I dag er Container Centralens pool-system baseret på udveksling af CC-containere én-til-én, således at hvis vognmanden f.eks. skal hente 12 containere med blomster på et gartneri, skal han aflevere 12 tomme containere samme sted. Dette giver en cirkulation af containere, som illustreret på figur 2.1.

Ovenstående cirkulationsmønster gør, at vognmanden i princippet benyttes fra A -> B -> A, hvor A er producenten og B er grossisten (se figur 2.2), idet en del af lastbilens kapacitet efter aflæsning af varer er optaget af tomme containere. Samtidig ved vognmanden i dag først, hvor stor en del af vognen, der er fyldt op med tomme containere, når han har været ved sidste aflæsningssted. Han har derfor ikke mulighed for at planlægge omfanget af returlæs.

Figur 2.2
Beslaglæggelse af vognmand med Container Centralen’s nuværende pool-system

Erfaringen siger, at omkring 50 % af containerne bliver fyldt op med planter, inden de køres hjem igen, mens de tomme containere enten bliver klappet sammen og lagt over i en anden bil eller skubbet sammen, så vognen kan fyldes op.

Udover begrænsningen i vognmandens kapacitet er det med det nuværende pool-system i perioder nødvendigt at køre hele vognlæs med tomme containere til udlandet bl.a. for at sikre, at der er nok containere til rådighed i forbindelse med højsæsoner/mærkedage samt at nye containere bringes i omløb.

5.1.2 Målet med indførelse af depotkoncept

Målet med indførelse af depotkonceptet er ideelt set, at alle lastbiler skal køre fyldte rundt, således at man går fra situation A (figur 2.3) til situation B (figur 2.4).

Figur 2.3
Situation A: Lastbiler kører fyldte ud og tomme hjem

Figur 2.4
Situation B: Lastbiler kører fyldte ud og fyldte hjem

Hvis man kunne opnå den ideelle situation, at alle lastbiler kører fyldte rundt, ville dette kunne betyde en kraftig reduktion af lastbilkørsel i forbindelse med godstransport og en reduktion af energiforbruget på lignende vis og dermed en tilsvarende reduktion af udledningen af CO₂, NO_X og andre forurenende stoffer.

5.1.3 Depotkoncept Fyn

Ved projektets start var udgangspunktet, at man skulle etablere et depot på Fyn, som primært skulle betjene fynske brugere af CC-udstyr. Depotet skulle fra begyndelsen have kapacitet til at kunne håndtere returforløbet for alle producenter, vognmænd og eksportører, som handler med planter på Fyn.

Etableringen af depotet på Fyn ville bl.a. medføre, at vognmændene ville få mulighed for at aflevere og hente containere på et centralt sted, således at de ville få frigjort hele lastbilens kapacitet til transport af andre varer. Cirkulationsmønstret for CC-containerne ville således komme til at se ud som illustreret på figur 2.5.

Figur 2.5
Cirkulationsmønster for CC-containere ved etablering af depotkoncept Fyn

5.1.4 Ændring af depotkonceptet

Ved projektets start blev der som nævnt tidligere fokuseret på etablering af ét depot, som primært skulle have kapacitet til at betjene producenter, vognmænd og eksportører, som handler med planter på Fyn.

I forbindelse med vurderingen af transporten blev det dog hurtigt klart, at oprettelsen af et enkelt depot med en begrænset brugerflade ikke ville medføre en nævneværdig reduktion af antallet af kørte kilometer.

Ét fysisk depot i Danmark vil udelukkende medføre besparelser på indtransporten til logistikcentrene, idet afhentning af planter hos producenterne og indlevering på logistikcentre vil kunne planlægges uden at der tages hensyn til transporten af tomme containere.

Derimod vil der ofte være for langt til, at man vil opnå den store effekt, da vognmændene ofte vil skulle køre for langt efter depotet, til at det vil være rentabelt/hensigtsmæssigt at aflevere containerne på depot for herefter at opsamle et returlæs. Herudover vil vognmændene ofte køre til udlandet med blomsterne, og det vil være her man kan opnå en væsentlig fordel ved, at vognmanden for mulighed for at opsamle returlæs. Samtidig vil depotet ligge for langt fra brugerne. Man vil derfor ofte køre flere kilometer for at hente containerne på depot, frem for hvis der byttes én-til-én.

Det ses hermed tydeligt at effektivisering af ét led i logistikkæden ofte blot vil eksportere problemet til et andet led.

Hvis man skal udnytte depotkonceptet optimalt og dermed opnå de største fordele, er det nødvendigt at der er depoter så mange steder både i Danmark og udlandet, at man altid kan aflevere containerne i nærheden af, hvor man afleverer planter eller opsamler returlæs.

Oprettelsen af depoter skal suppleres med en computerdatabase, som sikrer, at man til enhver tid har overblik over, hvor containerne befinder sig, og hvor mange der er til rådighed.

5.1.5 Endeligt depotkoncept

Vurderingen af indførelsen af et depotkoncept har medført, at depotkonceptet drejes over mod et virtuelt depotkoncept, hvor det centrale er en database, som overvåger og koordinerer containerbevægelserne, og hvor enhver lokalitet kan fungere som depot.

Det primære i depotkonceptet er således ikke Container Centralens etablering af fysiske depoter, men oprettelsen af en database, som kommunikerer via standardiserede elektroniske beskeder, og som holder styr på, hvor containerne befinder sig (på hvilken lokalitet), og hvor mange der er til rådighed på de forskellige lokaliteter. Der registreres ikke på, hvor den enkelte container befinder sig på et givet tidspunkt, kun hvilken lokalitet den forlader/placeres på (gartneri, depot, etc.)

Når containerbevægelserne styres af en database, er det lige meget, hvor containerne står, blot de kan hentes og afleveres på relevante lokaliteter. Depoterne kan således f.eks. oprettes i gartnerier, logistikcentre og butikker, men det kan også være deciderede CC-depoter.

Depotkonceptet fungerer således i princippet som en bank. Du kan sætte containere ind i en hvilken som helst filial og hæve dem i en anden. Det er ikke de samme containere du hæver, som du sætter ind. Kontosystemet holder styr på, hvor mange containere du har til rådighed, og hvor mange du skylder.

Med indførelsen af depotkonceptet opnås der således stort set fri bevægelighed af containerne, hvilket er søgt illustreret i figur 2.6.

Med depotkonceptet kan man:

Udover fordelene med hensyn til distribution af containerne er der ligeledes store arbejdsmiljøfordele at hente ved indførelse af depotkonceptet, idet man kan koncentrere håndteringen af containere på relevante lokaliteter og hermed øge muligheden for at automatisere håndteringen.

Hvis gartnerier, depoter, logistikcentre m.v. investerer i CC-hyldedispensere i forbindelse med etablering af depotstrukturen, vil det medføre en reduktion af de tunge løft og besværlige arbejdsstillinger, der er forbundet med manuel stabling/samling af containere.

I de efterfølgende kapitler er miljøvurderingen af miljøeffekterne ved indførelse af Container Centralens depotkoncept beskrevet. Miljøvurderingen er opdelt i transport og depoter, hvor kapitel 3: "Transport" omfatter de transportmæssige aspekter i forbindelse med depotkonceptet, og kapitel 4: "Depoter" omfatter håndtering af containere på depoter.