| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsforbrænding i 2004 og 2008, mængder og kapaciteter 

3. Fremskrivning af affaldsmængder

I dette kapitel gennemføres en fremskrivning af affaldsmængderne til årene 2004 og 2008. Det er vigtigt at være opmærksom på, at fremskrivninger altid vil være forbundet med store usikkerheder. Der er mange faktorer, der spiller ind på udviklingen og det er vanskeligt at sige, hvilke der bør tages med, og hvordan de skal vægtes.

3.1 Den anvendte model

Fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding er baseret på en kombination af den statistiske udvikling i affaldsmængderne i ISAG og Risøs arbejde med kobling af den økonomiske udvikling med udviklingen i affaldsmængder. Modellen er indrettet, så man kan eksperimentere med "hvad nu, hvis" situationer. Appendiks B indeholder flere detaljer om modellen.

RISØ-modellen er udviklet med det formål at afdække sammenhænge mellem den økonomiske udvikling som beskrevet i ADAM modellen og udviklingen i affaldsmængder. RISØ-modellen er oprindeligt udviklet og kalibreret med ISAG data for 1994-96. Efterfølgende er modellen opdateret med ISAG data frem til 1999. Der er imidlertid endnu ikke foretaget en ny kalibrering af RISØ-modellen, hvorfor fremskrivningerne fra denne model ikke kan stå alene.

Se her!

Figur 5
Principper for fremskrivning af affaldsmængder

Princippet i modellen er vist i Figur 5. Cirklerne illustrerer beregningsforløbets 3 trin. I beregningerne indgår faktorer for udvikling af affaldsmængder fra ISAG og fra RISØ-modellen.

3.1.1 ISAG og Risø faktorer

For både ISAG og Risø er der en faktor for udviklingen fra 1999 til 2004 og 2008 for hver kombination af erhvervsmæssig kilde og fraktion. Der anvendes ISAG terminologi i begge sæt af faktorer. Eksempelvis betyder en faktor 1,5 for år 2004, at 1999 mængden stiger med 50% fra 1999 til 2004. Det er muligt at lave en fremskrivning ved at anvende ISAG faktorerne, Risø faktorerne eller en kombination af de to faktorer.

ISAG faktorerne i modellen er baseret på ISAG mængder for perioden 1994-99. ISAG mængderne for 1993 er ikke medtaget, da mængderne for dette år kun omfatter et halvt kalenderår. Faktorerne for år 2004 og 2008 er beregnet ved lineær ekstrapolation. For at undgå helt urealistiske faktorer, er der en nedre og øvre grænse for faktorerne. For år 2004 er grænserne henholdsvis 0,7 og 1,3. For år 2008 er de tilsvarende grænser 0,5 og 1,5.

RISØ faktorerne er baseret på Risø modellen som beskrevet i Miljøstyrelsens Miljøprojekt 434, 1998: A Scenario Model for the Generation of Waste. Modellen sammenkobler forventninger for den økonomiske udvikling med udviklingen i affaldsmængder. Modellen er yderlig beskrevet i Bilag C.

3.1.2 Beregningstrin 1

I trin 1 kombineres statistiske faktorer fra ISAG med faktorer fra Risø modellen. For såvel ISAG som Risø beregnes faktorer for fremskrivning til henholdsvis 2004 og 2008. For hver erhvervsmæssig kilde skal der angives den vægtning af ISAG og Risø faktorer, der skal anvendes i modellen. Der er desuden mulighed for at angive vægtninger for enkeltfraktioner under hver erhvervsmæssig kilde.

Resultatet af beregningstrin 1 er en tabel (Faktorer (beregnet) i figuren), der angiver den faktor, der skal ganges på en vilkårlig kombination af erhvervsmæssig kilde og affaldsfraktion, for at finde de forventede mængder for henholdsvis 2004 og 2008.

3.1.3 Beregningstrin 2

I beregningstrin 2 kan faktorerne fra trin 1 tildeles en vægt mellem 0 og 200% til støtte for "hvad nu hvis…" analyser. De vægtede faktorer kombineres med de aktuelle mængder fra den årlige affaldsstatistik, her mængderne vedrørende 1999. I den aktuelle model anvendes vægten 100%.

Der er mulighed for at angive manuelle korrektioner til ISAG tallene, før beregningerne gennemføres. Denne mulighed sigter især på korrektioner for særlige forhold. Eksempelvis kan efterårsstormen i 1999 spores i ISAG i form af øgede mængder til kompostering og øgede mængder bygge- og anlægsaffald. Der er ikke anvendt manuelle korrektioner i den aktuelle model.

Herefter er beregningstrin 2 en simpel multiplikation af de vægtede faktorer fra trin 1 med enkeltregistreringerne fra ISAG 1999. Metoden medfører, at affaldsmængderne fremskrives afhængig af erhvervsmæssig kilde og fraktion, men uafhængig af geografisk kilde, affaldstype og behandlingsform.

Resultatet af beregningstrin 2 er et sæt kommunefordelte data med alle ISAG oplysninger (affaldstype, behandlingsform, fraktion, erhvervsmæssigkilde) for affaldsmængder i 2004 og 2008 i de 3 scenarier F, O og P uden virkningen af initiativerne i Affald 21.

3.1.4 Beregningstrin 3

I trin 3 korriges de beregnede affaldsmængder fra trin 2 for initiativerne i Affald 21. For hvert af initiativerne er der i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og RAMBØLL foretaget en vurdering af effekten i form af antal tons der flyttes til en anden behandlingsform.

Igen er der mulighed for at angive en fælles justering af effekterne af initiativerne i Affald 21 som en procentsats mellem 0 og 100%. Teknikken giver mulighed for yderligere eksperimenteren med "Hvad nu hvis …" scenarier. I den aktuelle model er anvendt vægten 100%.

Slutresultatet er et sæt kommunefordelte data for affaldsmængder i 2004 og 2008 i de 3 scenarier F, O og P, med en vægtet indflydelse fra initiativerne i Affald 21. Affaldsmængderne kan summeres på oplande, regioner og på landsplan.

3.2 Forventet effekt af Affald 21

Affald 21 er regeringens seneste affaldsplan fra 1999, der dækker perioden 1998-2004. Effekten af initiativerne i Affald 21 er vurderet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og RAMBØLL.

3.2.1 Målsætning

Affald 21 er en opfølgning på regeringens redegørelse om affald, der blev fremlagt i begyndelsen af 1998 og en forlængelse af handlingsplanen for affald og genanvendelse 1993-1997 samt handlingsplanen renere teknologi 1993-1997 fra 1992.

I Affald 21 er beskrevet en række målsætninger og initiativer for affaldshåndteringen i Danmark de kommende år. Implementeringen af disse initiativer vil i større eller mindre omfang få betydning for mængden af affaldsmængderne til forbrænding, affaldets brændværdi, og indholdet af uønskede miljøfarlige stoffer og tungmetaller i restprodukterne fra forbrænding. Affald 21 indeholder en udmelding til forbrændingsanlæggene om tiltag og udfordringer i de kommende år, som anlæggene skal tage højde for i deres planlægning.

Der er i Affald 21 opstillet særskilte målsætninger for de enkelte erhvervsmæssige kilder i år 2004. Disse målsætninger er i Tabel 7 opsat som en procentsats for de enkelte behandlingsformer. Til sammenligning viser Tabel 8 den aktuelle fordeling på behandlingsformer i 1999, jf. Affaldsstatistikken. Som det fremgår, er det især Dagrenovation fra husholdninger og Institutioner, handel og kontor, der er langt fra målet for genanvendelse, men også Storskrald fra husholdninger og Industri ligger noget under målsætningen.

I Affald 21 er der ikke opgjort mængdepotentialer eller fordelingen på behandlingsformer for alle fraktioner. I dette afsnit er potentialer til forbrænding og forskydninger mellem behandlingsformerne i 2004 og 2008 vurderet ud fra tilgængelig viden om mængder til forbrænding i 1998/99.

Tabel 7
Målsætninger i Affald 21 om fordeling på behandlingsformer i 2004

Tabel 8
Fordeling på behandlingsformer i 1999 jf. Affaldsstatistikken

Genanvendelse af Dagrenovation er relativ lav, og der skal i de kommende år sættes fokus på øget sortering og indsamling af glas, papir, plast samt den organiske del af dagrenovationen. Det forventes også, at der for Storskralds vedkommende kan gennemføres en bedre sortering og indsamling, især af elektronikaffald, imprægneret træ, kølemøbler og PVC. Det anslås i Affald 21, at disse fraktioner udgør 12% af storskraldet.

Genanvendelsen af affald fra Institutioner, Handel og kontor er ifølge Affald 21 langt fra målet i 2000 på 50%, derfor vil indsatsen i de kommende år især blive rettet mod dæk, elektronikaffald, glas, organisk affald, pap, papir og plast. Disse fraktioner vurderes i Affald 21 til at udgøre 87% af den samlede affaldsmængde inden for sektoren.

For Industriaffaldet er målsætningen at reducere den deponerede mængde til højest 15% i 2004. Det skal primært gøres ved at øge genanvendelsen af en række fraktioner, såsom shredderaffald, støbesand m.v., der traditionelt havner på deponi.

Den høje genanvendelse af Bygge- og anlægsaffald skal fastholdes og udbygges, men der er specielt fokus på at øge kvaliteten i affaldssorteringen, idet belastende fraktioner som PVC og imprægneret træ skal udsorteres med henblik på genanvendelse eller deponi.

Den høje genanvendelse af Spildevandsslam kan blive svær at fastholde, da der er nye skærpede krav på vej vedrørende indholdet af miljøfarlige stoffer i slammet. Derfor er målet kun 50% genanvendelse, mens det forventes at 30% forbrændes og resten deponeres.

Der forventes et fald i mængden af Restprodukter fra energifremstilling i forbindelse med afviklingen af kulbaseret energiproduktion. Restprodukterne herfra genanvendes i stort omfang.

Sammenfattende vil det sige, at specielt indsatsen rettet mod Husholdninger og Institutioner, Handel og kontor samt slam fra Rensningsanlæg har konsekvenser for mængden og sammensætningen af det forbrændingsegnede affald.

3.2.2 Initiativerne

Der arbejdes fortsat på at udbygge erfaringsgrundlaget for biogasanlæg til behandling af organisk dagrenovation. Der er i den forbindelse igangsat en række større projekter, der skal danne grundlag for en vurdering af mulighederne for udsortering af organisk dagrenovation. Når dette grundlag er tilstrækkeligt, vil det blive vurderet, om der skal indføres obligatorisk indsamling af organisk dagrenovation med henblik på bioforgasning, eller andre tiltag, der kan sikre en større genanvendelse af den organiske fraktion af dagrenovationen.

I 1999 blev der indsamlet 1.665.000 tons dagrenovation, ifølge Affald 21 udgør den organiske del 40-45% af dagrenovationen, hvilket svarer til omkring 700.000 tons. Der blev i 1999 indsamlet 50.000 tons organisk dagrenovation til genanvendelse. Den resterende del, svarende til 650.000 tons, antages at være blevet brændt. Denne andel udgør ca. 22,5% af den samlede mængde forbrændt affald i Danmark i 1999.

Det forventes, at erfaringsgrundlaget vil være tilstrækkeligt i løbet af perioden 2004-2012, og at der som konsekvens heraf vil blive øget krav om udsortering af den organiske del af husholdningsaffaldet. Derfor formodes det, at en del kommuner, allerede i perioden frem til 2004, vil arbejde på en sådan separat indsamling.

Målsætningen i Affald 21 er, at 7% af den samlede mængde dagrenovation skal genanvendes i 2004 og at 100.000 tons heraf genanvendes ved bioforgasning. Der blev i 1999 genanvendt ca. 3% af den samlede mængde dagrenovation. På længere sigt er målet en genanvendelse på mellem 20% og 25%.

Nedenstående vurdering af forventede mængder til forbrænding i 2004 og 2008 er baseret på initiativerne i Affald 21. Vurderingen er baseret på, at den samlede mængde af organisk dagrenovation er konstant gennem perioden.

Den forventede effekt af Affald 21 er, at der i 2004 udsorteres 120.000 tons organisk dagrenovation til oparbejdning. Da der allerede udsorteres ca. 3%, skal der som konsekvens heraf flyttes yderligere 4% svarende til ca. 70.000 tons fra forbrænding til genanvendelse inden 2004.

I denne rapport forventes det, at der kan flyttes yderligere 8% organisk dagrenovation fra forbrænding til oparbejdning inden 2008. Det betyder, at der flyttes yderligere ca. 130.000 tons fra forbrænding til genanvendelse i denne periode.

De angivne flyttede mængder er nettotal, dvs. efter korrektion for at en vis del af den indsamlede organiske dagrenovation i forbindelse med oparbejning udskilles og føres til forbrænding.

Brændværdien for fraktionen organisk dagrenovation er lav. For den del, som netto fragår forbrændingsanlæg, skønnes brændværdien at være 1-4 GJ/tons, afhængig af oprindelse og oparbejdningsmetode.

Den reducerede mængde organisk dagrenovation til forbrænding vil således medføre en stigning i brændværdien for det affald, der herefter føres til forbrænding.

Tabel 9
Flytning af organisk dagrenovation

Tabellen viser forskydning mellem behandlingsformer for organisk dagrenovation fra 1999 til 2004 og fra 2004 til 2008 sammen med den samlede forskydning i perioden. Kolonnen Sum tjener alene til kontrol af, at flytningerne ikke medfører ændring i affaldsmængderne.

3.2.2.2 Papir og pap/papemballage

Indsamlingen af papir og pap fra private husstande skal udbygges og effektiviseres ifølge Affald 21. I 1999 blev der jf. ISAG indsamlet ca. 593.000 tons papir og pap. Det årlige forbrug af papir ligger omkring 1,3 mio. tons. Det anslås, at indsamlingspotentiale er omkring 1,1 mio. tons, idet en del af papirforbruget går til varige produkter ligesom nogle af papirkvaliteterne ikke kan genanvendes, eksempelvis aftørringspapir mv.

Potentialet for papir og pap for husholdninger er ifølge miljøprojekt 490, 1999 ca. 405.000 tons. Heraf følger at potentialet for erhverv er 700.000 tons. Husholdninger stod for indsamling af ca. 180.000 tons, mens omkring 415.000 tons kom fra erhverv. Det betyder, at husholdningerne i 1999 indsamlede 44% af potentialet og erhverv indsamlede 59%. Både for husholdninger og erhverv er målsætningen at øge indsamlingen. Det er målet i Affald 21, at der i 2004 indsamles 60% af papir og pap fra husholdninger til genanvendelse, mens der skal indsamles 75% fra erhverv. Ved en forøgelse af de indsamlede mængder papir og pap med henblik på genanvendelse flyttes mængden især fra forbrænding. Nedenstående vurderinger er baseret på, at den samlede mængde af papir og pap er konstant gennem perioden.

Ifølge Affald 21 skal der indsamles 243.000 tons pap og papir fra husholdninger, svarende til at der skal flyttes 63.000 tons fra forbrænding til oparbejdning. For erhvervslivet betyder Affald 21, at der skal indsamles ca. 526.000 tons, eller at der skal flyttes 111.000 tons fra forbrænding til oparbejdning. Samlet flyttes 174.000 tons som konsekvens af Affald 21 fra forbrænding til oparbejdning inden 2004. Der forventes ikke yderligere forskydninger mellem behandlingsformerne for denne fraktion, der har betydning for mængden af affald der ledes til forbrænding inden 2008.

Brændværdien for fraktionen papir og pap er lidt højere end for affaldet i øvrigt, typisk 11-16 GJ/tons. Reduktionen af den mængde papir og pap, der føres til forbrænding, vil således medføre et fald i brændværdien for det affald, der herefter føres til forbrænding.

Tabel 10
Flytning af papir og pap/papemballage

3.2.2.3 PVC-holdigt affald

Der skal gennemføres en målrettet indsats mod de miljøproblemer, der knytter sig til PVC-affaldet. Målet i Affald 21 for 2004 er at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-holdigt affald. Desuden skal miljø- og sundhedsbelastende tilsætningsstoffer afvikles/substitueres i fremstillingen af PVC-produkter. Det skønnes i Affald 21, at en del af PVC-affaldet ikke kan identificeres som PVC-affald og derfor fortsat utilsigtet vil blive tilført forbrændingsanlæggene.

Mængden af PVC-affald skønnes i 1999 ifølge Strategi for PVC-området, Statusredegørelse og fremtidige initiativer, Miljø- og Energiministeriet, Juni 1999 at være på mindst 34.000 tons i 1999. Bygge og anlæg, erhvervssektoren (handel og kontor, institutioner og industri) samt Husholdninger bidrager hver med ca. en tredjedel. Ifølge Affald 21 indsamles 10-15% af PVC affaldet til genanvendelse, hvilket svarer til ca. 4000 tons. Det antages i denne rapport, at 75% af den resterende mængde forbrændes mens 25% deponeres. Det betyder, at der i 1999 blev forbrændt ca. 23.000 tons PVC affald i Danmark.

Nedenstående vurdering af forventede mængder til forbrænding i 2004 og 2008 er baseret på initiativerne i Affald 21. Det vil sige, at primært byggeprodukter udsorteres til genanvendelse og dermed ikke ender i forbrændingsanlæggene. Den forventede vurdering er endvidere baseret på at den samlede mængde af PVC-holdigt affald er stigende og at andelen til genanvendelse samtidig også er stigende.

Konsekvenser af Affald 21

På baggrund af initiativerne i Affald 21 forventes det i denne rapport, at der vil blive udsorteret ca. 44% af PVCen til oparbejdning eller deponering. De resterende 56% forventes fortsat at blive brændt. På den baggrund forventes det, at der flyttes ca. 4000 tons fra forbrænding til henholdsvis oparbejdning og deponering i 2004, beregnet ud fra potentialet i 1999.

Frem til 2008 forventes ingen yderligere nedgang i mængden af PVC til forbrænding, idet det forventes, at den stigende udsortering opvejes af den stigende mængde.

Brændværdien for fraktionen PVC er høj, typisk 25-30 GJ/tons. Reduktionen af PVC-mængden, der føres til forbrænding, vil således isoleret set medføre et fald i brændværdien for det affald, der herefter føres til forbrænding.

Tabel 11
Flytning af PVC-holdigt affald

3.2.2.4 Imprægneret træ

Ifølge Affald 21 skal det sikres, at imprægneret træ udsorteres som ikke forbrændingsegnet affald. Dog kan der blive tale om en undtagelse for kreosotbehandlet træ, der fortsat menes at kunne brændes, eventuelt efter neddeling.

Ved at friholde forbrændingsanlæggene for imprægneret træ, vil der ske en reduktion af tungmetalindholdet i slaggen og i røggasaffaldet. Det betyder, at der bliver bedre genanvendelsesmuligheder for slaggen.

Det forventes ifølge Affald 21, at der udsorteres ca. 50.000 tons imprægneret træ i år 2004, denne mængde kommer fra det affald, der føres til henholdsvis forbrænding og deponi. Det er forventningen, at der udsorteres 75.000 tons i 2008. Det antages i denne rapport, at der i 1999 er forbrændt ca. 10% af affaldsmængden af imprægneret træ, svarende til ca. 4000 tons. Der forventes fortsat forbrændt en mindre mængde svarende til 5%.

Nedenstående vurdering af forventede mængder til forbrænding i 2004 og 2008 er baseret på initiativerne beskrevet i Affald 21. Det vil sige, at imprægneret træ indsamles med henblik på enten genanvendelse eller deponering.

Initiativerne i Affald 21 rettet mod imprægneret træ forventes at ville flytte ca. 1.500 tons fra forbrænding til deponering i 2004. Brændværdien for fraktionen imprægneret træ er høj, typisk 11-15 GJ/tons. Den reducerede mængde imprægneret træ, der føres til forbrænding, vil således medføre et fald i brændværdien for det affald, der herefter føres til forbrænding. Dog er der tale om en relativt beskeden mængde, så påvirkningen af brændværdien vil være beskeden.

Tabel 12
Flytning af imprægneret træ

3.2.2.5 Affald fra elektriske og elektroniske produkter

I 1998 blev der udstedt en bekendtgørelse om håndtering af elektriske og elektroniske produkter (EE-produkter), der fastsætter bestemmelser for oparbejdning og bortskaffelse af de enkelte fraktioner i elektronikskrot. Bekendtgørelsen medfører, at kommuner skal have indført en separat indsamling af elektronikaffald fra december 1999.

Miljøstyrelsen skønner, at mængden af produkter, der er omfattet af ordningen om særskilt behandling, udgør 60.000 tons elektriske og 43.000 elektroniske produkter årligt, svarende til en samlet mængde på 103.000 tons. Ifølge Affald 21 var fordelingen på behandlingsformer før indførelsen af initiativerne 30% genanvendelse, 50% forbrænding og 20% deponi. Det betyder, at ca. 50.000 tons tidligere er blevet tilført forbrændingsanlæg.

I Arbejdsrapport nr. 53 er ressourceandelen i de angivne mængder elektronikskrot (eksklusive kølemøbler og lyskilder) vurderet, og det estimeres at ca. 85% kan genanvendes. Dette tal omfatter dog også plast, så den øvrige mulige genanvendelsesandel vurderes til 65%, mens 20% er forbrændingsegnet. De restende 15% skal gå til særlig behandling eller deponering. Det vurderes, at 75% af de genanvendelige fraktioner (jern og metal) allerede genanvendes i dag, mens resten deponeres som shredderaffald m.v., hvorfor bekendtgørelsen vurderes at ville betyde, at ca. 11.000 tons flyttes fra deponering til genanvendelse, ca. 14.000 tons flyttes fra deponering til forbrænding, og 5-10.000 tons fra deponering til særlig behandling. Udviklingen af genanvendelsesteknologier på området går meget stærkt, og det kan betyde, at en større del end forventet kan genanvendes i løbet af de kommende år.

Nedenstående er en vurdering af effekten af Affald 21 på mængden til forbrænding i 2004 og 2008. Det vil sige, at indsamlingen udbygges og styrkes. Vurderingen er baseret på, at den samlede mængde af elektriske og elektroniske produkter er konstant gennem perioden.

Det forventes ifølge Affald 21, at 25.000 tons EE-affald bliver flyttet fra forbrænding og deponering til genanvendelse inden 2004. Ud fra fordelingen mellem behandlingsformer betyder det, at der flyttes 18.000 tons affald fra forbrænding til genanvendelse og 14.000 tons fra deponering til forbrænding. Det betyder, at der samlet set flyttes 4.000 tons EE-affald væk fra forbrænding.

Det er svært at give et eksakt bud på brændværdien for EE-produkter, idet produkterne er sammensat af meget forskellige materialer med forskellig brændværdi. Samlet er brændværdien formentligt noget højere end gennemsnittet for det affald, der føres til forbrænding. Isoleret set vil udsorteringen af elektriske og elektroniske produkter medføre et fald i brændværdien for det affald, der herefter føres til forbrænding. Den samlede betydning er dog beskeden i betragtning af de små mængder.

Tabel 13
Flytning af affald fra elektriske og elektroniske produkter

3.2.2.6 Biler

Efter 1. juli 2000 skal kasserede biler anvises til særligt godkendte autoophuggere. Målet er at sikre, at de miljøbelastende stoffer og tungmetaller, der før havnede på affaldsforbrændingsanlæggene eller deponierne, frasorteres og genanvendes eller sendes til særlig behandling.

Der blev i 1997 oparbejdet ca. 130.000 tons bilaffald ifølge Affald 21. Heraf blev 75% genanvendt 5% brændt og 20% deponeret. Det svarer til, at der blev brændt 6.500 tons bilaffald, hvilket svare til ca. 0,24% af den samlede forbrændte affaldsmængde i Danmark. Målet for 2004 er at nå 80% genanvendelse.

Set i forhold til forbrændingsanlæggenes kapacitet har den nye ordning for kasserede biler kun ringe betydning, men set i forhold til en forbedring af restprodukterne fra forbrændingen er det et vigtigt initiativ, da det vurderes at medføre en nedgang af miljøfarlige stoffer og tungmetaller i det forbrændingsegnede affald.

Initiativerne i Affald 21 for øget genanvendelse forventes at have meget beskeden betydning for mængden af bilaffald til forbrænding. Det forventes, at der fortsat vil være en rest til forbrænding. Brændværdien for bilaffald menes at ligge på 15-25 GJ/tons. På grund af de relativt beskedne mængder vurderes betydningen af udsortering af bilaffald at have minimal betydning for brændværdien i det affald, der fortsat ledes til forbrænding.

3.2.2.7 Batterier

Der lægges i Affald 21 op til, at alle batterier skal indsamles og genanvendes, efterhånden som der udvikles egnede genanvendelsesmetoder. I dag er der allerede etableret indsamlingsordninger for de miljøfarlige batterier, og der indsamles også en stor del af de øvrige batterier. De miljøfarlige batterier sendes til oparbejdning eller særlig behandling, mens de øvrige batterier deponeres. En mindre del havner i dagrenovationen og dermed på forbrændingsanlæggene.

Det skønnes, at de nye initiativer for indsamling af batterier, ikke får nævneværdig betydning, hverken for brændværdien eller mængden af affald, der føres til forbrænding.

Dæk skal ifølge Affald 21 indsamles med henblik på genanvendelse eller forbrænding. Der blev i 1999 indsamlet ca. 27.000 tons til genanvendelse. Det antages i Affald 21, at mængden er ca. 40.000 tons om året.

Målsætningen i Affald 21 er, at 80% skal genanvendes eller forbrændes. Denne målsætning er allerede opfyldt og initiativerne rettet mod dæk forventes derfor ikke at få betydning for mængden af affald til forbrænding.

Disse fraktioner forventes ikke at have betydning for mængderne af affald der føres til forbrændingsanlæg, da fraktionerne primært brændes på Kommunekemi og på fjernvarmeværker.

Der blev ifølge ISAG genanvendt 122.000 tons glasemballage i 1999. Det anslås i Affald 21, at den samlede mængde glasemballage i 1997 udgjorde 190.000 tons. Det antages i denne rapport, at den samlede mængde ligger konstant, hvilket giver en indsamlingsprocent på 64%.

Det antages yderligere i denne rapport, at den resterende mængde glas fordeler sig med 95% til forbrænding og 5% til deponering.

Målsætningerne i Affald 21 er en genanvendelse på 75%, hvilket betyder at der skal samles ca. 143.000 tons glas ind om året.

Initiativerne rette mod glas i Affald 21 medfører, at der skal indsamles yderligere 21.000 tons glas med henblik på genanvendelse inden 2004. Heraf kommer de 95% fra forbrænding eller ca. 20.000 tons, mens 5% kommer fra deponi, svarende til ca. 1.000 tons.

Der forventes ikke yderligere forskydninger mellem behandlingsformerne for denne fraktion, der har betydning for mængden af affald der ledes til forbrænding inden 2008.

Tabel 14
Flytning af glas

Glasemballage har ingen brændværdi. Betydningen af udsortering af glasemballage vil isoleret set betyde en stigning i brændværdien for den resterende del af affaldet der føres til forbrænding. I lys af de relativt beskedne mængder, er stigningen dog beskeden.

Det vurderes, at initiativerne i Affald 21 rettet mod klinisk risikoaffald er uden betydning for mængden af forbrændingsegnet affald, da målet er status quo.

I 1998 blev der genereret ca. 1,3 mio. tons spildevandsslam (våd vægt) i Danmark, svarende til omkring 150.000 tons tørstof. På grund af procesmæssige omlægninger og udvikling registreres en større mængde slam med et højt vandindhold og den samlede mængde slam er derfor tilsyneladende stigende. Tørstofmængden er dog nogenlunde konstant. Regnet på tørvægt blev ca. 62% genanvendt, mens 25% blev forbrændt og 13% deponeret. Regnet på tørstofbasis er genanvendelsen faldet. Dette skyldes primært skærpede krav til indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam til genanvendelse.

Målsætningen i Affald 21 er, at 50% genanvendes, 30% forbrændes og 20% deponeres. Dette indebærer, at 5% af slammet, svarende til 7.500 tons tørstof, flyttes fra genanvendelse til forbrænding. Slam til forbrænding har typisk et tørstofindhold på 20%, hvorfor 37.000 tons våd slam forventes tilført forbrænding.

Det forventes, at kvaliteten af spildevandsslam vil blive forbedret bl.a. gennem reduktion af forbruget af miljøfremmede stoffer, samt at dette vil medføre, at der mellem 2004 og 2008 kan flyttes 37.000 tons våd slam fra forbrænding tilbage til genanvendelse (oparbejdning).

Tabel 15
Flytning af kommunalt spildevandsslam

Da der samlet set ikke sker nogen ændring i mængden til forbrænding, forventes betydningen for brændværdien at være ubetydelig.

Det vurderes, at initiativerne i Affald 21 rettet mod køleskabe ikke har betydning for mængderne der føres til forbrænding, da kølemøbler allerede i stort omfang ledes uden om forbrændingsanlæggene.

Det vurderes, at initiativerne i Affald 21 rettet mod organisk affald fra industrien og madaffald fra storkøkkener ikke har betydning for mængderne, der føres til forbrænding.

Det vurderes, at initiativerne i Affald 21 rettet mod PCB/PCT ikke har betydning for mængderne der føres til forbrænding, idet stofferne findes i produkter, der traditionelt ikke forbrændes.

Der blev i 1999 indsamlet 38.000 tons plast til oparbejdning. Heraf var ca. en tredjedel plastemballage. Miljøstyrelsen opgør affaldsmængden for plastemballage til 172.000 tons om året og indsamlingen af emballageaffald lå i 1998 på ca. 11.500 tons. Den samlede mængde forudsættes konstant. Det vurderes i Affald 21, at der forbrændes ca. 190.000 tons plast om året, hvoraf plastemballagen udgør en væsentlig del.

Målsætningen for plast er at øge genanvendelse. Danmark har overfor EU forpligtiget sig til at genanvende mindst 15% af plastemballagen. For at nå denne forpligtigelse, skal der indsamles yderligere 15.000 tons emballageaffald. EU målsætningen er baggrunden for forventningerne i denne rapport til oparbejdningen af plast i 2004. Af den plastemballage, der ikke indsamles med henblik på oparbejdning, antages det, at 90% brændes og resten deponeres.

Det forventes at mængden af plast til oparbejdning kan øges med yderligere 8.000 tons inden 2008, idet der fortsat vil være fokus på øget genanvendelsen af plast.

Initiativerne i Affald 21 rettet mod plast forventes at flytte ca. 14.000 tons fra forbrænding til oparbejdning inden 2004 og yderligere 7.000 tons inden 2008. Derudover forventes det, at der flyttes 1.000 tons fra deponering til oparbejdning inden 2004 og atter 1.000 tons inden 2008.

Tabel 16
Flytning af plast

Brændværdien for plastemballage ligge på ca. 35 GJ/tons, forudsat der primært er tale om polyetylen. Betydningen af udsortering af plastemballage vil isoleret set betyde et fald i brændværdien for den del af affaldet, der fortsat føres til forbrænding.

Initiativerne i Affald 21 rettet mod restprodukter fra affaldsforbrænding og kraftværker har ingen betydning for nærværende rapport, da disse fraktioner ikke føres til forbrænding.

Den samlede mængde af shredderaffald er i Affald 21 vurderet til ca. 95.000 tons om året. Heraf blev ca. 5.000 tons brændt og resten deponeret.

Der er, i forbindelse med at fokus er rettet mod denne fraktion, igangsat en undersøgelse af mulighederne for alternativ behandling af shredderaffaldet med henblik på genanvendelse. Målet er 75% genanvendelse i 2004.

Det vurderes at initiativerne rettet mod shredderaffald ikke vil få nogen betydning for mængden af affald til forbrænding, idet initiativerne betyder at affaldet flyttes fra deponering til oparbejdning. Der forventes fortsat at være en rest til forbrænding.

3.2.2.19 Støberiaffald

Den samlede mængde af støberiaffald er i Affald 21 vurderet til ca. 95.000 tons om året, hvoraf 5% eller ca. 5.000 tons antages brændt.

Fordelingen på behandlingsformer antages ifølge Affald 21 at medføre, at 9% genanvendes, 5% forbrændes og 86% deponeres.

Konsekvenser af Affald 21

Det vurderes at initiativerne rettet mod støberiaffald ikke vil få nogen betydning for mængden af affald til forbrænding, idet initiativerne betyder, at affaldet flyttes fra deponering til oparbejdning. Der forventes fortsat at være en rest til forbrænding.

3.2.3 Samlet effekt af Affald 21 på behandlingsformer

For mængden af forbrændingsegnet affald betyder initiativerne i Affald 21, at mængden af affald til forbrænding reduceres med 250.000 tons inden 2004 og yderligere 174.000 tons inden 2008.

Tabel 17
Flytning mellem behandlingsformer, samlet effekt af initiativerne i Affald 21

3.2.4 Initiativer vedrørende affaldsforbrændingsanlæggene

Initiativerne vedrørende affaldsforbrændingsanlæggene sigter primært på at mindske tilførslen af miljøfarlige stoffer og tungmetaller. Disse initiativer skulle gerne medføre, at en større del af slaggerne kan genanvendes. EU har i starten af 2000 vedtaget en stramning af reglerne for udledning af dioxin fra forbrændingsanlæggene, med en frist på 5 år til at opfylde de nye krav. Anlæggene er af miljø- og energiministeren og Amtsrådsforeningen blevet opfordret til frivilligt at installere dioxinrensning inden udgangen af 2004. Dette afspejles i anlæggenes besvarelse af spørgeskemaet, hvor de fleste anlæg har investeret eller forventer at investere i nyt røggasrensningsudstyr i de kommende år.

Ifølge Affald 21 skal der søges en regional balance mellem affaldsmængder til forbrænding og forbrændingskapacitet. Yderligere er det et mål at forbrændingskapaciteten placeres i områder med bedst mulig energiudnyttelse og størst mulig CO₂ fortrængning.

3.2.5 De kommunale affaldsplaner

Hovedparten af kommunerne har i løbet af 1999 og 2000 udarbejdet kommunale affaldsplaner for perioden 2001-2012. Affaldsplanerne indeholder en 4-års plan for perioden 2001-2004 og en 12-års plan for 2001-2012. 4-års planen er en detaljeret plan med opstilling af mål og virkemidler, mens 12-års planen indeholder mere langsigtede målsætninger og strategier.

For en lang række af kommunerne indeholder affaldsplanerne målsætninger om at øge genanvendelsen og nedbringe deponeringen i overensstemmelse med Affald 21. En række af affaldsplanerne indeholder forskellige initiativer på lokalt plan til at øge genanvendelsen, herunder en øget satsning på kompostering, specielt med fokus på hjemmekompostering, udbygning af de kommunale genbrugsstationer, mere effektiv indsamling af genanvendelige fraktioner, samt en øget indsats overfor virksomhederne med henblik på øget genanvendelse og mindre deponering.

For husholdningsaffald vurderes det, at der, ud over ovennævnte øgede genanvendelse af organisk husholdningsaffald, reelt kun vil være mulighed for en øget genanvendelse af storskrald. For storskrald forventes en mindre stigning i genanvendelse som følge af udbygning af de kommunale genbrugsstationer, kombineret med en mere effektiv indsamling.

For erhvervsaffald vurderes det, at en øget indsats og rådgivning i forhold til sortering vil kunne øge genanvendelsen. En del af denne øgede genanvendelse er imidlertid dækket af aftalen om transportemballage, så der regnes kun med en mindre stigning i genanvendelsen herudover. For Institutioner og Handel og kontor var genanvendelsesprocenten i 1997 på 38% og for Industri på 58%.

Kommunerne skal i de kommunale affaldsplaner redegøre for, hvorledes den midlertidige oplagring af forbrændingsegnet affald afvikles. Som nævnt ses de kommunale affaldsplaner som en udmyntning af Affald 21. De kommunale affaldsplaner tillægges derfor ikke yderligere betydning for flytning af affaldsmængder end dem, der kommer til udtryk gennem analysen af effekten af Affald 21 ovenfor.

3.2.6 Erhvervsaffaldskonsulenter

Der bliver i Affald 21 lagt op til, at affaldsselskaber og kommuner skal vejlede virksomheder med hensyn til sortering af affald. Der er mange kommuner og affaldsselskaber, der allerede har indført en erhvervsaffaldskonsulentordning. De steder, hvor ordningen fungerer, viser de foreløbige resultater, at der kan flyttes betydelige affaldsmængder op i affaldshierarkiet: fra deponering til forbrænding og fra forbrænding til genanvendelse.

Initiativet med fremme af erhvervsaffaldskonsulentordningen ses som et af de virkemidler, der skal til for at nå målsætningerne i Affald 21, og erhvervsaffaldskonsulenterne tillægges derfor ikke yderligere betydning for flytning af affaldsmængder.

3.2.7 EU deponeringsdirektiv

Med indførelsen af EUs nye deponeringsdirektiv stilles skærpede krav til sikring af lossepladser og til kontrol af det tilførte affald – modtagekontrol. Det forventes at betyde, at en række af de eksisterende lossepladser enten skal sikres bedre eller lukkes. Etablering af modtagekontrol, sammenholdt med at det kan medføre færre muligheder for deponering i fremtiden, øger presset for bedre sortering, således at en større mængde af det affald, der i dag deponeres, måske vil blive ført til forbrænding. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et skøn over betydningen for den mængde affald, der eventuelt flyttes mellem behandlingsformerne som konsekvens af direktivet. Effekten af direktivet er derfor ikke medregnet i fremskrivningsmodellen.

3.2.8 Kød og benmel

Det forventes at der vil blive indført skærpede regler for brug af kød- og benmel, der udgør ikke specificeret risikoaffald. Det formodes at betyde, at der flyttes slagterirester fra produktion af dyrefoder til forbrænding. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et skøn over betydningen for den mængder affald, der flyttes som konsekvens af de skærpede regler. Fraktionen har typisk en brændværdi på 16 GJ/tons. Effekten af skærpede regler er ikke medregnet i fremskrivningsmodellen.

3.2.9 Betydning af brændværdien for mængder af affald til forbrænding

Brændværdien er ikke kendt for det affald, der som følge af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, er flyttet fra deponering til forbrænding. Der er tale om en blanding af dagrenovation, storskrald og erhvervsaffald. Det kan dog ses, at der de sidste år er sket et mindre fald i brændværdien fra 10,7 GJ/tons i 1996 til 10,5 i 1999, hvilket bl.a. er et resultat af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald.

I Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 17 1997, Affaldsmængder til forbrænding år 2000, var forventningen på trods af stor usikkerhed, at brændværdien ville falde, hvilket nu viser sig at holde stik. Faldet er på 2 procent.

Udsortering af organisk dagrenovation forventes først at få væsentlig effekt efter 2004. Brændværdien i det affald, der fortsat føres til forbrænding, vil stige som følge af udsorteringen af det organiske husholdningsaffald, der har en lav brændværdi.

Udsorteringen af Plast, PVC, imprægneret træ, pap og papir samt elektriske og elektroniske produkter vil betyde et fald i brændværdien, da disse fraktioner har en høj brændværdi.

Hvad angår biler og batterier forventes der ingen ændringer i forhold til brændværdien, da der er tale om relativt beskedne mængder.

Tabel 18
Ændring i gennemsnitlig brændværdi i forhold til 1999 alt efter effekten af Affald 21

De forskellige initiativer i Affald 21 har, som det fremgår, modsatrettede konsekvenser for brændværdien. Forudsat at alle de angivne mængdemæssige konsekvenser realiseres, vurderes den gennemsnitlige brændværdi for hele affaldsmængden til forbrænding at reduceres med ca. 0,2 GJ/tons i 2004 og forøges med ca. 0,3 GJ/tons i 2008. Begge angivelser regnes i forhold til 1999, hvor den gennemsnitlige brændværdien er opgjort til 10,5 GJ/tons.

Hvis kun en del af de angivne mængdemæssige konsekvenser af Affald 21 realiseres, forventes brændværdien at ligge indenfor de i tabellen angivne minimums- og maksimumsgrænser.

Der kan dog være lokale forhold, som indebærer, at effekten på det enkelte forbrændingsanlæg kan være væsentlig forskellig fra den gennemsnitlige udvikling.

På baggrund af ovenstående beregning af spændet i brændværdier er det muligt at lave en tilsvarende beregning, der viser spændet for affaldsforbrændingskapaciteten.

Som det fremgår af nedenstående tabel vil affaldsforbrændingskapaciteten stige med 65.000 tons/år i 2004, hvis udviklingen i brændværdien sker som forventet på baggrund af initiativerne i Affald 21. Med det indregnede spænd i brændværdien giver det et tilsvarende spænd i affaldsforbrændingskapaciteten i 2004. Spændet går fra et fald på 93.000 tons/år til en stigning på 167.000 tons/år alt efter effekten af Affald 21 i 2004. For 2008 forventes det at kapaciteten falder med 91.000 tons/år, mens det indregnede spænd går fra et fald på 177.000 tons/år til en stigning på 129.000 tons/år alt efter effekten af initiativerne i Affald 21.

3.3 Affaldsmængder til forbrænding i 2004 og 2008

Som tidligere forklaret i afsnit 2.2 kan mængderne til forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg opgøres som vist i Tabel 20. Fremskrivningen af affaldsmængderne er beskrevet i Appendiks A.

Tabel 20
Affald til affaldsforbrændingsanlæg

Uden effekten af initiativerne i Affald 21 viser de samlede mængder en stigning i affald til forbrænding fra 1999 til 2004 på ca. 10% og fra 1999 til 2008 på 18%. Når effekten af initiativerne indregnes bliver mængden i 2004 stort set identisk med mængden i 1999 og fra 1999 til 2008 ses en stigning på kun 2,6%. I disse mængder er ikke indregnet korrektioner for eksporteret affald, midlertidigt deponeret affald eller for afvikling af den eksisterende pukkel af deponeret forbrændingsegnet affald. Disse ekstra mængder til forbrænding er medtaget i tabeller og figurer for regioner og hele landet i Kapitel 5.

3.4 ISAG data kontra tidligere fremskrivning

RAMBØLL udarbejdede i 1997 en fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding i år 2000 baseret på ISAG mængder for 1995. Da metoden til fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding i denne rapport minder en del om metoden anvendt i 1997, er en evaluering af fremskrivningerne fra 1997 interessant.

Tabel 21
Fremskrivningen fra 1997

I tabellen er fremskrivningen af mængder til forbrænding anført som den mængde, der forventedes tilført affaldsforbrændingsanlæg. Det er naturligvis fristende blot at konstatere, at fremskrivning på 2.890 tusinde tons passer perfekt med de konstaterede 2.889 tusinde tons. Situationen er imidlertid en anelse mere kompliceret.

Fremskrivningen har været meget præcis for så vidt angår de samlede mængder. Fordelingen på behandlingsformer blev skønnet i underkanten for deponering og i overkanten for forbrænding. For Særlig behandling kan der ikke umiddelbart sammenlignes, idet der er introduceret nye behandlingsformer i ISAG, der til dels har "overtaget" Særlig behandling.

Bemærk, at tallene for 1999 viser de affaldsmængder, der faktisk er blevet brændt. Medregnes de affaldsmængder, der er gået til midlertidig deponering (65.000 tons) og eksport (omkring 9.718,5 tons), ender skønnet for mængder til forbrænding ganske tæt på de faktiske forhold.