| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning
Udkastet til ny luftvejledning tager udgangspunkt i den disposition, der er anvendt i
den gældende vejledning, og det er tilstræbt, at de forskellige kapitler og tabeller i
den nye vejledning får samme numre som i den gældende.
Udgangspunktet er således fortsat de forskellige luftforurenende stoffer som sådanne.
Man kan sige, at den gældende luftvejledning ved sin fremkomst brød med det før 1990
benyttede princip: at de vejledende grænseværdier afhang af, på hvilken virksomhedstype
emissionen fandt sted, til fordel for et princip om, at det må være det emitterede stof
skadevirkninger i miljøet, der danner grundlaget for den nødvendige indsats, uanset
hvorfra det udsendes.
Den gamle vejledning har 5 kapitler og 5 bilag samt et stikordsregister, mens den nye
vejledning får 10 kapitler og et register, men ingen bilag. Tabel 2.1 indeholder en
oversigt over den nye vejlednings kapitler og en angivelse af, hvor de tilsvarende regler
findes i den gamle vejledning.
Studeres tabellen, ses som en iøjnefaldende forskel, at energianlæg er udtaget af det
hidtidige kapitel 3 og givet deres eget kapitel, kapitel 6.
Nu som før opererer vejledningen med emissionsgrænseværdier,
massestrømsgrænseværdier og B-værdier. Disse begreber forklares i vejledningens afsnit
3.1.
Emissionsgrænseværdierne angives (normalt) i enheden mg/normal m³ tør gas.
(Betegnelsen normal m³ henfører til referencetilstanden: 0oC, 101,3 kPa). I
enkelte tilfælde refereres dog til våd gas. For dioxiner anvendes enheden ng/normal m³.
I nærværende rapport henfører alle angivelser i enheden mg/m³ og ng/m³ til den
nævnte referencetilstand.
Ved forbrændingsprocesser og energianlæg benyttes referencetilstanden: 0oC,
101,3 kPa, tør røggas ved 10% O2, med mindre andet er angivet. Konsulenten
tolker dette derhen, at referencetilstanden gælder ikke blot for egentlige
forbrændingsprocesser, men også for smeltnings-, brændings-, kalcinerings- og
tørringsprocesser, hvorved der anvendes et brændsel, og hvor røggasserne kommer i
direkte kontakt med det behandlede materiale.
Tabel 2.1
Oversigt over den nye vejlednings indhold
Kapitel i ny vejledning |
Kapitel i gældende vejledning |
Forord |
Forord |
1. Indledning |
1. Miljøbeskyttelseslovens generelle principper |
2. Vejledningens indhold og anvendelse |
2. Vejledningens anvendelse |
3. Vejledende emissionsgrænser og beregningsværdier1) |
3. Vejledende emissionsgrænser og beregningsværdier1)
for virksomheder, der emitterer forurenende stoffer til luften |
4. Beregning af skorstenshøjder |
4. Beregning af skorstenshøjder |
5. Vilkår og kontrolregler |
5. Udformning af vilkår og kontrolregler |
6. Energianlæg |
Kap. 3, tabel 10 og 11
Bilag E. Begrænsning af luftforurening fra oliefyrede anlæg |
7. Krav til indretning og drift af tanke og siloer |
(Tilsvarende regler findes ikke) |
8. Måling af emissioner fra luftforurenende anlæg |
Bilag D. Måling af emissioner fra luftforurenende
anlæg |
9. Omregning vedr. luftoverskud og fugtindhold |
Bilag C. Omregning vedr. luftoverskud |
10. Vejledende emissionsgrænseværdier og
kontrolregler for termiske og katalytiske oxidationsanlæg til destruktion af gasformige
organiske forbindelser |
(Enkelte af de nye regler findes i kapitel 3, 4 og 5) |
1 ) Ordet beregningsværdi er ikke defineret i hverken den gældende eller i
udkastet til den nye vejledning. Det antages, at der menes B-værdi.
I den gældende vejledning (side 17) er emissionsgrænseværdierne fastsat som
månedsmiddelværdier. I udkastet til den nye vejledning er denne bemærkning udgået, men
det fremgår indirekte af den nye vejlednings afsnit 5.2.4, at emissionsgrænseværdierne
er middelværdier over kontrolperioden. Denne varierer fra 3 timer til 1 år i
afhængighed af den kontrol, det pålægges virksomheden at føre med
forureningsudsendelsen.
Da reglerne for, hvornår der skal føres den ene eller den anden form for kontrol,
stort set er uændrede, vurderer Konsulenten, at den nævnte ændring alene er en
præcisering og ajourføring af de allerede gældende regler, som ikke udløser ekstra
økonomiske byrder for de berørte virksomheder (se dog også afsnit 5.3.7 og 7.2.7).
Hvad angår massestrømsgrænseværdierne og B-værdierne, er definitionen heraf
uændrede.
I den gældende vejledning er emissionsgrænseværdien for en række stoffer angivet
som et interval. F.eks. er grænseværdien for Støv i øvrigt ved en massestrøm > 5
kg/h angivet til 20-40 mg/norm.m³. Disse "intervalgrænseværdier" har givet
anledning til megen diskussion i sagsbehandlingen, og det har derfor været et af
formålene med revisionen af vejledningen at erstatte dem med en enkelt talværdi, i det
nævnte eksempel med værdien 10 mg/m³.
Resten af kapitel 3 består af afsnit 3.2 Massestrømsgrænser, emissionsgrænser og
B-værdier.
Dette afsnit gælder således for andre anlæg end energianlæg. Det indeholder
vejledende emissions- og massestrømsgrænser for de omhandlede stoffer. Disse er som
hidtil inddelt i
 | Hovedgruppe 1: Særligt farlige stoffer |
 | Hovedgruppe 2: Farlige stoffer |
Stofferne tilhørende Hovedgruppe 2 er tillige inddelt i 6 stofgrupper: Uorganisk
støv, NOx, SO2, [Andre] Damp- eller gasformige uorganiske stoffer,
Organiske stoffer og Støv i øvrigt. Visse af grupperne er underinddelt i klasser.
Til trods for den tilstræbte lighed adskiller kapitel 3 i udkastet til den nye
luftvejledning sig fra det tilsvarende i den gældende derved, at det ikke angiver
samtlige de stoffer, der er omfattet af vejledningen. Miljøstyrelsen har nemlig bestemt,
at B-værdierne "fremover vil blive offentliggjort i en [separat] vejledning fra
Miljøstyrelsen om B-værdier".
Den gældende vejledning indeholder kun B-værdier for visse af de omhandlede stoffer.
Miljøstyrelsen har derfor efterfølgende udsendt Orientering fra Miljøstyrelsen Nr.
15 1996: B-værdier, som bringer en "samlet, let tilgængelig oversigt over alle
de fastsatte B-værdier". Det er således denne Orientering, der vil blive afløst af
den kommende, nye vejledning om B-værdier.
For at afgøre, om et stof er omfattet af luftvejledningen, og i givet fald i hvilken
hoved- og stofgruppe, samt evt. også i hvilken klasse, det er placeret, må man slå op i
Orientering Nr.15 eller - senere - den nye vejledning om B-værdier. Den nye
luftvejledning kan således ikke anvendes uafhængigt af disse dokumenter.
I konsekvens heraf er den gamle vejlednings bilag A: Principper for fastsættelse af
grænseværdier for kemiske stoffer udgået. Den gamle vejlednings Bilag B:
PAH-forbindelser indgår i den nye vejlednings afsnit 3.2.3.8
Dette indeholder emissionsgrænseværdier for en række luftforurenende stoffer fra
energianlæg, opdelt på de forskellige brændsler. Disse grænseværdier varierer med
anlægsstørrelsen. Til gengæld er der ikke nogen massestrømsgrænseværdier.
Referencetilstanden er 0oC, 101,3 kPa, tør røggas, 10% O2.
Kapitlet indeholder tillige regler om emissionskontrol med energianlæg.
I høringsudkastets afsnit 2.1 hedder det om kapitel 6, at "man kan gå lige ind
og se, hvilke krav der gælder de enkelte typer anlæg".
Konsulenten opfatter dette således, at kapitel 6 er tænkt at skulle gå forud for
afsnit 3.2. Som det vil fremgå senere i denne rapport, har en enkelt bemærkning,
3.-sidste afsnit i høringsudkastets afsnit 6.1: "I dette afsnit er der særlige
emissionsgrænser for energianlæg. For alle andre stoffer gælder vejledningens
massestrømsgrænser og emissionsgrænser samt B-værdier." dog givet anledning til
tvivl om, hvor vidt kapitlet står alene eller ej.
Hovedprincippet i vejledningen er uforandret.
- Der skal først og fremmest lægges vægt på at forebygge forureningen ved at anvende
renere teknologi
- Herudover skal uundgåelig forurening søges begrænset ved anvendelse af den bedste
tilgængelige produktions- og rensningsteknik. Denne teknik kan være beskrevet branche
for branche, eller der kan være udstedt en bekendtgørelse, som fastsætter bindende
emissionsgrænseværdier for den pågældende virksomhedstype
- Foreligger der ikke en sådan beskrivelse eller bekendtgørelse, anvendes
luftvejledningen. Dette kræver kendskab til forureningsindholdet (mg/m³) og luftmængden
(m³/h) i alle afkast før og efter evt. filter- og luftrensningsinstallationer.
Forureningsindholdet før et evt. filter og den tilhørende luftmængde multipliceres for
hvert afkast, og produkterne adderes forurening for forurening. Herved fremkommer
virksomhedens massestrømsværdi for hvert enkelt forurenende stof. Disse
massestrømsværdier sammenholdes med luftvejledningens grænseværdier for massestrøm
- For stoffer, hvor virksomhedens massestrøm overskrider luftvejledningens
massestrømsgrænse, må den udsendte luft ikke indeholde en koncentration af hvert enkelt
stof, der overskrider vejledningens emissionsgrænseværdi. Om nødvendigt forbedres og
suppleres rensningsforanstaltningerne, indtil emissionsgrænseværdien er overholdt i alle
afkast
Stammer forureningen fra et energianlæg, må emissionskoncentrationen ikke overstige den
for den for den pågældende anlægsstørrelse og brændsel fastsatte
emissionsgrænseværdi
- Herefter beregnes, afkast for afkast og forurening for forurening virksomhedens
massestrømsværdier efter rensning. Disse værdier udgør afkastenes kildestyrker. Er der
kun ét afkast, kan de divideres med den for hvert enkelt stof gældende B-værdi.
Kvotienten kaldes spredningsfaktoren. Det stof, der har den højeste spredningsfaktor, er
dimensionerende for afkasthøjden ved en OML-beregning som nærmere gennemgået i
vejledningens kapitel 4, idet højden skal være tilstrækkelig til at sikre, at stoffet
fortyndes til B-værdien. Er der flere afkast, kan forholdene være mere komplicerede.
Dette er ligeledes omtalt i vejledningens kapitel 4
Der skal endvidere føres egenkontrol med emissionen efter reglerne i kapitel 5, 6 og
10.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|