undersøgelse defineret som offentligt tilgængelige trafikflyvepladser. Der anvendes miljøministeriets specifikationer for krav om miljøgodkendelse, dog udelukkes flyvepladser på vandområder (BL 3-36)¹. Desuden udelukkes rent militære flyvestationer, samt flyvepladser udelukkende til sportsformål, fx svæveflyvning.

Parkeringspladser

Denne kategori er defineret som afmærkede, offentligt tilgængelige, parkeringsbåse. Desuden inkluderes afmærkede parkeringsbåse i forbindelse med fx forretninger, firmaer og offentlige institutioner, også selvom disse arealer er forbeholdt ansatte eller kunder. Hvor det er muligt at differentiere medtages overdækkede offentlig tilgængelig parkering, såfremt den er eneste anvendelse på området, og den samtidigt forhindrer, at dette anvendes til andet. Det vil sige, at rene parkeringshuse inddrages med deres grundareal (uden at multiplicere med antallet af etager), samt at ren underjordisk parkering ikke medregnes, da det ikke forhindrer alternativ udnyttelse af overfladens areal.

Transportrelateret virksomhed

Denne kategori omfatter private erhvervsvirksomheder, hvis væsentlige arealanvendelse er transportrelateret. Disse erhverv omfatter primært køb, salg, vedligeholdelse og udlejning af biler og andet transportmateriel, samt flytte-, speditions- og transportfirmaer. Inkluderet er også værksteder og servicestationer. Firmaer beskæftiget inden for transport, men uden egentlig transportkarakter på adressen, fx rejsebureauer eller biludlejerens regnskabskontor på gågaden, medregnes så vidt muligt ikke, da de ikke adskiller sig fra de øvrige kontorarealer.

Overlap mellem kategorier

Et problem ved at opgøre forskellige kategorier af arealer til transportformål ved hjælp af forskellige metoder er de indlysende risici, der er for at medregne det samme areal i to eller flere kategorier. Et eksempel herpå er parkeringspladser placeret langs gader og veje. Såfremt man opmåler vejarealet ved at gange længde og bredde, vil man jo normalt her medregne disse parkeringsnicher. Opregner man samtidigt parkeringsarealet ved fx at gange kommunens oplysninger om antal tilgængelige parkeringspladser med et gennemsnitsareal, vil de samme arealer blive medregnet endnu en gang.

Det er dog vanskeligt at eliminere dette problem. Det ville kræve, at hver kategori blev identificeret og opmålt, således at summen af kategorierne var lig undersøgelsesområdets samlede areal, samt at de alle gensidigt udelukkede hinanden.

Ortofoto løsningen

Flybilledeanalyse har været overvejet som metode i denne sammenhæng. Det ville gøre det muligt at sikre, at kravene om totalt dække og gensidig udelukkelse af kategorier blev opfyldt på samme tid. Metoden har dog to problemer. Dels kan den kun omfatte kategorier, der fysisk manifesterer sig på overfladen, og derfor kan ses på billeder. Dette udelukker fx at sondre mellem forskellige erhvervskategorier. Dels vil den være temmeligt ressourcekrævende. Skønsmæssigt vil det kræve ca. 500 arbejdstimer for at behandle flyfoto for hele Danmark.

Generelle tendenser i arealets udvikling over tid

En samlet historisk opgørelse af areal til transportformål er vanskelig og vil i bedste fald være meget upræcis, og i værste fald være misvisende. Der findes dog enkelte relaterede parametre som kan opgøres objektivt, fx arealet af byzone ifølge zonebestemmelserne, antallet af huse eller køretøjer, benzinforbruget eller ganske enkelt befolkningstallet. Det er yderst spekulativt, hvorvidt sådanne parametre er direkte proportionale med transportarealet, og sådanne sammenligninger er ikke forsøgt i denne undersøgelse.

Det er dog muligt at belyse udviklingen i arealforbrug for enkelte af kategorierne. Specielt synes jernbanerne i Danmark at have en veldokumenteret historie, hvad angår areal.

Det er en almindelig antagelse at transportarealet i Danmark har været stadigt voksende indtil i dag. En undtagelse er dog parkeringsarealerne i det indre København, hvor man har en politik om at reducere antallet. Det må antages, at arealet anvendt til transport i Danmark fortsat vil vokse, dog med en stagnerende tendens.

Et første bud på Danmarks areal til transportformål

Det følgende bud på Danmarks samlede areal til transportformål fremkommer på baggrund af alle de overvejelser, skøn og antagelser, der er gjort i forbindelse med nærværende undersøgelse. Det er ikke at betragte som rapportens hovedresultat, men som et biresultat fremkommet ved at sammentælle en række delbetragtninger. De enkelte tal stammer således fra hver af de følgende kapitler. Det skal nævnes, at nogle tal betragtes som mere usikre end andre. Tallene for jernbaner og flyvepladser er rimeligt sikre, tallene for veje og havne er noget usikre, mens tallene for parkeringspladser og transporterhverv er utroligt usikre.

Rapportens hovedresultat er, i overensstemmelse med opdraget, at afdække mulighederne for at måle Danmarks arealforbrug til transportformål. Konklusionen herpå er, at dette er muligt, om end unøjagtigt med eksisterende data.

Den primære anbefaling til fremtidigt arbejde er at søge at definere afgrænsningerne af, og imellem, de forskellige arealkategorier mere præcist, og ved hjælp af let målbare paramatre, hvor muligt.

Danmarks samlede areal til transportformål:

Heraf:

Danmarks samlede areal er ca. 43.000 km² , og heraf udgør transportarealet på 1276 km² således 3 %. Det svarer til Lolland (1243 km²).

¹ "Vejledning fra Miljøstyrelsen" Nr. 5 1994 - Støj fra flyvepladser  [Tilbage]