|
Affaldsforbrænding i 2004 og 2008, mængder og kapaciteter B. Fremskrivningsmodellen
Som beskrevet i Kapitel 3 anvendes der ved fremskrivning af affaldsmængderne en kombination af fremskrivninger foretaget med Risø-modellen og fremskrivninger baseret på ekstrapolerede tal fra ISAG. I den aktuelle model anvendes 50% Risø og 50% ISAG, altså et matematisk gennemsnit af de faktorer, der produceres i de to fremskrivninger. Som vist i Tabel 38 er der en forskel fra den aktuelle model til de to andre modeller på godt 1% i 2004 og godt 2% i 2008. Risø og ISAG er således ikke meget uenige om udviklingen, men forskellen udgør alligevel 130.000 tusinde tons i 2008. Risø tallene har det problem, at der ikke er gennemført en kalibrering af modellen med de nye tal fra ISAG, og ISAG tallene er baseret på en ren matematisk ekstrapolation, afskåret til en maksimal udvikling på 30% fra 1999 til 2004 og 50% fra 1999 til 2008. Tallene fra begge modeller er således behæftet med betydelig usikkerhed. Uanset disse usikkerheder vurderes det, at resultatet af den valgte kombination af de to modeller er et realistisk bud på de fremtidige affaldsmængder til forbrænding. Tabel 38 Uanset kombinationen af Risø og ISAG opnås de samme resultater i 1999, der jo er basisåret. Tallene er for fuldstændighedens skyld illustreret i Figur 12.
Figur 12 For den interesserede læser vises nedenfor de fremskrivningsfaktorer, der produceres af henholdsvis ISAG og Risø modellen. Tabel 39
I Tabel 39 vises fremskrivningsfaktorer for de kombinationer af erhvervsmæssig kilde og affaldsfraktion, der aktuelt er registreret i ISAG for 1999. Som det ses, støder en del af faktorerne på de indlagte grænser på maksimalt udsving på 30% til 2004 og 50% til 2008. Dette viser, at der er store variationer indenfor de enkelte kombinationer i ISAG. Kombinationerne med de store mængder er heldigvis mere "sikre" end kombinationer med små mængder, der er meget følsomme overfor enkelte anlæg, der måske ændrer måden at klassificere affaldet på. For eksempel ligger den mængdemæssigt helt store kombination med Brændbart fra Husholdninger (1,01 og 1,06 for henholdsvis år 2004 og 2008) langt fra disse grænser. Tabel 40
I Tabel 40 vises fremskrivningsfaktorer for de kombinationer af erhvervsmæssig kilde og affaldsfraktion, der er beregnet af Risø-modellen. For en del kombinationer regner Risø-modellen med uændrede mængder. Det er typisk kombinationer, der ikke anses for koblet til den økonomiske udvikling. Risø-modellen beregner også faktorer for affald fra Container og omlastestationer. Da vores model regner med omfordelte affaldsmængder, hvor affald fra Container og omlastestationer jf. metoden i affaldsstatistikken er fordelt på de øvrige erhvervsmæssige kilder, anvendes disse faktorer ikke. De er derfor ikke medtaget i ovenstående tabel. Verifikation af modellenSom et led i dokumentationen af modellen er der foretaget en verifikation af denne. Verifikationen skal sandsynliggøre, at modellen regner rigtigt. Sandsynliggørelse består i, at modellen testes for et antal forskellige forudsætninger. Selve verifikationen er foretaget via et Excel regneark, hvor modellens mellem- og hovedresultater er kontrolleret. For god ordens skyld, bør det nævnes, at vi ikke fandt uoverensstemmelser under verifikationen. Nedenfor er beskrevet hvilke dele af modellen, der er verificeret, der henvises i øvrigt til Figur 1. Risø og ISAG faktorer Det er kontrolleret, at Risø og ISAG faktorerne efterlever beskrivelserne i afsnit 3.1.1. Forudsætninger De opstillede forudsætninger i rapporten er sammenlignet med forudsætningerne i modellen. Beregningstrin 1 De beregnede faktorer, som er hovedresultatet for beregningstrinet er undersøgt. Beregningstrin 2 De beregnede kommunefordelte affaldsmængder er kontrolleret. Beregningstrin 2 – Global vækstfaktor Effekten af den globale vækstfaktor er undersøgt i form af 2 scenarier svarende til en global vækstfaktor på henholdsvis 0% og 40%. Hvilket svarer til, at væksten i affaldsmængder er 0% i forhold til den vækst forudsætningerne angiver og tilsvarende for 40%. Beregningstrin 3 – Global vægtning Effekten af den globale vægtning er undersøgt i form af 2 scenarier svarende til en global vægtning på henholdsvis 20% og 65%. Hvilket svarer til, at henholdsvis 20% og 65% af Affald 21 initiativerne realiseres. Fordeling på oplande Kommunefordelte affaldsmængder til forbrænding er kontrolleret mht. fordeling på oplande. Affaldsmængder på anlægsniveau Sammentælling af affaldsmængderne for anlæggene er kontrolleret. Her tænkes på den samlede mængde til forbrænding, fra andre oplande, fra eget opland og til andre oplande.
|
