Miljøvenlig blomstertransport

7. Depoter

7.1 Indledning
7.2 Systembeskrivelse
7.2.1 Nedstabling
7.2.2 Fjernelse af affald
7.2.3 Sortering
7.2.4 Samling
7.2.5 Generelt
7.3 Afgrænsninger
7.4 Metode
7.5 Resultater
7.5.1 Scenarie 1
7.5.2 Scenarie 2
7.6 Diskussion


7.1 Indledning

Dette kapitel beskriver den miljøvurdering, der er foretaget vedr. håndtering af containere på depoter. Vurderingen omfatter både eksternt miljø og arbejdsmiljø.

Kapitlet er opdelt i følgende afsnit:
systembeskrivelse,
afgrænsninger,
metode,
resultater,
vurdering af resultaterne.

7.2 Systembeskrivelse

Miljøvurderingen af håndteringen af CC-containere på depoter omfatter:
nedstabling af bundrammer og hylder,
fjernelse af større, løst affald på hylder i containere,
sortering af enkeltdele i containere,
samling af containere.

Miljøvurderingen er gennemført på ét depot.

7.2.1 Nedstabling

Tomme CC-containere transporteres i standard stabelsæt med hhv. 6 bundrammer og 30 hylder. Inden brug af containerne skal stabelsættene nedstables, d.v.s. bundrammer og hylder skal tages fra stabelsættene.

I dag (scenarie 1) sker nedstablingen manuelt. I forbindelse med vurderingen af scenarie 2 (depotkoncept) er det forudsat at nedstabling af bundrammer og hylder sker automatisk.

7.2.2 Fjernelse af affald

Affald primært i form af brugt emballage, potter etc. fjernes fra containernes enkeltdele inden de sorteres og samles. Affaldet fjernes ved at feje eller banke/ryste enkeltdelene.

I dag sker fjernelsen af affald manuelt. I forbindelse med scenarie 2 er følgende forudsat:
såfremt fjernelse af affald på hylder ikke sker automatisk, antages det, at der foretages en manuel fejning af hylderne, mens disse er placeret på transportbåndet efter nedstabling,
automatisk fjernelse af affald på hylderne sker ved støvsugning uden manuel håndtering af hylder eller støvsuger,
fjernelse af affald på bundrammer sker ved fejning eller ved at ryste / banke rammerne (tilsvarende scenarie 1).

7.2.3 Sortering

CC-containernes enkeltdele sorteres med henblik på at frasortere defekte eller ukurante hylder, søjlerør og bundrammer.

Der sker ikke en sortering af containerdelene i dag. Ved den fremtidige sortering forudsættes det at:
sortering af hylder sker ved manuel fjernelse af defekte hylder fra transportbåndet efter nedstabling,
sortering af bundrammer sker efter nedstabling. Sorteringen indebærer ikke manuelle løft af bundrammen, idet en efterfølgende stabling af disse antages at ske automatisk.

7.2.4 Samling

CC-containere samles typisk med 5-8 hylder. Øverste hylde placeres ca. 1,8 m over gulv.

I dag (scenarie 1) sker samlingen manuelt. I forbindelse med vurderingen af scenarie 2 (depotkoncept) er det forudsat at samlingen sker automatisk.

Det antages, at transport af bundrammer til / fra arbejdsfunktioner sker manuelt ved at bundrammen skubbes i foroverbøjet stilling.

7.2.5 Generelt

Det antages, at automater og transportbånd er korrekt afskærmet.

For at minimere arbejdsrisici i forbindelse med håndtering af ukurante og dårlige containere, som falder sammen, er det antaget, at der sker en frasortering af containere og containerdele.

7.3 Afgrænsninger

Miljøvurderingen af håndteringen af CC-containere på depoter er afgrænset til primært at omfatte de parametre, som fremgår af figur 4.1.

Figur 4.1
Afgrænsning af miljøvurdering af håndteringen af CC-containere

7.4 Metode

Metoden til vurdering af miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger forbundet med håndtering af CC-containere på depoter er udviklet af MiljøFyn A/S og bygger på en opdeling i 3 vurderingsområder: en vurdering på mængde, spredning og effekt. Den enkelte påvirkning tildeles point indenfor hver af de 3 vurderingsområder alt efter, hvor væsentlig påvirkningen anses for at være.

De 3 vurderingsområder dækker over følgende:

Mængde: Mængdescoren indeholder en vurdering af påvirkningens størrelse, dvs. kg, m3, etc.
Spredning: Spredningsscoren omhandler en vurdering af, hvor stort et område, der er berørt af påvirkningen, eks. luft, vand, jord.
Effekt: Effektscoren indeholder en vurdering af konsekvenserne af påvirkningen, bl.a. ud fra miljø- og sundhedsskadelighed.

Hver påvirkning vurderes for sig under mængde, spredning og effekt. Under den enkelte kategori kan der være foretaget en vurdering af en række forskellige påvirkninger, eksempelvis under kategorien G2 Ergonomiske forhold, som bl.a. omfatter tunge løft, samlet løftet vægt, vrid i kroppen, højt og lavt arbejde m.v. Hver af disse påvirkninger får tildelt et point for hhv. mængde, spredning og effekt.

For at opnå det samlede pointtal for kategorien (eks. G2 Ergonomiske forhold) ganges de 3 tildelte point (for mængde, spredning og effekt) sammen.

Det samlede pointtal udregnes for hver af arbejdsprocesserne for håndtering af CC-containere (nedstabling, fjernelse af affald, sortering og samling). Hvert pointtal sættes ind i en matrix, hvor den totale score udregnes for hver kategori ved at pointtallene for hver proces lægges sammen under de enkelte kategorier (se figur 4.2).

Figur 4.2 Se her!
Matrix til beregning af væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger

Den totale score indsættes i figuren "Væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger" (figur 4.3) under de enkelte påvirkninger.

Figur 4.3
Væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger - Demo-figur

Det skal fremhæves, at det ikke er muligt at opstille metoder til vurdering af miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger, som vil kunne beskrives som 100 % videnskabeligt korrekte. Metoden skal opfattes som en mulighed for at afbillede miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger grafisk, så man umiddelbart kan sammenligne påvirkningernes væsentlighed.

Vurderingen af scenarie 1 er primært foretaget ud fra en gennemgang af containerarbejdspladsen på et specifikt gartneri, suppleret med oplysninger fra Container Centralen A/S samt andre gartnerier.

Scenarie 2 er primært vurderet ud fra erfaringer fra et projekt vedr. udvikling af en automat til håndtering af CC-containere, som har kørt sideløbende med dette projekt.

7.5 Resultater

I det efterfølgende beskrives resultaterne af vurderingen af miljø- og arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af containere på depoter. Resultaterne er yderligere beskrevet i bilag A.

7.5.1 Scenarie 1

Figur 4.4
Væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger for scenarie 1

I det nedenstående er beskrevet, hvilke påvirkninger, der er i de forskellige kategorier (A – G4), og hvad der ligger til grund for vurderingen af de enkelte kategorier.

7.5.1.1 Miljø

C Affald

I forbindelse med håndteringen af containerne på depoter opstår der primært affald ved fjernelse af affald fra containernes enkeltdele samt ved frasortering af defekte containerdele. Det fjernede affald består primært af følgende fraktioner:
komposterbart affald (eks. planterester og jord),
plastaffald (eks. potter og plastfilm),
metalaffald (eks. søjlerør og dele af hylder).
pap- og papiraffald (eks. etiketter og rester af emballage),
brændbart affald (eks. dele af hylder og svært adskillelige blandinger af ovenstående affaldstyper).

7.5.1.2 Arbejdsmiljø

G1 Fysiske påvirkninger

Støv

Affald og snavs på containerne fjernes ved at feje enkeltdelene eller ryste / banke disse. Ved dette arbejde opstår der støv hovedsageligt i form af jordpartikler og plantemateriale.

G2 Ergonomiske påvirkninger

Tungt arbejde

Der opstår tunge løft ved nedstabling og samling af CC-containere, når bundrammen løftes fra stabelsæt til gulv. Oftest løfter én medarbejder bundrammen. En bundramme vejer ca. 20 kg. Rammerne leveres i stabler på ofte op til 1,50 m højde.

Der opstår tungt arbejde ved fjernelse af affald, såfremt dette sker ved at ryste eller banke enkeltdele rene, idet disse herved løftes eller tippes.

Ved sortering af containernes enkeltdele opstår der tungt arbejde, idet defekte dele løftes fra stabelsæt til separat område. Sorteringen sker i flere korte perioder fordelt over arbejdsdagen.

Højt/lavt arbejde

Der opstår besværlige arbejdsstillinger i form af løft over skulderhøjde, når de øverste hylder tages af eller sættes på containerne, samt når de øverste hylder lægges på/tages af stabelsæt. Øverste hylde placeres ca. 1,80 m over gulv.

Desuden opstår der besværlige løft over skulderhøjde kombineret med vrid, når de øverste bundrammer tages af stabelsæt. Øverste bundramme placeres ca. 1,50 m over gulv.

Der opstår besværlige arbejdsstillinger i form af arbejde under lårhøjde ved af- og påmontering af CC-containernes nederste hylder samt ved placering af de nederste hylder i stabelsættet.

Ved fjernelse af affald i form af fejning på containernes øverste og nederste hylder samt bundramme opstår der besværlige arbejdsstillinger i form af højt og lavt arbejde. Containernes øverste hylder er placeret ca. 1,80 m over gulv.

Vrid i kroppen

Der forekommer vrid i kroppen, når hylderne tages fra containeren, samt når hylder lægges på stabelsæt og omvendt. Stabelsæt med hylder forekommer oftest i stabler på op til 1,80 m over gulv. Hylderne kan løftes ved at gribe i 2 ovale huller placeret midt på hver hylde.

Der forekommer vrid i kroppen, når bundrammerne lægges på/tages af stabelsæt. Hver bundramme vejer ca. 20 kg. Stablerne med rammer er ofte op til 1,50 m høje. Bundrammerne tages fra gulvet og placeres på stablen. Oftest tages bundrammerne af én medarbejder, men det forekommer, at man er to om at løfte rammerne, hvilket mindsker vriddet i kroppen væsentligt.

Ved fjernelse af affald opstår der vrid i kroppen, når man ryster eller banker hylder og bundrammer rene.

Der forekommer vrid i kroppen, når hylderne tages fra stabelsæt, samt når hylder sættes på containeren. Stabelsæt med hylder kommer ofte hjem i stabler på op til 1,80 m over gulv. Hylderne kan løftes ved at gribe i 2 ovale huller placeret midt på hver hylde.

G3 Biologiske / kemiske forhold

Støv

Affald og snavs på containerne fjernes ved at feje enkeltdelene eller ryste / banke disse. Ved dette arbejde opstår der støv hovedsageligt i form af jordpartikler og plantemateriale.

Ved vurderingen af støv er der regnet med "worst case", hvilket i denne sammenhæng vil være tilstedeværelsen af kemiske bekæmpelsesmidler eller patogene mikroorganismer i det støv, der indåndes.

G4 Risiko

Generelt

Der er en vis risiko for at skade fødder ved arbejde med bundrammen, eksempelvis hvis denne tabes.

Der opstår risiko for at vælte stabelsæt under manuel transport (træk / skub) af containere på ujævnt eller skråt underlag. Et standard stabelsæt vejer ca. 230 kg.

7.5.2 Scenarie 2

Figur 4.5
Væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger for scenarie 2

f4.5.gif (8065 bytes)

I det nedenstående er beskrevet, hvilke påvirkninger, der er i de forskellige kategorier (A – G4), og hvad der ligger til grund for vurderingen af de enkelte kategorier.

Miljø

C Affald

Der henvises til scenarie 1, afsnit C Affald, side 45.

E2 Energiforbrug

Ved anvendelse af CC-hyldedispenseren forbruges der elektricitet. Vurderingen er foretaget ud fra, at CC-hyldedispenseren har et årligt elforbrug på mindre end 3.500 kWh, hvilket svarer til en årlig udledning af CO2 på mindre end 1 ton, NOX på mindre end 2,4 kg og SO2 på mindre end 7,1 kg.

E3 Råvareforbrug

Ved drift af CC-hyldedispenseren anvendes der forskellige hjælpestoffer eksempelvis hydraulikolie, smøremiddel m.v.

Arbejdsmiljø

G1 Fysiske påvirkninger

Støv

Der henvises til scenarie 1, afsnit G1 Fysiske påvirkninger, side 45.

G2 Ergonomiske påvirkninger

Tungt arbejde / vrid i kroppen

Nedstabling af bundrammer sker automatisk, hvilket har gjort at en væsentlig mængde tungt arbejde er fjernet. Herudover er en betydelig mængde vrid i kroppen kombineret med en vægtpåvirkning fjernet.

Den samlede manuelt løftede vægt pr. dag er mindsket betydeligt grundet begge de nævnte nedstablingsmetoder.

Der opstår tungt arbejde ved fjernelse af affald, såfremt dette sker ved at ryste eller banke enkeltdele rene, idet disse herved løftes eller tippes.

Højt/lavt arbejde

Nedstabling af hylder sker med CC-hyldedispenser. Dette gør, at en mængde højt arbejde samt vrid i kroppen er fjernet.

Der kan opstå besværlige arbejdsstillinger i form af lavt arbejde ved frigørelse og fjernelse af fastlåste hylder fra bunden af stabelsættet.

Ved fjernelse af affald på containernes hylder i form af fejning, kan der opstå lavt arbejde, såfremt der ikke anvendes en kost med passende lang skaft.

Der opstår besværlige løft i form af løft under lårhøjde med vrid i kroppen, når defekte hylder tages fra transportbåndet.

Samling af containere sker med CC-hyldedispenser. Dette gør, at en mængde højt/lavt arbejde samt vrid i kroppen er fjernet. Desuden er den samlede manuelt løftede vægt pr. dag mindsket betydeligt.

Vrid i kroppen

Ved fjernelse af affald opstår der vrid i kroppen, når man ryster eller banker hylder og bundrammer rene.

G3 Biologiske / kemiske forhold

Fjernelse af affald

Støv

Der henvises til scenarie 1, afsnit G3 Biologiske/kemiske forhold, Støv, side 46.

G4 Risiko

Generelt

Der opstår risiko for at vælte stabelsæt under manuel transport (træk / skub) af containere på ujævnt eller skråt underlag. Et standard stabelsæt vejer ca. 230 kg.

7.6 Diskussion

Ved at udvide Container Centralens genbrugscontainersystem med et depotkoncept vil man opnå en væsentlig reduktion af arbejdsmiljøpåvirkningerne ved håndtering af CC-containere på depoter, men samtidig vil der fremkomme en mindre stigning i miljøpåvirkningerne (se figur 4.6).

Figur 4.6
Ændringer af miljø- og arbejdsmiljøforhold ved indførelse af depotkoncept

Kommentarer til figur 4.6:

MILJØ

C Affald

Der vil være en let stigning i mængden af affald. Dette skyldes, at der ved anvendelse af CC-hyldedispenseren forventes at blive foretaget en væsentligt mere effektiv frasortering af defekte dele.

E2 Energiforbrug

Energiforbruget vil stige, da der anvendes energi til drift af CC-hyldedispenseren.

E3 Råvareforbrug

Der vil opstå et beskedent merforbrug af råvarer, idet der skal anvendes hydraulikolie, smøremiddel m.v. til drift af CC-hyldedispenseren.

ARBEJDSMILJØ

G2 Ergonomiske påvirkninger

Bundrammerne håndteres ikke længere manuelt, hvilket er en meget væsentlig forbedring. Dette resulterer bl.a. i, at det er muligt at holde arbejdet under vægtgrænserne for manuelle løft.

Det manuelle arbejde med at tage hylder fra stabelsæt er fjernet, hvilket har gjort, at en betydelig del af højt og lavt arbejde samt vrid i kroppen er fjernet.

Den kombination af forværrende forhold, der tidligere var til stede i form af tungt arbejde, højt/lavt arbejde samt vrid i kroppen er mindsket betydeligt, idet de enkelte forhold hver for sig er mindsket.

De nævnte ergonomiske forbedringer er samlet de forbedringer, der er af størst betydning for Scenarie 2.

G4 Risiko

Idet bundrammerne ikke længere håndteres manuelt er der ikke længere risiko for at skade fødder, eksempelvis hvis en bundramme tabes.

Vurderingen af miljø- og arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndtering af CC-containere på depoter er foretaget på ét depot. Der opereres i dag med 75 depoter ved udviklingen af depotkonceptet. Dette medfører, at potentialet for arbejdsmiljøforbedringer er stort. Tilsvarende vil de stigninger, der ses i miljøpåvirkningerne kunne ganges med 75. F.eks. vil energiforbruget på 75 depoter være 75 gange større end energiforbruget på ét depot.

Det kan ikke forudsiges om håndteringen af CC-containere vil blive automatiseret på alle depoter, men ved at samle håndteringen af containere på depoter vil der være større mulighed for at investere i udstyr til automatisering af processerne.