2. Metoden, Miljøstyrelsen

Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 1

2. Metoden

2.1	Definitioner
2.2	Vidensopsamling
2.3	Forureningsparametre

2.1 Definitioner

Indledningsvis er der til brug for erfaringsopsamlingen udarbejdet definitioner samt opstillet en overordnet klassificering af diffust forurenet jord.

Ved jordforurening fra punktkilder er det muligt at lokalisere kilden, idet forureningen er forårsaget af en eller flere hændelser, der er relateret til punktkilden. Der kan opstilles en forureningsmodel over forureningsforhold, spredning i miljøet samt konsekvenser for omgivelserne, som kan eftervises ved et passende undersøgelsesprogram. Ved direkte spild, udsivning på en lokalitet og ved deponering af affald i fyld- /lossepladser kan jordforurening afgrænses i forhold til kilden.

Ved diffus jordforurening er spredningsmønstret til omgivelserne karakteristisk for de forskellige kilder til diffus forurening. En klar definition af disse kan hjælpe både ved karakterisering af diffus forurening, ved fastlæggelse af strategier for undersøgelser og ved tolkning af undersøgelsesresultaterne.

Diffuse forureningskilder er typisk industriafkast eller trafik, som medfører luftbåren forurening. Diffus jordforurening kan være forårsaget af både diffuse kilder og punktkilder, som beskrevet i den følgende:

Diffus jordforurening er oprindeligt forårsaget af hændelser, der er relateret til en eller flere punktkilder, men der er sket er en spredning, opblanding eller fortynding, således at forholdet mellem kilden og jordforureningen er dermed blevet sløret.

Diffus jordforurening er i modsætning til jordforurening ved punktkilder ikke afgrænset til arealer i umiddelbar nærhed af punktkilden, og vil typisk omfatte bidrag fra flere kilder.

Kilder til diffus jordforurening er derfor svære at identificere, og den diffuse jordforurening er typisk af lettere grad end jordforurening ved punktkilder, såsom industrigrunde eller affaldsdepoter.

Områder, der igennem tiden har været forurenet af mange forskellige aktiviteter, f.eks. kulturlag i gamle bydele, eller større områder, der er blevet forurenet i forbindelse med jordflytning ved anlægsprojekter, byggemodning, landindvinding m.v., vurderes som diffust forurenet.

I nærværende projekt er der derfor defineret fem forureningsmodeller, som beskriver den måde, hvorpå en jordforurening kan være opstået.

De fem forureningsmodeller er baseret på et koncept udarbejdet af Amternes Videncenter for Jordforurening, som følger:

Nedfaldsmodel:	En belastning, der i sin oprindelse stammer fra luftbårne emissioner (støv, gasarter) fra en eller flere punktkilder, f.eks. skorstensafkast fra forbrændingsanlæg, krematorier, m.v. Den diffuse jordforurening aftager i styrke med afstanden fra den oprindelige punktkilde, og nedfaldsarealet kan være afhængig af vindforhold, topografiske og fysiske forhold ved punktkilden.

Liniemodel:	En belastning, der i sin oprindelse stammer fra et langstrakt element i landskabet, f.eks. veje, jernbaner m.v. Den diffuse jordforurening aftager i styrke vinkelret fra liniekilden.

Overflademodel:	En belastning, der i sin oprindelse stammer fra den jævne udspredning af et medie, f.eks. en tidligere ukontrolleret udspredning af slagger, brugt myremalm, spildevandsslam, m.v. Den diffuse jordforurening udgør en forholdsvis ensartet belastning i den øverste jordlag over hele det påvirkede areal.

Bidragsmodel:	En belastning, der i sin oprindelse stammer fra små tilfældige bidrag til jorden igennem århundreder, f.eks. de kulturlag, hvorpå byen vokser. Den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning af topjorden i hele området.

Fyldjordsmodel:	En belastning, der i sin oprindelse stammer fra en systematisk påfyldning af jord, affald eller materiale af ukendt oprindelse, f.eks. fyldområder uden tydelig afgrænsning ved især lavtliggende områder, havne- og kystarealer samt ved byggemodning, terrænregulering og anlægsarbejder. Den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning i dybden over hele området.

De fem forureningsmodeller er illustreret i figur 2.1. Bidragsmodellen og fyldjordsmodellen adskiller sig alene ved at fyldjordsmodellen er baseret på en systematisk påfylding af jord af ukendt oprindelse, hvor forurenede jordpartier kan have indgået, mens bidragsmodellen er baseret på små tilfældige bidrag igennem århundreder.

For alle fem forureningsmodeller er de tidsmæssige aspekter vedrørende spredning i miljøet særdeles væsentlige. Det er i denne rapport derfor valgt at vurdere den tidsmæssige og historiske udvikling, som kan være årsagen til diffust forurenet jord. Dette er gjort i et forsøg på at identificere potentielle kilder og karakterisere arten og sammensætningen af forureningen fra disse.

Se her!

Figur 2.1
De fem forureningsmodeller for diffus jordforurening
The five conceptual pollution models

2.2 Vidensopsamling

Til vidensopsamling er der ved kategorisering af diffus jordforurening anvendt følgende fem indgange:

Byudvikling, infrastruktur og konsekvenser for diffus jordforurening.

Karakterisering af diffus jordforurening fra industrielle kilder.

Emissionsundersøgelser.

Jordforureningsundersøgelser.

Erfaringsopsamling over statistisk databehandling.

Rapporten omhandler diffus jordforurening i byområder, men kildematerialet er for størstedelen baseret på Københavnske forhold. Det må dog forventes, at tendenser og konklusioner kan overføres til andre byområder

En grundig historisk redegørelse er en forudsætning for en kortlægning af diffus jordforurening. Dette gælder navnlig afklaring af forureningsart og spredning til omgivelserne, men også afklaring af, om der kan være punktkilder i området.

Især oplysninger om jordfyld og jordart, opfyldningers oprindelse samt arealanvendelse er vigtige. Sådanne informationer kan findes i diverse lokal/nationalhistorisk litteratur samt i litteratur vedr. lokalindustri, /4,5,6,7/. Opfyldte arealer og afgrænsninger af industriområder kan desuden ofte stadfæstes ud fra gamle flyfotos. Kilder og metoder til opsamling af historiske oplysninger er grundigt beskrevet i en rapport om historisk arealanvendelse i København, /8/.

2.3 Forureningsparametre

Formålet med denne rapport er blandt andet, at identificere hvilke forureningsparametre, der kan være aktuelle i forbindelse med diffust forurenet jord.

Diffus jordforurening er typisk opstået ved, at forureningen over et længere tidsrum er blevet opblandet eller fortyndet og spredt til omgivelserne. Koncentrationerne af nedbrydelige, vandopløselige og flygtige forureninger vil derfor aftage med tiden, mens de immobile og persistente stoffer vil ophobes i jordmiljøet og udgøre en diffus jordforurening.

Derfor forventes det, at relevante forureningsparametre for diffus jordforurening er de immobile og persistente stoffer.