|
Danmarks miljøsamarbejde med Afrika Dyre idealer
Oprydningen i Sydafrikas affaldsbjerge afslører problemerne i et land, der har flere ambitioner end penge til indsatsen for et rent miljø. Sydafrikas første seks år med demokrati har været præget af ofte turbulente sammenstød mellem voldsomme ambitioner og manglende penge til at føre dem ud i livet. Det Danced-støttede arbejde med landets forurenings- og affaldsstrategi er ingen undtagelse. Strategien kom til verden i en proces, som alle involverede har mange lovord for. Om ikke andet fordi, den var et opgør med apartheidstyrets legendariske lukkethed og kommandotone. Alle blev bedt om at sende en repræsentant til styringsgruppen: De berørte ministerier, de ni provinser, erhvervslivet, mineindustrien, NGO'erne og fagforeningerne. Vicemiljøminister Peter Mokaba sad selv i formandsstolen til de fleste møder. Flere af deltagerne giver Danceds medvirken æren for, at processen på den måde blev et mønstereksempel på det direkte samspil mellem politikere og offentligheden om ny lovgivning. "Hvis ikke det havde været for Danced, havde vi aldrig fået et dokument. For miljøministeriet gør kun, hvad det kan skaffe sponsorer til", siger Laurraine Lötter, der repræsenterede industrien ved forhandlingerne. "Vi fik en totalløsning i stedet for blot en teknisk løsning. Det tog mange timers gennemarbejdning af dokumenterne, hvilket teknokraterne ikke altid var lykkelige for. Men hen ad vejen blev alle glade for processen", siger Jenny Hall, der var NGO'ernes repræsentant.
Mindre affald Dokumenterne indeholdt to overordnede ambitioner for indsatsen fra de fattigste townships til de mest forurenende virksomheder: - Toppen skal skæres af affaldsbjergene og industriens forurening gennem øget genbrug, skrappere krav til udledninger og mindre brug af ressourcer som brændstof, kemikalier og vand. - Resten af affaldet skal indsamles og opbevares mere effektivt, ikke mindst i de sorte townships. Alle parter i forhandlingerne insisterede på, at affaldsstrategien og handlingsplanen skulle beskrive ideelle løsninger, selv om de samtidig var klar over, det vil tage mange år at nå så langt. "Handlingsplanen var mere optimistisk end realistisk. Vi havde hverken tid eller penge til at undersøge, hvad der var praktisk muligt. I stedet for at sige: Hvad har vi råd til, sagde vi: Hvordan bør det være", siger Jenny Hall. Miljøministeriets nu tidligere vicedepartementschef Jerry Lengoasa arvede i 1999 ansvaret for at føre planen ud i virkeligheden. Det viste sig hurtigt at være meget vanskeligt: "Den samlede pris er en milliard rand (1,15 milliarder danske kroner), som væsentligst skulle gå til flere ansatte. Det var samtidig med, at de fleste kommuner skar ned og privatiserede", siger Lengoasa.
For meget Europa Jerry Lengoasa var langtfra ene om at opleve et svælg mellem et europæisk ambitionsniveau og den sydafrikanske virkelighed. I mange ministerier blev der i årene efter Nelson Mandelas magtovertagelse i 1994 brugt for meget tid på ambitiøse strategier og for få kræfter på at levere de forbedringer, folk forventede, siger Lengoasa: "Mange af strategierne var smukke og rigtige efter apartheid-politik, men meget svære at gennemføre". Som eksempel var handlingsplanen for affaldsindsamling ifølge Lengoasa præget af europæisk tankegang, hvor skraldebiler kører rundt på velordnede villaveje. Igen var det et resultat af ønsket om at beskrive de bedst mulige løsninger. Men det kan også ses som et eksempel på, hvordan industrilandet Sydafrika ofte støder sammen med ulandet Sydafrika. Ambitionerne er europæiske - budgetterne afrikanske. "Vi havde mere brug for at finde en mand med en lastbil og nogle arbejdsløse kvinder til at rydde gadehjørnerne for affald", siger Lengoasa. Pengene fandt han ved at udnytte regeringens bevillinger kreativt. Op gennem 90erne havde en række ministerier paradoksalt store problemer med at bruge de penge, der er afsat til indsatsen mod fattigdom. Bureaukratiet kunne ikke følge med bevillingerne. Lengoasa fik i 1999 og 2000 fat i tilsammen 30 millioner rand - 35 millioner kroner - til 30 forsøgsprojekter, spredt over alle ni provinser. Pengene var øremærket til lønninger og gik til indbyggere i townshippene, der samlede affaldet sammen. Projektet byggede blandt andet på erfaringerne fra det forsøgsprojekt, Danced og miljømyndighederne i det sydlige Johannesburg har gennemført i Soweto, (se "Slip rengøringsdillerne løs" side 46). Miljøministeriet har markedsført projekterne som led i den såkaldte "Green and Clean" kampagne, der går ud på at få befolkningen til meget bogstaveligt at sætte pris på et rent miljø. Et af ministeriets forslag til byrådene var at lave brugerbetalte parker, hvor folk betaler en lille entre. Jerry Lengoasa forsøgte at få andre ministerier til at tænke kreativt for at føre så meget af affaldsstrategien som muligt ud i livet. De kunne for eksempel bruge pengene til fattigdomsbekæmpelse til at bygge sikre lossepladser med så meget manuelt arbejde som muligt. Industrien kræver klare krav Men kigger man længere ud over affaldsbjergene, er der mange andre steder end townhippene, hvor der venter kolossale udfordringer for at føre strategien ud i livet. Lorraine Lötter fortæller, at industrien i starten af 2001 stadig ikke har fået de grænseværdier for luftforurening, de aldrig fik under apartheid. De er lovet i affaldsstrategien, men ikke gennemført. Derfor har industrien fortsat ikke nogen målestok til ombygningen af dens røgrensere. "Vi har ikke kunnet overbevise regeringen om, at en klar lovgivning er vejen frem. Der er en tendens til, at beslutninger bliver taget på ad hoc basis - og ofte som et resultat af pres fra NGO'erne", siger Lorraine Lotter og nævner erfaringerne fra det sydlige Durban som eksempel, (se" Ulykkeligt gift" på side 31. Danced har siden affaldstrategien og handlingsplanen støttet og taget initiativet til projekter, der kan hjælpe med at føre de store ambitioner ud i livet. Blandt eksemplerne er et projekt, der skal nedbringe forureningen fra hospitalsaffald, (se "Mod til at bestemme" side 65). Indsatsen mod affald i Soweto, (se "Slip rengøringsdillerne løs" side 46). Og renere teknologi i industrien, (se "Med stok og støtte" side 56). Lorraine Lötter opfordrer Danced til fortsat at bruge så mange kræfter som muligt på at føre strategien ud i livet: "Det nytter ikke, at vi blot har fine dokumenter, der ligger på en hylde", siger hun.
|
