| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning
I alt er det planlagt at udstede BAT Reference Documents (BREFs) for følgende
aktiviteter, tabel 4.1. Tillige er angivet eksempler på berørte danske
virksomheder.
Tabel 4.1
Den fulde række af BAT Reference Documents
Aktivitet |
Status1) |
Berørte danske virksomheder |
Pulp and Paper manufacture2) |
BREF (07.00) |
Brdr. Hartmann
Dalum Papir
SCA Packaging Djursland |
Iron and Steel production3) |
BREF (03.00) |
Det danske Stålvalseværk
Tasso |
Cement and Lime production |
BREF (03.00) |
Aalborg Portland
Faxe Kalk
dankalk? |
Cooling Systems |
BREF (11.00) |
Mange |
Chlor-Alkali manufacture |
BREF (10.00) |
Ingen |
Ferrous Metal processing4) |
BREF (10.00) |
Det danske Stålvalseværk
NKT Trådværket
Herning Galvanisering
Elplatek |
Non-Ferrous Metal processes |
BREF (05.00) |
Gotthard Aluminium |
Glass manufacture |
BREF (10.00) |
Royal Scandinavia Holmegaard
Rexam Glass Holmegaard
St-Gobain Isover
Rockwool |
Tanning of hides and skins |
D2 (06.00) |
Swewi Svendborg |
Textile processing |
MR (02.98) |
Grenaa Dampvæveri
Trevira Neckelmann |
Monitoring systems5) |
D1 (01.99) |
Mange |
Refineries |
D1 (02.00) |
DONG, Nybro
Shell-Raffianderiet
Statoil |
Large Volume Organic Chemicals |
D2 (12.00) |
Ingen? |
Large Volume Gaseous and Liquid Inorganic
Chemicals |
1999 |
Hydrogas Danmark |
Smitheries and Foundries |
MR (04.99) |
Valdemar Birn
div. metalstøberier |
Intensive Livestock Farming |
D1 (10.00) |
Mange |
Emissions from storage of bulk or
dangerous materials |
MR (12.99) |
Alle typer IPPC-virksomheder |
Common wastewater and waste gas treatment
and management systems in the chemical sector6) |
D1 (05.00) |
Mange |
Economic and cross media issues under
IPPC |
MR (08.00) |
Mange |
Large Combustion Plant |
MR (06.00) |
Mange |
Large volume solid inorganic chemicals |
2000 |
Kemira |
Slaughterhouse and animal carcases
disposal or reuse etc |
MR (10.00) |
Mange |
Food and Milk processes |
2000 |
Arla Foods
Carlsberg
Danisco Sugar
Aarhus Oliefabrik |
Ceramics |
2001 |
Teglværker
Porcelænsfabrikker
Damolin7)
Dansk Leca7)
Optiroc, Ølst7)
Skamol7) |
Polymers |
2001 |
? |
Surface treatment of metals |
2001 |
NKT Trådværket? |
Surface treatments using solvents |
2001 |
ABC Coating |
Waste Incineration |
2001 |
Mange |
Speciality inorganic chemicals |
2002 |
? |
Organic fine chemicals |
2002 |
Cheminova? |
Landfills |
2002 |
Mange |
Waste Recovery/Disposal activties |
2002 |
Mange |
- Pr. 2000.12.22. BREF = dokumentet foreligger. FD = Final draft foreligger. D1 og D2 =
første, henholdsvis andet draft foreligger. MR = Referat af kick-off møde foreligger.
(xx.yy) = måned,år. Årstal = planlagt starttidspunkt. De understregede dokumenter kan
klikkes frem fra nettet på adressen http://eippcb.jrc.es.
Herefter klikkes på Activities.
- inkl. hjælpekedelanlæg
- inkl. jernstøberier med kontinuerlig støbning
- inkl. valsning, trådtrækning, pålægning af lag af smeltet metal i en kontinuert
proces samt batchvis galvanisering
- indeholder overordnede regler vedr. måling af emission til luft, vand og jord. Reglerne
vedr. måling af emissioner til luft er ikke ganske identiske med luftvejledningens
- kommer bl.a. til at indeholde en håndbog i vand- og luftrensning, som også kan være
af interesse uden for den kemiske industri
- det er uvist, jfr. afsnit 3.2.1, om denne BREF vil omfatte Lecafabrikker og molerværker
Det er således et ganske ambitiøst projekt, EU har igangsat, og man kan umiddelbart
være i tvivl om, hvorvidt ambitionsniveauet og/eller tidsplanen kan holde. I den
forbindelse skal man dog mærke sig, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning, at der
opnås fuldstændig enighed i de enkelte arbejdsgrupper. De færdige BREFs indeholder en
angivelse af, hvilken grad af consensus, der er opnået, hvilke
mindretalsudtalelser og hvilke split views, der er fremkommet under arbejdet.
Som det fremgår, findes der på nuværende tidspunkt 8 færdige BREFs. Dokumenterne,
som er ganske omfangsrige - det hidtil længste: Non-Ferrous Metal Processes er på 7566
kB og fylder udskrevet godt 800 sider - foreligger på engelsk.
Det ses i øvrigt af tabel 4.1, at ganske mange danske virksomheder er eller vil blive
omfattet af et BREF, nogle endda af flere. Med introduktionen af disse BREFs er vi
således på vej tilbage til det før 1990 benyttede system, at luftforureningen reguleres
branchevis i stedet for stofvis.
Det falder uden for rammerne af nærværende rapport nærmere at analysere og vurdere
indholdet i de forskellige BREFs. Men til belysning heraf skal dog som eksempler omtales
de fem BREFs for the Pulp and Paper Industry, the Production of Iron and Steel,
the Cement and Lime Manufacturing Industries, the Ferrous Metals Processing
Industry og for the Glass Manufacturing Industry. Omtalen er fortrinsvis
baseret på dokumenternes Executive Summary.
Det foreliggende BREF har en længde på 509 sider og beskæftiger sig dels med
fremstilling af jomfruelig papirmasse, hvilket ikke finder sted i Danmark, dels med
oparbejdning af returpapir med eller uden afsværtning med henblik på fremstilling af
forskellige helt eller delvis returpapirbaserede produkter. Sådanne anlæg findes i
Danmark.
De vigtigste forureningsproblemer i denne industri er vandforurening og
affaldsfrembringelse.
Den væsentligste kilde til luftforurening er de på anlæggene installerede
energianlæg. "Disse kan være af meget forskellig kapacitet (fra 10 til over 200
MW)". Som BAT nævnes bl.a.: Samproduktion af el og varme, anvendelse af lav-NOx-brændere
og, ved fyring med faste brændsler, anvendelse af effektive elektrofiltre (eller
posefiltre) til støvudskillelse. Gasturbiner og gasmotorer omtales ikke i Executive
Summary.
For kedelanlæg angives følgende BAT emission levels, tabel 4.2, som årsmiddelværdier:
Tabel 4.2
BAT emission levels i hjælpekedelanlæg i papir- og papirmasseindustrien
Stof\Brændsel |
Kul |
Fuelolie |
Gasolie |
Gas |
mg S/MJ |
100-200 |
100-200 |
25-50 |
<5 |
mg NOx/MJ |
80-110 |
80-110 |
45-60 |
30-60 |
mg støv/Nm3 |
10-30
ved 6% O2 |
10-40
ved 3% O2 |
10-30
ved 3% O2 |
<5
ved 3% O2 |
De angivne svovlmængder svarer til anvendelse af kul med et svovlindhold på mellem 0,25
og 0,5%, fuelolie med et svovlindhold i intervallet 0,4-0,8%, gasolie med intervallet
0,1-0,2% og gas med < 0,024% S. "En vis reduktion af S kan opnås ved injektion af
calciumkarbonat. Større anlæg kan anvende en scrubber".
"På større kul- eller fueloliefyrede anlæg kan evt. anvendes SNCR, hvorved NOx-emissionen
kan nedbringes til 50-80 mg/MJ".
Der var nogen uoverensstemmelse i arbejdsgruppen. Bl.a. fandt et mindretal, at der ikke
er taget tilstrækkeligt hensyn til forskellen mellem de økonomiske muligheder i
nye/eksisterende og store/små anlæg.
Dette dokument er på 509 sider. Fra et dansk synspunkt er især kapitel 9: Electric
Steelmaking and Casting af interesse. For så vidt angår luftforurening, konstaterer
det, at der især bør fokuseres på emissionerne af uorganiske (jernoxid-støv og
tungmetaller) og organiske stoffer (PCB og PCDD/F). Bl.a. følgende tiltag anses for BAT:
 | afstøvning til mindre end 5 mg/m3 på nye og mindre end 15 mg/m3
på eksisterende anlæg som døgnmiddelværdier |
 | begrænsning af emissionen af PCDD/F til 0,1-0,5 ng I-TEQ/m3 |
I selve dokumentet (side 285) hedder det, at SO2-emissionen ikke er af stor
relevans, og at NOx-emissionen heller ikke fordrer særlig opmærksomhed.
Der var en høj grad af consensus, og der fremkom ingen split views.
Dette BREF er på 127 sider og indeholder to kapitler: 1. Cement og 2. Kalk.
Nogle hovedpunkter af det færdige BREF er sammenstillet i tabel 4.3.
Tabel 4.3
Cement og kalk
Bedste tilgængelige produktionsteknik:
Cement klinker: Tør proces med flertrinsforvarmning og
forkalcinering. Brændslesforbrug ca. 3000 MJ/ton klinker
Kalkfremstilling (CaO og Ca(OH)2): Ikke angivet
|
Vigtigste forureningsproblemer:
Cement klinker: NOx, SO2, støv og affald
Kalkfremstilling: støv, NOx, SO2, CO og
affald
|
Bedste tilgængelige teknik til
begrænsning af: |
Stof: |
Cement klinker
|
 | Kalk
|
|
 | NOx
|
|
Combination of general primary measures,
primary measures to control NOx emissions, staged combustion and SNCR.
BAT emission level: 200-500 mg/m³ 1) |
Ikke angivet |
 | SO2
|
|
initial level < 1200 mg/m³:
Combination of general primary measures and absorbent addition
initial level > 1200 mg/m³
Wet or dry scrubber
BAT emission level: 200-400 mg/m³ 1) |
Ikke angivet |
 | støv
|
|
Combination of general primary
measures
and application of electrostatic precipitators and/or fabric filters.
BAT emission level: 20-30 mg/m³ 1) |
Combination of general primary measures
and
application of electrostatic precipitators and/or fabric filters.
BAT emission level: 50 mg/m³ 1) |
 | CO |
|
Ikke angivet |
Ikke angivet |
 | Affald
|
|
Recycling to the process
Utilisation in other products |
Utilisation in other products |
Udsatte spørgsmål (bl.a.): |
1. Cement
- Anvendelse af SCR
- BAT emission values for VOC, metals, HCl, HF, CO og PCDD/F |
2. Kalk
(Der bør tilvejebringes et bedre overblik over branchens teknik og emissioner) |
1 ) Emissionsniveauer er angivet som døgnmiddelværdier ved
referencetilstanden 273 K, 101,3 kPa, 10% O2 og tør røggas, undtagen for
kalklæskeanlæg, hvor tilstanden er "as emitted". NOx-værdierne
gælder for NOx regnet som NO2.
For så vidt angår cementfremstilling, var der opposing views med hensyn til
BAT emission level for NOx.
Det bemærkes, at dokumentet ikke angiver BAT for andre væsentlige støvkilder på
cementfabrikker, f.eks. klinkerkølere og cementmøller.
Som anført i fodnote 4 til tabel 4.1 omfatter dette 538 sider store dokument bl.a.
varmvalsning af jern, inkl. for- og efterbehandling af emnerne. Det bemærkes, at de
vigtigste luftemissioner er støv fra en række aktiviteter og NOx og SO2
fra forvarmnings- og varmebehandlingsovne. Denne del af dokumentet er i høj grad præget
af split views, herunder med hensyn til den opnåelige støvkoncentration og om der
bør træffes særlige foranstaltninger til reduktion af udsendelsen af SO2 og
NOx, eller ej.
Dokumentet skal derfor ikke citeres yderligere.
Det foreliggende Reference Document on Best Available Techniques in the Glass
Manufacturing Industry, October 2000 er på 323 sider. Det omhandler fremstilling af
 | Emballageglas |
 | Fladt glas |
 | Glasfibre |
 | Husholdningsglas |
 | Specialglas |
 | Mineraluld (glasuld og stenuld) |
men er i modsætning til de andre dokumenter opdelt på i alt 7 kapitler, der beskriver
beslægtede emner på tværs af de omhandlede fremstillingsprocesser. Der gøres ikke
noget forsøg på at identificere BAT inden for selve fremstillingsprocessen, idet dog
elektriske smelteprocesser fremhæves ved de produktioner, hvor denne form for smeltning
kan anvendes.
Derimod indeholder det BAT Conclusions med hensyn til begrænsning af emissionen til
 | luft af: Støv, NOx, SOx, Andre emissioner fra smeltning samt fra
Downstream Processes. Dioxin omtales ikke. Referencetilstande er for forbrændingsgasser 0
oC (273 K), 101,3 kPa, tør røggas ved 8% O2 for kontinuerte
smelteanlæg og 13% O2 for diskontinuerte. For andre gasser, inkl. fra hærde-
og tørreovne, 0 oC og 101,3 kPa uden korrektion for ilt- og vanddampindhold. |
 | vand af: 19 forureninger, |
hvorimod det afstår fra at fastlægge BAT på området affaldsfrembringelse. Hensynet
til at begrænse affaldsdannelsen indgår dog indirekte, derved at der for flere af
fremstillingsprocesserne identificeres to BAT emission levels for SO2: ét, der
gælder, hvis SO2-begrænsning tillægges prioritet, og et andet, højere, der
gælder, hvis hensynet til at minimere affaldsfrembringelsen vejer tungest.
I det følgende ses kun på de dele af dokumentet, der vedrører emballageglas samt
glas- og stenuld.
 | Støv: Brug af elektrofiltre og posefiltre. BAT emission level: 5 - 30 mg/m³ som
middelværdi over mindst ½ og højst 24 timer. Der peges på, at BAT for
metalemission kan motivere lavere emissionsniveauer for støv |
 | NOx, regnet som NO2: Emballageglas og mineraluld: 500 - 700
mg/m³. "Stone wool cupolas do not generally give rise to substantial NOx
emissions and emissions less than 0.5 kg/tonne of melt can be achieved without specific
controls". Det fremgår, at det har været meget vanskeligt at nå frem til faste
BAT-konklusioner for NOxs vedkommende, og der advares direkte mod (som
gjort her) at basere sig alene på de oplysninger, der er indeholdt i Executive Summary. |
 | SOx: De herfor opstillede BAT emission levels afhænger dels af glastypen,
dels af, om der anvendes gas eller olie til smeltningen, og dels - som tidligere nævnt -
af, om der lægges størst vægt på at begrænse SO2-emissionen eller på at
begrænse affaldsdannelsen. Som teknik til opnåelse af de lave niveauer angives sur gas
scrubning i forbindelse med støvudskillelsen. Tabel 4.4 giver en oversigt. |
Tabel 4.4
BAT emission levels for SO2 (mg/m³) fra smelteovne til glas-,
glasulds- og stenuldsfremstilling
Sektor |
Gasfyring |
Oliefyring |
Emballageglas |
|
|
 | SO2-reduktion prioriteret
|
|
200 - 500 |
500 - 1200 |
 | Affaldsminimering prioriteret
|
|
< 800 |
< 1500 |
Glasuld |
normalt < 50 |
300 - 1000 |
Stenuld (koksfyret) 1) |
|
 | SO2-reduktion prioriteret |
|
a. < 200
b. < 350
c. < 420 |
 | Affaldsminimering prioriteret |
|
a. < 600
b. < 1100
c. < 1400 |
1 ) (a) = Stone charge; (b) = 45% cement bound briquettes; (c) = Cement
briquettes incl. filter dust.
 | Andre emissioner fra smeltning: Disse omfatter |
|
|
- |
klorider som HCl |
< 30 mg/m³ |
|
- |
fluorider som HF |
< 5 mg/m³ |
|
- |
metaller, gruppe 1 + 2 |
< 5 mg/m³ |
|
- |
metaller, gruppe 1 |
< 1 mg/m³ |
|
|
Gruppe 1 er: As, Co, Ni, Se og Cr (VI) |
|
Gruppe 2 er: Sb, Pb, Cr(III), Cu, Mn, V, Sn |
|
|
BAT-teknik: Valg af hensigtsmæssige råvarer og,
om nødvendigt: sur gas scrubning. |
|
|
Ved stenuldsfabrikation tillige: |
|
|
|
- |
CO |
< 200 mg/m³ |
|
- |
H2S |
< 5 mg/m³ |
|
 | Downstream Processes: |
|
|
- |
støv |
< 20 mg/m³ |
|
- |
klorider, fluorider og metaller: |
som ovenfor |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Phenol og formaldehyd fra glas- og stenuldsfremstilling omtales ikke nærmere i
Executive Summary, men er dog omtalt i selve dokumentets afsnit 4.5.6.
Som det fremgår, er dokumenterne ikke struktureret på en ensartet måde, og de
angiver kun i begrænset omfang, hvad der anses for BAT, for så vidt angår
produktionsprocesser. De gør heller ikke op med samtlige de i IPPC-direktivet angivne
vigtigste luftforurenende stoffer (tabel 3.2). I det hele taget må de anses for værende
af foreløbig natur, og de slutter med en anbefaling af, at de tages op til revision inden
for de nærmeste år.
Et andet karakteristisk træk ved dokumenterne er, at de fastsatte BAT emission levels
oftest angives ved et interval. Dette er for så vidt ikke så overraskende, idet
dokumentet skal gælde alle virksomheder, nye som gamle og store som små, i hele Europa.
Men angivelsen af intervaller er naturligvis i modstrid med de intentioner, der (jfr.
afsnit 2.2 i denne rapport) ligger bag udkastet til den nye luftvejledning.
Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at lade de respektive dokumenter indgå i
sagsbehandlingen vedr. de af IPPC-direktivet omfattede aktiviteter, men på grund af deres
længde og sprog er dokumenterne ikke specielt operationelle for den typiske danske
miljøsagsbehandling.
Nogle af de omhandlede aktiviteter udøves kun på en enkelt virksomhed i Danmark, og
man vil derfor evt. kunne lade det være op til virksomheden og dens miljømyndighed selv
at afgøre, hvorledes det pågældende BREF skal implementeres på virksomheden.
Intervallerne kan her være en fordel, idet de kan give en større fleksibilitet. Det vil
herved kunne blive lettere at tage hensyn til de enkelte anlægs alder og størrelse, end
hvis der kun er angivet en enkelt talværdi.
I andre tilfælde er mange virksomheder, spredt ud over landet, berørt. Det vil da
efter Konsulentens vurdering være mest hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen udstikker de
overordnede retningslinier for implementeringen.
I afsnit 4.4 vurderes, om høringsudkastet til den foreslåede nye luftvejledning kan
siges at indeholde sådanne overordnede retningslinier vedrørende de af de refererede
BREFs omhandlede aktiviteter. (For så vidt angår fremstilling af glas, ses alene på
BREFens regler for anlæg med kontinuerlig smeltning).
Forinden skal dog fremhæves nogle forhold i den gældende luftvejledning.
Vejledningen indeholder bl.a. en undtagelsesbestemmelse (side 10):
 | "Ved fastlæggelse af krav efter denne vejledning skal det fortsat vurderes, om der
er et rimeligt forhold mellem omkostningerne forbundet med de krav, der stilles, og den
opnåelige miljømæssige effekt. Heri ligger selvfølgelig, at vejledningen kan fraviges,
hvor dette forhold ikke er opnåeligt for den pågældende virksomhedstype. Som eksempler
herpå kan nævnes, at emissionsgrænserne for NOx og SO2 ikke bør
gælde for kraft-varmeproducerende anlæg, teglværksovne, molersovne, raffinaderiovne,
cementovne, glasovne, kupolovne og stålovne". |
For andre virksomhedstyper har den gældende vejledning (afsnit 3.2.2.2 og 3.2.2.3)
emissionsgrænser for henholdsvis NOx og SO2. Disse er begge 500
mg/m³, gældende for en massestrøm > 5000 g/h. Referencetilstanden er 0 oC,
101,3 kPa, tør gas. Ved forbrændingsprocesser henføres tillige (normalt) til 10% O2.
(De 500 mg/m³ kan omregnes til 590 mg/m³ ved 8 % O2, som jo benyttes i BREFet
vedr. glasovne).
Den citerede passus er efter Konsulentens opfattelse ikke ensbetydende med, at der for
de nævnte virksomheder ikke kan fastsættes emissionsgrænseværdier for SO2
og NOx. De skal blot være højere end 500 mg/m³ eller fastsættes på en
anden måde end den, vejledningen generelt angiver.
Til uddybning heraf anfører vejledningen (side 27):
|
"Det er med denne vejledning ikke hensigten at regulere emissioner,
der skyldes urenheder i fossile eller fornybare brændsler. Vejledningens
emissionsgrænser gælder (bortset fra støvemissionsgrænserne) derfor ikke for kraft-
og/eller varmeproducerende anlæg som f.eks. kraftværker, fjernvarmecentraler,
gasmotorer, gasturbiner og anlæg til forbrænding af dagrenovation [altså de anlæg, der
i høringsudkastet til den nye luftvejledning benævnes energianlæg], og heller ikke for
industrivirksomheder, hvor forbrænding er en del af produktionsprocessen, som beskrevet i
det følgende. |
|
|
For fyringsanlæg [< 50 MW]
er der angivet emissionsgrænser for
støv i afsnit 3.2.2.6. Emissioner fra [sådanne] fyringsanlæg behandles således, uden
hensyntagen til vejledningens emissionsgrænser, bortset fra ovennævnte
støvemissionsgrænser
Derimod skal der ved afkast fra produktionsprocesser tages
hensyn til såvel massestrømsgrænser/emissionsgrænser som B-værdier. |
|
|
[Andre] emissioner fra kraft- og/eller varmeproducerende anlæg reguleres
via andre bestemmelser, jfr. f.eks
[forskellige vejledninger/bekendtgørelser
m.v.]". |
Gasturbiner og gasmotorer er ikke direkte nævnt, men den omtrent samtidig med
luftvejledningen udstedte bekendtgørelse nr. 688 af 15. oktober 1990 om begrænsning af
kvælstofoxidforurening m.v. fra gasmotorer og -turbiner, må anses for værende omfattet
af de vejledninger/bekendtgørelser, der sigtes til med ordene "jfr.
f.eks
" på side 27.
Teksten fortsætter (side 28):
|
"For anlæg med en nominel termisk effekt over 50 MW henvises der til
Miljøministriets bekendtgørelse om begrænsning af svovlidioxid, kvælstofoxider og
støv fra store fyringsanlæg. |
|
|
Denne skelnen mellem forurenende stoffer fra afbrænding af brændsler og
anden emission af de samme stoffer, skal ske med omhu ved behandling af sager om
virksomheder, hvor forbrænding indgår i produktionsprocesserne. |
|
|
Skelnen kan være vanskelig i de tilfælde, hvor røggassen anvendes
direkte i produktionen og udledes via samme afkast som f.eks. ved glasovne, cementovne,
kupolovne og tørrerier. For at denne type virksomheder ikke skal pålægges strengere
krav end andre, skal miljømyndighederne være særlig opmærksom på, at emissioner fra
afbrænding af brændsler ikke medfører særlige økonomiske byrder. Dette kan
eksempelvis ske ved i vurdering af emissionerne i relation til massestrømsgrænser og
emissionsgrænser at fratrække bidraget fra afbrændingen af brændslet
" |
Konsulenten tolker disse bemærkninger derhen, at der - med udgangspunkt i vejledningen
- til
 | fyringsanlæg < 50 MW alene kan stilles emissionskrav med hensyn til støv |
 | gasturbiner og gasmotorer alene kan stilles de emissionskrav, der fremgår af den til
enhver tid gældende bekendtgørelse herom |
 | produktionsprocesser med forbrænding, hvori råmaterialerne bidrager til emissionen af
SO2, skal ses bort fra brændslets bidrag, inden vejledningens massestrøms- og
emissionsgrænseværdier bringes i anvendelse. (Logisk set burde dette princip også
gælde for disse aktiviteters NOx-emission, men en sådan skelnen vil i praksis
være yderst vanskelig at foretage). |
De af de hidtil udstedte BREFs dækkede aktiviteter er således kun i begrænset omfang
omfattet af den gældende luftvejledning.
Undtagelsen side 10 fortsætter:
 | "Endvidere bør emissionsgrænseværdierne for støv af farlig art, tungmetaller,
HCl og HF ikke anvendes for kraftvarmeproducerende anlæg, og der bør ved fremstilling af
blyholdigt glas fastsættes emissionsværdier efter en konkret vurdering". |
Det må - modsætningsvis - kunne sluttes, at disse grænseværdier gælder for f.eks.
cementovne, glasovne og kupolovne. HCl og HF er omfattet af vejledningens afsnit 3.2.2.4,
og emissionsgrænseværdierne er henholdsvis 100 mg/m³ og 5 mg/m³ ved en massestrøm
større end henholdsvis 500 og 50 g/h. (Ved 8% O2 er HCl- og
HF-grænseværdierne henholdsvis 59 og 6 mg/m³).
De af undtagelsen omfattede virksomheder har skullet overholde vejledningens
emissionsgrænseværdier for Støv i øvrigt (afsnit 3.2.2.6), typisk "værdien"
20-40 mg/m³, der gælder ved en massestrøm > 5 kg/h. (Omregnet til 8% O2
udgør intervallet 24-48 mg/m³).
For nye cementovne efter vådproces eller semivådproces gælder dog en
emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/m³, og for læskere gælder 200 mg/m³.
Den gældende vejledning indeholder ikke nogen emissionsgrænseværdi for CO, men i
Orientering Nr. 15 1996 er stoffet indrangeret i Hovedgruppe 2, tabel 6, klasse IV. Her
står i forvejen NH3, for hvilket der gælder en emissionsgrænse på 500
mg/m³ ved en massestrøm > 5 kg/h. Tillægges CO samme emissionsgrænseværdi ved 10%
O2, kan denne omregnes til 590 mg/m³ ved 8% O2.
For H2S gælder en grænseværdi på 5 mg/m³ ved en massestrøm > 50
g/h. Hvis denne værdi gælder ved 10% O2, kan den omregnes til 6 mg/m³ ved 8%
O2.
Der henvises i øvrigt for en sammenstilling til tabel 4.6 i afsnit 4.5.
Høringsudkastet til den nye luftvejledning omtaler i kapitel 1, at der er en serie BAT
reference documents på vej, men angiver ikke nærmere, hvorledes disse skal implementeres
i sagsbehandlingen. Den tager heller ikke stilling til, om et BREF erstatter vejledningen
fuldtud for den pågældende aktivitet, eller om vejledningen skal anvendes supplerende,
f.eks. ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier for andre stoffer end dem, der
direkte er nævnt i BREFet.
Dog hedder det (afsnit 3.2.5.2): "Emissionsgrænsen for NOx gælder
ikke for cementovne. En emissionsgrænse herfor vil fremgå af en kommende BAT-note for
cementindustrien". Denne bemærkning angiver, at et BREF går forud for vejledningen,
men undtagelsen for NOx's vedkommende burde da være udstrakt til også at
gælde for f.eks. fremstilling af glas, herunder glasuld og stenuld. Ligeledes burde
undtagelsen også være anført under SO2 (afsnit 3.2.5.3).
Vejledningen kan derfor ikke, som den nu ser ud, siges at indeholde de i afsnit 4.2.6
omtalte overordnede retningslinier for implementeringen af de forskellige BREFs i
sagsbehandlingen.
De i afsnit 4.3.1 citerede undtagelsesbestemmelser genfindes ikke i høringsudkastet
til den nye luftvejledning. Det må derfor antages, at vejledningens generelle
grænseværdier - sammen med det respektive BREF - fremover skal gælde som udgangspunkt
ved godkendelse af nye anlæg af de nævnte typer samt ved revision af deres godkendelser.
Dette er således en af de skærpelser, der skal indgå i den økonomiske
konsekvensvurdering.
I udkastet skærpes i øvrigt bl.a. emissionsgrænseværdierne for NOx og SO2
til 400 mg/m³ (svarende til 470 mg/m³ ved 8% O2). Det hedder dog:
"Emissionsgrænsen for NOx gælder ikke for cementovne". SO2-grænsen
er ledsaget af en henvisning til bekendtgørelserne om svovlindhold i brændsler.
Endvidere henvises for begge stoffers vedkommende til kapitel 6 for emissionsgrænser for
energianlæg. Studeres dette, vil det ses, at kapitlet ikke indeholder SO2-emissionsgrænser
(for anlæg < 50 MW) for fyringsanlæg for gas, gasolie, fuelolie og kul.
Konsulenten tolker dette på den måde, at det ikke er hensigten, at vejledningens SO2-grænseværdier
skal overholdes af virksomheder, hvis SO2-emission ikke overstiger den, der
stammer fra det anvendte, lovlige brændsel (tabel 3.1), uanset at dette kan føre til
større emissionskoncentrationer end, hvad der svarer til 400 mg/m³ ved 10% O2.
Miljøstyrelsen har under udarbejdelsen af denne rapport bekræftet, at denne tolkning er
korrekt.
For Støv i øvrigt skærpes grænseværdien ved en massestrøm > 5 kg/h til 10
mg/m³. (Hertil svarer ved 12 mg/m³ ved 8% O2).
Den særlige grænseværdi for støv fra cementovne er uændret. Grænseværdien for
bl.a. læskere skærpes fra 200 til 150 mg/m³, men - vigtigere i denne sammenhæng er
det, at - der tilføjes: "For kalklæskere
gælder en emissionsgrænse for støv
på 100 mg/normal m³ våd, målt som tørstof".
For HCl, HF og H2S er emissionsgrænseværdierne uændrede, og der regnes
som før med, at der for CO gælder en grænseværdi på 500 mg/m³ ved 10% O2.
Endelig er der en række nye emissionsgrænseværdier for NOx, CO og visse
tungmetaller m.fl. samt nogle få skærpede støvemissionsgrænser fra energianlæg i
høringsudkastets kapitel 6. Se nærmere herom i denne rapports afsnit 5.3.
Det nævnte kapitel 6 indeholder (i sidste del af afsnit 6.1) en bemærkning, der har
givet anledning til usikkerhed: "I dette afsnit er der særlige emissionsgrænser for
energianlæg. For alle andre stoffer gælder vejledningens massestrømsgrænser og
emissionsgrænser samt B-værdier". Efter forespørgsel fra Dansk Gasteknisk Center
(DGC) har Miljøstyrelsen efterfølgende ændret formuleringen af sidste punktum til:
"For alle andre stoffer, der ikke direkte er nævnt under det enkelte punkt (anlæg),
gælder vejledningens massestrømsgrænser og emissionsgrænser. B-værdierne gælder for
alle emitterede stoffer".
Dette indebærer, at der nu kan stilles emissionsgrænseværdier for f.eks. formaldehyd
og acetaldehyd fra gasmotoranlæg, og Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at dette er
hensigten, for så vidt angår formaldehyd, for hvilket der skal gælde en
emissionsgrænseværdi på 5 mg/m³.
En konsekvens af den reviderede bemærkning vil imidlertid tillige være, at der også
til andre energianlæg vil kunne stilles emissionskrav til særlige stoffer, f.eks. PAH og
dioxiner fra halm-, kul- og fueloliefyrede anlæg.
Konsulenten er dog usikker på, om dette er meningen, (jfr. bemærkningen til sidst i
høringsudkastets afsnit 2.1: "For energianlæg har Miljøstyrelsen valgt at lave et
selvstændig kapitel, kapitel 6, hvor man kan gå lige ind og se, hvilke krav der gælder
for de enkelte typer anlæg"), og skal i benægtende fald anbefale, at
 | bemærkningen i afsnit 6.1 ændres til: "I dette kapitel er der særlige
emissionsgrænser for energianlæg. Herudover gælder de for de enkelte stoffer fastsatte
B-værdier. Massestrøms- og emissionsgrænserne i kapitel 3 finder derimod ikke
anvendelse." |
 | ønsket om, at der skal ske en begrænsning af emissionen af formaldehyd m.fl. fra
gasmotorer indskrives utvetydigt i vejledningen, f.eks. i form af en tilføjelse til
afsnit 6.2.2. |
De i tabel 4.2 angivne NOx- og støvværdier kan omregnes til den
referencetilstand, der gælder i høringsudkastet til den nye luftvejledning (NLV). Herved
fremkommer værdierne i tabel 4.5.
I det omfang angivelserne i BREFet kan udstrækkes til at omfatte energianlæg i
almindelighed, ses, at der er god overensstemmelse, for så vidt angår NOx,
samt med hensyn til støv fra gas- og gasoliefyring. Derimod er BREFet meget strengere end
høringsudkastet hvad angår støvemission fra kul- og fueloliefyrede anlæg.
Tabel 4.5
BAT emission levels i hjælpekedelanlæg i papir- og papirmasseindustrien og
til sammenligning de foreslåede emissionsgrænseværdier for NOx og
støv fra fyringsanlæg i størrelsesområdet 5-50 MW. mg/m³, 10% O2
Stof |
NOx |
Støv |
Brændsel |
BREF |
NLV |
BREF |
NLV |
Kul |
170-230 |
200 |
6-18 |
100 |
Fuelolie |
170-230 |
200 |
6-25 |
100 |
Gasolie |
95-125 |
110 |
6-18 |
30 |
Gas |
63-95 |
65 |
<3 |
5 |
I tabel 4.6 er de i afsnit 4.2 oplistede BAT emission levels sammenstillet med de
tilsvarende grænseværdier i dels den gældende og dels udkastet til den nye
luftvejledning. De danske grænseværdier er i tabellen omregnet til den
referencetilstand, der er angivet i de pågældende BREFs.
Tabel 4.6
Sammenligning af grænseværdier, mg/m³
Virksomhed |
Proces |
Stof |
BREF |
Gældende vejl. |
Ny luftvejl. |
Cement |
ovne |
NOx
SO2
støv |
200-500
200-400
20-30 |
i.g. 1)
2)
100 |
i.g.
2)
100 |
kølere |
støv |
i.g. |
20-40 |
10 |
møller |
støv |
i.g. |
20-40 |
10 |
Kalk |
brænding |
NOx
SO2
støv |
i.g.
i.g.
50 |
500
2)
20-40 |
400
2)
10 |
læskning |
støv |
50 |
200 |
100 |
Glas, glasuld
og stenuld |
ovne for
kontinuert smeltning |
støv
HCl
HF
met.1+2
met. gr. 2 |
5-30
< 30
< 5
< 5
< 1 |
24-48
59
6
-
- |
12
59
6
-
- |
øvrige processer |
støv |
20 |
20-40 |
10 |
Emballageglas,
kontinuert smeltning |
gasfyring |
SO2 |
< 800 |
i.g. |
i.g. |
oliefyring |
SO2 |
< 1500 |
i.g. |
2 ) |
Glasuld |
gasfyring |
SO2 |
< 50 |
i.g. |
i.g. |
Emb.glas og glasuld |
kont. |
NOx |
500-700 |
i.g |
470 |
Stenuld |
konti-nuert smeltning |
SO2 3)
NOx
CO
H2S |
600-1400
?
200
5 |
i.g.
i.g.
590
6 |
i.g.
470
590
6 |
1 ) ingen grænseværdi. 2) se tabel 3.1. 3) Se også
tabel 4.4.
Sammenholdes værdierne i kolonnerne BREF og Ny luftvejl., fås et broget billede.
I en række tilfælde er den nye luftvejledning den strengeste, i andre det
pågældende BREF og i atter andre angiver BREFet et interval, som omslutter
luftvejledningens grænseværdi.
I princippet bør luftvejledningen ikke kunne angive en lavere emissionsgrænseværdi
end et BREF, idet sidstnævnte jo skal afspejle, hvad der anses for BAT emission level for
den pågældende aktivitet. En lavere værdi vil kunne være teknisk og/eller økonomisk
uigennemførlig.
Dette indebærer efter Konsulentens opfattelse, at Miljøstyrelsen ikke kan opretholde
den i nærværende rapports afsnit 3.4 citerede bestemmelse om, at luftvejledningens
emissionsgrænse skal lægges til grund, hvis den er strengere end den tilsvarende
grænseværdi i det for den pågældende aktivitet gældende BREF.
Gennemgangen i dette kapitel rejser i øvrigt et par principielle spørgsmål:
1. |
Kan der til en aktivitet, der er omfattet af et BREF, stilles yderligere
krav, f.eks. ud fra luftvejledningen, i de tilfælde, hvor aktiviteten ikke er fuldt
dækket af BREFet (eks. klinkerkølere og cementmøller), eller hvor BREFet ikke angiver
BAT emission levels for alle relevante luftforurenende stoffer (eks. NOx fra
elektrostålovne)? |
|
|
Det anbefales, at Miljøstyrelsen udstikker nogle mere præcise
overordnede retningslinier herom, f.eks. i form af en separat vejledning. Der vil også
heri kunne tages stilling til de mindretalsudtalelser og split views, der er
indeholdt i dokumenterne. Der skal endvidere tages stilling til, at grænseværdierne i de
forskellige BREFs refererer til forskellige midlingstider. |
|
|
Dette arbejde kan så småt igangsættes, selv om der først en gang i år
2002, hvor den sidste TWG har holdt sit kick-off møde og publiceret referatet
deraf, vil foreligge et fuldt overblik over, hvilke nærmere beskrevne aktiviteter der er
eller vil blive omfattet af et BREF. |
|
2. |
Kan der til (røggassen fra) et energianlæg stilles yderligere
emissionskrav end dem, der er angivet i høringsudkastets kapitel 6? |
På nuværende tidspunkt foreligger der endnu kun få BREFs. Det er derfor vanskeligt
entydigt at vurdere, om fremkomsten af dem vil komme til at indebære en skærpet indsats
mod luftforureningen i Danmark i forhold til den, der lægges op til med den nye
luftvejledning, eller ej.
Konsulenten har i denne situation valgt at forespørge bredt, d.v.s. også til de
virksomheder, der er eller vil blive omfattet af et BREF, om hvilke konsekvenser de ser af
høringsudkastet til den nye luftvejledning. Det antages således her, at luftvejledningen
går forud for de forskellige BREFs. Miljøstyrelsen har i projektets Følgegruppe
tilsluttet sig denne fremgangsmåde, idet man er interesseret i at få fjernet eventuelle
uretfærdige krav.
Der kan da identificeres de i det følgende kapitel angivne skærpelser i
høringsudkastet til den nye luftvejledning.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|