|
Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning 4. Forholdet mellem BREFs og luftvejledningen4.1 Den fulde række af BAT Reference DocumentsI alt er det planlagt at udstede BAT Reference Documents (BREFs) for følgende aktiviteter, tabel 4.1. Tillige er angivet eksempler på berørte danske virksomheder. Tabel 4.1
Det er således et ganske ambitiøst projekt, EU har igangsat, og man kan umiddelbart være i tvivl om, hvorvidt ambitionsniveauet og/eller tidsplanen kan holde. I den forbindelse skal man dog mærke sig, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning, at der opnås fuldstændig enighed i de enkelte arbejdsgrupper. De færdige BREFs indeholder en angivelse af, hvilken grad af consensus, der er opnået, hvilke mindretalsudtalelser og hvilke split views, der er fremkommet under arbejdet. Som det fremgår, findes der på nuværende tidspunkt 8 færdige BREFs. Dokumenterne, som er ganske omfangsrige - det hidtil længste: Non-Ferrous Metal Processes er på 7566 kB og fylder udskrevet godt 800 sider - foreligger på engelsk. Det ses i øvrigt af tabel 4.1, at ganske mange danske virksomheder er eller vil blive omfattet af et BREF, nogle endda af flere. Med introduktionen af disse BREFs er vi således på vej tilbage til det før 1990 benyttede system, at luftforureningen reguleres branchevis i stedet for stofvis. 4.2 Indholdet af BAT Reference DocumentsDet falder uden for rammerne af nærværende rapport nærmere at analysere og vurdere indholdet i de forskellige BREFs. Men til belysning heraf skal dog som eksempler omtales de fem BREFs for the Pulp and Paper Industry, the Production of Iron and Steel, the Cement and Lime Manufacturing Industries, the Ferrous Metals Processing Industry og for the Glass Manufacturing Industry. Omtalen er fortrinsvis baseret på dokumenternes Executive Summary. 4.2.1 Papir- og papirmasseindustriDet foreliggende BREF har en længde på 509 sider og beskæftiger sig dels med fremstilling af jomfruelig papirmasse, hvilket ikke finder sted i Danmark, dels med oparbejdning af returpapir med eller uden afsværtning med henblik på fremstilling af forskellige helt eller delvis returpapirbaserede produkter. Sådanne anlæg findes i Danmark. De vigtigste forureningsproblemer i denne industri er vandforurening og affaldsfrembringelse. Den væsentligste kilde til luftforurening er de på anlæggene installerede energianlæg. "Disse kan være af meget forskellig kapacitet (fra 10 til over 200 MW)". Som BAT nævnes bl.a.: Samproduktion af el og varme, anvendelse af lav-NOx-brændere og, ved fyring med faste brændsler, anvendelse af effektive elektrofiltre (eller posefiltre) til støvudskillelse. Gasturbiner og gasmotorer omtales ikke i Executive Summary. For kedelanlæg angives følgende BAT emission levels, tabel 4.2, som årsmiddelværdier: Tabel 4.2
"På større kul- eller fueloliefyrede anlæg kan evt. anvendes SNCR, hvorved NOx-emissionen kan nedbringes til 50-80 mg/MJ". Der var nogen uoverensstemmelse i arbejdsgruppen. Bl.a. fandt et mindretal, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til forskellen mellem de økonomiske muligheder i nye/eksisterende og store/små anlæg. 4.2.2 Jern- og stålfremstillingDette dokument er på 509 sider. Fra et dansk synspunkt er især kapitel 9: Electric Steelmaking and Casting af interesse. For så vidt angår luftforurening, konstaterer det, at der især bør fokuseres på emissionerne af uorganiske (jernoxid-støv og tungmetaller) og organiske stoffer (PCB og PCDD/F). Bl.a. følgende tiltag anses for BAT:
I selve dokumentet (side 285) hedder det, at SO2-emissionen ikke er af stor relevans, og at NOx-emissionen heller ikke fordrer særlig opmærksomhed. Der var en høj grad af consensus, og der fremkom ingen split views. 4.2.3 Cement- og kalkfremstillingDette BREF er på 127 sider og indeholder to kapitler: 1. Cement og 2. Kalk. Nogle hovedpunkter af det færdige BREF er sammenstillet i tabel 4.3. Tabel 4.3
1 ) Emissionsniveauer er angivet som døgnmiddelværdier ved referencetilstanden 273 K, 101,3 kPa, 10% O2 og tør røggas, undtagen for kalklæskeanlæg, hvor tilstanden er "as emitted". NOx-værdierne gælder for NOx regnet som NO2.For så vidt angår cementfremstilling, var der opposing views med hensyn til BAT emission level for NOx. Det bemærkes, at dokumentet ikke angiver BAT for andre væsentlige støvkilder på cementfabrikker, f.eks. klinkerkølere og cementmøller. 4.2.4 Bearbejdning af jernSom anført i fodnote 4 til tabel 4.1 omfatter dette 538 sider store dokument bl.a. varmvalsning af jern, inkl. for- og efterbehandling af emnerne. Det bemærkes, at de vigtigste luftemissioner er støv fra en række aktiviteter og NOx og SO2 fra forvarmnings- og varmebehandlingsovne. Denne del af dokumentet er i høj grad præget af split views, herunder med hensyn til den opnåelige støvkoncentration og om der bør træffes særlige foranstaltninger til reduktion af udsendelsen af SO2 og NOx, eller ej. Dokumentet skal derfor ikke citeres yderligere. 4.2.5 Glas, glasuld og stenuldDet foreliggende Reference Document on Best Available Techniques in the Glass Manufacturing Industry, October 2000 er på 323 sider. Det omhandler fremstilling af
men er i modsætning til de andre dokumenter opdelt på i alt 7 kapitler, der beskriver beslægtede emner på tværs af de omhandlede fremstillingsprocesser. Der gøres ikke noget forsøg på at identificere BAT inden for selve fremstillingsprocessen, idet dog elektriske smelteprocesser fremhæves ved de produktioner, hvor denne form for smeltning kan anvendes. Derimod indeholder det BAT Conclusions med hensyn til begrænsning af emissionen til
hvorimod det afstår fra at fastlægge BAT på området affaldsfrembringelse. Hensynet til at begrænse affaldsdannelsen indgår dog indirekte, derved at der for flere af fremstillingsprocesserne identificeres to BAT emission levels for SO2: ét, der gælder, hvis SO2-begrænsning tillægges prioritet, og et andet, højere, der gælder, hvis hensynet til at minimere affaldsfrembringelsen vejer tungest. I det følgende ses kun på de dele af dokumentet, der vedrører emballageglas samt glas- og stenuld.
Tabel 4.4
1 ) (a) = Stone charge; (b) = 45% cement bound briquettes; (c) = Cement briquettes incl. filter dust.
Phenol og formaldehyd fra glas- og stenuldsfremstilling omtales ikke nærmere i Executive Summary, men er dog omtalt i selve dokumentets afsnit 4.5.6. 4.2.6 Samlet vurderingSom det fremgår, er dokumenterne ikke struktureret på en ensartet måde, og de angiver kun i begrænset omfang, hvad der anses for BAT, for så vidt angår produktionsprocesser. De gør heller ikke op med samtlige de i IPPC-direktivet angivne vigtigste luftforurenende stoffer (tabel 3.2). I det hele taget må de anses for værende af foreløbig natur, og de slutter med en anbefaling af, at de tages op til revision inden for de nærmeste år. Et andet karakteristisk træk ved dokumenterne er, at de fastsatte BAT emission levels oftest angives ved et interval. Dette er for så vidt ikke så overraskende, idet dokumentet skal gælde alle virksomheder, nye som gamle og store som små, i hele Europa. Men angivelsen af intervaller er naturligvis i modstrid med de intentioner, der (jfr. afsnit 2.2 i denne rapport) ligger bag udkastet til den nye luftvejledning. Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at lade de respektive dokumenter indgå i sagsbehandlingen vedr. de af IPPC-direktivet omfattede aktiviteter, men på grund af deres længde og sprog er dokumenterne ikke specielt operationelle for den typiske danske miljøsagsbehandling. Nogle af de omhandlede aktiviteter udøves kun på en enkelt virksomhed i Danmark, og man vil derfor evt. kunne lade det være op til virksomheden og dens miljømyndighed selv at afgøre, hvorledes det pågældende BREF skal implementeres på virksomheden. Intervallerne kan her være en fordel, idet de kan give en større fleksibilitet. Det vil herved kunne blive lettere at tage hensyn til de enkelte anlægs alder og størrelse, end hvis der kun er angivet en enkelt talværdi. I andre tilfælde er mange virksomheder, spredt ud over landet, berørt. Det vil da efter Konsulentens vurdering være mest hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen udstikker de overordnede retningslinier for implementeringen. I afsnit 4.4 vurderes, om høringsudkastet til den foreslåede nye luftvejledning kan siges at indeholde sådanne overordnede retningslinier vedrørende de af de refererede BREFs omhandlede aktiviteter. (For så vidt angår fremstilling af glas, ses alene på BREFens regler for anlæg med kontinuerlig smeltning). Forinden skal dog fremhæves nogle forhold i den gældende luftvejledning. 4.3 Den gældende vejledning4.3.1 AlmentVejledningen indeholder bl.a. en undtagelsesbestemmelse (side 10):
For andre virksomhedstyper har den gældende vejledning (afsnit 3.2.2.2 og 3.2.2.3) emissionsgrænser for henholdsvis NOx og SO2. Disse er begge 500 mg/m³, gældende for en massestrøm > 5000 g/h. Referencetilstanden er 0 oC, 101,3 kPa, tør gas. Ved forbrændingsprocesser henføres tillige (normalt) til 10% O2. (De 500 mg/m³ kan omregnes til 590 mg/m³ ved 8 % O2, som jo benyttes i BREFet vedr. glasovne). Den citerede passus er efter Konsulentens opfattelse ikke ensbetydende med, at der for de nævnte virksomheder ikke kan fastsættes emissionsgrænseværdier for SO2 og NOx. De skal blot være højere end 500 mg/m³ eller fastsættes på en anden måde end den, vejledningen generelt angiver. Til uddybning heraf anfører vejledningen (side 27):
Gasturbiner og gasmotorer er ikke direkte nævnt, men den omtrent samtidig med
luftvejledningen udstedte bekendtgørelse nr. 688 af 15. oktober 1990 om begrænsning af
kvælstofoxidforurening m.v. fra gasmotorer og -turbiner, må anses for værende omfattet
af de vejledninger/bekendtgørelser, der sigtes til med ordene "jfr.
f.eks…" på side 27. Teksten fortsætter (side 28):
Konsulenten tolker disse bemærkninger derhen, at der - med udgangspunkt i vejledningen - til
De af de hidtil udstedte BREFs dækkede aktiviteter er således kun i begrænset omfang omfattet af den gældende luftvejledning. 4.3.2 Specielt om cement- og glasfremstillingUndtagelsen side 10 fortsætter:
Det må - modsætningsvis - kunne sluttes, at disse grænseværdier gælder for f.eks. cementovne, glasovne og kupolovne. HCl og HF er omfattet af vejledningens afsnit 3.2.2.4, og emissionsgrænseværdierne er henholdsvis 100 mg/m³ og 5 mg/m³ ved en massestrøm større end henholdsvis 500 og 50 g/h. (Ved 8% O2 er HCl- og HF-grænseværdierne henholdsvis 59 og 6 mg/m³). De af undtagelsen omfattede virksomheder har skullet overholde vejledningens emissionsgrænseværdier for Støv i øvrigt (afsnit 3.2.2.6), typisk "værdien" 20-40 mg/m³, der gælder ved en massestrøm > 5 kg/h. (Omregnet til 8% O2 udgør intervallet 24-48 mg/m³). For nye cementovne efter vådproces eller semivådproces gælder dog en emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/m³, og for læskere gælder 200 mg/m³. Den gældende vejledning indeholder ikke nogen emissionsgrænseværdi for CO, men i Orientering Nr. 15 1996 er stoffet indrangeret i Hovedgruppe 2, tabel 6, klasse IV. Her står i forvejen NH3, for hvilket der gælder en emissionsgrænse på 500 mg/m³ ved en massestrøm > 5 kg/h. Tillægges CO samme emissionsgrænseværdi ved 10% O2, kan denne omregnes til 590 mg/m³ ved 8% O2. For H2S gælder en grænseværdi på 5 mg/m³ ved en massestrøm > 50 g/h. Hvis denne værdi gælder ved 10% O2, kan den omregnes til 6 mg/m³ ved 8% O2. Der henvises i øvrigt for en sammenstilling til tabel 4.6 i afsnit 4.5. 4.4 Udkastet til ny luftvejledning4.4.1 AlmentHøringsudkastet til den nye luftvejledning omtaler i kapitel 1, at der er en serie BAT reference documents på vej, men angiver ikke nærmere, hvorledes disse skal implementeres i sagsbehandlingen. Den tager heller ikke stilling til, om et BREF erstatter vejledningen fuldtud for den pågældende aktivitet, eller om vejledningen skal anvendes supplerende, f.eks. ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier for andre stoffer end dem, der direkte er nævnt i BREFet. Dog hedder det (afsnit 3.2.5.2): "Emissionsgrænsen for NOx gælder ikke for cementovne. En emissionsgrænse herfor vil fremgå af en kommende BAT-note for cementindustrien". Denne bemærkning angiver, at et BREF går forud for vejledningen, men undtagelsen for NOx's vedkommende burde da være udstrakt til også at gælde for f.eks. fremstilling af glas, herunder glasuld og stenuld. Ligeledes burde undtagelsen også være anført under SO2 (afsnit 3.2.5.3). Vejledningen kan derfor ikke, som den nu ser ud, siges at indeholde de i afsnit 4.2.6 omtalte overordnede retningslinier for implementeringen af de forskellige BREFs i sagsbehandlingen. 4.4.2 Specielt om SO2-emissionDe i afsnit 4.3.1 citerede undtagelsesbestemmelser genfindes ikke i høringsudkastet til den nye luftvejledning. Det må derfor antages, at vejledningens generelle grænseværdier - sammen med det respektive BREF - fremover skal gælde som udgangspunkt ved godkendelse af nye anlæg af de nævnte typer samt ved revision af deres godkendelser. Dette er således en af de skærpelser, der skal indgå i den økonomiske konsekvensvurdering. I udkastet skærpes i øvrigt bl.a. emissionsgrænseværdierne for NOx og SO2 til 400 mg/m³ (svarende til 470 mg/m³ ved 8% O2). Det hedder dog: "Emissionsgrænsen for NOx gælder ikke for cementovne". SO2-grænsen er ledsaget af en henvisning til bekendtgørelserne om svovlindhold i brændsler. Endvidere henvises for begge stoffers vedkommende til kapitel 6 for emissionsgrænser for energianlæg. Studeres dette, vil det ses, at kapitlet ikke indeholder SO2-emissionsgrænser (for anlæg < 50 MW) for fyringsanlæg for gas, gasolie, fuelolie og kul. Konsulenten tolker dette på den måde, at det ikke er hensigten, at vejledningens SO2-grænseværdier skal overholdes af virksomheder, hvis SO2-emission ikke overstiger den, der stammer fra det anvendte, lovlige brændsel (tabel 3.1), uanset at dette kan føre til større emissionskoncentrationer end, hvad der svarer til 400 mg/m³ ved 10% O2. Miljøstyrelsen har under udarbejdelsen af denne rapport bekræftet, at denne tolkning er korrekt. 4.4.3 Specielt om energianlæg og fremstilling af cement og glasFor Støv i øvrigt skærpes grænseværdien ved en massestrøm > 5 kg/h til 10 mg/m³. (Hertil svarer ved 12 mg/m³ ved 8% O2). Den særlige grænseværdi for støv fra cementovne er uændret. Grænseværdien for bl.a. læskere skærpes fra 200 til 150 mg/m³, men - vigtigere i denne sammenhæng er det, at - der tilføjes: "For kalklæskere…gælder en emissionsgrænse for støv på 100 mg/normal m³ våd, målt som tørstof". For HCl, HF og H2S er emissionsgrænseværdierne uændrede, og der regnes som før med, at der for CO gælder en grænseværdi på 500 mg/m³ ved 10% O2. Endelig er der en række nye emissionsgrænseværdier for NOx, CO og visse tungmetaller m.fl. samt nogle få skærpede støvemissionsgrænser fra energianlæg i høringsudkastets kapitel 6. Se nærmere herom i denne rapports afsnit 5.3. Det nævnte kapitel 6 indeholder (i sidste del af afsnit 6.1) en bemærkning, der har givet anledning til usikkerhed: "I dette afsnit er der særlige emissionsgrænser for energianlæg. For alle andre stoffer gælder vejledningens massestrømsgrænser og emissionsgrænser samt B-værdier". Efter forespørgsel fra Dansk Gasteknisk Center (DGC) har Miljøstyrelsen efterfølgende ændret formuleringen af sidste punktum til: "For alle andre stoffer, der ikke direkte er nævnt under det enkelte punkt (anlæg), gælder vejledningens massestrømsgrænser og emissionsgrænser. B-værdierne gælder for alle emitterede stoffer". Dette indebærer, at der nu kan stilles emissionsgrænseværdier for f.eks. formaldehyd og acetaldehyd fra gasmotoranlæg, og Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at dette er hensigten, for så vidt angår formaldehyd, for hvilket der skal gælde en emissionsgrænseværdi på 5 mg/m³. En konsekvens af den reviderede bemærkning vil imidlertid tillige være, at der også til andre energianlæg vil kunne stilles emissionskrav til særlige stoffer, f.eks. PAH og dioxiner fra halm-, kul- og fueloliefyrede anlæg. Konsulenten er dog usikker på, om dette er meningen, (jfr. bemærkningen til sidst i høringsudkastets afsnit 2.1: "For energianlæg har Miljøstyrelsen valgt at lave et selvstændig kapitel, kapitel 6, hvor man kan gå lige ind og se, hvilke krav der gælder for de enkelte typer anlæg"), og skal i benægtende fald anbefale, at
4.5 Sammenligning af emissionsniveauer og -grænseværdier4.5.1 EnergianlægDe i tabel 4.2 angivne NOx- og støvværdier kan omregnes til den referencetilstand, der gælder i høringsudkastet til den nye luftvejledning (NLV). Herved fremkommer værdierne i tabel 4.5. I det omfang angivelserne i BREFet kan udstrækkes til at omfatte energianlæg i almindelighed, ses, at der er god overensstemmelse, for så vidt angår NOx, samt med hensyn til støv fra gas- og gasoliefyring. Derimod er BREFet meget strengere end høringsudkastet hvad angår støvemission fra kul- og fueloliefyrede anlæg. Tabel 4.5
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Virksomhed |
Proces |
Stof |
BREF |
Gældende vejl. |
Ny luftvejl. |
Cement |
ovne |
NOx |
200-500 |
i.g. 1) |
i.g. |
kølere |
støv |
i.g. |
20-40 |
10 |
|
møller |
støv |
i.g. |
20-40 |
10 |
|
Kalk |
brænding |
NOx |
i.g. |
500 |
400 |
læskning |
støv |
50 |
200 |
100 |
|
Glas, glasuld |
ovne for |
støv |
5-30 |
24-48 |
12 |
øvrige processer |
støv |
20 |
20-40 |
10 |
|
Emballageglas, |
gasfyring |
SO2 |
< 800 |
i.g. |
i.g. |
oliefyring |
SO2 |
< 1500 |
i.g. |
2 ) |
|
Glasuld |
gasfyring |
SO2 |
< 50 |
i.g. |
i.g. |
Emb.glas og glasuld |
kont. |
NOx |
500-700 |
i.g |
470 |
Stenuld |
konti-nuert smeltning |
SO2 3)
|
600-1400 |
i.g. |
i.g. |
1
) ingen grænseværdi. 2) se tabel 3.1. 3) Se også tabel 4.4.Sammenholdes værdierne i kolonnerne BREF og Ny luftvejl., fås et broget billede.
I en række tilfælde er den nye luftvejledning den strengeste, i andre det pågældende BREF og i atter andre angiver BREFet et interval, som omslutter luftvejledningens grænseværdi.
4.6 Konklusion
I princippet bør luftvejledningen ikke kunne angive en lavere emissionsgrænseværdi end et BREF, idet sidstnævnte jo skal afspejle, hvad der anses for BAT emission level for den pågældende aktivitet. En lavere værdi vil kunne være teknisk og/eller økonomisk uigennemførlig.
Dette indebærer efter Konsulentens opfattelse, at Miljøstyrelsen ikke kan opretholde den i nærværende rapports afsnit 3.4 citerede bestemmelse om, at luftvejledningens emissionsgrænse skal lægges til grund, hvis den er strengere end den tilsvarende grænseværdi i det for den pågældende aktivitet gældende BREF.
Gennemgangen i dette kapitel rejser i øvrigt et par principielle spørgsmål:
| 1. | Kan der til en aktivitet, der er omfattet af et BREF, stilles yderligere krav, f.eks. ud fra luftvejledningen, i de tilfælde, hvor aktiviteten ikke er fuldt dækket af BREFet (eks. klinkerkølere og cementmøller), eller hvor BREFet ikke angiver BAT emission levels for alle relevante luftforurenende stoffer (eks. NOx fra elektrostålovne)? |
| Det anbefales, at Miljøstyrelsen udstikker nogle mere præcise overordnede retningslinier herom, f.eks. i form af en separat vejledning. Der vil også heri kunne tages stilling til de mindretalsudtalelser og split views, der er indeholdt i dokumenterne. Der skal endvidere tages stilling til, at grænseværdierne i de forskellige BREFs refererer til forskellige midlingstider. | |
| Dette arbejde kan så småt igangsættes, selv om der først en gang i år 2002, hvor den sidste TWG har holdt sit kick-off møde og publiceret referatet deraf, vil foreligge et fuldt overblik over, hvilke nærmere beskrevne aktiviteter der er eller vil blive omfattet af et BREF. | |
| 2. | Kan der til (røggassen fra) et energianlæg stilles yderligere emissionskrav end dem, der er angivet i høringsudkastets kapitel 6? |
På nuværende tidspunkt foreligger der endnu kun få BREFs. Det er derfor vanskeligt entydigt at vurdere, om fremkomsten af dem vil komme til at indebære en skærpet indsats mod luftforureningen i Danmark i forhold til den, der lægges op til med den nye luftvejledning, eller ej.
Konsulenten har i denne situation valgt at forespørge bredt, d.v.s. også til de virksomheder, der er eller vil blive omfattet af et BREF, om hvilke konsekvenser de ser af høringsudkastet til den nye luftvejledning. Det antages således her, at luftvejledningen går forud for de forskellige BREFs. Miljøstyrelsen har i projektets Følgegruppe tilsluttet sig denne fremgangsmåde, idet man er interesseret i at få fjernet eventuelle uretfærdige krav.
Der kan da identificeres de i det følgende kapitel angivne skærpelser i høringsudkastet til den nye luftvejledning.