Lokale miljø, energi- og naturvejledere

Bilag 6: Vilvordeseminar den 7. august

referat
program
deltagerliste
temaoplæg

HOVEDKONKLUSIONER OG REFERAT af

SEMINAR OM TVÆRGÅENDE EVALUERING AF LOKALE VEJLEDERORDNINGER, AFHOLDT DEN 7. AUGUST   PÅ VILVORDE KURSUSCENTER

Hovedkonklusioner:

Nedenstående konklusioner har ikke været fremlagt på seminaret, og udgør således referentens egen opsamling.

  1. De fem ordninger har alle vist en berettigelse. De udviser alle en indsats i overensstemmelse med den enkelte ordnings formål, som er bakket op af positive brugervurderinger. Samlet dækker ordningerne en bred faglig indsats og en stor, forskelligartet målgruppe.
  2. Vejlederordningerne kan ikke tage det som en selvfølge, at de automatisk videreføres.
  3. Der synes blandt vejlederne at være forskellige holdninger til, om det fælles fokus, som der gennem evalueringens tilrettelæggelse er lagt på de fem ordninger, også i alle tilfælde er relevant, både set på ordningsniveau og på vejlederniveau. F.eks. er også andre samarbejdsparter naturlige at forholde sig til.
  4. I store dele af vejlederkredsen er der skabt en erkendelse af, at der på eet eller flere planer skal ske ændringer, og at bl.a. et øget samarbejde kan være vejen frem.
  5. Der er på det mere praktiske plan flere bud på, hvorledes samarbejdet skal intensiveres, dog er der enighed om at der kan sættes ind på det såvel det målsættende, strategiske som det operationelle niveau. Eksempelvis i form af henholdsvis fælles mål & strategier, samordning/koordinering af støttefunktioner og fælles (lokalt) projektarbejde.
  6. Alt i alt konstateres en stor opbakning til at prøve nye veje af i fællesskab, og der er overvejende tilslutning til synspunktet om, at denne proces skal igangsættes snarest, ikke mindst set i lyset af regeringens nye nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Referat:

1. Konsulent Henrik Kærgaard, NIRAS, bød deltagerne velkommen og pointerede, at resultaterne af dagens seminararbejde både kunne betragtes som en midtvejsstatus på selve evalueringen og som et konstruktivt indspil til de fremadrettede vurderinger og perspektiver.
2. Formand for Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg, Jørn Jespersen, påpegede i sit indlæg tre forhold af afgørende betydning for arbejdet med bæredygtighed:
a. At vi – kollektivt – ændrer livsstil, da den nuværende livsstil til stadighed underminerer de løbende forbedringer på miljøområdet. Også selv om en sådan ændring er et følsomt punkt for de fleste mennesker!
b. At vi – eksempelvis via det private og offentlige forbrug – gør mere for at bringe markedskræfterne i spil til fordel for mere miljøvenlige varer m.v.
c. At demokratiet styrkes, idet en folkelig opbakning er et kardinalpunkt for, at miljøpolitikken lykkes.


Jørn Jespersen udfordrede samtidig vejlederordningerne for måske at være for "pæne" i deres iscenesættelse af vejledningsindsatsen samt uden kvalificerede bud på, hvor de fremtidige udfordringer på miljø- og bæredygtighedsområdet ligger. Ikke forstået således, at de leverede vejledningsarbejder i dag ikke er OK, men at tiden nu er inde til, at vejledningsarbejdet revideres.

Dette skal bl.a. ses i lyset af det store behov, der er for at omsætte regeringens mange pæne ord om "Det Bæredygtige Danmark", jf. den nye nationale strategiplan, til konkret handling. Her har vejlederordningerne en opgave at tage fat i. F.eks. vil det være relevant at lave bedre feedback mellem vejlederniveauet og beslutningstagerne. Kan vejlederne omvendt også i højere grad være med til at formidle de centrale miljøbudskaber til befolkningen, vil en del være opnået.

Jørn Jespersen gav imidlertid også et vink med en vognstang: Revideres vejledningsarbejdet ikke, vil der nok være mange politikere, som vil få svært ved fortsat at bevilge offentlige midler på ordningerne.

På baggrund af Jørn Jespersens oplæg udspandt der sig en livlig debat, der i høj grad gik på temaer som:

- Vejlederne må mere aktivt på banen i miljødiskussionerne – individuelt som kollektivt.
- Konfliktstoffet i miljødebatten og "de svære udfordringer" må ikke bortvælges, bare fordi det er svært stof.
- Det er vigtigt, at vejlederne ikke soler sig i gårsdagens succes, men medvirker til at stille gode, frække spørgsmål og skabe rammerne for samfundsmæssige eksperimenter, som udfordrer hverdagstænkningen.
- Vejlederne må medvirke til at bringe "handlingsviden" og gode, miljørigtige/økologiske eksperimenter frem som drivkraft for samfundsudviklingen.

3. Sekretariatschef Niels Thygesen, Det Grønne Sekretariat, redegjorde herefter kort for evalueringens baggrund, afgrænsning, formål og tilrettelæggelse mv.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2001, blev der - som led i drøftelsen af bl.a. Grøn Guide-ordningens forlængelse - afsat 1 mio. kr. til at skabe et større, tværgående overblik over behov og muligheder for lokal vejledning inden for miljø, energi, natur og byøkologi.

Efter årsskiftet gik Det Grønne Sekretariat i gang med at konkretisere opgaven og etablere den fælles følgegruppe og der blev udvalgt 5 vejlederordninger, som skulle være omfattet af evalueringen: Grønne Guider, Lokal agenda 21 koordinatorer i kommunerne, Naturvejlederordningen, Energi- og miljøkontorerne samt de grønne centre.

4. Konsulent Thorkil Neergaard, NIRAS, udredte herefter nogle af evalueringens foreløbige konklusioner. En vigtig konklusion er, at vejlederordningerne ser ud til at fungere udmærket vurderet, både fra bruger- og vejlederside. Endvidere findes en ret god arbejdsdeling, således at alt i alt dækkes både mange emner og mange målgrupper.

Som oplæg til gruppearbejdet opridsede Thorkil Neergaard herefter nogle pejlepunkter for den fremtidige videreudvikling af området. Bl.a. slog han til lyd for, at "lokal vejledning" potentielt kan være en betydende fremtidig løftestang for et bæredygtigt Danmark, og at ordningerne kan have en opgave i at komme med nogle – gerne fælles – bud på en mere offensiv strategi på området.

5. Sidste oplægsholder var chefkonsulent Ulrick Moos, DTI, som – lidt provokatorisk – indledte med at konstatere, at med de mange penge, der i dag ofres på området, må man vel også kunne forvente en hel del resultater!

Ulrick Moos pegede på et nærliggende alternativ til revision af og/eller øget samkøring/ samarbejde mellem ordningerne: en større kommunal overtagelse af forpligtelserne i forhold til bæredygtighed og lokal Agenda 21. Kommunerne er allerede – måske langsomt, men dog sikkert – ved at få fart på aktiviteterne samt begreb om, hvordan de nye arbejdsmetoder osv. håndteres. Ulrick Moos efterlyste for ordningernes vedkommende et klart svar på spørgsmålet om, hvad det er, ordningerne kan, som kommunerne ikke kan?

En anden udfordring består i at brede problemstillingerne ud og tænke mere på tværs af sektorerne samt at få mere fat i de unge årgange. Her skal simpelthen tænkes nyt.

I den efterfølgende debat blev det bl.a. slået fast:

- at kommunerne allerede er ansvarlige for flere af vejlederordningernes drift, f.eks. inden for naturvejledningen og lokal agenda 21
- at ordningerne som sådanne har en selvstændig mission som dem, der skubber nye ting i gang, hvorefter kommunerne kan tage over.
- at der er to væsentlige roller, som ikke vil kunne håndteres af de tekniske forvaltninger. Rollen som borgernes advokat og rollen som 3. part, der fungerer som mægler eller faciliterer en proces.
- at mange ordninger i dag fungerer godt, men at man meget hurtigt kan bryde nogle – gode – funktioner ned, som det har taget år at opbygge.
- at mange vejleder-initierede aktiviteter faktisk ikke vil eller kan blive dækket af kommunen.
- at det ikke kun er vejlederne, som har et ansvar for at "få flere boller på suppen", men at også politikerne har et ansvar, f.eks. med at omsætte de fine ord om bæredygtighed til politisk handling.
  
6. Eftermiddagens gruppearbejder, der tog udgangspunkt i fire forud tilrettelagte temaer, førte til følgende kommentarer/konklusioner/anbefalinger fra grupperne i det efterfølgende plenum:

Gruppe A: Hvordan opnår vejlederne mere?

Bodil Nissen, AG21 koordinator, Rødovre kommune

- Der skal skabes rum for fleksibilitet, derfor har vejlederordningerne en særlig rolle at spille lokalt. Der findes ikke nogen patentløsning på bæredygtighed.
- Viden. Mere viden bør kunne deles/findes i fællesskab (centralt, eksempelvis som Energioplysningen).
- Lokalt. Værdidebat; eksperimenter er nødvendige. Diskussionerne skal forankres
lokalt.
- Kvalificering og professionalisering. Efteruddannelse er ofte nødvendig.
- Øget dialog mellem ordningerne/vejlederne. Bedre koordinering og flere fælles projekter.

 

Diskuteret i gruppen blev i øvrigt følgende centrale emner:

 

- Vi må forholde os professionelt til, hvordan vi formidler et budskab. Den store opgave er at komme igennem overfor den "sorte gruppe".
- Skal vi som vejledere gå videre med vejledning overfor dem vi allerede er i kontakt med – hvor dybt når vi? Hvad med de andre – bredden. Hvordan får vi fat i dem? Der må prioriteres mellem dybden eller bredden.
- Mange vejledere har en bred målgruppe. Erfaring viser, at det er for upræcis en målgruppe. Der kommer bedre resultater ved at arbejde mere målgruppe-specifikt og udviklingsorienteret. Der er brug for flere eksperimenter – at turde tage springet ud i noget nyt.
- Vi har brug for, at fagfolk legitimerer vores indsats og siger god for vores måde at gribe tingene an på for at trænge igennem hos nye målgrupper.
- Som vejleder har vi to roller – faglig konkret viden og rådgivning/værdiformidling. Vi bør opsamle faglig viden i "regionale centre/kontorer" så ikke alle vejledere skal bruge ressourcer på at følge med i den nyeste viden, men i stedet kan henvise. Det giver mere tid til den målrettede kontakt til borgerne.
- Vi har brug for at styrke dialogen mellem ordningerne. Mulighed for inspiration i hverdagen, større insigt i fælles mål og større spredning af de gode eksempler. Stor lokal variation - farligt at tænke i faste modeller på landsplan. Fleksibilitet er et nøgleord. Vigtigt at vejlederne er kvalificerede til at se de lokale muligheder og handle projektorienteret og strategisk.

Gruppe B: Er vejlederordningerne skruet hensigtsmæssigt sammen?
Henrik Boisen, GG, Århus.

Udgangspunktet er, at hver ordning har sin egen identitet og behov/ønske for et tættere samarbejde!

Anbefalinger:

a)
- Fælles mål. Få defineret det fælles mål for vejlederarbejdet i Danmark, hvoraf delmålene for hver enkelt ordning fremgår. Diskussion/formidling heraf. Dette vurderes at være vigtigt for at motivere vejlederne til at gå ind i arbejdet.
- Synlighed bør være et vigtigt element i en overlevelsesstrategi.
b)
- Uddannelse. Hver ordning har (bør have) på kort sigt egen obligatorisk grunduddannelse, idet en sådan både giver specifikke kompetencer og udvikler vejledertypens identitet. Uddannelsesaktiviteter er gode til at fremme netværksdannelse.
- Iværksættelse af forsøg / udvikling af fælles uddannelsesdel. (landsdækkende eller regional).
c)
- Regionale netværk. Kan tænkes etableret som centre m/u fysiske rammer, baseret på et ønske om fælles synlighed / markedsføring regionalt. F.eks. gennem en IT-portal
- Kolleger i det daglige.
- Fælles orienterings-/erfa-møder
- Arbejde med arbejdsgiverrelationerne
d)
- Finansiering. Hvis det fælles mål formuleres i samklang med regeringens mål, er der sandsynligvis øget chance for at opnå bevillinger.

Diskuteret i gruppen blev i øvrigt følgende centrale emner:

Regionalt skal der samarbejdes med andre end repræsentanter for de 5 udvalgte vejlederordninger. På NVL området f.eks. de kommende kulturformidlere og turismeformidlere. Man skal være opmærksom på de øvre smertegrænser for fysiske netværkssamarbejder samt være opmærksom på at få defineret indholdet i samarbejdet tilstrækkeligt klart.

Det Grønne Hus i Køge er et eksempel på, at kommunen har etableret gode vide rammer, som de lokale vejledere m.fl. mere eller mindre frivilligt tvinges ind i. Dette er også en håndfast måde at fremme lokal koordinering og samarbejde på.

Det er væsentligt at vejlederne har en tilstrækkelig klar selvforståelse. NVL fokuserer herpå indadtil på korpsånd mv. GG fokuserer på den vinkel der handler om, at omverdenen får et bedre og klarere kendskab til hvad GG er.

Argumenter for fælles (efter)uddannelse:
politikerne forventer noget lignende
nu udvides ordningerne ikke mere, og der er derfor brug for at uddanne færre alt i alt, hvilket kan være et argument for at slå dele sammen.
De fælles flader ordningerne imellem mht. emner, målgrupper og metoder
Alle ordninger har behov for professionalisering, men det er en hæmsko, at der ikke findes en "åben" dvs. statsbetalt model for alle.

Gruppe C: Hvordan forbedres rammerne om vejledernes arbejde?
Bente Hessellund Andersen, GG Næstved

Rammebetingelser:
- En mere offensiv strategi skal ses i lyset af den nationale strategi. Har politikerne agt, som de har magt?

- Mål: Permanent statslig finansiering – på tværs af ministerier.
- Øget fleksibilitet.
- Lokal vejledning som element i strategi for bæredygtighed
- Større synlighed f.eks. gennem en fælles portal á la www.greenguides.dk

Støttefunktioner:
- IT: etablering af fælles internt netværk
- Uddannelse: fælles, men også behov for individuel identitetsskabelse
- Regionale netværk bør styrkes

Diskuteret i gruppen blev i øvrigt følgende centrale emner:
Betingelserne for at lave en god lokal rådgivning er for dårlige. Ressourcerne rækker slet ikke i dag.
Der er mange grunde til at videreudvikle ordningerne også fælles, men ikke for at samkøre, idet behovet for diversitet i vejledningsarbejdet er stort. Udfordringen består på den ene side i at udnytte, at ordningerne er forskellige, og på den anden side at sætte nogle fælles mål.
På uddannelsesområdet vi vil fremover opleve, at få vejledere skal nyuddannes. Derfor kan mange støtte ideen om en fælles basisuddannelse, men der skal også være plads til identitetsskabende uddannelsesaktiviteter.

Der er et stort potentiale i at få fat i den uge generation (15-30 år), men hvor mange af ordningerne tager denne udfordring alvorligt?
Vejledernes foreninger kan overveje en mere kraftig profil for at styrke det kritiske interne samspil i de enkelte ordninger og hermed øge udviklingsdynamikken
Det er vigtigt at huske, at IT er et redskab. Vi skal passe på ikke at fokusere på at lave systemer, som ikke understøtter de langsigtede strategier og behov. Men vi kan sætte projekter i gang som understøttes af IT.
Finansieringen er ikke kun et problem for de "rigtige" ordninger, men også for kommunernes agenda 21 medarbejdere (små eller ingen budgetter!) Det smitter konkret af, når kommunerne også skal medfinansiere f.eks. en grøn guide.
I fremtiden vil det være væsentligt at få undervisningssektoren mere med ind i miljøarbejdet. Det er for dårligt, at vi efter så mange år med formidling stort set ikke har denne sektor på banen.
Der må generelt arbejdes på at sikre nogle rimeligt permanente basisbevillinger, så ordningerne har en fast platform at bygge og videreudbygge sig på.

Gruppe D:

Søren Kruse, Danmarks Pædagogiske Universitet
Vi må have et "Jespersen-udvalg" ! (så vi kan få klargjort målet med arbejdet og præciseret den enkelte ordnings rolle)
Det ideelle vs. det realpolitiske/realistiske må vurderes.
Hvordan hænger de politiske miljømål sammen med ordningernes mål og virkemidler? Gabet mellem national strategi og den konkrete lokale vejledning og forankring skal bindes sammen
Igangsæt en proces, der kan etablere fælles og individuelle mål og strategier omkring ordningerne.
Hvad er det, lokal vejledning kan? Det skal tydeliggøres overfor nationale politikere og på lokalt niveau

Diskuteret i gruppen blev i øvrigt følgende centrale emner:

Brugerne står med ønsket om en bred service - er det noget ordningerne hver for sig eller samlet kan leverer? I dag er det praksis at anvise til hinanden, hvis opgaven falder udenfor egne rammer
Der er mulighed for at skabe samarbejde og synergi ordningerne i mellem. Det gælder bl.a. indenfor uddannelse og IT
Der skal investeres i en varig organisering, som kan give en eller anden form for fælles brugerflade for ordningerne
Samspillet mellem ordningerne kan styrkes via en fælles referenceramme. På den anden side skal der ikke bruges for meget tid på ord - "aktionsforskning", der prøver tingene af ligeså godt
Lokalt er samspillet en proces, hvor f.eks. et grønt center tager nye ting op og udvikler dem og videre formidler dem til kommunen
Hvordan skal bæredygtigheden styres? Skal der være tale om folkeoplysning (fra stat til borger) eller folkelig oplysning (som i højskoletraditionen)

I den afsluttende debat blev det bl.a. understreget, at det er vanskeligt at være en "fri spiller", og at én af vejene frem bl.a. er at professionalisere den indsats og den særlige handlingsviden, som vejlederne som gruppe besidder.

Det blev endvidere understreget, at selv om der ikke findes patentløsninger, og selv om der til tider er modvind og opleves "metaltræthed" vedrørende miljøspørgsmålet, så er det stadig en vigtig opgave at holde fast i udfordringen om, at vores livsstil m.v. nødvendigvis må ændres.

Der blev advaret om, at hver ny (tværgående) overbygning bør overvejes nøje. Tingene vil blive mere komplekse og målet er jo at styrke ordningerne.

Der var bred enighed om, at "noget" må gøres, og at ordningerne selv vil stå sig ved at komme på banen med nogle perspektivrige ideer og forslag til, hvordan vejlederne som gruppe kan bidrage til denne proces.

På det mere politiske plan var der tillige bred enighed om, at et øget samarbejde på uddannelses-, IT- og netværksområdet er væsentligt – omend der var forskellige bud på, hvorledes dette samarbejde konkret skal udformes.

8. Med tak for en aktiv og medlevende indsats rundedes seminaret af ved Henrik Kærgaard og Niels Thygesen.

TVÆRGÅENDE EVALUERING AF EKSISTERENDE ORDNINGER MED LOKALE MILJØ-, ENERGI- OG NATURVEJLEDERE

Program for seminar den 7. august 2001

9.00 Kaffe og te, frugt og vand
9.10 Velkommen
Ved ordstyrer og mødeleder, chefkonsulent Henrik Kærgaard, NIRAS
9.15 Et bæredygtigt Danmark – en lokal udfordring!
Ved Jørn Jespersen, Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
9.45 Korte spørgsmål
10.00 Tilrettelæggelse, afgrænsning og organisering af den tværgående evaluering
Ved Sekr.chef Niels Thygesen, Grønt Sekretariat
10.15 Evalueringens "verdensbillede" samt foreløbige resultater
Ved chefkonsulent Th. Neergaard, NIRAS
10.30 Har de magt som de har agt?
Et provokatorisk indspark ved chefkonsulent Ulrick Moos, Teknologisk Institut
11.00 Korte spørgsmål fra salen samt
Kommentarer fra evalueringens følgegruppe
11.15 Introduktion til gruppearbejdet
Ved Henrik Kærgaard, NIRAS
11.30 Gruppearbejdet påbegyndes.
Fast struktur:
  1. Introduktion til gruppens tema v. indlederen (10 minutter)
  2. Diskussion (1½ time)
  3. Sammenfatning og evt. konklusioner i gruppen, herunder udarbejdelse af en OH (20 minutter)

(Gruppearbejdet afbrydes af fælles frokost 12.30-13.30. Kaffe/te nydes bagefter i gruppen)

14.30 Plenum
Hver gruppe får ca. 10 minutter til at fremlægge overvejelser og eventuelle konklusioner
15.30 Opsamling
Ved Henrik Kærgaard, NIRAS
15.50 Afsluttende bemærkninger
Ved Niels Thygesen, Grønt Sekretariat
16.00 Slut og farvel

Deltagerliste, Seminar vedr. den tværgående evaluering af eksisterende ordninger med lokale miljø-, energi og naturvejleder, 7. august 2001

Navn Titel
Karin Langendorf Agenda 21 faggruppen, Hillerød Kommune
Bjarne Rasmussen Agenda 21 koordinator, Storstrøms Amt
Bodil Nissen Agenda 21 koordinator, Rødovre
Arne Vinten Agenda 21 koordinator, Køge Kommune
Povl Markussen Agenda Center Albertslund
Lisbeth Störzer Balle Skov og Naturbørnehave
Ragnhild Hove Hundebøll Byøkologisk Center
Bente Hesselund Andersen De grønne guiders forening
Lone Loklindt Den Grønne Fond
Jacob Jensen Friluftsrådet
Henrik Bossen Grøn guide
Marianne Sylvest Grøn guide
Ann Karlslund Grøn guide
Kristine Pedersen Grøn Information
Lise Bock Grøn Information
Vibeke Lemvig Grøn Information
Erik H. Jørgensen Københavns Miljø og Energikontor
Mette Åskov Knudsen Naturvejlederudddannelsen
Tove Stockmarr Naturvejlederforeningen
Morten Hansen Naturvejlederforeningen
Torben Bøgeskov Naturvejlederforeningen
Søren W. Pedersen Naturvejlederuddannelsen
Dorrit Hansen Naturvejlederordningen
Lisbeth Berg Nordsjællands Miljø- og Energikontor
Ejvin Beusen OVE
Niels Viderø Rosenholm Miljøforening, Styregruppe for Grøn guide
Arne Bondo-Andersen Skov og Naturstyrelsen
Torben Stæhr Skov og Naturstyrelsen
Per Nørgaard Stevns Naturcenter
Winnie Remtoft Teknisk Forvaltning, Gentofte Kommune
Henrik Steen Knudsen Ærø Energi- og Miljøkontor
Jeppe Læssøe Danmarks Pædagogiske Universitet
Søren Kruse Danmarks Miljøundersøgelser
Jørgen Jespersen Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Ulrik Moos Teknologisk Institut
Elise Pedersen Den Grønne Fond og følgegruppen for den tværgående evaluering
Frank Lambert KL og følgegruppen for den tværgående evaluering
Henning Enemark Friluftsrådet og følgegruppen for den tværgående evaluering
Lars Gudmand Pedersen Skov og Naturstyrelsen og følgegruppen for den tværgående evaluering
Jan Bünger Energistyrelsen og Følgegruppen for den tværgående evaluering
Niels Thygesen Det Grønne Sekretariat
Lise Fogh Pedersen Det Grønne Sekretariat
Henrik Kærgaard NIRAS
Thorkild Neergaard NIRAS
Jørgen Vium NIRAS
Hanne Skovby NIRAS

TVÆRGÅENDE EVALUERING AF EKSISTERENDE ORDNINGER MED LOKALE MILJØ-, ENERGI- OG NATURVEJLEDERE

Temaer til drøftelse på seminaret den 7. august

Følgende temaer lægges til grund for gruppearbejdet på seminaret:

  1. Hvordan opnår vejlederen mere i samspillet med målgrupperne?
  2. Er vejledningsordningerne skruet hensigtsmæssigt sammen? – kan samarbejdet udvides?
  3. Hvordan forbedres rammerne om vejledernes arbejde?
  4. Bør ordningerne definere en fælles mission om "Det bæredygtige Danmark"? – og hvilke konsekvenser kan dette få i praksis?

Baggrund
Få mennesker i Danmark er i dag i tvivl om, at arbejdet med at skabe en mere bæredygtig fremtid ikke overstås i en håndevending. Denne erkendelse kan ses som en vigtig overordnet indikator på, at miljøarbejdet i Danmark de sidste 20-30 år har båret frugt, selv om der stadig er lang vej hjem.

Hvor stort et bidrag den lokale vejledning har ydet i denne sammenhæng er umuligt at gøre op. På den ene side synes jorden nu at være gødet for at budskaberne kan trænge endnu bedre ind. På den anden side kan man samtidig i visse kredse af Familien Danmark spore en slags metaltræthed om miljøspørgsmålet. Mange af de nemme besparelser og miljøforbedringer er opnåede, og de fleste af de mest graverende miljøsynder og -problemer er under kontrol. Så nu gider vi ikke mere affald og afkald, synes devisen at være. Det sker altså ikke automatisk en direkte kobling mellem holdning og handling, selv når vidensniveauet generelt er højt. Der er således stadig udfordringer nok at tage fat på.

Det er nærliggende at miljøstrategierne generelt - og i denne sammenhæng specielt de folkeligt orienterede strategier – tages op til revision. På seminaret skal der tages fat på debatten.

I det følgende uddybes de enkelte debat-temaer yderligere med en række spørgsmål, der er tænkt som vejledende for diskussionen i grupperne.

De udsendte kapiteludkast indeholder en række oplysninger og synspunkter, som danner baggrund for de stillede spørgsmål og for debatten på seminaret.

A. Hvordan opnår vejlederen mere i samspillet med målgrupperne?

Her bringes samspillet mellem vejlederen og målgruppen / samarbejdspartnerne i centrum. Drøftelsen tænkes både at vedrøre den enkelte ordning på egne præmisser og ligheder / forskelle ordningerne imellem.
Kommer vejlederen bredt nok rundt, eller er der omvendt behov for mere fokusering?
Nås målgruppen (-erne)?
Står udbyttet af vejlederindsatsen mål med indsatsen?
Hvordan skabes der et aktivt "drive" i samspillet mellem vejleder og målgrupper?
Modspil eller medspil lokalt, hvordan overvindes barriererne?
Hvordan opnår vi reel adfærdsændring hos målgruppen?
Vejlederens kvalifikationer og rolle – hvad er der behov for? Er der vigtige forskelle mellem ordningerne hér?
Hvad er de varige effekter af vejledernes arbejde?

B. Er vejledningsordningerne skruet hensigtsmæssigt sammen? – kan samarbejdet udvides?

Her sættes selve ordningerne i centrum. Drøftelsen tænkes både at omfatte de enkelte ordninger og mulighederne for øget samarbejde / synergi mellem ordningerne. Tidshorisont: de nærmeste år.
Hvad kan vi lære af hinanden, herunder af de enkelte ordningers styrker og svagheder?
Hvordan kan der konkret samarbejdes bedre på henholdsvis nationalt og lokalt plan?
Ordningernes spredning – lokalt kendskab og geografisk udbredelse. Er der behov for udbygning?
Skal kommunerne og amterne mere på banen som finansieringskilder? Hvordan?

C. Hvordan forbedres rammerne om vejledernes arbejde?

Her er vejlederne og deres arbejdsvilkår i centrum. Rammerne/vilkårene er forskellige ordningerne imellem, men hvad kan man lære af hinanden?
Hvem i lokalmiljøet føler ejerskab for vejlederens arbejde? Er der styr på de strategiske og ledelsesmæssige aspekter?
Hvad kan man gøre ved det problem, at de fleste vejledere ikke har kolleger i det daglige?
Nogle vejledere arbejder under meget begrænsede og usikre økonomiske vilkår. Hvordan kan man med en kombination af statslige og lokale bidrag skabe en mere stabil økonomi i det lokale vejledningsarbejde?
Hvad har vejlederne behov for på uddannelses- og netværkssiden? Skal tilbuddene i højere grad være fælles for flere ordninger?
Hvilke behov skal et fremtidigt IT-netværk for vejledere opfylde?

D. Bør ordningerne definere en fælles mission om "Det bæredygtige Danmark"? – og hvilke konsekvenser kan dette få i praksis?

Her er det ordningerne set i et fælles langsigtet perspektiv, som sættes i centrum. De enkelte ordninger er opstået på hvert sit tidspunkt og ud fra hver sine behov. Måske er tiden inde til en vis form for samtænkning?
Hvilken rolle kan og bør "lokal vejledning" som miljøstrategi spille i fremtiden?
Har ordningerne en fælles mission om bæredygtighed at forholde sig til?
Hvis man skal (sam-)arbejde ud fra en fælles dagsordenen, hvordan kan dette udmøntes i praksis?
Får dette nogle konsekvenser for ordningerne som sådanne på længere sigt?
Lokal agenda 21 hænger ofte på det et meget yderligt mandat i lokalpolitikken. Kan vejledningsordningerne sammen gøre noget hér?