|
Miljøvurdering af byggeri 6 Virkemidler
Den gennemførte miljøkortlægning har dannet baggrund for udformning af miljømål. Der skal nu foreslås konkrete projekteringsmæssige tiltag, virkemidler, der sigter mod opfyldelse af miljømålene. Det skal understreges, at der her er tale om eksempler på virkemidler og ikke en facitliste. Der er andre virkemidler, som ikke berøres i dette projekt, men som formentlig også kunne have ført til opfyldelse af de opstillede miljømål. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at et virkemiddel, som har en positiv effekt på én miljøpåvirkning, kan risikere at have en negativ effekt på andre miljøpåvirkninger. F.eks. kan ventilation medvirke til at give et godt indeklima, mens det samtidig giver et betydeligt energiforbrug. Der skal derfor ved valg af virkemidler foretages en miljømæssig helhedsvurdering for at sikre, at virkemidlet også totalt set har den ønskede effekt. Der er i de efterfølgende afsnit givet forslag til virkemidler til opfyldelse af miljømålene. Virkemidlerne er i dette projekt valgt ud fra følgende forhold:
Valg af virkemidler foregår normalt gennem hele projekteringen. I de tidlige projekteringsfaser skal der foretages overordnede valg mellem forskellige principløsninger, mens der i de senere i projekteringsfaser skal vælges mellem forskellige detailløsninger. I hovedprojekt- og udbudsfasen er det således processer, materialer m.m., der skal fastlægges. 6.1 ForudsætningerVed at bruge sin sunde fornuft og de gængse normer for projektering og udførelse af en byggesag, har man mulighed for at drage nytte af "skjulte" miljøgevinster. Langtidsvirkende miljøkvalitet kan indbygges ved at bygge "godt" i bred forstand, f.eks. gennem vedligeholdelsesvenlighed, hærværksforebyggelse og etablering af fleksible bygninger, der kan tilpasses fremtidens funktions- og miljøkrav. Noget så ordinært som at foreskrive og sikre, at arbejderne bliver udført efter producentens forskrifter, kan give en miljøgevinst. Eksempelvis vil korrekt udlagt isolering naturligvis have en bedre isoleringsevne på basis af samme materialeforbrug, end isolering ukorrekt udlagt. Gennem valg af kvalitetsmaterialer nedsætter man materialeråstofforbruget på grund af bygningsdelens længere holdbarhed, f.eks. ved at anvende kerneved fremfor splintved til vinduer. Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) har foretaget en betydelig erfaringsindsamling vedrørende de hyppigst forekommende byggefejl i byfornyelsen. Materialet kan bruges til at få overblik over mulige miljøgevinster. ByggeErfa-blade kan danne grundlag for research af samme karakter. 6.2 MetodikSom udgangspunkt for valg af virkemidler, udarbejdes en "Brainstorm"-liste over mulige virkemidler. Listen opstilles og sorteres overordnet efter hvilken miljøpåvirkning, de reducerer. Virkemidlerne knytter sig oftest til én miljøpåvirkning, men det forekommer af og til, at et virkemiddel har indflydelse på flere af miljøpåvirkningerne. Det kan betyde, at anvendelse af et virkemiddel nedbringer én miljøpåvirkning, men forværrer en anden. Forslagene er her alligevel opstillet efter hvilken miljøpåvirkning, de primært er tilknyttet. Der skal ved valget af virkemidler tages hensyn til, at opfyldelse af et miljømål med anvendelse af et virkemiddel ikke skal forværre en anden miljøpåvirkning. Ud fra listen skal der udvælges de virkemidler, der i det aktuelle projekt skal tages i anvendelse. Det kan f.eks. være, at der ud af 50 mulige virkemidler ender med at blive taget 3 i anvendelse. Det grundlag de virkemidler, der skal tages i anvendelse, skal vælges ud fra, er, ud over de rent tekniske hensyn, såvel miljøhensyn som økonomi. I praksis skal der vælges det eller de virkemidler, som medfører, at miljømålet opfyldes til lavest mulige pris. Som værktøj til at foretage dette valg kan anvendes skemaer til håndtering af virkemiddelvalg. Skemaet er vedlagt i bilag D. Der er udviklet en metode til vurdering af totaløkonomi. Den er beskrevet i afsnit 6.2.1. I afsnit 7.2 er der givet en metode til vurdering af målopfyldelsen. 6.2.1 Totaløkonomiske vurderingerFor at anskueliggøre et givet virkemiddels økonomiske konsekvens, er der for hvert virkemiddel angivet en totaløkonomisk vurdering i forhold til den traditionelle løsning, som virkemidlet erstatter. Den totaløkonomiske vurdering er foretaget for faserne:
for på denne måde at kunne skelne, hvor de økonomiske afvigelser fra de traditionelle løsninger forekommer. Desuden er der givet en samlet vurdering i kolonne "I alt". For at vurdere totaløkonomien i "I alt"-kolonnen skal man være opmærksom på, at etablering, drift og bortskaffelse ikke vægtes ens. Typisk vil driftsøkonomien være langt den væsentligste og skal derfor vægtes højest. Jo længere levetid der forventes, jo tungere vejer driften. En pragmatisk indgangsvinkel for at nå frem til en "I alt"-vurdering kunne være, at driftsfasen skulle vægtes med ca. 2/3 og etablering med ca. 1/3. Bortskaffelsen vil i langt de fleste tilfælde være forsvindende lille. Denne vægtning beror på en grov gennemsnitsvurdering af fordelingen på udgifterne fra erfaringer i byggeri. Det er i den totaløkonomiske vurdering forudsat, at de nuværende priser er uændrede og er gældende i hele bygværkets levetid, bortset fra en typisk inflations- og renteudvikling. Etableringsudgifter omfatter både projekterings- og entreprenørudgifter. Totaløkonomiske vurderinger giver mulighed for at sammenligne etableringsomkostningerne med driftsomkostningerne. Ved en totaløkonomisk vurdering kan det således vise sig hvilken udformning, der total set er billigst, når alle omkostningerne i den betragtede periode medregnes. Der er tale om relative vurderinger. Det er først, når alle forudsætningerne er kendte, at der, hvis det ønskes, kan foretages en absolut beregning. Denne vil dog stadig være behæftet med usikkerheder omkring forsyningspriser, levetider m.m. Der er ved vurderingen sammenlignet over en periode på 30 år fra byggeriets opførelse, dvs. eventuelle udskiftninger af komponenter m.v. er medregnet under driften. Når der skønnes en levetid for et virkemiddel, er det vigtigt ikke kun at anvende den ideelt set mulige levetid, men derimod at relatere levetiden til det konkrete projekt, dvs. at eventuel forventet ombygning m.m. skal tages i betragtning. Ved bestemmelse af levetid skal følgende forhold vurderes:
Ved den totaløkonomiske vurdering anvendes følgende graduering:
6.3 Konflikter og sammenhænge mellem virkemidlerneVed udpegning af de virkemidler, der skal tages i anvendelse, vil der ofte, som tidligere nævnt, være konflikter. F.eks. vil der tit være en konflikt mellem et ønske om ventilation og samtidig et lavt energiforbrug. I det hele taget er der ofte konflikter mellem komfort og forbrug. Det betyder, at hvis man isoleret optimerer nedbringelsen af en miljøpåvirkning, kan det ofte medføre en forøgelse af en anden miljøpåvirkning. Mest udtalt er indeklimaet i konflikt med de øvrige miljøpåvirkninger, især energiforbrug og materialeforbrug. Miljøpåvirkningen på grund af forbruget af såvel energiressourcer og materialeressourcer kan vurderes ud fra størrelsen af det faktiske forbrug. Jo større forbrug, jo større effekt. Anderledes er det med indeklimaet: Hvad er et godt indeklima? Svaret er subjektivt. For at vurdere et indeklima er det imidlertid nødvendigt at opstille en skala for godt og dårligt arbejdsmiljø. Samtidig er det nødvendigt at kende sammenhængen til de virkemidler, der bl.a. skaber indeklimaet (f.eks. ventilation). Ellers er det ikke muligt at vurdere virkemidlets effekt. Da indeklima er en sammensat størrelse (se afsnit 5.7), kan der ikke opstilles en enkelt skala for godt og dårligt indeklima. Der kan eventuelt opnås (lokal) enighed om, hvad der er optimalt, og hvad der er dårligst i underinddelingerne af indeklimaet, f.eks. temperatur, lyd eller lys. Da det normalt vil være uoverskueligt at vurdere alle underinddelingerne for indeklimaet, udvælges den eller de, der er mest relevante i det givne projekt. I dette skolebyggeri er det vurderet, at luftkvaliteten er meget væsentlig. Mange mennesker skal opholde sig i rummene, og der skal være styr på forhold som lugt, luftfugtighed og CO2-indholdet. Det betyder som en konsekvens, at ventilationsforholdene er væsentlige, idet det i stor udstrækning er dem, der regulerer luftkvaliteten. Ventilationsbehovet, altså tilførsel af udeluft og/eller fjernelse af indeluft, er bl.a. afhængigt af antallet af personer, deres aktivitet, tobaksrygning, andre forurenende processer, afgasning, fugttilførsel og rumvolumen. Desuden kan temperatur og fugtighed være reguleret via ventilationen. 6.4 HelhedssynFor at kunne vælge det optimale sæt virkemidler, de virkemidler, der samlet set gør mest for miljøet, er det nødvendigt med et helhedssyn. Dette kræver et overblik over miljøforholdene for det samlede byggeri, der er under projektering. Et sådant overblik kan være endog meget svært at tilvejebringe. Det kræver, at man kender de miljømæssige konsekvenser af de mulige virkemidler og deres indflydelse på hinanden (jævnfør energiforbrug og indeklimadiskussionen). 6.5 AfgrænsningDet er ikke realistisk at indsamle samtlige oplysninger for at opnå et reelt helhedssyn. Dels er mange af miljøkonsekvenserne ved de forskellige virkemidler ikke beskrevet tilstrækkeligt, dels vil det for de fleste bygherrer blive en for bekostelig affære. Endvidere er der normalt ikke afsat tilstrækkelig tid til disse overvejelser i forbindelse med byggeri. Derfor er det, for at komme gennem opgaven og nå frem til et brugbart resultat, nødvendigt at skyde genvej. Desuden er det nødvendigt at afgrænse problemstillingen. Det gøres ved at arbejde sig systematisk gennem beslutningerne og hele tiden gå videre med det væsentligste. De mindre væsentlige skæres fra. Kortlægningen tjener til at identificere de væsentligste miljøpåvirkninger. Herved afgrænses opgaven til at nedbringe disse. Opstilling af miljømål indsnævrer yderligere opgaven, idet der nu kan arbejdes mod konkrete mål. Ud fra det store antal virkemidler, der kan tages i anvendelse for at nedbringe en bestemt miljøpåvirkning, kan man udelukke dem, der ikke bidrager til opfyldelse af miljømålene. Herved bliver listen af virkemidler endvidere reduceret væsentligt. Ved opfyldelse af hvert mål, bør miljøbelastningen for den enkelte miljøpåvirkning blive mindre. Der skal selvfølgelig holdes et vågent øje med, at miljøbelastningen ikke blot flyttes til en anden miljøpåvirkning, således at byggeriets samlede miljøbelastning ikke forbedres (helhedssyn). De virkemidler, der konkret skal tages i anvendelse, skal udpeges, og der skal gennemføres en evaluering af, om miljøbelastningen reelt nedbringes. Fordelen ved metoden er, at man i hvert led forenkler valgmulighederne, hvilket giver mulighed for ved en overkommelig indsats at opnå et resultat. Desuden kan man opnå et resultat uden af sætte sig detaljeret ind i alle forhold. Ulempen ved metoden er, at det er meget nemt at miste overblikket, da man i hvert led forenkler problemstillingen. Der udelukkes muligvis nogle lette/ billige løsninger til gavn for miljøet, fordi de ikke var topprioriteret (f.eks. ved at undlade lavtskylstoiletter, hvis vandforbruget ikke er prioriteret). Man skal altså under alle omstændigheder huske at skele til virkemidler, der gavner miljøet, selv om de ikke lige løser miljøproblemer i indsatsområderne, men er gratis/billige/nemme at medtage. 6.6 EnergiforbrugDet er i miljøkortlægningen vurderet, at energiforbruget potentielt kan være en væsentlig miljøpåvirkning på grund af risiko for mangel på knappe energiressourcer og den afledte drivhuseffekt. De væsentligste energiressourcer og deres forsyningshorisonter er oplistet her (Gunnersen et al., 2001):
Til knappe energiressourcer regnes olie og naturgas, da forsyningshorisonten er mindre end 100 år. Der er utallige virkemidler til nedbringelse af energiforbruget og mange muligheder for anvendelse af energiressourcer, der ikke er knappe og bidrager mindre til drivhuseffekten. I eksemplet er blot medtaget tilstrækkeligt mange til, at metodikken kan vises. Energiforbruget kan deles op i varme- og elforbrug. Førstnævnte går alene til opvarmningsformål, hvor der er varmetab via klimaskærmen og til opvarmning af ventileret luft. Virkemidlerne kan derfor rette sig mod nedbringelse af varmetabet over klimaskærmen eller tiltag, der begrænser energiforbruget til opvarmning af frisk luft. Endelig kan man vælge mere drastiske virkemidler som at nedsætte indetemperaturen. Elforbruget fordeler sig på flere anvendelser: Belysning, ventilation, computere, elektriske apparater via stikkontakter, skolekøkken, sløjd, elevatorer m.m. Med hensyn til belysningen vil der i nybyggeri normalt altid anvendes lavenergipærer. Derfor vil det ikke længere være et fremsynet virkemiddel, men mere det normale. Desuden er der i eksempelbyggeriet lagt vægt på et godt dagslysindfald, bl.a. ovenlys, der er med til at nedbringe elforbruget. Ventilationen tegner sig gennemsnitligt for omkring 20% af det samlede elforbrug på skoler, men med stor variation (Gunnersen, 2001). Fordelingen vil naturligvis ikke være den samme i et nyt skolebyggeri. Der vil kunne være store forskelle. Dog er det sikkert, at ventilationen under alle omstændigheder kan være en meget væsentlig elforbruger. Der anvendes el til mekanisk ventilation. En optimering af driftstiden vil nedsætte elforbruget. Behovsstyring kan være, f.eks. fugtstyret (mest relevant i vådrum), CO2-styret, som kan være aktuelt i institutioner, hvis der ikke er god luftmæssig forbindelse til resten af bygningen, eller hvor belastningen er høj (klasserum) samt temperaturstyret. Anvendelse af naturlig ventilation alene er muligvis ikke tilstrækkeligt. En kombination, hybrid ventilation, hvor den mekaniske ventilation tager over, når den naturlige ikke er tilstrækkelig, er en mulighed. Anvendelse af lavenergiapparatur vil umiddelbart betyde en nedsættelse af energiforbruget til ventilationen. En ny skole vil sandsynligvis være godt udrustet med hensyn til Edb-udstyr, hvilket også kan betyde et betydeligt energiforbrug. Der er ikke tvivl om, at der skal anskaffes computere, for at skolen kan leve op til de pædagogiske og undervisningsmæssige krav, der stilles til en nutidig skole. Samtidig er der i dag også god mulighed for nemt at vælge udstyr med meget lavt energiforbrug, såvel under aktiv som passiv brug. Elforbruget til pc'ere tegner sig for en typisk skole for omkring 8% af det samlede elforbrug (Gunnersen, 2001). Ikke knappe energiressourcer kan være solenergi til vand eller el, vindkraft, jordvarme m.m. Et begrænset antal forslag til virkemidler for de to miljømål til energiforbruget er oplistet som eksempel i skemaerne herunder:
6.7 IndeklimaDet er i miljøkortlægningen vurderet, at indeklimaet potentielt kan være årsag til alvorlige miljøeffekter. Der er utallige virkemidler til forbedring af indeklimaet. I eksemplet er blot medtaget tilstrækkeligt mange, til at metodikken kan vises. Indeklimaet er som tidligere nævnt en mere kompliceret størrelse end de andre miljøpåvirkninger, idet den består af mange helt forskellige delpåvirkninger. Derfor vil det oftest kun være en del af indeklimapåvirkningen, der prioriteres, som her, hvor der er fokus på luftkvalitet og lysforhold. Et begrænset antal forslag til virkemidler til forbedring af luftkvaliteten er oplistet som eksempel i skemaet herunder:
6.8 MaterialeforbrugDet problematiske ved materialeforbruget er forbrug af knappe ressourcer. Knappe ressourcer er oplistet under miljømålene. De kan kort opsummeres her sammen med deres forsyningshorisont (Gunnersen et al., 2001):
Materialernes anvendelse er beskrevet i afsnittet om miljømål. På baggrund af viden om materialevalget i eksempelbyggeriet er visse materialer mere relevante her end andre. Såvel tin som bly indgår i PVC, der produceres ud fra råolie. Derfor er der en ekstra grund til at undgå dette materiale. I forbindelse med valg af materialer er levetiden en væsentlig parameter. Knappe ressourcer kan af og til være at foretrække, hvis deres holdbarhed i byggeriet er væsentlig større end andre materialers, der også har (andre) miljømæssige konsekvenser. Dette skal dog altid ses i relation til, hvor længe byggeriet forventer at skulle stå. Forventes det at skulle rives ned, før den forventede holdbarhed af materialet, har den yderligere holdbarhed mindre betydning. Bygningers levetid sættes i beregningerne til 60 år, men erfaringer viser, at en del byggeri står endog meget længere. Bygherrerne (kommuner) skuer dog sjældent så langt ud i fremtiden, at de sætter en nedrivningsdato på et byggeri allerede ved opførelsen. Erfaringer fra udviklingen på skoleområdet de seneste 100 år viser også, at forudsigelser over udviklingen på f.eks. bare 50 år i praksis er umulig. Et begrænset antal forslag til virkemidler for de to miljømål til materialeforbruget er oplistet som eksempel i skemaerne herunder:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
