| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning
Den direkte regulering af luftforureningen i Danmark sker med udgangspunkt i lov om
miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 698 af 1998.09.22 med senere ændringer).
Dette fremgår allerede af lovens kapitel 1: "Med denne lov tilsigtes særlig 1) at
forebygge og bekæmpe forurening af luft
" (§ 1 stk. 2) og "Loven omfatter
1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige
stoffer
der kan være til skade for miljø eller sundhed, eller
kan medføre
forurening af luft
" (§ 2 stk.1).
Loven er en rammelov, som indeholder en lang række bemyndigelser til Miljø- og
energiministeren til at fastsætte regler, bl.a. (§ 7 stk. 1) om
1. |
forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og
transportmidler. Eksempler herpå er følgende bekendtgørelser: |
|
|
nr. 792 af 1988.12.15 om begrænsning af udledning af asbest til luften
fra industrielle anlæg |
|
|
nr. 689 af 1990.10.15 om begrænsning af emissioner af svovldioxid,
kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg som ændret ved bekendtgørelse
nr.518 af 1995.06.20 |
|
|
nr. 885 af 1991.12.18 om begrænsning af udledning af svovldioxid og
kvælstofoxider fra kraftværker som ændret ved bekendtgørelse nr. 321 af
1998.06.04 |
|
|
nr. 667 af 1998.09.14 om begrænsning af luftforurening fra mobile
ikke-vejgående maskiner |
|
|
nr. 720 af 1998.10.05 om begrænsning af emission af nitrogenoxider,
uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner |
|
2. |
indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er
nævnt i nr. 1. Eksempler herpå er bekendtgørelserne |
|
|
nr. 311 af 1991.05.14 om overfladebehandling af skibe |
|
|
nr. 852 af 1995.11.11 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring
og distribution af benzin |
|
|
nr. 922 af 1997.12.05 om miljøkrav i forbindelse med etablering og
drift af autoværksteder m.v. |
|
3. |
forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter
og lossepladser samt indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg. Et eksempel
herpå er Miljø- og Energiministeriets |
|
|
bekendtgørelse nr. 41 af 1997.01.14 om affaldsforbrændingsanlæg |
|
4. |
renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes
til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner. Eksempler herpå er
bekendtgørelserne |
|
|
nr. 901 af 1994.10.31 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til
fyrings- og transportformål (gælder i dag for dieselolie, kul og pet-coke) og |
|
|
nr. 580 af 2000.06.22 om begrænsning af svovlindholdet i visse
flydende brændstoffer (gælder for fuelolie og gasolie samt for raffinaderier) |
Se tabel 3.1.
Tabel 3.1
Gældende svovlgrænser for olie og kul og (afrundede) resulterende røggaskoncentrationer
ved forbrænding
Brændsel |
Max. % S |
Emissionskoncentration,
mg/m³ tør |
3% O2 |
6% O2 |
10% O2 |
Gasolie |
0,2 (fra 2008: 0,1) |
320 |
- |
200 |
Dieselolie |
0,05 |
80 |
- |
50 |
Fuelolie |
1,0 |
1700 |
- |
1050 |
Kul |
0,9 |
- |
2000 |
1450 |
Pet-coke |
1,3 |
- |
2350 |
1700 |
Det hedder dog (§ 11): "Inden miljø- og energiministeren fastsætter regler i
medfør af loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende
erhvervs- og miljøorganisationer, de kommunale organisationer og andre berørte statslige
myndigheder, herunder arbejdsministeren".
Men det ses, at sådanne regler fastsættes i bekendtgørelser.
I følge § 14 stk. 1 kan miljø- og energiministeren til vejledning for myndighederne
angive kvalitetskrav til luft
, og i følge stk. 2 kan han "til opfyldelse af
internationale forpligtelser fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til
luft
" Sådanne er udstedt, men omtales ikke nærmere i denne rapport.
Lovens kapitel 6 handler om affald. Også dette indeholder en række bemyndigelser til
ministeren. Disse er bl.a. udnyttet ved udstedelsen af
 | bekendtgørelse nr. 619 af 2000.06.27 om affald. |
Denne indeholder i § 57 og bilag 11 nogle krav, herunder nogle
emissionsgrænseværdier gældende for afbrænding og medforbrænding af olieaffald.
Et centralt virkemiddel i bekæmpelsen af luftforurening fra virksomheder er de regler,
der er indeholdt i lovens kapitel 5: Forurenende virksomhed, se nærmere i afsnit
3.2 nedenfor.
I henhold til lovens § 80 kan miljø- og energiministeren "bemyndige en under
ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren".
Denne adgang er udnyttet i to bekendtgørelser,
 | nr. 783 af 1998.11.01 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen, |
og
 | nr. 85 af 1999.01.31 om overførsel af opgaver vedr. dyrehold, husdyrgødning,
ferskvandsdambrug, genteknologi, vandløb, okker og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler fra
Miljøstyrelsen til Skov- og Naturstyrelsen. |
I førstnævnte bekendtgørelse hedder der bl.a.: "Miljøstyrelsen udarbejder
vejledninger m.v. inden for lovens område, herunder vejledninger som nævnt i lovens §
14 stk. 1".
Det er således denne bemyndigelse, der danner grundlaget for, at Miljøstyrelsen kan
udstede den nye luftvejledning.
Herudover har en række andre love en direkte eller mere indirekte betydning for
regulering af luftforureningen i Danmark. Blandt andre kan nævnes lov om råstoffer,
som indeholder nærmere bestemmelser om meddelelse af tilladelser til indvinding af sten,
grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster og fastsættelse af
vilkår, herunder med hensyn til begrænsning af luftforurening, i forbindelse hermed, og lov
om planlægning, som bl.a. har til formål at forebygge forurening af luft, vand og
jord. Endvidere lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, som giver
mulighed for at styre brændselsanvendelsen i el- og varmeværker, samt lov om
statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler.
Uden for Miljø- og Energiministeriets lovgivning kan nævnes lov om arbejdsmiljø
og byggeloven, sidstnævnte i kraft af det i medfør heraf udstedte Bygningsreglement
for småhuse, der bl.a. indeholder regler om skorstensforhold ved mindre
fyringsanlæg.
Desuden kan nævnes dele af den under Skatteministeriet hørende lovgivning, som ved
sin adfærdsregulerende virkning har bidraget til en reduktion af bl.a. det danske
energiforbrug og dermed af den dertil knyttede forurening. Af særlig interesse i denne
sammenhæng er lov om afgift af svovl, som lægger en afgift på 20 kr. pr kg svovl
i en række brændsler. Der ydes en godtgørelse af afgiften til virksomheder, der
begrænser udledningen af SO2, svarende til den mængde svovl, der bortrenses
eller bindes i andre materialer.
Derimod er der ikke afgift på anden SO2-emission, f.eks. ved
svovlsyrefabrikation eller som skyldes frigivelse af SO2 fra råmaterialer. Det
hedder (lovens § 9 stk. 3): "Den
mængde svovl, for hvilken der ydes
godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler".
Som medlem af EU skal Danmark gennemføre de love og administrative bestemmelser, der
er nødvendige for at efterkomme de forskellige EU-direktiver, der er vedtaget af Rådet
eller nu af Europa-Parlamentet og Rådet i forening.
Af størst betydning i denne sammenhæng er
 | Rådets direktiv nr. 84/360/EØF af 1984.06.28 om bekæmpelse af luftforurening fra
industrianlæg |
og
 | Rådets direktiv nr. 96/61/EF af 1996.09.24 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening (IPPC-direktivet) |
Sidstnævnte trådte i kraft d. 1996.10.30 og skulle være gennemført i dansk
lovgivning inden d. 1999.10.30. Førstnævnte vil gradvis miste sin betydning for helt at
blive ophævet d. 2007.10.30.
Hovedprincippet i begge direktiver er, at en række industrielle aktiviteter, som er
nærmere specificeret i direktivernes bilag I, ikke må drives uden godkendelse. Med
IPPC-direktivet skal en sådan godkendelse meddeles efter en integreret fremgangsmåde,
der sikrer mod forurening af ikke blot luft, men også af vand og jord. "Godkendelsen
skal omfatte emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, navnlig de på listen i
[IPPC-direktivets] bilag III opførte, som
vil kunne udledes fra det pågældende
anlæg i betydelige mængder" (Artikel 9 stk. 3).
Bilag III er en vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer til luft og
vand. Den indeholder for lufts vedkommende 13 stoffer, tabel 3.2.
Tabel 3.2
De vigtigste luftforurenende stoffer
1. |
Svovldioxid og andre svovlforbindelser |
2. |
Nitrogenoxider og andre nitrogenforbindelser |
3. |
Carbonmonoxid |
4. |
Flygtige organiske forbindelser |
5. |
Metaller og forbindelser heraf |
6. |
Støv |
7. |
Asbest (svævestøv, fibre) |
8. |
Chlor og chlorforbindelser |
9. |
Fluor og fluorforbindelser |
10. |
Arsen og arsenforbindelser |
11. |
Cyanider |
12. |
Stoffer og præparater, hvis kræftfremkaldende,
mutagene eller eventuelt forplantningspåvirkende egenskaber gennem luft er påvist |
13. |
Polychlordibenzodioxin og polychlordibenzofuraner |
|
Disse emissionsgrænseværdier skal fastsættes "på grundlag af den bedste
tilgængelige teknik [på engelsk Best Available Techniques, BAT], uden at der foreskrives
anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, og under hensyn til det pågældende
anlægs tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold"
(Artikel 9 stk. 4).
I henhold til direktivets Artikel 16 stk. 2 sørger Kommissionen for udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne og de berørte industrier om den bedste tilgængelige
teknik. Dette koordineres af the European IPPC Bureau, som er lokaliseret i Sevilla,
Spanien, og sker opdelt i 32 sektorer, (omtrent) svarende til opdelingen i
IPPC-direktivets Bilag I.
For hver sektor er eller vil der blive nedsat en Technical Working Group (TWG), som har
udarbejdet eller skal udarbejde et såkaldt BREF (BAT reference document). TWG'erne er som
hovedregel sammensat af repræsentanter for Kommissionen og for de enkelte medlemslandes
miljøstyrelser, men også ikke EU-lande og industrielle og miljø NGO-repræsentanter
deltager. Danmark har i nogle tilfælde valgt at lade sig repræsentere af medarbejdere
fra forskellige amtskommuner.
Dette arbejde vil blive færdiggjort inden udgangen af 2003, men der er indtil nu
færdiggjort 8 BREFs, omfattende
 | Cellulose- og papirfremstilling |
 | Jern- og stålfremstilling |
 | Cement- og kalkfremstilling |
 | Køling (med luft og vand) |
 | Klor-alkali-fremstilling |
 | Bearbejdning af jern |
 | Fremstilling af andre metaller end jern, samt |
 | Fremstilling af glas |
De forskellige BREFs har til formål at hjælpe de godkendende myndigheder, men må
opfattes som værende af vejledende karakter, jfr. den ovenfor citerede bestemmelse i
Artikel 9 stk. 4. For de af et BREF omfattede virksomheder foreligger der således to sæt
vejledninger: dels det pågældende BREF og dels Luftvejledningen. Forholdet herimellem
diskuteres nærmere i kapitel 4.
I henhold til Artikel 13 skal godkendelsesmyndigheden med mellemrum revurdere og om
nødvendigt ajourføre vilkårene i en gældende godkendelse.
Herudover indeholder direktivet (Artikel 15 stk. 1 og 2) nogle regler om, at
offentligheden skal gøres bekendt med ansøgninger om godkendelse af de af direktivet
omfattede industrielle aktiviteter samt have adgang til resultaterne af den overvågning
af udledninger, som kræves i følge vilkårene i godkendelsen.
Begge direktiver giver dog også Rådet mulighed for at fastsætte bindende
emissionsgrænseværdier dels for nogle nærmere angivne kategorier af anlæg og dels for
nogle, ligeledes nærmere angivne stoffer. Denne adgang er udnyttet i et antal tilfælde
ved udstedelse af såkaldte datterdirektiver.
Eksempler herpå er
 | Rådets direktiv nr. 88/609/EØF af 1988.11.24 om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra store fyringsanlæg som ændret ved direktiv nr. 94/66 EF, som
er gennemført i dansk lovgivning ved den førnævnte bekendtgørelse nr. 689 af
1990.10.15 om begrænsning af emissioner af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra
store fyringsanlæg som ændret ved bekendtgørelse nr. 518 af 1995.06.20.
Dette direktiv er for tiden under revision. De (pr. 2001.01.16) foreliggende oplysninger
herom peger i retning af, dels at emissionsgrænseværdierne vil blive skærpet, for så
vidt angår anlæg, som godkendes efter d. 2000.01.01, og dels at gyldighedsområdet
udvides til også at omfatte gasturbiner med en termisk kapacitet på 50 MW og derover.
Når direktivet er vedtaget, vil bekendtgørelse nr. 689 og antagelig også nr. 720 af
1998.10.05 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og
carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner skulle ændres.
Europa-Parlamentet har foreslået, at det ændrede direktiv også skal indeholde
emissionsgrænseværdier for store fyringsanlæg, der er godkendt før d. 1987.07.01, men
Kommissionen har afvist dette ændringsforslag med henvisning til, at man er i færd med
at udarbejde et direktiv om nationale emissionslofter, hvilket vil sikre, at
medlemslandene kan opnå den ønskede emissionsreduktion på "den mest cost-effective
manner". |
og
 | Rådets direktiv nr. 1999/13/EF af 1999.03.11 om begrænsning af emissionen af flygtige
organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter
og anlæg. Sidstnævnte er endnu ikke gennemført i Danmark, men skal være det senest
d. 2001.04.01. Direktivet angiver emissionsgrænseværdier udtrykt i enheden mg C/m³,
hvor C står for kulstof, i stedet for at sætte en grænseværdi for den enkelte VOC. Se
eksempler i tabel 3.3. |
Tabel 3.3
Flygtige organiske forbindelser
Engelsk betegnelse:
Volatile Organic Compounds (VOC) |
Definition: Organisk
forbindelse, hvis damptryk ved 293,15 K [=20 oC] er mindst 0,01 kPa. Ved
organisk forbindelse forstås en forbindelse, der indeholder grundstoffet kulstof og et
eller flere af stofferne brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silicium eller kvælstof med
undtagelse af CO, CO2 og uorganiske karbonater og bikarbonater |
Eksempler: |
Methanol, CH4O, kulstofindhold
37,5% |
Ethylacetat, C4H8O2,
kulstofindhold 54,5% |
Toluen, C7H8,
kulstofindhold 91,3% |
Emissionsgrænseværdier
ved visse nærmere angivne anvendelser: |
20 - 150 mg C/m³, svarende til for: |
Methanol: 53 - 400 mg/m³ |
Ethylacetat: 37 - 275 mg/m³ |
Toluen: 22 - 165 mg/m³ |
For visse særligt farlige VOC sætter direktivet dog strengere emissionsgrænseværdier.
Som eksempel kan nævnes, at der for de halogenerede VOC, som falder ind under
risikosætning R 40, gælder en emissionsgrænse på 20 mg/m³ for koncentrationen af de
pågældende VOC-er. For stoffet diklormethan, CH2Cl2, med en
kulstofindhold på 14% svarer denne emissionsgrænse til 2,8 mg C/m³.
Når direktivet er gennemført, vil det for de omhandlede anvendelser af VOC gå forud
for luftvejledningen.
Endvidere kan nævnes:
 | Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/76/EF af 2000.12.04 om forbrænding af
affald. Skal være gennemført i medlemslandene senest d. 2002.12.28 |
EU-direktiverne er som sådan ikke umiddelbart gældende for danske virksomheder. De
skal først gennemføres i den nationale lovgivning. Da de er såkaldte
minimumsdirektiver, vil Danmark kunne gennemføre strengere regler, end dem, direktiverne
angiver. Et eksempel herpå er, at vi Danmark har strengere emissionsgrænser for NOx
fra nye store fyringsanlæg end krævet i direktiv 88/609.
Alligevel er der eksempler på, at direktiverne har fået virkning, inden de er
gennemført, ja endda inden de er endeligt vedtaget. Dette sidste gælder således for en
række affaldsforbrændingsanlæg, som - frivilligt - har valgt at opfylde de krav, der
fremgår af det nævnte, nye direktiv om forbrænding af affald.
Kapitlet har overskriften: Forurenende virksomhed og kan siges at
bestå af 2 dele: §§ 33-41, der handler om såkaldt listevirksomhed, og § 42, der
omhandler forurening fra andre virksomheder.
Listevirksomheder er de virksomheder, anlæg og indretninger, der er optaget på en i
henhold til § 35 stk. 1 af miljøministeren udfærdiget liste.
Den nugældende liste findes i Bilag 1 til Miljø- og Energiministeriets
 | bekendtgørelse nr. 807 af 1999.10.25 om godkendelse af listevirksomhed som ændret
ved bekendtgørelse nr. 107 af 2000.02.01. |
I henhold til lovens § 33 må listevirksomhed ikke anlægges eller påbegyndes, før
der er meddelt godkendelse heraf. Den må heller ikke udvides eller ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening,
før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Til gengæld opnår den godkendte virksomhed
i henhold til lovens § 41 a er retsbeskyttelse i en periode på (normalt) 8 år mod
skærpede vilkår. "Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en
godkendelse, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 41",
med mindre en af 6 i § 41 a stk. 2 nærmere angivne betingelser er opfyldt.
Ministeren har med hjemmel i § 35 stk. 2 fastsat nærmere regler om
godkendelsesordningen. Disse findes i den nævnte bekendtgørelse nr. 807.
I den nugældende liste er de omhandlede virksomheder indplaceret i nogle hovedgrupper,
benævnt ved bogstaverne A - K. Hvert litra er underopdelt i et antal nummererede punkter.
Disse kan igen være underopdelt ved et tilføjet bogstav, i enkelte tilælde (listepunkt
E.8) ved yderligere et bogstav. For at være omfattet af listen skal man være omfattet af
et af de nummererede, evt. underopdelte punkter.
En række af virksomhedskategorierne er mærket med et (a), et (i) eller både med (a)
og (i). (a) angiver, at godkendelses- og tilsynsmyndigheden er amtsrådet. For de
virksomheder, der ikke er mærket med (a), varetages denne myndighed af
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen.
(i) angiver, at sager om godkendelse for den pågældende virksomhedstype er omfattet
af de i IPPC-direktivet foreskrevne regler om forudgående offentlighed. Endvidere
indebærer (i)-mærkningen, at godkendelsesmyndigheden ikke blot må (jfr.
ovenfor), men ligefrem skal, "regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage
virksomhedens samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene
heri ved påbud efter lovens § 41".
Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år,
efter at virksomheden er godkendt første gang. Dette behøver ikke nødvendigvis at føre
til, at vilkårene ændres, men der skal træffes en selvstændig afgørelse herom. Såvel
i en sådan afgørelse som ved en afgørelse, der indebærer en ændring af vilkårene,
skal det angives, hvornår godkendelsen næste gang vil blive taget op til revurdering.
Som en overgangsbestemmelse hedder det dog i bekendtgørelsens § 27, at
godkendelsesmyndighederne kan "vente med at tage en godkendelse, der er meddelt før
den 1. januar 1995, op til første regelmæssige revurdering indtil den 1. januar
2003". Denne bestemmelse er formodentlig begrundet i, at man vil afvente fremkomsten
af den fulde række af de i afsnit 3.1.3 omtalte BAT Reference Documents (BREFs).
Det antages, at valget af bogstavet "i" hentyder til IPPC-direktivet, jfr.
ordene "IPPC-virksomheder m.fl." i overskriften til
godkendelsesbekendtgørelsens kapitel 8. Den delmængde af listevirksomhederne, der er
mærket med (i) i bekendtgørelsen, er imidlertid ikke ganske identisk med listen i
direktivets bilag I.
Visse kategorier er således ikke overført ordret, men med forskellige udeladelser
og/eller tilføjelser. F.eks. er kat. 3.1: "Anlæg til fremstilling af klinker
(cement) i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag, eller kalk i
rotationsovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag eller i andre ovne med
en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag" blevet til "B.1
Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a)". "kridtværker" er
her en dansk tilføjelse.
Kat. 3.5 (keramiske produkter) er overført som listepunkt B.4 men med tilføjelse af
"klinker, glaserede rør, samt molerværker".
Den danske listes K. 2 e: "Shredderanlæg" er (i)-mærket, selv om den
antagelig ikke er omfattet af direktivets hovedkategori 5: Affaldshåndtering.
Oprindelig gjaldt kravet om godkendelse kun for nye og ændrede virksomheder, men som
et led i vedtagelsen i 1991 af den - helt nyformulerede - lov om miljøbeskyttelse
besluttedes det, at bestående virksomheder, som ikke havde en samlet godkendelse, i
løbet af perioden frem til 2002 skulle have en sådan. I overensstemmelse hermed udstedte
Miljøministeriet
 | bekendtgørelse nr. 532 af 1992.06.20 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra
bestående listevirksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 830 af
1997.11.06. |
Bekendtgørelsen pålagde de forskellige kategorier af ikke godkendte virksomheder at
indgive ansøgning inden nogle nærmere angivne frister. Den seneste af disse, omfattende
4 kategorier, udløb d. 2000.07.01. Alle de berørte virksomheder bør derfor nu have
indgivet ansøgning.
Udover de nævnte bekendtgørelser om godkendelse findes der
 | bekendtgørelse nr. 660 af 1997.08.11 om godkendelse m.v. af anlæg, der
forbrænder farligt affald. |
Da sådanne anlæg er optaget under listepunkt K.1, må den særskilte bekendtgørelse
anses for underordnet i forhold til den almindelige godkendelsesbekendtgørelse, men den
indeholder en række bindende grænseværdier for emission til luft fra
forbrændingsanlæg for farligt affald. Den kan derfor i denne henseende sidestilles med
de bekendtgørelser, der er nævnt i afsnit 3.1.1.
De virksomheder, som på grund af deres art og/eller størrelse ikke er optaget på
bilaget til godkendelsesbekendtgørelsen, er ikke godkendelsespligtige, og de kan derfor
ikke via en godkendelse sikre sig en retsbeskyttelse mod påbud om nedbringelse af f.eks.
deres luftforurening.
Virksomhederne falder i 3 klasser:
1. |
Virksomheder, der helt eller delvis er omfattet af bekendtgørelser, jfr.
det foregående |
|
2. |
Virksomheder der er omfattet af Miljøministeriets |
|
|
bekendtgørelse nr. 367 af 1992.05.10 vedrørende anden virksomhed end
listevirksomhed som ændret ved bekendtgørelse nr. 358 af 1993.06.04 |
|
3. |
Andre virksomheder |
Den under punkt 2 nævnte bekendtgørelse indeholder bl.a. en Liste over
anmeldelsespligtig virksomhed. En påtænkt virksomhed, der er optaget på listen, skal
forud for etableringen anmeldes til kommunalbestyrelsen. Endvidere skal ændringer eller
udvidelser af sådan virksomhed på en måde, der indebærer forøget forurening forud
anmeldes. For virksomhed, der drives af kommunalbestyrelsen, skal anmeldelse ske til
amtsrådet.
Eksempler på anmeldelsespligtige virksomheder er:
 | B.52. Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier, som ikke er placeret ved
indvindingsstedet |
 | B.54. Anlæg for udvinding og oparbejdning af salte fra undergrunden |
 | E. 52. Savværker [< nærmere angivne årlige produktionsmængder], møbelfabrikker
og maskinsnedkerier |
 | E. 55. Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn og frø |
 | E.58. Papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker |
Bekendtgørelsen nævner ikke, hvorledes kommunalbestyrelsen (eller amtsrådet) skal
forholde sig til anmeldelserne, men lovens § 42 stk. 5 indeholder en hjemmel til
tilsynsmyndigheden til på forhånd at kunne tilkendegive, at visse forhold kan forventes
at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod
virksomhedens drift, såfremt den bliver opmærksom herpå.
Endvidere skal nye gasmotorer og -turbiner i størrelsesområdet 120 kW - 5 MW indfyret
effekt anmeldes, jfr. bekendtgørelse nr. 720 af 1998.10.05 om begrænsning af emission af
nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og
gasturbiner.
Udover luftvejledningen findes der følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen, der kan
anvendes ved regulering af en virksomheds luftforureningsforhold:
 | nr. 4 1985: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder |
 | nr. 3 1991: Overfladebehandling af skibe |
 | nr. 4 1991: Retningslinier for grovvarebranchen |
 | nr. 2 1993: Begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg |
 | nr. 13 1997: Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg |
Disse vejledninger går forud for eller supplerer luftvejledningen inden for deres
respektive gyldighedsområder. Dog går lugtvejledningen kun forud for luftvejledningen,
når lugten skyldes sammensatte stofblandinger, hvor det ikke er muligt at angive
koncentrationen af de enkelte stoffer.
Først- og sidstnævnte har deres egne, særskilte regler for rensning og fastlæggelse
af afkasthøjder, som altså går forud for luftvejledningens. Dog anvendes OML-modellen
meget ofte i forbindelse med lugt, idet lugtemissionen da multipliceres med en
korrektionsfaktor på 7,8.
Endvidere har Miljøstyrelsen udsendt et antal brancheorienteringer i
publikationsserien Orientering fra Miljøstyrelsen:
 | nr. 3 1993: Varmforzinkningsindustrien |
 | nr. 4 1993: Galvanoindustrien |
 | nr. 4 1995: Asfaltindustrien |
 | nr. 6 1995: Jern- og metalgenvindingsvirksomheder |
 | nr. 5 1996: Lak- og farveindustrien |
 | nr. 13 2000: Autoværksteder |
Disse indeholder bl.a. oplysninger om den bedste tilgængelige teknologi inden for den
pågældende branche.
Endelig kan nævnes Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 8 2000: Referencer til
renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser, som listepunkt for listepunkt
indeholder referencer og anden litteratur om renere teknologi. Publikationen erstatter en
tidligere publikation Orientering Nr. 3 1993 med samme titel.
Det fremgår af det foranstående, at luftvejledningen viger for
 | bekendtgørelser |
 | BREFs og andre brancheorienteringer |
 | andre vejledninger, |
i det omfang disse dækker den pågældende problemstilling. Gyldighedsområdet for den
nye vejledning er derfor noget snævrere end det, den gældende vejledning havde ved sin
fremkomst i 1990.
De nævnte dokumenter indeholder typisk emissionsgrænseværdier og regler om
egenkontrol, men kun undtagelsesvis regler om fastlæggelse af skorstens- eller
afkasthøjder. I disse tilfælde anvendes reglerne i luftvejledningens kapitel 4:
Beregning af skorstenshøjder sammen med Orientering Nr. 15 eller den kommende, nye
vejledning om B-værdier.
Luftvejledningen vil i øvrigt især blive anvendt i forbindelse med godkendelses- og
påbudssager i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Sådanne sager knytter sig
til den faste ejendom, på hvilken aktiviteten finder sted, og vil i alt væsentligt være
relateret til ejendommens stationære kilder til luftforurening.
Et særligt emne er forholdet mellem de to typer af vejledninger: De som følge af
IPPC-direktivet udarbejdede, internationale BAT Reference Documents (BREFs) og
luftvejledningen.
Det hedder i høringsudkastet til den nye luftvejledning (side 18): "I nogle
tilfælde vil man kunne finde emissionsgrænser for det samme stof både i BAT-noter1) og i denne vejledning. I så fald gælder, at hvis
en emissionsgrænse for et bestemt stof i en BAT-note er strengere end den tilsvarende
grænse i Luftvejledningen, skal BAT-notens grænseværdi lægges til grund for
vurderingen af en godkendelsesansøgning. I modsat fald lægges Luftvejledningens
emissionsgrænse til grund". (Formuleringen er efter aftale i Følgegruppen lettere
ændret i forhold til høringsudkastets).
På den anden side må man af formuleringen af høringsudkastets afsnit 3.2.3.5.4 om
dioxiner fra industrianlæg, der er omfattet af BAT-noter, få det indtryk, at BAT-noterne
går forud for luftvejledningen, i hvert fald på længere sigt.
Disse bemærkninger gør det vanskeligt entydigt at fastlægge luftvejledningens
gyldighedsområde. Dette emne behandles nærmere i det efterfølgende kapitel.
1 ) Konsulenten er af den opfattelse, at
anvendelsen af ordet "BAT-note" i høringsudkastet til den nye luftvejledning er
ukorrekt og i strid med den terminologi, der anvendes i EU. Der menes givetvis "BAT
Reference Document" eller forkortet "BREF". I det følgende anvendes disse
betegnelser.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|