|
Vejledning om indberetning af drikkevandsdata 2. Vandforsyningens strukturMindre danske vandforsyninger vil typisk have en enkel struktur bestående af:
For langt hovedparten af disse er indvindingen baseret på oppumpet grundvand og efterfølgende behandling af vandet på vandværket ved traditionel beluftning og filtrering i sandfiltre med sigte på iltning og fjernelse af f.eks. metan, svovlbrinte, ammonium, jern og mangan. For især de større vandforsyninger er det almindeligt med en mere kompleks struktur, hvor det enkelte vandværk pumper vand fra flere kildepladser, og hvor også flere vandværker kan levere behandlet vand til samme ledningsnet.
Figur 2.1 Den enkle henholdsvis den mere komplekse struktur for vandforsyningen er illustreret på figur 2.1. Der findes en lang række afvigelser herfra som eksempelvis indvinding baseret på indpumpning af overfladevand og direkte distribution af oppumpet grundvand, som er af en sådan kvalitet, at behandling ikke er nødvendig. Endvidere er det ikke ualmindeligt, at et vandværk af hensyn til forsyningssikkerheden har forbindelsesledninger til andre vandværker. Nærværende vejledning omhandler indberetningen af data, som angår mængde og kvalitet af indvundet vand i Danmark. For så vidt angår mængder indberettes såvel vand indvundet til drikkevand som vand indvundet til andre formål. Med hensyn til kvalitetsdata for drikkevandskontrol og ledningsnetkontrol indberettes kun data for vand, der skal anvendes som drikkevand, henholdsvis vand til visse industrielle anvendelser, typisk vand anvendt til behandling af fødevarer eller fremstilling af lægemidler. Kvalitetsdata fra indvindinger mindre end 3.000 m3/år indberettes i det omfang, de foreligger. Der skal dog altid ske indberetning for de små indvindinger, hvis vandet anvendes til behandling af fødevarer eller rensning af malkeudstyr. For boringskontrol indberettes alle foreliggende kvalitetsdata. Med hensyn til vandkvaliteten dokumenteres denne ved forskellige typer af kontrolanalyser. Hyppighed og omfang af kontrolanalyser fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg:
På vandværker udføres der løbende – dog alt efter behov – driftsprøver med henblik på overvågning af værkets drift. Driftsprøver angår her de stoffer, som ændres eller fjernes ved vandbehandlingen på vandværkerne. Jf. den traditionelle vandbehandling på danske vandværker angår dette parametrene: methan, svovlbrinte, ilt, pH, ammonium, jern, mangan og aggressivitet. Et andet oplagt eksempel på driftsprøver er kimtalsbestemmelser til overvågning af vandkvalitet efter udbedring af ledningsbrud inden ledningen sættes i drift igen. Det understreges, at sådanne driftsprøver ikke ønskes indberettet. I denne sammenhæng fremhæves det, at prøver analyseret for pesticider og andre specialparametre ikke kan betragtes som driftsprøver men som en kontrol med organiske mikroforureninger og sporstoffer. Disse ønskes dermed altid indberettet. Hver type af kontrolanalyser omfatter en gruppe af analyseparametre. Herudover kan der indgå supplerende analyseparametre fastlagt f.eks. af vandforsyningens tilsynsmyndighed. Som supplement til ovennævnte udfører amterne endvidere en overvågning af grundvandets kvalitet under Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet 1998-2003 (NOVA-2003) i grundvandsovervågningsområderne (GRUMO) og landovervågningsoplandene (LOOP). Det sker ved regelmæssige analyser af vandprøver fra amternes overvågningsboringer. Indberetning af data fra NOVA-programmet er ikke omfattet af nærværende vejledning, men er beskrevet i en selvstændig teknisk anvisning fra GEUS /3/. Vandkvaliteten dokumenteres generelt ved analyser for følgende parametre:
De enkelte stoffer og parametre fremgår af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelser og vejledninger. Hyppigheden for vandforsyningernes udtagning af prøver til kontrolanalyser afhænger af forsyningens størrelse, idet den foreskrevne hyppighed jf. bekendtgørelsen øges med den udpumpede vandmængde. Resultaterne af analyserne jf. de forskellige typer af kontrol afrapporteres af pågældende analyselaboratorium. Laboratoriet afrapporterer samtidigt analyseresultaterne til såvel den aktuelle vandforsyning (vandværk) som til en række myndigheder som illustreret på figur 2.2. Indvundne vandmængder afrapporteres af pågældende vandforsyning til kommunen. Figur 2.2 For så vidt angår kvalitet af distribueret drikkevand fra vandforsyningerne kontrolleres denne ved analyser af prøver af behandlet vand fra vandværk, jf. normal kontrol og udvidet kontrol, henholdsvis af prøver af vand fra tapsteder på ledningsnet, jf. begrænset kontrol. Visse parametre indgår dog ikke i kontrolanalyserne af behandlet og distribueret vand, såfremt de pågældende parametre ikke findes ved kontrolanalyserne af råvandet, jf. boringskontrol. Dette gælder f.eks. typisk metan og svovlbrinte. Typisk har også indholdet af organiske mikroforureninger som klorerede stoffer og pesticider indgået i analyserne af behandlet og distribueret vand, såfremt de er påvist i råvandet. Dette forhold er ændret ved den seneste revision af den tidligere bekendtgørelse (nr. 515) om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, således at drikkevandet fra vandværkerne nu i større udstrækning kontrolleres for organiske mikroforureninger. Data fra boringskontrollen er stadig væsentlige for dokumentationen af kvaliteten af det vand, som leveres til forbrugerne. For yderligere detaljer henvises til bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001.
|
