| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Lokale miljø, energi- og naturvejledere

Bilag 6: Vilvordeseminar den 7. august

HOVEDKONKLUSIONER OG REFERAT af

SEMINAR OM TVÆRGÅENDE EVALUERING AF LOKALE VEJLEDERORDNINGER, AFHOLDT DEN 7. AUGUST   PÅ VILVORDE KURSUSCENTER

Hovedkonklusioner:

Nedenstående konklusioner har ikke været fremlagt på seminaret, og udgør således referentens egen opsamling.

1. De fem ordninger har alle vist en berettigelse. De udviser alle en indsats i overensstemmelse med den enkelte ordnings formål, som er bakket op af positive brugervurderinger. Samlet dækker ordningerne en bred faglig indsats og en stor, forskelligartet målgruppe.
2. Vejlederordningerne kan ikke tage det som en selvfølge, at de automatisk videreføres.
3. Der synes blandt vejlederne at være forskellige holdninger til, om det fælles fokus, som der gennem evalueringens tilrettelæggelse er lagt på de fem ordninger, også i alle tilfælde er relevant, både set på ordningsniveau og på vejlederniveau. F.eks. er også andre samarbejdsparter naturlige at forholde sig til.
4. I store dele af vejlederkredsen er der skabt en erkendelse af, at der på eet eller flere planer skal ske ændringer, og at bl.a. et øget samarbejde kan være vejen frem.
5. Der er på det mere praktiske plan flere bud på, hvorledes samarbejdet skal intensiveres, dog er der enighed om at der kan sættes ind på det såvel det målsættende, strategiske som det operationelle niveau. Eksempelvis i form af henholdsvis fælles mål & strategier, samordning/koordinering af støttefunktioner og fælles (lokalt) projektarbejde.
6. Alt i alt konstateres en stor opbakning til at prøve nye veje af i fællesskab, og der er overvejende tilslutning til synspunktet om, at denne proces skal igangsættes snarest, ikke mindst set i lyset af regeringens nye nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Referat:

Jørn Jespersen udfordrede samtidig vejlederordningerne for måske at være for "pæne" i deres iscenesættelse af vejledningsindsatsen samt uden kvalificerede bud på, hvor de fremtidige udfordringer på miljø- og bæredygtighedsområdet ligger. Ikke forstået således, at de leverede vejledningsarbejder i dag ikke er OK, men at tiden nu er inde til, at vejledningsarbejdet revideres.

Dette skal bl.a. ses i lyset af det store behov, der er for at omsætte regeringens mange pæne ord om "Det Bæredygtige Danmark", jf. den nye nationale strategiplan, til konkret handling. Her har vejlederordningerne en opgave at tage fat i. F.eks. vil det være relevant at lave bedre feedback mellem vejlederniveauet og beslutningstagerne. Kan vejlederne omvendt også i højere grad være med til at formidle de centrale miljøbudskaber til befolkningen, vil en del være opnået.

Jørn Jespersen gav imidlertid også et vink med en vognstang: Revideres vejledningsarbejdet ikke, vil der nok være mange politikere, som vil få svært ved fortsat at bevilge offentlige midler på ordningerne.

På baggrund af Jørn Jespersens oplæg udspandt der sig en livlig debat, der i høj grad gik på temaer som:

3. Sekretariatschef Niels Thygesen, Det Grønne Sekretariat, redegjorde herefter kort for evalueringens baggrund, afgrænsning, formål og tilrettelæggelse mv.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2001, blev der - som led i drøftelsen af bl.a. Grøn Guide-ordningens forlængelse - afsat 1 mio. kr. til at skabe et større, tværgående overblik over behov og muligheder for lokal vejledning inden for miljø, energi, natur og byøkologi.

Efter årsskiftet gik Det Grønne Sekretariat i gang med at konkretisere opgaven og etablere den fælles følgegruppe og der blev udvalgt 5 vejlederordninger, som skulle være omfattet af evalueringen: Grønne Guider, Lokal agenda 21 koordinatorer i kommunerne, Naturvejlederordningen, Energi- og miljøkontorerne samt de grønne centre.

4. Konsulent Thorkil Neergaard, NIRAS, udredte herefter nogle af evalueringens foreløbige konklusioner. En vigtig konklusion er, at vejlederordningerne ser ud til at fungere udmærket vurderet, både fra bruger- og vejlederside. Endvidere findes en ret god arbejdsdeling, således at alt i alt dækkes både mange emner og mange målgrupper.

Som oplæg til gruppearbejdet opridsede Thorkil Neergaard herefter nogle pejlepunkter for den fremtidige videreudvikling af området. Bl.a. slog han til lyd for, at "lokal vejledning" potentielt kan være en betydende fremtidig løftestang for et bæredygtigt Danmark, og at ordningerne kan have en opgave i at komme med nogle – gerne fælles – bud på en mere offensiv strategi på området.

5. Sidste oplægsholder var chefkonsulent Ulrick Moos, DTI, som – lidt provokatorisk – indledte med at konstatere, at med de mange penge, der i dag ofres på området, må man vel også kunne forvente en hel del resultater!

Ulrick Moos pegede på et nærliggende alternativ til revision af og/eller øget samkøring/ samarbejde mellem ordningerne: en større kommunal overtagelse af forpligtelserne i forhold til bæredygtighed og lokal Agenda 21. Kommunerne er allerede – måske langsomt, men dog sikkert – ved at få fart på aktiviteterne samt begreb om, hvordan de nye arbejdsmetoder osv. håndteres. Ulrick Moos efterlyste for ordningernes vedkommende et klart svar på spørgsmålet om, hvad det er, ordningerne kan, som kommunerne ikke kan?

En anden udfordring består i at brede problemstillingerne ud og tænke mere på tværs af sektorerne samt at få mere fat i de unge årgange. Her skal simpelthen tænkes nyt.

I den efterfølgende debat blev det bl.a. slået fast:

Gruppe A: Hvordan opnår vejlederne mere?

Bodil Nissen, AG21 koordinator, Rødovre kommune

Diskuteret i gruppen blev i øvrigt følgende centrale emner:

Gruppe B: Er vejlederordningerne skruet hensigtsmæssigt sammen?
Henrik Boisen, GG, Århus.

Udgangspunktet er, at hver ordning har sin egen identitet og behov/ønske for et tættere samarbejde!

Anbefalinger:

Diskuteret i gruppen blev i øvrigt følgende centrale emner:

Regionalt skal der samarbejdes med andre end repræsentanter for de 5 udvalgte vejlederordninger. På NVL området f.eks. de kommende kulturformidlere og turismeformidlere. Man skal være opmærksom på de øvre smertegrænser for fysiske netværkssamarbejder samt være opmærksom på at få defineret indholdet i samarbejdet tilstrækkeligt klart.

Det Grønne Hus i Køge er et eksempel på, at kommunen har etableret gode vide rammer, som de lokale vejledere m.fl. mere eller mindre frivilligt tvinges ind i. Dette er også en håndfast måde at fremme lokal koordinering og samarbejde på.

Det er væsentligt at vejlederne har en tilstrækkelig klar selvforståelse. NVL fokuserer herpå indadtil på korpsånd mv. GG fokuserer på den vinkel der handler om, at omverdenen får et bedre og klarere kendskab til hvad GG er.

Rammebetingelser:
- En mere offensiv strategi skal ses i lyset af den nationale strategi. Har politikerne agt, som de har magt?

- Mål: Permanent statslig finansiering – på tværs af ministerier.
- Øget fleksibilitet.
- Lokal vejledning som element i strategi for bæredygtighed
- Større synlighed f.eks. gennem en fælles portal á la www.greenguides.dk

Støttefunktioner:
- IT: etablering af fælles internt netværk
- Uddannelse: fælles, men også behov for individuel identitetsskabelse
- Regionale netværk bør styrkes

I den afsluttende debat blev det bl.a. understreget, at det er vanskeligt at være en "fri spiller", og at én af vejene frem bl.a. er at professionalisere den indsats og den særlige handlingsviden, som vejlederne som gruppe besidder.

Det blev endvidere understreget, at selv om der ikke findes patentløsninger, og selv om der til tider er modvind og opleves "metaltræthed" vedrørende miljøspørgsmålet, så er det stadig en vigtig opgave at holde fast i udfordringen om, at vores livsstil m.v. nødvendigvis må ændres.

Der blev advaret om, at hver ny (tværgående) overbygning bør overvejes nøje. Tingene vil blive mere komplekse og målet er jo at styrke ordningerne.

Der var bred enighed om, at "noget" må gøres, og at ordningerne selv vil stå sig ved at komme på banen med nogle perspektivrige ideer og forslag til, hvordan vejlederne som gruppe kan bidrage til denne proces.

På det mere politiske plan var der tillige bred enighed om, at et øget samarbejde på uddannelses-, IT- og netværksområdet er væsentligt – omend der var forskellige bud på, hvorledes dette samarbejde konkret skal udformes.

8. Med tak for en aktiv og medlevende indsats rundedes seminaret af ved Henrik Kærgaard og Niels Thygesen.

TVÆRGÅENDE EVALUERING AF EKSISTERENDE ORDNINGER MED LOKALE MILJØ-, ENERGI- OG NATURVEJLEDERE

Program for seminar den 7. august 2001

Deltagerliste, Seminar vedr. den tværgående evaluering af eksisterende ordninger med lokale miljø-, energi og naturvejleder, 7. august 2001

TVÆRGÅENDE EVALUERING AF EKSISTERENDE ORDNINGER MED LOKALE MILJØ-, ENERGI- OG NATURVEJLEDERE

Temaer til drøftelse på seminaret den 7. august

Følgende temaer lægges til grund for gruppearbejdet på seminaret:

1. Hvordan opnår vejlederen mere i samspillet med målgrupperne?
2. Er vejledningsordningerne skruet hensigtsmæssigt sammen? – kan samarbejdet udvides?
3. Hvordan forbedres rammerne om vejledernes arbejde?
4. Bør ordningerne definere en fælles mission om "Det bæredygtige Danmark"? – og hvilke konsekvenser kan dette få i praksis?

Baggrund
Få mennesker i Danmark er i dag i tvivl om, at arbejdet med at skabe en mere bæredygtig fremtid ikke overstås i en håndevending. Denne erkendelse kan ses som en vigtig overordnet indikator på, at miljøarbejdet i Danmark de sidste 20-30 år har båret frugt, selv om der stadig er lang vej hjem.

Hvor stort et bidrag den lokale vejledning har ydet i denne sammenhæng er umuligt at gøre op. På den ene side synes jorden nu at være gødet for at budskaberne kan trænge endnu bedre ind. På den anden side kan man samtidig i visse kredse af Familien Danmark spore en slags metaltræthed om miljøspørgsmålet. Mange af de nemme besparelser og miljøforbedringer er opnåede, og de fleste af de mest graverende miljøsynder og -problemer er under kontrol. Så nu gider vi ikke mere affald og afkald, synes devisen at være. Det sker altså ikke automatisk en direkte kobling mellem holdning og handling, selv når vidensniveauet generelt er højt. Der er således stadig udfordringer nok at tage fat på.

Det er nærliggende at miljøstrategierne generelt - og i denne sammenhæng specielt de folkeligt orienterede strategier – tages op til revision. På seminaret skal der tages fat på debatten.

I det følgende uddybes de enkelte debat-temaer yderligere med en række spørgsmål, der er tænkt som vejledende for diskussionen i grupperne.

De udsendte kapiteludkast indeholder en række oplysninger og synspunkter, som danner baggrund for de stillede spørgsmål og for debatten på seminaret.