Affaldsforbrænding i 2004 og 2008, mængder og kapaciteter 

1. Formål og metode

1.1 Formål
1.2 Metode
1.2.1 Affaldsproduktion og behandlingsformer 1999
1.2.2 Fremskrivning af affaldsmængder til årene 2004 og 2008
1.2.3 Midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald
1.2.4 Affaldsforbrændingskapaciteter

1.1 Formål

Projektets formål er at skabe overblik over affaldsmængder til forbrænding og forbrændingskapaciteten i Danmark i 2004 og 2008.

I projektet er dette gjort ved:
At kortlægge affaldsmængder til forbrænding i perioden 1994-99 og forbrændingsanlæggenes kapacitet i 1999
At fremskrive og vurdere de samlede affaldsmængder til forbrænding i år 2004 og 2008 med udgangspunkt i:

ISAG data 1994-99
RISØ-modellen baseret på samfundsøkonomiske nøgletal
Den forventede effekt af initiativer i Affald 21
Midlertidig oplagring af brændbart affald
Import og eksport af affald
At fremskrive og vurdere den fremtidige kapacitet på forbrændingsanlæggene i årene 2004 og 2008 ud fra eksisterende kapaciteter og planlagte, godkendte ændringer, baseret på oplysninger fra anlæggene
At vurdere udviklingen i affaldets brændværdi og dennes betydning for kapaciteten

Med fremskrivningerne bliver det muligt at vurdere hvilke regioner, der vil få behov for ændring af forbrændingskapaciteten. Med projektet er der således skabt et datagrundlag, der kan bidrage til beslutningsgrundlaget for Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, amter, kommuner, forbrændingsanlæg, fælleskommunale affaldsselskaber mv. i forbindelse med planlægning af nye forbrændingsanlæg og ombygning af eksisterende anlæg, samt lukning af gamle anlæg.

1.2 Metode

Rapporten tager udgangspunkt i, at det er ønskeligt at begrænse den afstand, som affaldet til forbrænding skal transporteres fra produktionssted til forbrændingsanlæg. Grundlaget for rapportens vurderinger af sammenhængen mellem affaldsmængder til forbrænding og forbrændingskapacitet er hentet i Affald 21. Her er Danmark opdelt i en række regioner, inden for hvilke der skal tilstræbes selvforsyning af affald til forbrænding. Regionerne skal således opfattes som beregningsmæssige enheder. I praksis vil der til tider være betydelige affaldsstrømme på tværs af regionerne.

1.2.1 Affaldsproduktion og behandlingsformer 1999

Den samlede affaldsproduktions fordeling på behandlingsformerne oparbejdning, forbrænding, deponering og særlig behandling i årene 1994-99 er opgjort på basis af Miljøstyrelsens affaldsstatistikker.

Gennem en grundig kvalitetssikring af de indberettede informationer, via en spørgeskemaundersøgelse på forbrændingsanlæggene, og en sammenligning med indberetninger til myndighederne i øvrigt, er uoverensstemmelser med ‘virkeligheden’ søgt begrænset mest muligt.

Det er kommet tydeligt frem i projektet, at spørgeskemaer til forbrændingsanlæggene ikke er populære. Det har krævet en ekstraordinær indsats at få alle anlæggene til at returnere de udfyldte skemaer.

1.2.2 Fremskrivning af affaldsmængder til årene 2004 og 2008

Til brug for fremskrivningen af affaldsmængderne, er der opbygget en model, der kan generere forventede affaldsmængder til forbrænding for 2004 og 2008.

Modellen indeholder tre scenarier:

F:
Forventet udvikling
O:
Optimistisk udvikling
P:
Pessimistisk udvikling

Den forventede udvikling angiver RAMBØLLs vurdering af den mest realistiske udvikling i affaldsmængderne, korrigeret for effekten af initiativerne i Affald 21, der er vurderet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og RAMBØLL. Den optimistiske udvikling indeholder en afvigelse fra det forventede scenarium, hvor der genereres mindre affald, og i det pessimistiske scenarium genereres der mere affald.

Se her!

Figur 2 
Principper for fremskrivning af affaldsmængder til 2004 og 2008

Modellens resultater afhænger af en række forudsætninger og det er vigtigt at kende forudsætningerne for modellen for at forstå resultaterne. Modellens forudsætninger beskrives kortfattet i det følgende. En mere uddybende beskrivelse findes i Appendiks B.

Cirklerne i Figur 2 illustrerer gangen i beregningerne. I beregningstrin 1 kombineres en analyse af udviklingen i ISAG tallene for 1994-99 med en affaldsfremskrivning fra RISØ-modellen, der er baseret på forventninger til den økonomiske udvikling i ADAM-modellen. Resultatet af trin 1 er et sæt faktorer, der for hver kombination af erhvervsmæssig kilde og affaldsfraktion angiver den faktor, der i beregningstrin 2 skal ganges på 1999-mængderne i ISAG for at finde de forventede affaldsmængder i 2004 og 2008 i hvert af scenarierne F, O og P. I beregningstrin 3 korrigeres de fundne mængder for effekten af initiativerne i Affald 21. Resultaterne kan præsenteres på kommuner, affaldsoplande, regioner og på nationalt niveau.

Som vist i figuren, er der mulighed for at justere på faktorerne og på effekten af Affald 21. Desuden er det muligt at foretage manuelle korrektioner af tallene i ISAG for 1999. Modellen er således velegnet til at foretage analyse af "Hvad nu hvis …" scenarier. I den aktuelle fremskrivning er der ikke foretaget manuelle korrektioner, og der er regnet med fuld effekt (100%) af faktorerne og initiativerne i Affald 21.

1.2.3 Midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald

Der er i 1999 netto ført 88.000 tons forbrændingsegnet affald til midlertidige depoter. Denne mængde er medtaget i opgørelserne af mængder til forbrænding på lands- og regionsplan, mens en fordeling på de enkelte oplande ikke har været mulig ud fra de foreliggende oplysninger. Mængden er fremskrevet til 2004 og 2008 og vist separat i diagrammerne. Det forventes, at denne mængde skal brændes på anlæggene i regionerne i 2004 og 2008.

På samme vis er der på lands- og regionsplan medregnet affald svarede til afvikling af de 0,6 mio. tons forbrændingsegnet affald, der ultimo 1999 lå i de midlertidige depoter. Baseret på de foreliggende dispensationer er afviklingsperioden fastsat til 5 år på Sjælland og 10 år for resten af landet.

1.2.4 Affaldsforbrændingskapaciteter

Den samlede affaldsforbrændingskapacitet i Danmark i årene 1999, 2004 og 2008 er opgjort på baggrund af oplysninger, der som en del af projektet er indhentet på spørgeskemaer fra affaldsforbrændingsanlæggene. I besvarelsen af spørgeskemaerne har anlæggene opgjort kapaciteten for 1997-1999 (se Bilag D).

Udover oplysninger om kapacitet, er der fra hvert anlæg indhentet oplysninger om bl.a. antal ovnlinier, nominel kapacitet og brændværdi, antal driftstimer mv., samt om planlagte ændringer som f.eks. anlægsudvidelser, nyanlæg, eller nedlæggelse af ovnlinier frem til 2008.

Udviklingen i det behandlede affalds brændværdi er analyseret på baggrund af energiudnyttelsen, og de af anlæggene angivne kedelvirkningsgrader.