|
Affaldsforbrænding i 2004 og 2008, mængder og kapaciteter 2. Status for affaldsmængder
2.1 Samlet affaldsproduktion i DanmarkDen første landsdækkende kortlægning af affaldsproduktionen i Danmark forelå i 1991. Tallene var indsamlet af kommunerne og dækkede året 1985. Opgørelsen var næsten udelukkende baseret på enhedstal for affaldsproduktion fra forskellige kilder sammenholdt med antallet af kilder. Der var således tale om anslåede mængder og ikke faktiske, indvejede mængder, som det er tilfældet for ISAG opgørelserne fra 1993 og frem. Desuden er der ikke anvendt helt den samme definition af de enkelte affaldskilder og typer. Den første kortlægning er derfor ikke umiddelbart sammenlignelig med opgørelserne fra ISAG. I 1993 er ISAG tallene kun baseret på data for et halvt år, hvorfor disse tal ikke er medtaget i denne rapport. I forhold til den forrige fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding er der nu tale om et forbedret datagrundlag, idet fremskrivningerne er baseret på data for perioden 1994 til 1999. I det følgende opsummeres udviklingen i affaldsmængder i Danmark i perioden 1994 til 1999. De viste opgørelser af affaldsmængder er hentet fra Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 1999 (og tidligere udgaver), der opgør affaldsproduktionen fra primær kilder i Danmark. Den samlede affaldsproduktion i Danmark og fordelingen på behandlingsformer i perioden 1994-1999 fremgår af Tabel 2. Tabel 2 Som vist har den samlede affaldsproduktion været stigende fra 1994 til 1996, hvor affaldsproduktionen toppede med 12,9 mio. tons. Fra 1996 ses en faldende tendens. En del af stigningen fra 1994 til 1996 må tilskrives en bedre dækningsgrad i ISAG indberetningerne. Tallene er illustreret grafisk i Figur 3.
Figur 3 Som vist er oparbejdningen steget fra 56% i 1994 til 64% i 1999. I samme periode er forbrænding steget fra 20% til 24%. Deponeringen er faldet fra 24% til 12% af de samlede affaldsmængder. 2.2 Til forbrænding på affaldsforbrændingsanlægAffaldsstatistikkens mængder til forbrænding indeholder affald, der ikke tilføres de affaldsforbrændingsanlæg, der behandles i denne rapport. Tabel 3
Mængden til forbrænding på andre anlæg er fremskrevet med den samme model, der anvendes til fremskrivning af de samlede affaldsmængder til forbrænding, se Kapitel 3. Desuden indeholder statistikken en mindre mængde slam, som ikke er indberettet til ISAG, men indberettet særskilt af Miljøstyrelsens Spildevandskontor (se Affaldsstatistik 1999). Det samlede regnestykke er vist i Tabel 4. Tabel 4
Mængderne til forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg stemmer rimeligt godt overens med de tilsvarende tal oplyst af forbrændingsanlæggene i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelsen opgøres den forbrændte mængde affald til 2.718 tusinde tons, svarende til en afvigelse på omkring 1,7%. ISAG indeholder kun 54 tons affald importeret til forbrænding på anlæggene, der behandles i denne rapport, så det kan ikke bidrage til forklaring af forskellen. Den begyndende afvikling af puklen af midlertidigt deponeret forbrændingsegnet affald på Sjælland (godt 9.500 tons i 1999, se nedenfor), der ikke er indregnet i tallene fra affaldsstatistikken, er en del af forklaringen. En anden del af forklaringen er, at der i spørgeskemaet er spurgt til kranvægt, mens ISAG indberetningerne er brovægt. Ser man på restprodukter fra affaldsforbrænding i Figur 4, fremgår de stigende affaldsmængder de seneste år fra 1994 til 1996 også tydeligt, selvom øget røggasrensning også er en del af forklaringen. Udviklingen mod våd røggasrensning fra omkring 1995 har medvirket til at reducere mængden af restprodukter i de seneste år, idet restprodukterne så ikke indeholder den kalk, der tidligere anvendtes til rensningen af røggassen.
Figur 4 2.3 Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affaldFra 1. januar 1997 var kommuner med landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg pligtige til at anvise alt forbrændingsegnet affald til forbrændingsanlæg, der producerer kraftvarme, subsidiært varme. Stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald har betydet, at det har været nødvendigt at mellemdeponere en del af det forbrændingsegnede affald, indtil forbrændingskapaciteten bliver tilpasset affaldsproduktionen. I dette afsnit analyseres mellemdeponering af affald i 1997, 1998 og 1999 totalt for hele landet og opdelt på regioner. Tallene er udtryk for det bedste skøn, men en præcis opgørelse af disse mængder er vanskelig, bl.a. fordi mængderne varierer en del afhængig af det aktuelle fugtindhold. Eksempelvis kan der fraføres mere end der tilføres, hvis affaldet bliver vådt under deponeringen. Omvendt kan mængden svinde i tørre perioder. Da mellemdeponering også anvendes til udligning af sæsonvariationer, er tallene behæftet med stor usikkerhed, og de bør derfor tages som udtryk for størrelsesordenen af mellemdeponeringen. Mængderne er oplyst af forbrændingsanlæg og mellemdeponier. I rapporten regnes med en afvikling af det midlertidig deponerede affald inden 2004 på Sjælland og 10 år for resten af landet. Afviklingsperioderne er valgt på grundlag af de foreliggende dispensationer. Tabel 5
Som det ses af tabellen, falder nettotilførslen af mellemdeponeret brændbart affald samtidig med at den fraførte mængde stiger. Det forventes, at nettotilførslen snart vil være negativ for de fleste regioner, i Jylland sikkert først, når det nye anlæg i Esbjerg kommer i drift. I/S Amagerforbrænding har deponeret 57.200 tons før 1. januar 1997, mens I/S Vestforbrænding har deponeret 111.000 tons før 1. januar 1997. Disse mængder er talt med i ultimo lageret. Der er ingen lovkrav om at disse mængder skal brændes, men det er målsætningen for de to anlæg. Den aktuelle underkapacitet har medført, at en del affald til forbrænding transporteres rundt i landet og til udlandet for at efterleve stoppet af deponering af forbrændingsegnet affald. I 1999 er der således eksporteret i størrelsesordenen 10.000 tons forbrændingsegnet affald, især til Sverige. Fordelt på regioner ser mængden af midlertidigt deponeret forbrændingsegnet affald således ud: Tabel 6
Udfra regionsopdelingen af den midlertidige oplagring af forbrændingsegnet affald kan det ses, at der generelt er blevet bedre overensstemmelse mellem tilførte og de fraførte mængder. For Midt- og Sønderjylland gælder det dog, at mængden af midlertidigt deponeret affald er stigende samtidig med at den fraførte mængde er konstant. Det er blevet oplyst, at der i regionen er brændt en mængde svarende til godt 50.000 tons ved brand i midlertidigt oplagret affald. Den brændte mængde er fratrukket ultimo lager. I Esbjerg er der vedtaget etablering af et nyt anlæg, hvilket må forventes at medføre, at der bliver mindre behov for oplagring i Midt- og Sønderjylland. Der arbejdes også med planer om etablering af et nyt forbrændingsanlæg i Trekantområdet. Der foreligger hverken beslutning eller godkendelse, så anlægget er ikke medtaget i beregningerne. 2.4 Import/eksport af affald til forbrændingDer er i 1999 blot importeret 54 tons affald til forbrænding på de anlæg, der er omfattet af denne rapport. Herudover har Kommunekemi importeret omkring 18.000 tons affald til forbrænding. Her er imidlertid tale om farligt affald, der ikke indgår i beregning af affaldsmængder til forbrænding på affaldsforbrændingsanlæggene. Der er derfor ikke regnet med importeret affald i opgørelserne. Miljøstyrelsen har vurderet, at der i 1999 er eksporteret omkring 10.000 tons forbrændingsegnet affald som orange affald til Sverige. Mængden af eksporteret forbrændingsegnet affald har været stigende fra 1999 til 2000. Det eksporterede affald kan ikke på det foreliggende grundlag fordeles på oplande, og er derfor ikke medtaget i fremskrivningerne af det forbrændingsegnede affald.
|
