| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

4. Konklusioner og anbefalinger

Den Grønne Jobpulje har i perioden 1997-2000 med 265 millioner kroner medvirket til igangsættelse af miljø- og beskæftigelsesprojekter for lidt over 550 millioner kroner, idet jobpuljen typisk har finansieret knap halvdelen af omkostningerne.

Der har været stor interesse for Den Grønne Jobpulje 1997-2000. Jobpuljen har modtaget 1.450 ansøgninger og givet tilsagn til 619 projekter, heraf er 574 kommet i gang. Pr. 15.11.01 er ca. 350 af projekterne afsluttet, dvs. at de ikke længere modtager tilskud fra jobpuljen til deres aktiviteter, heraf har 316 indsendt et selvevalueringsskema til CASA til brug for evalueringen.

De private virksomheder tegner sig for 60% af de bevilligede projekter, svarende til 50% af midlerne. Fordelingen af projekterne på henholdsvis private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder fremgår af figur 4.1.

Fig. 4.1:
Antal støttede projekter fordelt efter modtagertype

Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse har været på 454.117 kroner. De gennemsnitlige tilskud til private virksomheder har været lidt lavere end til organisationer og offentlige institutioner. De gennemsnitlige tilskud har været:

Fig. 4.2
Beviliget beløb fordelt på modtagertype

Den væsentligste motivation for at søge tilskud har været et ønske om at styrke konkurrenceevnen eller at gøre en indsats for at formidle eller demonstrere miljørigtige løsninger.

Ved afslutningen af projekterne forventer ca. 80% af de projektansvarlige, at aktiviteterne fortsætter efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Dette bekræftes ved kontakt til projekterne mellem ½-3 år efter støtten er ophørt. Her viser det sig, at et sted mellem ca. 80-90% af projekterne har fortsat deres aktiviteter. Knap halvdelen har intensiveret deres miljøaktiviteter efter ophør af støtten.

I forbindelse med kontakten efter ophør af støtten fra jobpuljens viser det sig, at ingen af projekterne inden for typen "nye virksomheder og produkter" (14 projekter) er ophørt. Erfaringerne fra Erhvervsfremme Styrelsen siger, at 75% af nyetablerede virksomheder vil overleve efter 2 år, mens andelen kun er på 64% efter 3 år. Det tyder på, at de nye virksomheder, som er startet med støtte fra Den Grønne Jobpulje, klarer sig mindst lige så godt som andre nystartede virksomheder.

4.1 Beskæftigelseseffekt

Det må indledningsvis bemærkes, at det er behæftet med en vis usikkerhed at vurdere den samlede beskæftigelseseffekt af Den Grønne Jobpulje. Beregningerne baserer sig på data fra de 316 projekter, som er afsluttet og afrapporteret samt data fra kontakt til 125 projekter ½-3 år efter projekternes afslutning. Udfra disse data er der beregnet den samlede beskæftigelseseffekt fra hele jobpuljens virke.

Beskæftigelseseffekten er opgjort som beskæftigelse i projektperioden og som varig beskæftigelse, dvs. ½ år efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

Der er i alle beregninger foretaget et minimumsskøn udfra de tilstedeværende data.

Jobskabelsen i projektperioden

Støtten fra Den Grønne Jobpulje har i de 316 afsluttede projekter i gennemsnit skabt ca. 1,6 job pr. projekt ved direkte beskæftigelse i projekterne (505 fuldtidsstillinger). Herudover har støtten i en del tilfælde givet anledning til yderligere ansættelser i virksomheden eller organisationen. Således har de projektansvarlige i gennemsnit angivet, at der er skabt yderligere ca. 0,6 job under projektets forløb i indirekte beskæftigelse i virksomheden eller organisationen (203 fuldtidsstillinger). Samlet set har jobpuljens støtte medvirket til en jobskabelse på ca. 2,2 job pr. projekt (708 fuldtidsstillinger).

Hvis det antages, at det er et gennemsnitstal for alle jobpuljens bevilligede projekter 1997-2000 (574 projekter), svarer det til en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 1.285 stillinger over en 4 årig periode.

Varige job efter støttens ophør

Spørgsmålet er dernæst, hvor mange af de 1.285 stillinger der kan forventes at være varige. Projektlederne forventer ved afslutningen af projekterne, at der i gennemsnit fastholdes ca. 1,6 job pr. projekt, som varig job - i alt 517 fuldtidsstillinger i de 316 afsluttede projekter. Hvis forventningerne holder for alle jobpuljens projekter, vil det samlede resultatet blive, at jobpuljen skaber omkring 940 varige job som direkte følge af de støttede projekter.

Om alle de varige job kan karakteriseres som grønne job, kan ikke aflæses af denne undersøgelse. De ansatte kan fx helt eller delvis overgå til at beskæftige sig med generel kvalitetskontrol i stedet for miljøarbejde. Men sandsynligheden taler for, at også miljøeffekten er længerevarende, fordi 80% af projektlederne har svaret, at miljøaktiviteterne, som projekterne har igangsat, vil fortsætte efter projektets afslutning.

Projektledernes forventninger ved afrapporteringen bekræftes af undersøgelsen af de projekter, der ikke længere modtager støtte. Her viser det sig, at ca. 80-90% af projekterne overlever. I "overlevelsesundersøgelsen" er 102 projekter interviewet efter at have været uden støtte fra jobpuljen i mellem et halvt og 3 år. Undersøgelsen viser, at der er kommet 2,0 varige job ud af hvert projekt, som har indgået i undersøgelsen. Tallet er et gennemsnit og inkluderer også de projekter, der ikke overlevede, og de projekter der har oplevet nedgang i antallet af ansatte. Hvis antallet af varige job skønnes ud fra tendenserne fra "overlevelsesundersøgelsen", vil det samlede antal støttede projekter (574 projekter) medføre ca. 1.150 varige job som resultat af jobpuljens første 4 år.

Hvis gennemsnittet i stedet beregnes udfra det samlede antal på 125, som det blev forsøgt at få tal fra ved "overlevelsesundersøgelsen", giver det en varig beskæftigelseseffekt på 1,6 job pr. projekt. Dette svarer helt til de forventninger, som de projektansvarlige har ved afslutningen af deres projekter.

Det kan på baggrund af de gennemførte analyser og beregninger konkluderes, at Den Grønne Jobpuljes (1997-2000) indsats vil medføre en jobskabelse i størrelsesordenen 1.000 nye varige fuldtidsstillinger.

Den eksterne beskæftigelseseffekt

Den eksterne beskæftigelseseffekt er den afledte effekt på andre arbejdspladser, fx hos underleverandører. CASAs oplevelse er, at projektlederne har haft vanskeligt ved at vurdere denne effekt eksakt. Ved interview med de projektansvarlige har de ofte peget på usikkerhederne ved at svare eksakt på dette spørgsmål, og hvis de svarer, er der tale om skøn. På grund af disse usikkerheder har CASA valgt ikke at medregne den eksterne beskæftigelse i beregningerne af det samlede antal nye job. Det er dog vigtigt at bemærke, at der her befinder sig en positiv jobskabelse, som ikke er talt med i regnskabet.

En række af jobpuljens projekter fx inden for den kategori, der er betegnet som "viden og netværk", har netop haft det som formål at skabe eksterne job. De kvalitative undersøgelse viser, at det i flere tilfælde er lykkedes, og derfor er der ingen tvivl om, at der er en beskæftigelseseffekt på andre arbejdspladser.

Vurdering af beskæftigelseseffekten

Samlet set vurderes beskæftigelseseffekten at være tilfredsstillende for jobpuljen. Både selvevalueringer og overlevelsesanalysen viser, at der er skabt i størrelsesordenen 1.000 nye varige job med de 265 millioner kroner, som jobpuljen har givet i tilskud.

De kvalitative interview med projektdeltagerne viser, at mange deltagere er ildsjæle og oplever de støttede initiativer som meningsfuld beskæftigelse. Det betyder, at der er overskud til at overvinde mange af de barrierer, som projektdeltagerne møder som pionerer inden for deres område.

Der sker ikke alene en jobskabelse i de støttede projekter. En lang række projekter danner rammen om interessante innovationer, hvor der sker en udvikling af grønne produkter. Dertil foregår der en kompetenceudvikling blandt deltagerne, og ikke mindst fører projekterne miljøforbedringer med sig.

De veluddannede kommer i beskæftigelse

Ved midtvejsevalueringen var det især miljøstyringsprojekter, der var forholdsvis billige for jobpuljen og med en god jobeffekt, som indgik i regnskabet over jobskabelse. Nu hvor der er flere afrapporterede projekter, udgør miljøstyringsprojekterne godt 40% af de afsluttede projekter, hvilket giver et mere nuanceret billede af den samlede beskæftigelseseffekt fra Den Grønne Jobpulje 1997-2000.

Det er således lykkedes for jobpuljen at fastholde de positive resultater i forhold til jobskabelsen, som der blev tegnet konturerne af ved midtvejsevalueringen.

I midtvejsevalueringen blev det påpeget af CASA, at "uddannelsespyramiden" vendte på hovedet, da der er en overvægt af folk med mellemlange og lange uddannelser, som er beskæftiget i jobpuljens projekter.

Billedet er rettet en anelse op ved denne afsluttende evaluering, hvilket formentlig kan tilskrive nedtoningen af de uddannelseskrævende miljøstyringsprojekter. Men der er stadig en overvægt af veluddannede deltagere i projekterne i forhold til befolkningssammensætningen og i særdeleshed i forhold til uddannelsesniveauet blandt arbejdsløse.

40% af projektdeltagerne har en lang eller mellemlang uddannelse, hvor andelen kun er 16% i befolkningen som helhed.

Ledige er ikke den primære målgruppe

Omkring 70% af deltagerne i projekterne kommer fra et andet job, heraf kommer de fleste (5 ud af 7) fra den virksomhed/organisation/institution, hvor projektet blev gennemført. Cirka 15% af projektdeltagerne i de støttede projekter kommer fra ledighed, og ligeledes ca. 15% fra uddannelse, orlov eller andet. En femtedel af de ledige i projekterne har været arbejdsløse i mere end to år.

Den Grønne Jobpulje har i den første fireårsperiode ikke haft det som sit primære mål at få arbejdsløse i arbejde, men at skabe nye, varige ordinære job. Tanken har været, at ved generelt at øge beskæftigelsen vil det også komme de arbejdsløse til gode. Det antages således, at der i kraft af jobpuljens beskæftigelsesmæssige effekt er skabt arbejde til andre i de forladte jobfunktioner.

Mens 15% af deltagerne var ledige ved opstarten af projekterne, forventer kun 3% af deltagerne ved afslutningen af projektet at skulle ud i ledighed. Jobpuljens projekter har dermed været gode til at fastholde de tidligere ledige på arbejdsmarkedet.

De støttede projekter fungerer dermed som døråbner ind i virksomhederne. Der skabes både beskæftigelse i kraft af de nye projekter og gennem omplacering af deltagerne til andre funktioner i virksomheden.

4.2 Prisen pr. job

CASA har foretaget en beregning af prisen pr. job for de nye fuldtidsstillinger, som er skabt med tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Prisen udgør som gennemsnit ca. 184.000 kroner for job under projektforløbene og ca. 251.000 kroner for de varige job, dvs. antallet af fastholdte nye job ½ år efter afslutningen af projekterne.

Prisen pr. job er beregnet ud fra det samlede tilskud (130 millioner kroner, som er udbetalt til de 316 afsluttede projekter, divideret med det samlede antal skabte job i de afsluttede projekter henholdsvis under projektforløbene (708 job) og et halvt år efter ophør af støtten (517). Prisen er således alene beregnet ud fra tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje.

Prisen afspejler ikke den totale pris for et nyt job, da ikke alle udgifter og fordele kan medregnes. Den Grønne Jobpulje har i gennemsnit finansieret 48% af projektomkostningerne, egenfinansieringen har været på 45%, mens 7% er betalt af andre offentlige eller private tilskud. Ved beregning af en total jobpris skulle i princippet alle projektomkostninger medregnes. Derfra skulle trækkes samfundsmæssige besparelser i form af sparet dagpenge og evt. andre besparelser. Endelig skulle miljøgevinsten prisfastsættes og indregnes.

Der er afsluttet og afrapporteret lidt over 55% af projekterne (316 af 574), men der er kun brugt lidt under halvdelen af midlerne (130 af 265 millioner kroner). Det betyder, at det overvejende er de lidt mindre projekter, som på nuværende tidspunkt er afsluttet. Spørgsmålet er, om der bliver den samme beskæftigelseseffekt i de dyrere projekter, og om jobprisen bliver dyrere eller billigere. Den endelige beskæftigelseseffekt og jobpris kan derfor først fastlægges, når samtlige projekter er afsluttet og afrapporteret. Men det er CASAs skøn, at de nuværende beregninger baserer sig på et repræsentativt udsnit af jobpuljens projekter.

Jobprisen varierer

Jobprisen er ikke ens i de fem projekttyper, som der er arbejdet med i evalueringen. Jobprisen er lavere for virksomhedsprojekterne end for andre projekttyper. Jobpriserne for de forskellige projekttyper fremgår af tabel 4.1.

Tabel 4.1:

Note: Alle jobpriserne er her lidt højere. Det skyldes, at CASA ikke har de ændringer registreret i databasen, der er sket fra bevillinger til udbetalinger i de afsluttede projekter. Jobprisen her er således beregnet udfra bevillingerne der samlet udgjorde 134 millioner kroner, hvorimod udbetalingerne udgjorde 130 millioner kroner

Udgiften til at skabe varige nye job er mindre i miljøstyringsprojekterne og for nye virksomheder og produkter, mens varige job inden for "viden og netværk" er klart dyrere end de øvrige. Det skyldes bl.a., at fastholdelsesgraden af de nye job, der skabes under projektforløbene, er på ca. 85% for virksomhedsprojekterne, mens den er på 35% for videns- og netværksprojekterne.

Dette afspejler, at målet i videns- og netværksprojekterne i højere grad har været at skabe ekstern beskæftigelse i virksomheder, der er tilknyttet netværkene frem for i netværkene. Den eksterne beskæftigelse er ikke medregnet, da den er forbundet med stor usikkerhed.

Jobprisen varierer også, hvis den beregnes efter modtagertype. Under projektforløbene er prisen ens - ca. 171.000 kroner - for private virksomheder og organisationer, mens den er 50% dyrere for offentlige institutioner (258.000 kroner). For de varige stillinger er jobprisen 201.000 kroner for private virksomheder, 273.000 kroner for organisationer og på 267.000 kroner for offentlige institutioner.

Dette viser, at de private virksomheder er bedst til at skabe varige job. Mens 85% af de nye job stadig er i virksomhederne efter ½ år, gælder det for 63% af de nye job i organisationerne og kun 45% i de offentlige institutioner.

Dette afspejler, at de private virksomheder har mulighed for at tilpasse antallet af ansatte i forhold til aktiviteter og indtjening, mens de offentlige institutioner er afhængige af den offentlige budgetlægning, hvor der ikke nødvendigvis kan skabes økonomi til at fortsætte den grønne beskæftigelse.

Jobprisen sammenlignet med andre indsatser

Det er svært generelt at finde tal for prisen for at skabe nye job, men vi har fundet tal for fx støtte til indførelse af miljøstyring i private virksomheder ("Det lille program" - rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder) samt iværksætterprogrammer med oprettelse af 6 innovationsmiljøer (under Erhvervsfremme Styrelsen), der skal støtte iværksættere til at etablere virksomheder og arbejdspladser.

Hvis man sammenligner jobprisen for nye stillinger skabt med tilskud fra Den Grønne Jobpulje med disse ordninger, har jobpuljen været en billig måde at skabe vækst i virksomhederne på. Mens den gennemsnitlige jobpris har været på 184.000 kroner under projektforløbene og på 251.000 for de varige job for Den Grønne Jobpulje, så kostede de nye job 331.000 kroner under "Det lille program", mens jobprisen i iværksætterprogrammerne er beregnet til mellem 236.000 og ca. 500.000 kroner.

Hvis der alene medtages virksomhedsprojekterne under Den Grønne Jobpulje, skal jobpriserne fra "Det lille program" og iværksætterprogrammerne sammenholdes med 171.000 kroner under projektforløbene og 201.000 kroner i varige job.

Hvis der i stedet sammenlignes med hjemmeserviceordningen, der koster 139.000 kroner for hver person i beskæftigelse, er jobprisen på 184.000 kroner under projektforløbene i jobpuljen noget dyrere. Det afspejler formodentligt, at det i højere grad er personer med længerevarende uddannelser, som får beskæftigelse under jobpuljen end i hjemmeserviceordningen. Derudover får man en miljøgevinst med jobpuljens projekter, som ikke opnås ved den anden ordning. Hjemmeserviceordningen udgør faste årlige udgifter til jobskabelse, mens jobpuljens indsats har en varig jobskabelseseffekt udover støtteperioden.

Omkostningerne til dagpenge, uddannelsesgodtgørelse til ledige og intensiv jobsøgningsindsats for ledige udgør alle omkring 150.000 kroner årligt pr. person. Det betyder, at man med en meromkostning på under 25% opnår at få personerne i konkret beskæftigelse og samtidig får en positiv miljøeffekt.

Hvis man i jobpuljens beskæftigelse medregner skønnet over den eksterne beskæftigelse, bliver jobprisen i støtteperioden på ca. 127.000 kroner, hvilket ligger pænt under både hjemmeserviceordningen, dagpenge, uddannelsesgodtgørelse og omkostninger til intensiv jobsøgningsindsats.

4.3 Miljøeffekter

Næsten 90% af virksomhedsprojekterne, som har svaret på spørgsmål om grøn teknologiudvikling, angiver, at de har medvirket til markedsføring af grønne produkter eller en grøn profil, og at de derved har opnået et bedre image over for kunder og omgivelser. Mere end 75% har fået flere kunder, mens 2/3 har fået en stigende omsætning. Jobpuljen har således medvirket til at gøre de grønne innovative virksomheder bedre i stand til at overleve. Det er lidt over halvdelen af de virksomheder, som arbejder med grøn teknologiudvikling, der møder kravene om grønne produkter fra deres kunder.

Både bred og langsigtet indsats

I den samlede mængde af afsluttede projekter opnås der bredt miljøforbedringer i enkelt virksomheder, i flere virksomheder lokalt eller regionale, hos udvalgte brancher, hos offentlige institutioner, i boligområder og private husholdninger, i byområder og i naturområder. Mangfoldigheden af miljøeffekterne ses i gennemgangen af konkrete miljøeffekter i kapitel 8.

De miljøforbedringer, der opnås, gavner her og nu, men også på lang sigt. De mange miljøstyringsprojekter medvirker til, at virksomhederne fortsat forbedrer deres miljøpræstationer. De langsigtede effekter fremmes også i projekter af typerne "viden- og netværk" samt "pilotprojekter", som viser vejen for miljøforbedringer.

For de projekter, der er kontaktet efter ophør af støtten, svarer lidt over halvdelen, at de opnår yderligere miljøresultater udover dem, der blev afrapporteret ved støttens ophør. Hertil kommer, at der også er lidt over halvdelen, der oplyser, at de har igangsat nye miljøinitiativer. Det understøtter, at der sker en løbende miljømæssig udvikling i de projekter, der fortsætter efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

Vurdering af miljøeffekter i forskellige projekttyper

Miljøstyringsprojekterne opnår deres miljøeffekt ved at reducere miljøbelastningen af en eksisterende produktion. For miljøstyringsprojekterne er der god dokumentation for miljøeffekterne både ved selvevalueringerne og ved de kvalitative analyser af projekterne. Det sker en fortsat udvikling med både kort- og langsigtede miljøeffekter.

Nye (grønne) virksomheder og (grønne) produkter opnår deres miljøeffekt ved at udvikle virksomheder, hvis produkter fortrænger mere miljøbelastende produkter. For nye virksomheder og produkter har der gennem de kvalitative interview vist sig en række eksempler på projekter med væsentlige miljøeffekter. Disse supplerer godt de resultater om miljøeffekter, som fremkommer gennem selvevalueringerne.

Det er svært at vurdere, hvor mange af virksomhederne der bliver levedygtige, men for en stor del af virksomhederne ser udsigterne lovende ud. Det betyder, at der må forventes en væsentlig miljøeffekt af projekterne - især på længere sigt.

De innovative grønne virksomheder peger samtidig på, at finansieringen har været den væsentligste barriere for en grøn produktudvikling og teknologiudvikling.

Videns- og netværksprojekterne opnår deres miljøeffekt ved at formidle viden til en målgruppe og involvere den i forskellige typer af miljørelevant aktivitet, som senere får (dele af) målgruppen til at ændre adfærd. Der er eksempler, som viser væsentlige miljøeffekter - også miljøeffekter, der rækker ud over selve projektet.

Videns- og netværksprojekterne har i lidt mindre grad end de øvrige projekttyper opnået så gode miljøresultater som forventet. Årsagen er, at målet er mere langsigtet, og miljøeffekten typisk skal opnås hos en anden målgruppe end dem, der gennemfører projekterne.

Pilotprojekterne er projekter, der "får hul på" et miljømæssigt problem, og som formodes på længere sigt at have en demonstrationseffekt, der kan skabe flere job og betyde, at miljøeffekten udbredes. Projekterne viser, at der er en lang række barrierer, som betyder forsinkelser i projekter af denne karakter. Det kræver en stor og vedholdende indsats. Det er vanskeligt at vurdere de konkrete miljøeffekter af et turismeprojekt, men der er foregået en væsentlig udviklings- og formidlingsaktivitet, som på lang sigt forventes at styrke miljøindsatsen inden for erhvervet.

Gruppen af øvrige projekter er dem, der har sværest ved at dokumentere deres miljøeffekter. Her angiver 67% af de afsluttede projekter, at de kan dokumentere miljøeffekterne. Dette skal sammenholdes med gennemsnittet på 86% for alle projekttyperne. Gruppen dækker over forskelligartede projekter, hvor det er svært at generalisere indsatsen og dermed effekten. Der er konkrete eksempler på miljøforbedringer og på, at de involverede i projekterne fortæller, at de bliver mere miljøopmærksomme i deres dagligdag.

4.4 Kompetenceudvikling

Evalueringen viser, at deltagerne ikke har "stået stille" i projekterne, de ser stort set alle en udvikling i egne kompetencer. Et succeskriterium for Den Grønne Jobpulje var, at der skal kunne dokumenteres et kompetenceløft hos den involverede personkreds. Succeskriteriet er opfyldt, da gennemsnitligt 94% af deltagerne (samt afløsere for projektdeltagere) mener, at de i høj eller nogen grad har fået nye kvalifikationer gennem projektforløbet.

Projektdeltagernes kvalifikationer var ved projektstart relativt godt tilpasset deres jobfunktion i projektet. Dem, som var ledige inden projektstart, havde de dårligst tilpassede kvalifikationer sammenlignet med medarbejdere, der kom fra en anden organisation eller fra den organisation, hvor projektet blev gennemført. Det skyldes, at en større del af de ledige har skullet arbejde inden for nye områder end de deltagere, der kom fra et andet job.

Projektlederne havde de bedst tilpassede kvalifikationer, hvilket ikke er bemærkelsesværdigt, da de i mange tilfælde har formuleret projektet og ansøgningen bag projektet. Dermed tager hele projektet afsæt i netop deres kvalifikationer.

Halvdelen af projektdeltagerne har deltaget i efteruddannelse, heraf har 10% deltaget flere gange i efteruddannelse. Projektlederne er dem, der deltager mest i efteruddannelse, og det er samtidig dem, der har de bedst tilpassede kvalifikationer.

Det er en skævhed i kompetenceudviklingen, idet 11% af de personer, der skulle arbejde inden for nye områder, svarer, at de stort set ikke har fået nye kvalifikationer. Altså har de deltagere, som havde de mindst tilpassede kvalifikationer, ikke fået tilstrækkelig kompetenceudvikling. Et problem synes at være, at der ikke har været tid eller råd til at deltage i kurser for de projektmedarbejdere, hvis kvalifikationer ikke var tilstrækkelige.

Efteruddannelse har ikke været den eneste vej til kompetenceudvikling. En væsentlig del af kompetenceudviklingen er sket i projekternes hverdag fx gennem netværksudvikling og erfaringsudveksling, men det er ikke dokumenteret kvantitativt i undersøgelsen. Det er til gengæld en sammenhæng, der bekræftes i de kvalitative undersøgelser af jobpuljens projekter.

Sammenholdt med deltagernes uddannelsesniveau ligger lønningerne i projekter under de gennemsnitlige indtægter i den private sektor og den offentlige sektor. Det skyldes formentlig, at "ildsjælene" har arbejdet for lavere løn, end de burde. Gennem de kvalitative interview med projektdeltagerne har vi indtryk af, at der i stort set alle projekter er en meget stram økonomi, og der spares også på lønninger. Dertil er der meget ulønnet frivilligt arbejde i en del af projekterne. Det gælder både frivilligt arbejde, der udføres af projektdeltagere aflønnet af jobpuljen og af andre.

4.5 Jobpuljens samspil med omverdenen

Særligt arbejdsmarkedet, men også miljøområdet har været under forandring i de første 4 år af Den Grønne Jobpuljes virke. Spørgsmålet er, hvilken betydning det har haft for jobpuljens virke.

Udviklingen i perioden 1997-2000 har været præget af gode konjunkturer og en god økonomisk udvikling. Beskæftigelsen er steget med 3,4%, og antallet af arbejdsløse er faldet med 40%.

Den registrerede arbejdsløshed er faldet fra 7,9% i 1997 til 5,4% i 2000. Dette fald i arbejdsløshedsprocenten er tilsyneladende kommet næsten alle grupper til gode. Selv de grupper, som har høj arbejdsløshedsprocent, har oplevet en markant nedgang, fx indvandrerne fra mindre udviklede lande.

Et andet aspekt af arbejdsløsheden er aktivering eller deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I perioden 1997-2000 har det gennemsnitlige antal deltagere i disse foranstaltninger ligget stabilt omkring 80.000 deltagere. Men bag denne tilsyneladende stabilitet skjuler der sig en forskydning mellem foranstaltningerne. Der har været et fald i antallet af deltagere i støttet beskæftigelse (man har nedlagt iværksætterordningerne og puljejob), mens der har været en stigning i antallet af deltagere i uddannelse.

80.000 personer har årligt deltaget i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger: Støttet beskæftigelse, uddannelse og anden aktivering. Sammenlignet med de tre typer af ordninger rummer jobpuljen elementer af dem alle tre. Der støttes forskellige typer af jobtræningsprojekter, fx Vibegaard, der er et af Rønne Kommunes aktiveringsprojekter. Der støttes projekter, hvor uddannelse er omdrejningspunkt, fx i køkkenprojekter, hvor køkkenpersonalet uddannes. Der støttes nye virksomheder, og dermed har jobpuljen også karakter af en iværksætterordning.

I jobpuljens projekter kommer 15% af deltagerne direkte fra ledighed, 15% fra uddannelse eller orlov, mens omkring 70% kommer fra andet job. Udover den direkte beskæftigelse i projekter støttet af jobpuljen, skabes der ledige job, når medarbejdere forlader deres jobfunktion for at deltage i projektet. Jobpuljen har ikke prioriteret projekter, der var målrettet ledige, men har støttet nye, varige og ordinære job.

Jobpuljen kan ikke sammenlignes direkte med andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i forhold til at få ledige i arbejde. Derimod har jobpuljen på flere måder karakter af en iværksætterordning.

Arbejdsløse seniorer kommer i arbejde

Mange af de ledige, der er kommet i arbejde gennem projekterne i jobpuljen, tilhører aldersgruppen 55-59 år. Således kommer 27% af de ledige fra denne aldersgruppe, mens 9% af det samlede antal projektdeltagere er i den alder. Netop de 55-59 årige er den aldersgruppe, der har den højest registrerede ledighed på arbejdsmarkedet, hvilket kan være en forklaring på, at så mange har fundet beskæftigelse gennem jobpuljen.

Det er positivt, at seniorgruppen har fået gavn af jobpuljens midler til at komme i beskæftigelse. Her har deres erfaring og netværk formentlig været en fordel.

Jobpuljen udfylder et hul

Mulighederne for iværksætterstøtte ophørte i 2000. Jobpuljen har på flere måder karakter af en iværksætterordning, og den udfylder her et hul. Ca. hver tredje af de innovative virksomheder peger i spørgeskemaundersøgelsen på, at finansieringen er den væsentligste barriere for produktudvikling og teknologiudvikling.

Jobpuljen har som åben pulje den styrke, at midlerne ikke tildeles efter snævre overskrifter, som "afgrænser" mulighederne. En række puljer og støttemidler inden for miljøområdet er langt mere afgrænsede og forudsætter, at projekterne i højere grad snævert målrettes i forhold til puljens overskrifter og prioriteringer. Jobpuljen har derimod haft mulighed for at støtte de helhedsorienterede projekter, hvor de af projektmagernes ideer, der er gået på tværs af sektorer, har kunnet bevares.

Den Grønne Jobpulje har befundet sig midt mellem en række andre støtteordninger på miljøområdet, som på nogle områder har haft overlappende områder. De overlappende områder er uundgåelige med en pulje, der ikke er snævert orienteret, men bredt orienteret mod koblingen mellem jobskabelse og miljøforbedringer. Sekretariatet bag Den Grønne Jobpulje har gjort en indsats for at kommunikere og koordinere med andre ordninger. CASA er ikke stødt på projekter, der utilsigtet har fået støtte fra flere puljer. I flere tilfælde har det været fornuftigt at støtte projekter, der også har fået midler fra andre kasser, idet projektet derved har fået øget demonstrationseffekt og overlevelseschancer.

Det er en central egenskab ved Den Grønne Jobpulje, at den har støttet innovative virksomheder. Støtten er tildelt ud fra en vurdering af produktets markedsmæssige overlevelseschancer og en vurdering af projektmagerens ihærdighed og engagement. Der er flere eksempler på, at Den Grønne Jobpulje har været på forkant og medvirket til en grøn erhvervsudvikling og grønne innovationer, fx inden for byggeriområdet og solcelleområdet.

Den Grønne Jobpulje har støttet projekter, der har bidraget til, at vigtige natur og miljøpolitiske opgaver er blevet løst ved tilførsel af supplerende arbejdskraft.

Jobpuljen har støttet projekter, som har været på forkant med generelle tiltag. For eksempel inden for området skolemad, som fik 50 millioner på finansloven for 2001 til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk kost i skoler og daginstitutioner. Her har jobpuljen givet støtte til flere skolemadsprojektet, og netop nu opsamles erfaringer fra disse projekter til brug for de kommende madprojekter i landets øvrige kommuner.

4.6 Information og spredning

I projekterne er der anvendt ca. 9% af de samlede projektmidler på formidling af resultater - svarende til omkring 100.000 kroner pr. projekt. Der er dog stor spredning mellem de forskellige projekter fra ingen midler til det dyreste på over 2 millioner kroner. Ekstern information og formidling har været et vigtigt element i stort set alle projekterne.

Det er en generel erfaring og oplevelse, at der ofte er for lidt opmærksomhed på formidlingsindsatsen i puljeordninger og nye initiativer. Det har jobpuljen søgt at imødegå ved for større projekter at kræve, at der sammen med ansøgningen forelå en informationsplan. Hvis det sammenholdes med, at næsten alle projekter har prioriteret informationsindsatsen, kan det konstateres, at der er opmærksomhed hos både puljen og projekterne på informations- og spredningsindsatsen. Denne evaluering kan ikke sige noget om kvaliteten og gennemslagskraften på den information, der er sat i værk.

Jobpuljen har ydet tilskud til lokale miljøinitiativer. Prioriteringen i det lokale viser sig ved anførsel af målgrupperne for formidlingen. Hovedparten af projekterne har rettet deres informationsindsats mod mindre målgrupper, mens kun 12% af projekterne har haft som mål at nå ud med informationsindsatsen til mere end 100.000 mennesker. De mindre målgrupper - lokalt og med kunder - afspejler sig også i, at den hyppigste kommunikationsform er personlig kontakt.

Det er karakteristisk, at projekterne bæres igennem af ildsjæle, der brænder for deres idé, og som regel også brænder for at fortælle vidt og bredt om indsatsen. Den Grønne Jobpulje har således fået stor kredit for den støtte, der er ydet til de mange forskellige projekter gennem de mange niveauer og indsatser for formidling og spredning.

Halvdelen af de projektansvarlige har tilkendegivet, at tilsvarende initiativer er igangsat af andre, efter de har været i kontakt med dem. Det må betegnes som en positiv spredning af projekterfaringerne.

Analysen af de projekter, hvor støtten er ophørt for mellem ½-3 år, viser, at der sker en fortsat formidling fra projekterne. Dette er ikke overraskende, da initiativerne skal være "selvforsørgende", og de i den forbindelse er nødsaget til at gøre omgivelserne opmærksom på deres eksistens.

De økologiske frisører er et eksempel på et projekt, der har været genstand for diskussion i medierne. Hvad er en "økologisk frisør"? Reelt knytter begrebet økologisk sig an til en dyrkningsmetode. Ideelt set ville det miljøfagligt set være mere korrekt at bruge betegnelse "mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende frisør". Men begreberne grøn og økologisk bruges ofte som blikfang og for at sende et kort budskab. Frisørerne har anvendt begrebet "økologisk frisør", fordi de i deres arbejde tager udgangspunkt i at bruge de mindst miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Erfaringen er, at de økologiske frisører reelt gør en forskel, både for miljøet (spildevandet) og deres eget arbejdsmiljø.

Miljøstyringsprojekterne, pilotprojekterne og nye virksomheder og produkter viser, at de med gode resultater kan være overbevisende eksempler for andre. Videns- og netværksprojekter har haft som deres primære mål at inspirere andre til at arbejde for et bedre miljø og flere grønne job. Det er lykkedes for flere af projekterne.

Endvidere anvendes CASAs evaluering af Den Grønne Jobpulje til formidling af erfaringer fra projekterne. Udgivelsen af 7 temahæfter om erfaringer fra projekterne var en prioritering, som CASA og Den Grønne Jobpulje foretog efter midtvejsevalueringen for at sikre så bred information og spredning som muligt.

4.7 Administration

Den Grønne Jobpulje har gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til mulighederne for tilskud. Det tyder på, at Den Grønne Jobpulje har været kendt mange relevante steder. Jobpuljen vurderer selv, at de har været godt kendt især i miljø- og græsrodskredse. Dette bekræftes for så vidt både af de mange ansøgninger fra disse kredse og fra udmeldingerne fra de projektansvarlige. Til gengæld peger samspilsanalysen på, at jobpuljen måske ikke har været helt så godt kendt i erhvervs- og iværksætterkredse.

Den Grønne Jobpulje har bl.a. rettet henvendelse til banker (finansieringssiden) og arbejdsmarkedsrådene (beskæftigelsessiden). Men et af problemerne er måske, om modtagerne af henvendelserne har været tilstrækkeligt opmærksomme på at viderebringe informationerne i deres cirkler.

Man kan altid diskutere, om jobpuljen kunne eller skulle have gjort mere for at blive bedre kendte. Et af sekretariatets argumenter for ikke at gøre mere er, at de ikke på noget tidspunkt har manglet ansøgninger og dermed haft problemer med at komme af med pengene.

Bedømmelse af administrationen

Den Grønne Jobpuljes administration bedømmes af tilskudsmodtagerne som god, smidig og ubureaukratisk. Der er således blandt tilskudsmodtagerne 94%, der er tilfredse med behandlingen af ansøgningerne, og 81% der er tilfredse med administrationen af tilskuddet efter bevillingen blandt de støttede projekter. Jobpuljen lever op til målet om tilfredshed med behandlingen af ansøgninger blandt mindst 80% af ansøgerne af de projekter, som har fået tilskud, men ikke for de projekter, som har fået afslag, hvor kun ca. en tredjedel er tilfredse, hvilket ikke er usædvanligt.

Flere projektansvarlige, som har været interviewet i forbindelse med evalueringen, har været glade for at godt samarbejde, som ikke har kostet kostbar tid fra det egentlige projektformål.

Udefra set kan det måske virke, som om praksis i jobpuljen efter bevillingen af projekterne måske har været "lidt for fleksibel". Det beror på, at fx ændringer i projekter oftest er aftalt telefonisk og bogført sagen, uden at der nødvendigvis har været en skriftlig bekræftelse fra enten jobpuljen til projektleder eller omvendt.

Sekretariatet har peget på, at det har været nødvendigt at prioritere tidsforbruget og ressourcerne, og at der i almindelighed er blevet lagt større vægt på at bedømme ansøgningerne, før de fik tilskud end på en stram styring af projekterne. Ofte kan ændringer undervejs gavne projekterne, da der kan opstå situationer, som var umulige at forudsige. Sekretariatet har i så fald sikret sig, at projektet fortsat levede op til de oprindelige miljø- og beskæftigelsesmæssige mål.

Rigsrevisionen har i to omgange i henholdsvis efteråret 2000 og januar/februar 2001 gennemgået jobpuljens administration, uden at det har givet anledning til bemærkninger.

Udvikling i bevillingspraksis

Den Grønne Jobpuljes bevillingspraksis har været under en løbende udvikling. Men hovedtrækkene i bevillingspraksis blev fastlagt, inden det første tilskud blev bevilget. Det vurderes, at linierne i bevillingspraksis og bestyrelsens prioriteringer har været klare. Når der er sket skift i praksis og prioriteringer, har Den Grønne Jobpulje gjort en indsats for at informere potentielle ansøgere - eksempelvis med indsatsen for erhvervsaffaldskonsulenter.

Ved lovens vedtagelse skete en væsentlig forskydning af fokus fra debatten om grøn beskæftigelse, som fandt sted før Den Grønne Jobpuljes etablering. På initiativ af Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) og med støtte fra en række myndigheder gennemførte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CASA i 1994 og 1995 projektet "Grøn Beskæftigelse". Projektet kortlagde påtrængende miljøopgaver på en række indsatsområder og vurderede, hvor meget beskæftigelse en løsning af disse opgaver ville give. Følgende indsatsområder blev undersøgt: Vandforsyning, kloakering, affaldsdepoter, affald/ genanvendelse, landbrug og naturområder, byøkologi og trafik. Det samlede investeringsbehov blev opgjort til ca. 8 milliarder kroner årligt over en 10-15 årig periode med en årlig direkte beskæftigelse på 9.400 og en årlig samlet beskæftigelse (dvs. inklusive indirekte og afledte) på 27.700.

Ved finanslovsforhandlingerne i efteråret 1996 blev der afsat 125 millioner kroner i 1997 og 60 millioner kroner årligt i 1998-2000 til grøn beskæftigelse. Loven om grøn beskæftigelse er tydeligt inspireret af SiD-projektet, idet seks af de syv indsatsområder er nævnt. Dog er der kommet en formulering om, at "Der kan endvidere ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner samt til aktiviteter, som indgår i en amtskommunes eller kommunes bidrag til udvikling, der kan nedsætte forureningsniveauet og mindske ressourceforbruget" (§2, stk. 1 i lov om grøn beskæftigelse).

I bemærkningerne til lovforslaget står dog, at "Ordningen tilsigter fortrinsvis skabelse af varige arbejdspladser", og "Der vil ikke blive ydet tilskud til projekter, der har til formål, at ansøger kan leve op til myndighedskrav og lignende beslutninger".

Det kan diskuteres, om de to krav reelt udelukker støtte til de mange "oprydningsaktiviteter", som er foreslået i SiD-projektet om grøn beskæftigelse. Men i bestyrelsens programbeskrivelse blev der tilføjet som standardkrav, at "Der ydes ikke tilskud til myndigheders, institutioners eller virksomheders varetagelse af sædvanlige drifts- eller anlægsopgaver, medmindre opgaverne gennemføres med et særligt, nyskabende miljø- og beskæftigelseselement" (Afsnit 6, Programbeskrivelsen for Den Grønne Jobpulje 1997).

Den Grønne Jobpulje har dermed afskåret sig fra at støtte hovedparten af de opgaver, som var opregnet i projektet om grøn beskæftigelse, hvilket var en meget bevidst prioritering fra bestyrelsen.

Der er ingen tvivl om, at der er mange uløste opgaver på miljøområdet - fx kloakrenovering og affaldsdepoter, hvor der er brug for en stor indsats over en årrække - en så stor indsats, at Den Grønne Jobpuljes midler vil være som en dråbe i havet i forhold til opgavernes omfang. Det forekommer derfor fornuftigt, at Den Grønne Jobpulje har valgt ikke at støtte sædvanlige driftseller anlægsopgaver.

Med en kommunekonkurrence var Den Grønne Jobpulje med til at sætte nogle tanker i gang - også hos kommunerne i forhold til nogle af de sædvanlige opgaver eller omstilling til at løse nogle af de sædvanlige opgaver på en ny måde. Nogle af projekterne fik støtte til, dels selv at komme i gang og arbejde med de nye vinkler på opgaverne, dels som demonstrationsprojekter for andre.

Man kan stille spørgsmål ved, om Den Grønne Jobpulje med tilskud til en lang række autoophuggere helt har fulgt prioriteringen om ikke at støtte projekter, der har til hensigt at opfylde myndighedskrav. Formelt set har de fulgt prioriteringen, men der har gennem hele jobpuljens virke været forberedt en ny lovgivning i Miljøstyrelsen med krav om indførelse af miljøstyring hos autoophuggere.

Tilskuddene har bidraget til, at mange autoophuggere nu er klar til at honorere de nye krav, og det har givet gode miljø- og beskæftigelseseffekter. De autoophuggere, der har gennemført miljøstyring, har fået virksomhedens miljøbelastninger under kontrol, hvilket i mange tilfælde var tiltrængt.

Tilsvarende har jobpuljen i et enkelt projekt givet støtte til vask af slagger fra affaldsforbrænding med henblik på, at man kunne opfylde kommende krav til genanvendelse af slagger. Her var de nye regler også på vej.

Det er et generelt brugt princip i den danske miljøregulering, at man både bruger "pisken" i form af lovgivningskrav og samtidig har en "gulerod" i form af tilskudsordninger til omstilling. Spørgsmålet er måske, om det netop var Den Grønne Jobpulje, som skulle støtte disse initiativer, eller de har udfyldt et hul, som måske burde været dækket andre steder.

Ved bedømmelserne af ansøgningerne har sekretariatet trukket på mange forskellige "eksperter" i forhold til vurdering af den miljømæssige indsats, herunder det nyskabende i projekterne. De har således haft gode kontakter til fagkontorerne i Miljøstyrelsen og til andre relevante ministerier.

De beskæftigelsesmæssige elementer i ansøgningerne er primært blevet bedømt udfra projekternes egne vurderinger og udfra forventningerne til de fremtidige økonomiske forhold. Det kan vække nogen undren, at jobpuljen ikke har trukket på generel "eksperthjælp" til bedømmelserne af beskæftigelsen og de økonomiske forhold, men valgt konkrete parter til bedømmelsen afhængig af projekterne. Sekretariatet oplyser, at de har indhentet vurderinger fra fx brancheorganisationer til bedømmelse af projekternes innovative værdi og overlevelse. Sekretariatet har lagt vægt på denne vurdering, som primært beror på en bedømmelse af afsætningsmuligheder og ansøgernes evne til at "drive" projektet.

Når sekretariatet ikke har haft så tætte kontakter til arbejdsmarkedssiden, så skyldes det også en vurdering af, at sekretariatet ikke har haft en politisk rolle. De har administreret den pulje, som var fastlagt ved lovgivningen, men de har ikke specielt arbejdet for, at grønne job skulle kobles anderledes sammen med fx indsatsen i Arbejdsmarkedsstyrelsen eller arbejdsmarkedsrådene, udover de puljebevillinger, der er givet til Vejle Amt.

Til gengæld må man sige, at Den Grønne Jobpulje har formået at sætte en lang række meget spændende og udviklende projekter i gang. Kun 7% af projekterne har indtil videre måtte opgives enten, fordi de aldrig kom i gang eller, fordi de alligevel ikke havde mulighed for at gennemføre projektet.

Jobpuljen har i høj grad støttet projekter på forkant med udviklingen og alternative løsningsmuligheder. Og med de mange projekter, som har fået støttet miljøarbejdet blandt mange små virksomheder, organisationer og græsrødder, har Den Grønne Jobpulje opfyldt et behov, hvor det ikke tidligere har været muligt at få hjælp til at realisere de gode ideer. Det samme gælder for en række opkvalificeringsprojekter, som er gennemført hos offentlige institutioner, hvor bl.a. køkkenpersonale er blevet uddannet til at bruge økologiske fødevarer - også uden at maden af den grund bliver væsentligt dyrere, og hvor en lang række skovarbejdere og vikarer er oplært til grøn skovdrift.

De projekter, der har fået støtte i Den Grønne Jobpulje adskiller sig således væsentligt fra fx projekter, som kan opnå støtte under andre miljøordninger i fx Energistyrelsen og Miljøstyrelsens program for renere produkter, da man her i høj grad støtter udvikling og udredningsarbejde frem for den konkrete indsats, som jobpuljen har støttet.

4.8 Anbefalinger

Den Grønne Jobpulje 1997-2000 har efter CASAs vurdering spillet en god og konstruktiv rolle til fremme af både beskæftigelsen og miljøindsatsen i det danske samfund. De lidt brede rammer, som denne pulje har haft, har betydet, at der både er sat gang i mange tværgående og helhedsorienterede initiativer, som alle medvirker til at fremme bæredygtig udvikling. Jobpuljen har vist sig at være en god erhvervsfremmeordning. Jobpuljen har også samtidig vist, at indsatsen for både at fremme miljø og sociale forhold med også at få de skæve eller tungere grupper i beskæftigelse kan lykkedes.

På den måde, som Den Grønne Jobpulje har fungeret, har samfundet fået et godt udbytte af de knap 300 millioner kroner, som jobpuljen har kostet i de første 4 år.

Det vil være et samfundsmæssigt tab, hvis de gode erfaringer fra jobpuljens virke ikke udnyttes og videreføres på en eller anden måde i fremtiden. CASA vil i den sammenhæng pege på nogle af de oplagte muligheder, som det vil være naturligt at arbejde videre med.

Udvikling af grøn iværksætterordning

Den Grønne Jobpulje har fungeret godt som en grøn erhvervsfremme- eller iværksætterordning. Det har givet beskæftigelse både til uddannede og ledige, fx kommer 17% af projektlederne og initiativtagerne til projekterne fra ledighed. Gennem støtte til små innovative virksomheder er der sket en grøn produktudvikling og erhvervsudvikling, hvilket gennem konkurrencedygtighed, eksport og vækst på sigt også kan skabe arbejde til de tungere grupper af ledige. Således er det en fremgangmåde, der skaber job gennem en udvikling af arbejdsmarkedet og ikke et særligt arbejdsmarked ved siden af det sædvanlige.

En lang række af de virksomheder, jobpuljen har støttet, er virksomheder, der har ønsket at afprøve en grøn markedsstrategi. CASA har set flere projekter, hvor miljøet forsøgsvis kommer med som en "sidevogn", men hurtigt indtager en central placering i virksomhedens strategi.

Tilsvarende har mange virksomheder ikke blot fået bedre styr på deres miljøindsats gennem deres arbejde med miljøstyring, men også bedre styr på kvalitet, ressourceforbrug samt medarbejderudvikling og -trivsel. Alt sammen til gavn for virksomhedernes udvikling og indtjening og dermed deres muligheder for at styrke deres position på markedet.

De nye innovative virksomheder peger på, at finansieringen er den væsentligste barriere for produktudvikling og grøn teknologiudvikling.

Ved en "iværksætterordning" af denne karakter vil det derfor være relevant at øge kendskabet og samarbejdet mellem fx miljø- og græsrodskredse og erhvervs og iværksætterkredse. Det vil være givtigt både at øge kontakten til finansieringssiden og til beskæftigelsessiden bl.a. gennem arbejdsmarkedsrådene. Men et af de hidtidige spørgsmål er, om modtagerne af henvendelserne fra Den Grønne Jobpulje til erhvervs- og iværksætterkredsene har været tilstrækkelig opmærksomme på at viderebringe informationerne i deres cirkler.

Der vil, som det har været praksis i jobpuljen, være behov for en kritisk vurdering af projekternes overlevelsesmuligheder, men også med mulighed for at give støtte til de lidt mere risikobetonede projekter. Det er en balance mellem det sikre valg og udvikling.

Indvandrere er gode iværksættere

Der ligger en samfundsudfordring i at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser viser, at iværksætterordninger kan være succesfulde til at integrere og få indvandrere i beskæftigelse.

CASA har ikke kvantitative data for den nuværende andel af indvandrere i jobpuljens projekter, men gennem de kvalitative undersøgelser har vi fået kendskab til 2-3 indvandrerprojekter, hvoraf et kan kategoriseres som innovativ virksomhed. Det kunne være spændende at undersøge denne dimension nærmere. Det umiddelbare indtryk er, at de indvandrere, som har været involveret i de få projekter, som CASA har fået kendskab til, har været meget begejstret og gået ind i opgaven med stort engagement. Det er CASA opfattelse, at den bedste integration sker ved at engagere indvandrere i sådanne konstruktive sammenhænge.

Støtte til et lokalområde

Gennem støtte til ressourcepersoner og -organisationer kan de mange små projekter skabt af de lokale beboere, handlende og organisationer medvirke til et generelt løft i et lokalområde. For eksempel har bevillinger til en række lokale miljøinitiativer på Nørrebro understøttet bydelens grønne strategi. En strategi der har omhandlet en bæredygtig udvikling i bred forstand og dermed haft sammenhæng til de sociale aspekter, fx ved integration af indvandrere gennem miljøprojekterne.

Den Grønne Jobpulje har opfyldt et behov, hvor der har været skabt rum til projekter, der opererer inden for et bredt bæredygtighedsbegreb. I de fleste andre sammenhænge er der primært fokus på enten miljø- eller de sociale aspekter.

Små indsatser med stor samfundsbetydning

På affaldsområder er støtten til både erhvervsaffaldskonsulenter og grønne gårdmænd eksempler på oplagte indsatser, som oftest ikke kommer i stand af sig selv. Ved at støtte erhvervsaffaldskonsulenter hos affaldsselskaberne er rigtig mange virksomheder blevet bedre til at sortere deres affald. Tilsvarende medvirker de grønne gårdmænd til en øget og bedre affaldssortering fra husstandene i boligområderne. Med den prispolitik, som eksisterer på affaldsområdet i dag, kan de grønne gårdmænd helt eller delvis tjene sig selv hjem ved besparelser på affaldsbehandlingen. I forhold til erhvervsaffaldskonsulenterne, er det virksomhederne, der opnår besparelserne ved affaldsbehandlingen, mens affaldsselskaberne bærer lønomkostningerne for deres konsulenter.

Samfundsmæssigt set opnår man ikke bare bedre affaldssortering og dermed en bedre udnyttelse af ressourcerne. Man opnår også store samfundsmæssige økonomiske besparelser ved at forøge levetiden for de nuværende affaldsdeponier og ved mindsket behov for nybygning af affaldsforbrændingsanlæg.

Den Grønne Jobpulje har vist nogle muligheder for med små midler at sætte gode initiativer i gang hos virksomhederne og borgerne, som i mange tilfælde ikke kun sætter fokus på deres affald, men gør dem mere bevidste om forbrug generelt. Samtidig rækker effekterne som angivet samfundsmæssigt langt videre. Det er sjældent at se en ordning, der rummer disse samfundsmæssige brede aspekter, men det er netop utroligt vigtigt at støtte initiativer som dette i indsatsen for en bæredygtig udvikling.

Forgrønnelse af arbejdsmarkedsindsatsen

Sammenlignet med den ordinære beskæftigelsesindsats med et budget for de regionale arbejdsmarkedsråd på 9 milliarder kroner alene i 1999, forekommer satsen på samlet 300 millioner kroner til Den Grønne Jobpulje beskeden. Med de gode resultater in mente som er kommet ud af satsningen med Den Grønne Jobpulje, vil det være oplagt, at der bliver gjort en indsats for, at de mange midler, der anvendes på arbejdsmarkedsområdet, i højere grad anvendes ud fra en bredere bæredygtighedsbetragning, således at der ikke alene sættes fokus på økonomi og sociale løsninger - men også indtænkes miljø i de fremtidige løsninger.

Dette vil være en målsætning som falder godt i tråd med, at virksomhederne på både kort og lang sigt kan få de medarbejdere, der er brug for samtidig med, at samfundet som helhed kan reducere miljøproblemerne. Grøn Aktivering i Vejle viser, at tanken ikke er fjern, og at det kan lade sig gøre at tænke bredere.

Det kan samtidig hjælpe Danmark med at leve op til de forpligtelser, som følger af vores tilslutning til den internationale aftale om Agenda 21 fra Rio i 1992, som indebærer, at udviklingen i Danmark skal baseres på bæredygtighed. Bæredygtighed vil bl.a. sige, at man på en og samme tid skal tage miljømæssige, sociale, kulturelle og økonomiske hensyn. Den Grønne Jobpuljes fokus på nye vedvarende grønne job ligger fint i forlængelse af disse hensyn, hvorfor det er vigtigt både at fastholde og udvide initiativer af denne karakter.