| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af byggeri

7 Målopfyldelse

I det følgende vil de overvejelser, der gøres i forbindelse med vurderingen af målopfyldelsen blive diskuteret, og der gives metoder til vurdering og verificering af målopfyldelsen.

Er der anvendt virkemidler, der har indflydelse på flere miljømål, søges der gennemført en mere helhedsbaseret vurdering, hvor målopfyldelsen vurderes samlet, idet der tages højde for, at målopfyldelsen for et miljømål ikke betyder forringelse af opfyldelsen for et andet.

I hvert tilfælde vurderes, om der er mulighed/risiko for, at virkemidlerne, der er anvendt, vil kunne give anledning til miljøpåvirkninger og dermed effekter andre steder end i den miljøpåvirkning, der behandles.

I afsnit 7.6 gives en præsentation af den samlede målopfyldelse for eksempelbyggeriet.

7.1 Overvejelser

En vurdering af målopfyldelsen vil foregå løbende gennem hele byggeprocessen, og efterhånden som der vælges virkemidler. Forskellige virkemidler kan give hvert sit bidrag til målopfyldelsen – det er ikke nødvendigvis et enkelt virkemiddel, der alene kan bidrage til den totale målopfyldelse. Oftest vil flere forskellige virkemidler sammen bidrage til målopfyldelsen for en miljøpåvirkning.

7.1.1 Virkemidlernes tilpasning til målet

I figur 7.1 er forskellige scenarier for målopfyldelsen illustreret. En, hvor målet er mere end opfyldt, en, hvor det netop er opfyldt og en, hvor det ikke er opfyldt. Der skal altid sigtes mod netop at opfylde miljømålet.

Der kan opstå en situation, hvor det valgte virkemiddel betyder, at miljømålet er mere end opfyldt. F.eks. hvis luften i et afkast renses ned til et lavere niveau end der ønskes i miljømålet. Er det så godt eller skidt?

Der har i forbindelse med fastsættelse af miljømålet være taget hensyn til udledningens farlighed og recipientens evne til at modstå påvirkningen. Målet er sat i forhold til øvrige hensyn. Rensningen kræver energi; der opstår et affaldsprodukt, og desuden er der udgifter forbundet med rensningen. Kunne man have fået mere miljø for pengene ved at anvende dem til opfyldelse af et andet miljømål? Kunne byggeriet være blevet billigere? Eller var ekstraudgiften her så lille, at det totalt var en gevinst? Det er i de fleste tilfælde ikke en fordel at "skyde over målet"!

Hvis de virkemidler, der er taget i anvendelse, ikke er tilstrækkelige til at opnå målopfyldelse, skal der tages yderligere virkemidler i anvendelse. Der findes et ekstra virkemiddel, som kan tilføjes, så målet bliver opfyldt.

Det er dog ikke altid sikkert, at målet kan opfyldes. Der kan i projektet være bindinger, som gør, at opfyldelse af et miljømål bevirker, at et andet ikke kan opfyldes. Desuden vil der i praksis skulle tages økonomiske hensyn, der ofte kan betyde, at målene ikke nås til fulde.

Det skal pointeres, at mål er mål. Det vil sige, at det er det, man stræber efter, men ikke altid rammer.

Der er også situationer, hvor anvendelse af virkemidlerne har flere konsekvenser. Ét virkemiddel kan bidrage til opfyldelsen af flere forskellige miljømål. F.eks. vil en nedsættelse af arealet både betyde et mindre materialeforbrug og en nedsættelse af energiforbruget ved driften.

Ligeledes kan ét virkemiddel indeholde såvel positive som negative konsekvenser. F.eks. vil en nedsættelse af arealet betyde et mindre materialeforbrug og en nedsættelse af energiforbruget ved driften, men det kan også meget vel betyde et dårligere indeklima.

Figur 7.1
Målopfyldelse

7.1.2 Referencer for målopfyldelsen

Målopfyldelsen er en vurdering af, om det stillede mål er opfyldt eller ej. Denne vurdering kan være enkel at gennemføre eller mere besværlig. Det har i den forbindelse stor betydning, hvordan målet er defineret. Jo mere entydigt og målbart, jo nemmere er vurderingen af målopfyldelsen. Derfor kan det betale sig, at arbejde med målene for at få dem stillet, så en vurdering er lettere – selvfølgelig under forudsætning af, at målene retter sig mod det væsentlige.

Nogle mål af typen "Der skal udarbejdes planer for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald" er enten opfyldt eller ej - de kan ikke være delvist opfyldt. Men andre af typen "Vandforbruget må maksimalt være 0,2 m³/m²" kan være søgt opfyldt, uden at målet er nået. Der kan derfor være tale om en delvis opfyldelse, som også skal kunne afrapporteres.

Det er nødvendigt at kende referenceværdier for energiforbrug, materialeforbrug, støj m.m. for at kunne opstille miljømål i forhold til disse, og for at kunne vurdere målopfyldelsen. Disse værdier findes ikke altid, og man må overveje, hvilke tilnærmede værdier man kan bruge, eller hvilke antagelser, man kan gøre i stedet.

Begrebet økologisk råderum beskriver, hvor meget man kunne tillade sig at anvende uden at gøre miljøet fortræd. Anvendelse af økologisk råderum som en referenceværdi vil derfor være optimal.

Der er i miljøstyrelsens regi lavet en udredningsrapport (Miljøstyrelsen, 1998a), hvor bl.a. kobber indgår. En af konklusionerne er, at det økologiske råderum for ikke-fornybare ressourcer ikke er et veldefineret videnskabeligt begreb. Det vil bl.a. sige, at det ikke er muligt at foretage eksakte beregninger af råderummets størrelse, men at det kan anvendes som værktøj til at opstille pejlemærker for en bæredygtig udvikling.

Der er i rapporten angivet flere størrelser for det økologiske råderum for kobber, alt efter hvor stærk en bæredygtighed, der ønskes (fra at forbruget skal modsvare den geologiske gendannelse til, at kobberressourcen netop skal holde 100 år endnu). Dette giver værdier for forbrug på fra 0,007 til 0,7 kg/år/ person.

Hvis disse tal skal bruges til sammenligning, skal de omsættes til en mængde kobber, der må bruges i skolebyggeriet pr m². Det vil naturligvis give en stor (endnu større) usikkerhed. Hvor stor en del af en persons økologiske råderum bruges på skolen? Der skal fratrækkes andre forbrug af kobber i de samme personers liv (bolig, transportmiddel, ejendele). Skal offentlige bygninger m.m. deles ud på os alle sammen? Dette bliver et kompliceret og meget tænkt regnestykke, behæftet med meget store usikkerheder.

Værdierne for det økologiske råderum egner sig bedst til at vurdere landes forbrug. Der er ikke mulighed for at skelne, hvor stor en del af forbruget, der f.eks. går til byggeri. Og slet ikke, når man kommer ned på enkeltbyggeri-niveau. Økologisk råderum er derfor ikke egnet som referenceværdi i denne sammenhæng.

Der er dog flere muligheder for at finde egnede referenceværdier. Man kan i forbindelse med målstillelsen forholde sig til noget kendt. Det kan være oplysninger fra branchen, andre byggerier eller miljøkriterier fra forskellige ordninger eller lovgivning.

Med hensyn til forbrugsdata for forskellige bygningskategorier, er der hjælp at hente i Energiledelsesordningens nøgletalsrapport (Energiledelsesordningen, 1999), der har opgjort værdier for forbrug af el, varme og vand for forskellige bygningskategorier.

På materialesiden er der færre opgørelser at forholde sig til. Der er for en række år siden lavet en rapport om materialeforbruget i byggebranchen Byggeriets materialeforbrug, (Miljøstyrelsen, 1993) der i visse tilfælde kan anvendes.

Med hensyn til emissioner til luft og vand kan det også være vanskeligt. Der er dog for en række konkrete stoffer lovgivningskrav, når det gælder industri.

For affald kan der være lokale regulativer eller krav til genanvendelsesprocenter, som man kan tage udgangspunkt i ved vurdering af målopfyldelsen.

For indeklimaforhold findes i Indeklimahåndbogen (Valbjørn, 2000) en række retningslinier og anbefalede værdier, som ligeledes kan bruges som referencer. Desuden findes der indeklimamærkning for forskellige byggevarer.

For en del forhold kan der stilles krav i forhold til bygningsreglementets mindstekrav, som kan anvendes som et fikspunkt, man kan måle sig op imod.

Der kan også tages udgangspunkt i et konkret og velkendt byggeri, hvor målet kan være, f.eks. at blive lige så god eller 20% bedre på udvalgte områder. Eller f.eks. at affaldsmængder skal reduceres med 10%, eller at forbruget af knappe materialeressourcer skal reduceres med 15% i forhold til referencebyggeriet. Det kræver dog, at mange forhold er detaljeret opgjort for referencebyggeriet.

Allerbedst ville det være, hvis der indenfor hver bygningskategori nationalt eller eventuelt internationalt blev udvalgt et velbeskrevet referencebyggeri.

7.2 Metodik for vurdering af målopfyldelsen

Vurderingen af målopfyldelsen for forskellige miljøpåvirkninger kan være meget forskellig. I det følgende vil der blive vist metoder til vurdering og verificering af målopfyldelsen.

I vurdering af målopfyldelsen arbejdes videre på de skemaer, der er påbegyndt ved opstilling af alternative virkemidler, og hvor der også er gennemført totaløkonomiske vurderinger, se bilag D.

Med hensyn til målopfyldelsen er der på forskellige tidspunkter i byggeprocessen behov for at kende målopfyldelsen med større eller mindre nøjagtighed, dels ved sortering i mulige virkemidler, dels ved verificering af om valget af virkemidler fører til miljømålet for det afsluttede projekt.

Det ideelle ville være, at der blev gennemført beregninger, som nøjagtigt viste, hvor stort bidraget til målopfyldelsen var for hvert enkelt virkemiddel. Dette tal kunne være baggrund for valget af det eller de virkemidler, der skal tages i anvendelse. Det er imidlertid ikke realistisk, med mindre bygherren har masser af penge og tid til at afvente de nøjagtige afgørelser. Til en grovsortering af virkemidlerne er en mere lavpraktisk løsning også fuld tilstrækkelig. Helt tilsvarende de totaløkonomiske vurderinger, som er omtalt tidligere.

Metoden til vurdering af målopfyldelsen bygger på et groft, umiddelbart skøn på baggrund af erfaringer, men uden brug af beregningsværktøjer. Til verificeringen anvendes til gengæld beregningsværktøjer.

Andre metoder kan være lige så kvalificerede. Denne er et forslag til at komme gennem opgaveløsningen.

7.2.1 Vurdering af målopfyldelsen

I forbindelse med udvælgelse af de virkemidler, der skal tages i anvendelse, gives et skøn af, i hvor høj grad anvendelsen af det enkelte virkemiddel vil medvirke til målopfyldelsen. Vurderingen vil som regel være behæftet med stor usikkerhed.

Målopfyldelsen kan eksempelvis vurderes ud fra ved angivelse af skønnede procenter eller ved følgende intervaller:

Uanset, hvordan den forventede målopfyldelsesprocent angives, ændres ikke på usikkerhedens størrelse. Man skal altså ikke foranlediges til at tro, at et konkret procenttal har større sikkerhed end f.eks. en intervalangivelse.

Vurderingen skal gives i forhold til den traditionelle løsning. F.eks. skal anvendelse af lavenergienheder vurderes i forhold til anvendelse af normale enheder, og naturlig ventilation vurderes i forhold til mekanisk ventilation. Hvis ikke det normale/traditionelle er oplagt, skal der gives en bemærkning om, hvad der vurderes op imod.

Vurderingen beror på det umiddelbare skøn, eventuelt trækkes på eksperters erfaringer, hvis der savnes forudsætninger for en vurdering, men der ligger hverken målinger eller beregninger til grund for vurderingen. Der er altså en væsentlig usikkerhed i vurderingen.

De mulige virkemidler skal oplistes. Det er en god ide, allerede ved oplistning af mulige virkemidler, at anvende skemaet i bilag D, hvor der er plads til at angive såvel de totaløkonomiske vurderinger som at give et skøn over målopfyldelsen.

Metoden er meget anvendelig til at få nedbragt antallet af mulige virkemidler, således at der eventuelt bliver mulighed for en mere nuanceret vurdering af nogle få virkemidler.

For overskuelighedens skyld bør virkemidlerne beskrives kort. Ud for hvert virkemiddel gives en vurdering, enten ved at anvende et interval, eller ved at skønne en procentangivelse. Der gives eventuelt en kort forklaring på vurderingen under bemærkninger.

Miljømålet kan som eksempel her være, at energiforbruget fra knappe energiressourcer skal ligge under 70 kWh/m². Som eksempel er her vist et udfyldt skema med forskellige virkemidler til nedbringelse af energiforbruget. Den totaløkonomiske vurdering er ikke vist i eksemplet.

Den "normale" situation vil her være, f.eks. uden varmegenvinding eller andre virkemidler, men selvfølgelig med overholdelse af Bygningsregelmentets krav. Anvendelse af varmegenvinding som virkemiddel skønnes i eksemplet at give en målopfyldelse på ca. 90%.

Vurderingen af målopfyldelsen sammen med vurderingen af totaløkonomien skal føre frem til valget af de virkemidler, der skal tages i anvendelse.

Umiddelbart søges efter de virkemidler, som bidrager mest til målopfyldelsen, og som samtidig giver mindst belastning af økonomien. Nogle virkemidler vil blive forkastet på grund af økonomiske forhold. Visse virkemidler vil måske blive taget i anvendelse, selv om de ikke bidrager meget til målopfyldelsen, men fordi de er gratis eller meget billige at medtage.

Spørgsmålet er, hvornår der er medtaget nok virkemidler, til at miljømålet kan opfyldes. Dette vil igen bero på erfaring og skøn.

De procentangivelser, der eventuelt er opgivet som et skøn for målopfyldelsen, kan ikke umiddelbart lægges sammen, da de influerer på hinanden. Nogle udelukker eventuelt hinanden, og andre begrænser hinanden. F.eks. vil naturlig ventilation og varmegenvinding udelukke hinanden. Varmegenvinding og lavenergiruder vil begrænse hinanden. Det energiforbrug, der er tilbage at spare på, hvis der allerede er varmegenvinding, er mindre, end besparelsen ville være, hvis lavenergiruderne blev anvendt alene.

Sammenlægning er regneteknisk forkert, men kan i visse tilfælde alligevel anvendes til et fingerpeg om hvor mange virkemidler, der skal medtages. Hvis man prøver at lægge procentangivelserne for de enkelte virkemidler sammen, skal summen ligge noget over 100%, for at en samlet målopfyldelse bliver på 100%, af ovennævnte grunde. Metoden er altså at vælge virkemidler, til man er noget over 100%. Der kan ikke opstilles regel for, hvor meget over 100% man skal ramme, da der er meget stor forskel på, hvordan virkemidlerne påvirker hinanden.

Den reelle samlede målopfyldelse ved anvendelse af de udvalgte virkemidler for det pågældende miljømål, findes ved nedenstående metode.

Er målopfyldelsen ikke tilstrækkelig, må man tilbage og medtage flere virkemidler.

7.2.2 Verificering af målopfyldelsen

Når der er udvalgt de virkemidler, der ønskes anvendt, skal målopfyldelsen verificeres. Der skal laves en vurdering af, hvor godt det eller de virkemidler, der er planlagt, bidrager til målopfyldelsen.

Der kan gennemføres en verificering af den kombination af virkemidler, der i første omgang er valgt. Alternativt kan virkemidlerne prioriteres, og de kan indregnes et ad gangen, til målopfyldelsen er tilstrækkelig.

Metoden kan også anvendes til et mere nuanceret grundlag for valg af virkemidler.

For at kunne give en kvantitativ vurdering af målopfyldelsen, er det nødvendigt at definere en skala indenfor hvilken, der kan tales om en hel eller delvis målopfyldelse.

Er der f.eks. opstillet et mål for et maksimalt energiforbrug på eksempelvis
70 kWh/m², og det faktiske energiforbrug i det færdige byggeri er 85 kWh/m², hvor stor er så målopfyldelsen?

Oftest er der ingen oplagte grænser for en sådan skala. F.eks. er der ingen oplagt maksimal grænse for energiforbrug pr. m². Skalaen fastsættes ud fra princippet om, at det skal være en generel metode, der virker for størstedelen af de miljømål, som kan forekomme. Desuden skal sammenhængen mellem, hvor langt de faktiske forhold er fra miljømålet, være enkel.

En sådan skala vil altid være subjektiv, da valget kan gøres ud fra mange forskellige betragtninger. Det er blot vigtigt, at den metode skalaen er valgt ud fra, er forklaret.

Ud fra disse forudsætninger er her valgt, at skalaen slutter ved den dobbelte værdi af miljømålet. Desuden er der valgt en lineær sammenhæng mellem målopfyldelsen, og hvor langt de faktiske forhold ligger fra miljømålet. Denne pragmatiske løsning, hvor skalaen fastsættes efter den dobbelte målværdi og er lineær, anvendes, hvis ikke andet er oplagt.

Denne metode kan altid anvendes – om det netop er den dobbelte værdi, der skal slutte skalaen, eller f.eks. den tredobbelte, kan variere fra projekt til projekt, efter hvad man finder mest hensigtsmæssigt. Det er dog vigtigt at fastholde den samme værdi indenfor hvert miljømål i samme projekt for at kunne sammenligne. Man bør også anvende samme skalering gennem hele projektet for ikke at få for store spring i den samlede vurdering af målopfyldelsen.

Man skal være klar over, at målopfyldelsesresultatet er helt afhængigt af den skala, der er valgt, hvis ikke lige der er 100%'s målopfyldelse.

Metoden kan i praksis kun anvendes til vurdering af nogle få udvalgte virkemidler, f.eks. som hjælp til valg blandt de virkemidler, der er interessante, efter at der er foretaget en vurdering, som beskrevet i afsnit 7.2.1.

Her arbejdes videre på eksemplet fra tidligere. Der er ikke i eksemplet i praksis interesse for at anvende løsninger med fornyelige energiressourcer, da der i kommunen er krav om fjernvarme. Løsningen med skodder tiltaler heller ikke bygherren. Derfor gennemføres beregninger for de to sidste virkemidler i eksemplet – nemlig varmegenvinding og lavenergiruder.

En BV98-beregning har vist, at anvendelse af lavenergiruder vil give et varmeforbrug på 79 kWh/m². Resultatet af beregninger med varmegenvinding giver et varmeforbrug på 71 kWh/m². Ved anvendelse af begge virkemidler samtidig er varmeforbruget beregnet til 64 kWh/m². Bygningen vil uden brug af de to virkemidler (men ved brug af andre virkemidler, som er "normale", f.eks. isolering efter BR) have et varmeforbrug på 86 kWh/m².

Miljømålet kan som eksempel her igen være, at energiforbruget fra knappe energiressourcer skal ligge under 70 kWh/m². Den totaløkonomiske vurdering er ikke vist i eksemplet.

Den procentvise målopfyldelse falder lineært til 0% for en værdi på det dobbelte af miljømålet. I eksemplet betyder det, at hvis det faktiske energiforbrug i det færdige byggeri var 2 x 70 kWh/m² = 140 kWh/m², ville målopfyldelsen være 0%. Ud fra nedenstående kurve, kan målopfyldelserne for de to virkemidler (lavenergiruder og varmegenvinding) aflæses til henholdsvis 87% og 99%.

Anvendes de to virkemidler samtidig, vil målopfyldelsen være (uden for kurven, beregnet) 109%.

Ud fra ovenstående kan ses, at målopfyldelsen er bedst ved anvendelse af varmegenvinding frem for lavenergiruder, hvis der alene måles på kWh/m². Anvendes også lavenergiruder, vil målopfyldelsen bliver noget over 100.

Samtidig skal der i eksemplet tages hensyn til, at anvendelse af lavenergivinduer kan forhindre kuldenedfald ved vinduerne og dermed have betydning for det termiske indeklima. Ligeledes sparer genvindingen energi til varme, men bruger el. Før et endeligt valg/fravalg skal disse påvirkninger også vurderes.

Der er for de fleste miljømål, der er beskrevet i det følgende, udarbejdet kurver for målopfyldelsesprocenter ud fra ovenstående princip. Beregningsmetoden er vist i bilag F.

7.2.3 BEAT

BEAT 2000 (Building Environmental Assessment Tool) er det pc-program, der er anvendt til miljøvurderingerne i nærværende rapport. BEAT 2000 er udviklet af By og Byg, og består dels af en database , dels af et beregningsværktøj. I databasen er indlagt en række gængse byggematerialer samt miljødata i relation til disse. Desuden er indlagt forskellige energiformer og deres miljødata.

BEAT 2000 kan anvendes til såvel vurdering af byggematerialer, bygningsdele som hele bygninger.

Man vælger ud fra databasen de råvarer eller byggematerialer, evt. bygningsdele (der er indlagt forskellige vægtyper, tagkonstruktioner m.m.), der er relevante for en byggevare eller et byggeri. Der skal indtastes såvel levetid, mængder på forbrug af materiale og energiressourcer, affaldsmængder/nedrivningsprodukter samt transportdistancer for de enkelte dele.

Værktøjet beregner på den baggrund miljøeffekter. Omregningen bygger på principperne i UMIPmetoden (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter ), og alle omregningsfaktorer (effektfaktorer, normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer – se afsnit 7,2) er taget herfra. Resultaterne fremkommer som personækvivalenter, dels som tabeller, dels som stavdiagrammer. Diagrammerne deles op i tre - et for de ydre miljøeffekter (drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse, human toksicitet og persistent toksicitet), et for ressourcer (materiale- og energiressourcer) og et for affald. Affald er ikke en reel miljøeffekt, men en miljøpåvirkning. Mængderne er på baggrund af de faktorer, der er opgivet i UMIP-metoden omregnet til personækvivalenter, således at de kan sammenlignes med de øvrige faktorer, selv om affaldets effekt egentlig skulle deles ud på f.eks. emissioner til jord, sundhedseffekter m.m.

BEAT 2000 medregner ikke generelt sundhedseffekterne (human toksicitet medtages dog i forbindelse med energiforbrug), og kan heller ikke i sin nuværende form håndtere indeklima og arbejdsmiljøeffekter. BEAT 2000 er i sin nuværende form primært energirelateret, hvilket betyder, at der hovedsageligt medtages de emissioner, der er relateret til energiforbruget. Det er muligt at indtaste de manglende oplysninger, men det kræver en indsigt i, hvordan programmet fungerer samt et dybtgående kendskab til de enkelte livscyklusprocesser for de produkter, der ønskes indlagt. Det vurderes, at det ligger ud over den kompetence, der vil være hos f.eks. projekterende og arkitekter, som vil anvende værktøjet til miljøvurderinger. Det er derfor vigtigt, at databasen indeholder så mange relevante og gennemarbejdede emner som muligt. F.eks. er der behov for en udvidelse af databasen med materialeressourcer som rustfrit stål, forskellige plasttyper, kobber, skelnen mellem tunge og lette træsorter, linoleum, maling m.m. samt en gennemarbejdning, således at det ikke så ensidigt er de energirelaterede miljøeffekter, der er repræsenteret. Dernæst skal siges, at de mængdemæssigt væsentligste byggematerialer er i databasen, og at det for dem primært er energiforbruget, der er det væsentligste med hensyn til miljøeffekter.

For de materialer, der er i databasen, er det tilstræbt at indlægge oplysninger for alle livscyklusfaser. Der er ikke i resultaterne mulighed for at skelne mellem effekterne fra de forskellige livscyklusfaser, hvilket af og til kunne være ønskeligt.

7.2.3.1 UMIP

UMIP – Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter er udviklet i et samarbejde mellem Institut for produktudvikling, Institut for arbejdsmiljø og Laboratoriet for økologi og miljølære på DTU samt 5 danske virksomheder – med støtte fra Miljø- og energiministeriet.

UMIP er en metode til miljøvurdering af komplekse industriprodukter med en tilhørende database og pc-værktøj til brug ved miljøvurderingen.

I pc-værktøjet og databasen er der udviklet regnemetoder til kvantificering af miljøet. Der er givet en metode til at sætte tal på de miljøeffekter, som produktion af et emne giver anledning til. Der er desuden givet et forslag til, hvordan man kan gøre disse størrelser sammenlignelige for de forskellige miljøeffekter, således at det f.eks. er muligt at sammenligne drivhuseffekt og forsuring.

For at komme fra en påvirkning – en udledning - som man kender størrelsen af (f.eks. m³ eller kg), og til et mål for effekten, er der foreslået effektfaktorer for en lang række forskellige stoffer. Herved fås et effektpotentiale – det potentiale, som udledningen har med hensyn til miljøeffekten.

For de enkelte effekter omsættes effektpotentialet til en sammenlignelig dimensionsløs størrelse ved at sætte det i relation til samfundets belastning pr. person i år 1990 for den pågældende effekt (normaliseringsreferencen) – denne proces kaldes normalisering.

Endelig foretages en vægtning (vægtningsfaktorer), som prioriterer de enkelte miljøeffekter i forhold til hinanden ud fra miljømæssige såvel som politiske vurderinger.

7.3 Energiforbrug

Miljømålene for energiforbruget går på anvendelse af knappe energiressourcer i driftsfasen. Knappe energiressourcer anvendes ved forbruget af henholdsvis varme og el, hvorfor der er stillet krav til disse. Desuden er der stillet krav om synlighed af energiforbruget for at motivere brugerne til en miljøvenlig adfærd.

Anvendelse af BEAT 2000 i vurdering af målopfyldelsen for forbrugsrelaterede miljømål (varme- og elforbrug), kræver, at varme- og elforbrug vurderes samlet, idet de valgte virkemidler har indflydelse på begge typer. F.eks. kræver varmegenvinding el, men sparer varme, mens naturlig ventilation ikke bruger el, men kræver mere varme, da den kolde luft, der kommer ind, skal opvarmes. Der for samtlige BEAT-beregninger anvendt en EU-gennemsnitsværdi for el og et dansk gennemsnit for fjernvarme. Begge typer ligger som standard i BEAT 2000.

Den samlede målopfyldelse på energiforbruget er angivet i afsnit 7.3.4., mens målopfyldelsen på det forbrugsrelaterede delmål er angivet i afsnit 7.3.1 og det adfærdsrelaterede i 7.3.3.

7.3.1 Energiforbrug, mål 1

Energiforbruget til varme og el fra knappe energiressourcer skal kunne opfylde kravene til A-mærkning i ELO’ energimærkningsordning, hvilket svarer til et varmeforbrug lavere end 67 kWh/m²/år og et elforbruget lavere end 10,2 kWh/m²/år.

Tilsvarende ligger det beregnede elforbrug på 15 kWh/m² (ved en samtidsfaktor på 50%), hvor miljømålet er 10,2 kWh/m².

Herunder er gengivet de forventede forbrug af henholdsvis varme og el for de valgte virkemidler i skolebyggeriet. Det er givet som en samlet opgørelse, da beregningsværktøjerne ikke giver tal for, hvor meget de enkelte virkemidler betyder.

Hvis der ses på de enkelte forbrugstyper, kan der med hensyn til varmeforbruget opnås en A-mærkning, men ikke med hensyn til elforbruget.

Hvorvidt der samlet er opnået opfyldelse af miljømålet, er umiddelbart svært at afklare. Der er i afsnit 8.3.2.gennemført en BEAT-beregning til vurdering af dette.

I nedenstående skema er opstillet et udsnit af de alternative virkemidler, og der er givet en vurdering af målopfyldelsen. Den totaløkonomiske vurdering er ikke vist i sin helhed, men resultatet af den samlede totaløkonomiske vurdering er gengivet i kolonnen yderst til højre.

7.3.2 BEAT-beregninger

En vurdering af målopfyldelsen kan gennemføres ved hjælp af beregningsværktøjet BEAT 2000.

Ved gennemførelse af BEAT-beregningerne regnes på det samlede energiforbrug (el og varme) samtidig. Da der i det valgte eksempelbyggeri er en snæver kobling mellem de 2 typer energiforbrug (der kan spares varme ved at bruge mere el på ventilationen på grund af varmegenvinding) gennemføres en mere helhedsorienteret vurdering.

Der er regnet på et modul, der består af to klasselokaler. Der er ikke taget hensyn til gangareal, garderobe, toiletter, depotrum, lærerværelser, kantine og faglokaler i beregningerne. Der er på skolen fælles ventilationssystem pr. to klasserum, således at det valgte modul rummer ét ventilationssystem.

De detaljerede opgørelser og antagelser, der er foretaget for at tilvejebringe rådata til BEAT-beregningerne, er angivet i bilag E.

Indledningsvis gennemføres en kontrolberegning for at checke om det er acceptabelt at se bort fra miljøeffekterne fra de andre faser i livscyklus. BEAT-beregningerne er gennemført både med energiforbruget i samtlige livscyklusfaser – det vil her sige energiforbruget til fremstilling af ventilationsrør og ventilationsenheder, og med beregninger alene med driftsforbruget. Der regnes på den mest materialetunge løsning - nemlig balanceret ventilation med varmegenvinding og lavenergienhed, hvor effekterne i de øvrige livscyklusfaser forventes størst. Der regnes med en levetid på 60 år. De data, der er anvendt til beregningen, findes i bilag E.

Effekterne opgives i personækvivalenter.

Beregnede personækvivalenter for de to effekttyper.

Som det ses, er energiforbruget til fremstilling forsvindende lille i forhold til driftsforbruget, hvorfor der herefter kun ses på dette.

Flere af virkemidlerne går på forskellige kombinationer af ventilation til opvarmning. Miljøforholdene for disse ønskes vurderet.

Miljømålet er alene opstillet for driftsfasen. Der er i miljømålet ikke skelnet mellem, om elforbruget anvendes til ventilation, belysning eller andet brug. I sammenligningerne i BEAT-beregningerne skal måltallet derfor omsættes til et tal, der alene beskriver forbruget til ventilation, for at sammenligning er mulig.

I en undersøgelse vedrørende skolers energiforbrug (Gunnersen, 2001) er der givet en opgørelse over den procentvise fordeling af elforbruget på belysning, ventilation, pc'ere og diverse. Der er undersøgt 7 skoler og fundet forholdsvis stor variation – variationen er vist i skemaet. Til sammenligning er vist et groft skøn over den procentvise fordeling for kontor og administrationsbygninger.

Da der er rimelig overensstemmelse i oplysningerne om andelen til ventilationen, er det derfor ikke urealistisk at antage, at den del af elforbruget, der anvendes til ventilation, ligger på ca. 20% af det samlede forbrug.

De opstillede miljømål kan omsættes til værdier i BEAT således:

Miljømålene gælder det samlede el- og varmeforbrug. Der ønskes kun lavet en vurdering af den energi, der anvendes på ventilationen. Ventilationen udgør 20% af det samlede elforbrug. De to klasseværelser er hver på 59,5 m² = i alt 119 m².

Med hensyn til hybridløsningen, bevægelsesfølere og lavenergiventilationsenheder skal der findes erfaringstal til brug ved vurdering af miljøforholdene.

I (Odgaard Mikkelsen, S., 1999) er der givet bud på, hvor stor betydning behovsstyret ventilation og hybridløsningen har på energiforbruget.

Ved behovsstyring med bevægelsesfølere regnes med 80%'s samtidighed svarende til 20%'s besparelse.

Ved hybrid ventilation styret som beskrevet, kan ventilationen stoppes 15 af de 43 uger ud over ferieperioderne svarende til 35%'s besparelse på elforbruget (Odgaard Mikkelsen, S., 1999). Der skal ikke tilføres ekstra varme, da denne situation forekommer, når udetemperaturen er således, at opvarmning ikke er nødvendig. Forskellen i de 15 uger vil derfor alene være en besparelse på elforbruget.

Lavenergiventilationsenheder giver ifølge leverandøren en besparelse på 30% af normalforbruget.

Der er nu tilstrækkelig baggrundsdata til at gennemføre BEAT-beregninger på de forskellige virkemidler.

7.3.2.1 Ventilationsformer

Herunder er vist resultaterne af BEAT-beregningerne for de tre "rene" ventilationsformer (naturlig ventilation, mekanisk ventilation og balanceret ventilation). Derefter er vist hybridløsningen, løsningen med bevægelsesfølere og løsningen med lavenergienheder - alle sat i forhold til miljømålet.

Beregnede personækvivalenter for de 2 effekttyper

Heraf fremgår, at naturlig ventilation er den form, der af de her beregnede, der på energiforbrug og drivhuseffekt giver den laveste effekt.

Ved anvendelse af naturlig ventilation kan miljømålet overholdes.

Målopfyldelserne på effektniveau på de enkelte virkemidler er:

Som det ses er der forskel på hvordan målopfyldelsen er på de to effekter. Balanceret ventilation klarer sig godt med hensyn til energiforbrug, men mindre godt med hensyn til drivhuseffekten. Dette skyldes forskelle i de energiformer, der anvendes.

Baggrundsdata for energi og varmeforbrug for naturlig ventilation, mekanisk ventilation og balanceret ventilation med varmegenvinding er beskrevet i bilag E.

Der er desuden gennemført beregninger på yderligere virkemidler til energibesparelse - nemlig hybrid ventilation (som er en kombination af balanceret ventilation og naturlig ventilation), anvendelse af bevægelsesfølere og lavenergienheder til ventilationen.

Beregnede personækvivalenter for de effekttyper.

Hybrid ventilationen er den valgte løsning i eksempelbyggeriet. Beregningerne på lavenergienheder og bevægelsesfølere er foretaget på en situation med mekanisk ventilation, som antages at være standard.

Målopfyldelserne på effektniveau på de enkelte virkemidler er:

Hybrid ventilationen kan altså alene klare at opfylde miljømålet for de to effekttyper, mens lavenergienheder og bevægelsesfølere sammen med mekanisk ventilation kun giver en delvis målopfyldelse.

Baggrundsdata for el- og varmeforbrug er beskrevet i bilag E.

Endelig er der gennemført beregninger på en løsning med lavenergiruder, som også er valgt i eksempelbyggeriet i kombination med varmegenvinding. Der er her anvendt energioplysninger fremkommet på baggrund af beregninger på BV98, der kun giver oplysninger om varmeforbruget. Forbruget opgives på årsbasis, hvorfor også miljømålet regnes på årsbasis. Der skelnes ikke mellem drivhuseffekt og energiforbrug, da der kun anvendes en energikilde (fjernvarme) og der således vil være linearitet mellem 2 effekter og forbruget.

Der er endvidere søgt at lave en sammenligning, hvor også elforbruget til ventilationen er inkluderet, da der er forskel på elforbrug til ventilation med varmegenvinding og uden.

Der er taget udgangspunkt i det elforbrug, der er opgivet fra leverandøren (8 timer hver dag hele året). Dette er korrigeret for ferier og weekender, hvor ventilationen alligevel står stille, og omregnet til pr. m². Miljømålet er reduceret til den delmængde af elforbruget, der erfaringsmæssigt anvendes til ventilation.

Beregnede personækvivalenter for de to effekttyper.

De opnåede målopfyldelser er angivet herunder. Kombinationen med lavenergiruder og uden varmegenvinding kommer tættest på miljømålet, men når det ikke.

Som det ses af de 2 måder at opgøre målopfyldelsen på (ved BV98 og ved BEAT-beregninger) er der ikke overensstemmelse. BV98 kan kun håndterer varmeforbruget, men ikke elforbruget og effekterne ved anvendelse af el og varme. Anvendelsen af el – og især miljøeffekterne på grund af elforbruget gør løsningen med balanceret ventilation og varmegenvinding mindre attraktiv.

Baggrundsdata for el- og varmeforbrug er beskrevet i bilag E.

7.3.2.4 Den valgte løsning

Der er gennemført en beregning på den valgte løsning med hybrid ventilation (balanceret ventilation med varmegenvinding i kombination med naturlig ventilation), bevægelsesfølere og lavenergiruder.

Miljøeffekterne (energiforbrug og drivhuseffekt) er vist herunder.

Beregnede personækvivalenter for de to effekttyper.

Målopfyldelserne på effektniveau er:

Der er altså valgt en løsning med hensyn til at dække behovet for varme og ventilation, der opfylder miljømålet.

Baggrundsdata for el- og varmeforbrug er beskrevet i bilag E.

7.3.3 Energiforbrug, mål 2

Information af denne karakter har i praksis vist sig at være af meget væsentlig betydning. Hvis ikke brugerne er bevidste om korrekt brug af lokaler og installationer, kan intentionen om f.eks. energibesparelse let gå i vasken. Desuden er der i dette tilfælde endvidere et pædagogisk sigte med hensyn til miljøbevidsthed.

Det er ikke muligt at gennemføre beregninger for opfyldelse af dette miljømål. Målet er af en beskaffenhed, hvor målopfyldelsen kun kan vurderes kvalitativt. Er der givet information eller ikke? I projekteringen kan planlægges informationstavler, f.eks. ved indgang eller i kantine, der oplyser om forbrug/besparelser. Der kan desuden planlægges informationsmøder for lærere og elever om miljøbevidst brug af byggeriet. Kort efter, at skolen er taget i brug, kan det som målopfyldelse konstateres, om der er foretaget disse tiltag eller ej. Erfaringstal viser, at energiledelse alene kan reducere energiforbruget med 10-15% - vel at mærke, når brugerne er inddraget.

For eksempelbyggeriet her har der været gennemført workshops, hvor de kommende brugere skulle stille krav til det nye byggeri. Her er der fremsat ønsker om miljøvenlighed på forskellige niveauer, hvilket tegner godt for en fremtidig miljøvenlig drift af skolen.

Der er i udbudsmaterialet lagt op til kontrol af forbrug i de enkelte bygninger separat - herunder også energiforbruget. Der er desuden planlagt demonstrationsanlæg med solfangere og solceller. Intentionen er også at anvende oplysninger om forbruget til undervisningsformål. Et konkret procenttal er svært at sætte på målopfyldelsen, men den vurderes at ligge i intervallet 61-80%.

7.3.4 Samlet målopfyldelse for energiforbruget

Den procentvise målopfyldelse for de to miljømål under energiforbruget for eksempelbyggeriet, er angivet herunder.

7.4 Indeklima

Egentlige vurderinger af indeklimaet er svære at udføre, da opfattelsen er subjektiv. Der er altså oftest ikke mulighed for på forhånd at gennemføre en vurdering af, om indeklimaforholdene er i orden. Der kan dog opstilles konkrete mål for påvirkninger, man ved har indflydelse på indeklimaet, og som kan opgøres.

Der er som følge af prioriteringen i miljøkortlægningen stillet miljømål til luftkvalitet og lysforhold. I det følgende vurderes målopfyldelsen for de miljømål, der er opstillet til indeklimaet.

Hver faktor er vurderet med den bedst mulige viden som grundlag. For nogle faktorer kvantitativt, for andre kvalitativt.

7.4.1 Indeklima (luftkvalitet) mål 1

Produkter og materialer, der har berøring med indeklimaet, skal vælges indeklimamærkede, såfremt der eksisterer produktstandarder for produktet.

Der er produkter, der ikke er indeklimamærkede, men som heller ikke giver nogen afgasning, der har betydning for indeklimaet (f.eks. mursten). Den slags "inaktive" materialer, hvor indeklimamærkningen er irrelevant, må naturligvis godt anvendes i byggeriet, selv om de ikke er indeklimamærkede.

Til vurdering af målopfyldelsen tages udgangspunkt i indeklimamærkningens kategorier. Det vurderes hvor i byggeriet, der anvendes materialer i disse kategorier. Derefter opgøres, om der er anvendt indeklimamærkede produkter, hvor det var muligt.

Til vurdering af målopfyldelsen kan angives, i hvor stor en procentdel af de relevante produktgrupper, der er anvendt indeklimamærkede materialer/ produkter.

For to mulige resultater er det nemt at vurdere målopfyldelsen, nemlig hvor der er anvendt indeklimamærkede produkter, hvor det er muligt (målopfyldelse på 100%) og hvor der ikke er anvendt indeklimamærkede produkter overhovedet (målopfyldelse på 0%). Herimellem vil målopfyldelsen bero på et skøn, da de forskellige produktgrupper har større eller mindre indflydelse. Lofter og vægge udgør et stort areal, mens døre og mobilvægge udgør et mindre. Et valg af lofter og vægge, der ikke giver indeklimagener, er derfor af større betydning, end et valg af døre.

I eksempelbyggeriet er en del indre vægge af mursten - de øvrige vægge er malet beton. Malet beton vurderes harmløst i forhold til indeklimaet, og indeklimamærkning er mindre relevant for dette produkt.

Der er klinkegulv på gangarealer og linoleum i klasserum. Der er ikke tekstilgulvbelægning. Der er kun et meget begrænset areal med trægulv (scene samt få forhøjede områder i fællesarealer). Alt trægulv er lakeret og har derfor ikke brug for trægulvolie. I vådrum er vinylgulve. Alle gulvtyper eksisterer med indeklimamærkning. Men der er ikke anvendt indeklimamærkede produkter i eksempelbyggeriet .

Lofter er beton eller træbeton. Malet beton vurderes harmløst i forhold til indeklimaet, og indeklimamærkning af betonlofter er derfor mindre relevant for dette produkt. Træbetonlofterne er indeklimamærkede.

Vinduer og døre er indeklimamærkede. Der er ikke oplysninger om skabene.

Samlet set er der i eksempelbyggeriet gjort gode valg på den måde, at der er valgt typer, hvor indeklimamærkning ikke er relevant (mursten, beton), og der er valgt indeklimamærkede loftsbeklædning, døre og vinduer. Valget af gulvbeklædninger kunne imidlertid være bedre. En samlet vurdering af målopfyldelsen skønnes til 61-80%.

7.4.2 Indeklima (luftkvalitet) mål 2

Der er erfaring for, at afgasning fra netop de nævnte produkter, kan give anledning til indeklimagener. For at kunne vurdere målopfyldelsen, kræves oplysninger om afgasning for produkterne.

Der eksisterer ikke nogen indeklimamærkning for ovennævnte produkter. I praksis må målopfyldelsen da vurderes ud fra, om der er udvalgt det bedste produkt ud fra flere alternativer. Foreligger f.eks. en dokumentation for valg mellem flere alternativer, hvor der er oplysninger om afgasning?

I eksempelbyggeriet er der ikke stillet krav om dokumentation af afgasningen, men der er lagt vægt på ikke at vælge skrappere midler end nødvendigt ved at stille krav til MAL-koden (højst 0-1) og krav om, at malerbehandlingen skal foretages efter MBK-anvisning (Malerfagligt BahandlingsKatalog). I katalogets forord nævnes, at anvisningen bl.a. er med hensyntagen til miljø – dog ikke på produktniveau.

MAL-koden (maling, lim, fugemasse) indeholder oplysninger om afgasningen i forbindelse med påføringen, men ikke om afgasningen i brugsperioden. MAL-koden er derfor ikke tilstrækkeligt at vurdere indeklimaet på baggrund af.

De vægge, hvor der forventes mest slid, f.eks. gangarealer, er i blank murværk, der tåler hårdt slid uden at tage skade. Havde der været tale om malede vægge, skulle de løbende males om på grund af slid.

En samlet vurdering af målopfyldelsen skønnes til 0-20%

7.4.3 Indeklima (luftkvalitet) mål 3

Hvorvidt et rengøringsmiddel lugter eller ej, er (ligesom indeklimagenerne) individuelt. Da det er elever og personale, der skal opholde sig i bygningerne, vil det være naturligt, at det er dem, der vurderer, hvorvidt rengøringsmidlerne lugter. Der kunne etableres et lugtpanel bestående af elever og personale, som kunne vælge det bedste produkt ud fra alternative produkter, og godkende de rengøringsmidler, der blev taget i anvendelse. Såfremt panelet har "godkendt" rengørings- og plejemidlerne, er miljømålet opfyldt. Proceduren skal indskrives i driftsinstruksen.

Umiddelbart ville det være nemmere, hvis målet f.eks. kunne hedde "brug kun miljømærkede rengøringsmidler", men miljømærkningen tager hensyn til miljøpåvirkningen på det eksterne miljø, og er altså ikke brugbar i denne sammenhæng. Der findes heller ikke - endnu - indeklimamærkede rengøringsmidler.

Der er mulighed for at begrænse anvendelsen af rengøringsmidler betydeligt i forhold til tidligere tiders praksis. Mikrofiberklude kan i stor udstrækning erstatte rengøringsmidler og hermed begrænse brugen.

En samlet vurdering af målopfyldelsen for eksempelbyggeriet skønnes til 81-100%.

7.4.4 Indeklima (luftkvalitet) mål 4

Dette mål kan verificeres ved målinger, når byggeriet er taget i anvendelse. Der gennemføres støvmålinger efter Dansk Standard, og resultatet vurderes i forhold til den satte grænseværdi. Herefter kan vurderes, om målet er opfyldt.

Mængden af støv i indeluften er afhængig af mange faktorer, f.eks. aktivitetsniveau, rengøringsniveau, rengøringsvenlighed, udenomsarealernes beskaffenhed (fliser/mudder), mulighed for at slippe af med snavs på fodtøj før man kommer ind, separat garderobe, om det er muligt at komme ind i hjørnerne og om det gøres, om møblerne flyttes og endelig brugeradfærd.

Der kan i projekteringen tages mange forholdsregler for at holde støvgener nede. F.eks. at undgå tæpper og at sørge for gode muligheder for at fjerne snavs fra skotøj, så det ikke bæres med ind i bygningen (riste, måtter) m.m. Det er dog ikke muligt at gennemføre beregninger, der på forhånd kan give et fingerpeg om, hvorvidt målet er opfyldt. Målopfyldelsen kan først vurderes, når byggeriet er færdigt, og her kan det være for sent at ændre på forholdene, hvis virkemidlerne viser sig ikke at være tilstrækkelige.

I driftsinstruksen kan indskrives, at der tre måneder efter ibrugtagning skal foretages en kontrolmåling.

Målopfyldelsen kan vurderes ud fra beslutningen om, at en værdi på det dobbelte af miljømålet giver en målopfyldelse på 0% (se afsnit 7.2.2). Måles f.eks. en værdi for støv i luften på 0,13 mg/m³, er målopfyldelsen 70% (se beregning i bilag F).

7.4.5 Indeklima (luftkvalitet) mål 5

Til forskel fra det foregående miljømål er her et mål, der kan vurderes allerede på tegnebordet. Loddenfaktoren er defineret som arealet af tekstile flader divideret med rummets volumen. Overfladearealet af tæpper, gardiner (her regnes begge sider), hessian og polstrede møbler opgøres, og loddenfaktoren beregnes. Det kan så umiddelbart vurderes, om målet er opfyldt.

Opgøres loddenfaktoren for eksempelbyggeriet, ser det således ud:

Klassens areal er på 59,5 m² med en gennemsnitshøjde på 4,55 m, hvilket giver et volumen på 271 m³. Dette giver en loddenfaktor på 11/271 = 0,04. Hvis der var gardiner, ville loddenfaktoren være 134,2/271 = 0,49, hvilket ligger over miljømålet.

Målopfyldelsen kan beregnes ud fra beslutningen om, at værdien, der svarer til en fordobling af miljømålet, giver 0% målopfyldelse. Den beregnede loddenfaktor bliver på 0,04. Målopfyldelsen er væsentligt bedre end miljømålet, der derfor er rigeligt opfyldt – målopfyldelsen er beregnet til 189% (se bilag F).

Hvis der opsættes gardiner, vil loddenfaktoren blive 0,49 svarende til en målopfyldelse på 60% (se beregningsmetode i bilag F). Med det rumvolumen, der er tale om her, må arealet af de tekstile overflader ikke overstige 94,85 m², hvis miljømålet skal overholdes. Det betyder i praksis, at der ikke kan anvendes stofgardiner!

7.4.6 Indeklima (luftkvalitet) mål 6

Personer, der opholder sig i et lokale, afgiver bio-effluenter, heriblandt CO₂. Niveauet er afhængigt af hvor mange mennesker, der er i lokalet, og af udluftningsgraden. Som indikator for effluenterne anvendes CO₂-niveauet.

Udeluft har et CO₂-indhold på ca. 350 ppm. Uden udluftning, kan CO₂-indholdet i et klasserum i løbet af en skoledag komme op på 4-5.000 ppm. Effekter som ubehag på grund af lugtgener (på grund af bio-effluenter) opleves fra et CO₂-niveau på 1000 ppm (svarende til Arbejdstilsynets vejledende værdi).

Indeklimahåndbogen (Valbjørn et al., 2000) angiver, at den laveste påvirkning, der kan forventes at give gener, ligger på 700 ppm. Da ubehag på grund af lugtgener ikke anses som specielt alvorlige (giver ikke varige skader eller sygdomme) er der ikke grund til at opstille urimelige miljømål. Derfor er de 1000 ppm valgt som et rimeligt målniveau.

Målet kan opnås med tilstrækkelig udluftning/ventilation.

Målet kan direkte kontrolleres ved at opsætte rumfølere, der styrer ventilationen efter luftens CO₂-indhold. Målet kan også kontrolleres ved at gennemføre beregninger i projekteringsfasen.

Fuld opfyldelse af miljømålet må her være, at gennemsnittet for undervisningstiden er 1000 ppm (eller lavere). Hvis gennemsnittet ligger højere, er målet ikke opfyldt. For eksempelbyggeriet er der gennemført beregninger på CO₂-niveauet i undervisningstiden ved anvendelse af fortyndingsligningen (Valbjørn, O., Hagen, H., Kukkonen, E., & Sundell, J. 1989).

Der er beregnet på et klasselokale med et rumvolumen på 271 m³, som et klasselokale i eksempelbyggeriet. Det antages, at der er 28 elever og en lærer i klassen. En lektion varer 45 minutter, og der udluftes 10 minutter med et luftskifte på 5 gange/time efter hver lektion. Det beregnede CO₂-indhold i luften ligger mellem 840 og 1150 ppm, med et gennemsnit på ca. 1005 ppm – svarende til en teoretisk målopfyldelse på 99,5% (se beregningsmetode i bilag F).

I det aktuelle tilfælde er der ikke opsat CO₂-følere.

7.4.7 Indeklimamål (Lys) mål 1

En vurdering af målopfyldelsen vil i dette tilfælde kunne gennemføres under projekteringen. Opmåling af glas- eller vinduesareal og gulv- eller facadeareal vil give svaret.

I eksempelbyggeriet er vinduesarealet opmålt til 53 m² (inklusiv ovenlys, skønnet til 5 m² for hver klasse) og gulvarealet til 158,2 m² (inklusiv repos, 19,6 m² for hver klasse). Her ses kun på klasselokaler. Gang, garderobe og toiletter medtages ikke. Vinduesarealet udgør dermed 34% af gulvarealet. Dette svarer til en målopfyldelse på 40% (se beregningsmetode i bilag F).

7.4.8 Indeklimamål (Lys) mål 2

Der må ikke være for stor kontrast mellem vinduer og omgivelser. Der skal derfor være lyse omgivelser – vægge, karme - ved vinduerne.

Store tagudhæng hindrer direkte sollys i den periode, hvor solen står højt. I de rum, hvor der er vinduer til øst og vest og høje vinduer mod syd, er der som udgangspunkt risiko for direkte sollys, hvilket kræver en eller anden form for solafskærmning for ikke at genere. Da der stadig ønskes lysindfald, skal afskærmningen være regulerbar.

En anden mulighed er en opdeling og fornuftig placering af vinduerne, således at dagslysvinduer placeres højt med mulighed for afskærmning og udsynsvinduer lavt.

Da skolen er placeret således, at klasseværelserne ligger enten mod syd eller nord, er blændingsproblemerne kun relevante for de sydvendte lokaler. Der er mod syd lavet et stort tagudhæng. Tagudhænget generer ikke udsynet. Desuden er der sørget for lyse omgivelser om vinduerne. Der er ikke i eksempelbyggeriet nogen form for regulerbar solafskærmning, ej heller gardiner.

Der er ikke mulighed for at beregne målopfyldelsen, men den vurderes at ligge på 61-80%, idet der egentligt kun mangler regulerbar solafskærmning.

7.4.9 Samlet målopfyldelse for indeklimaet

Den procentvise målopfyldelse for de tre miljømål under energiforbruget for eksempelbyggeriet, er angivet herunder.

7.5 Materialer

Der er i dette afsnit givet en vurdering af målopfyldelsen for de to miljømål for materialeforbrug. Der er endvidere gennemført en BEAT-beregning for forskellige tagtyper for at kunne foretage en sammenligning af forskellige alternative materialer. Målopfyldelserne er beskrevet i afsnit 8.4.1 og 8.4.2, mens BEAT-beregningerne er behandlet i afsnit 8.4.3.

7.5.1 Materialeforbrug mål 1

Anvendelse af knappe materialeressourcer skal stamme fra genbrug/genanvendelse.

Målet er, at anvendelse af knappe materialeressourcer i deres primære form ikke skal forekomme i byggeriet. En måde at måle dette på kunne være at opgøre, hvor mange knappe materialeressourcer i genanvendt form, der blev anvendt i forhold til hvor mange knappe materialeressourcer, der i det hele taget blev anvendt i byggeriet – en form for genanvendelsesprocent af de knappe materialeressourcer. En målopfyldelse på 100% ville betyde, at samtlige anvendte knappe materialeressourcer var genanvendt.

Intentionen i målet er dog dobbeltsidig. Det er selvfølgelig bedre ikke at anvende knappe materialeressourcer overhovedet frem for at anvende dem i form af genbrugsmaterialer. Ikke at anvende knappe materialeressourcer – hverken i primær eller genanvendt form – belønnes ikke ved denne vurdering alene. Hvis man mestrer at undgå de knappe materialeressourcer for 90%’s vedkommende, men for de sidste 10% ikke kan få genanvendte materialer, vil målopfyldelsen være 0%, hvis ovenstående målopfyldelseskriterier anvendes, hvilket ikke er hensigten med målet.

Sammenligningsgrundlaget må derfor tage udgangspunkt i et forventet/ normalt forbrug af knappe materialeressourcer, eller som her kobles med et miljømål, der tager sig af begrænsning af det samlede forbrug af knappe materialeressourcer.

Der er ikke for eksempelbyggeriet stillet krav til, at knappe materialeressourcer skal være sekundære. Da kobbertaget ikke fremstilles ud fra sekundært kobber, er miljømålet da heller ikke opfyldt. Der er ikke oplysninger for de øvrige knappe materialeressourcer, men da kobber udgør så stor en del af materialeforbruget, skønnes målopfyldelsen meget ringe, svarende til 0-20%.

7.5.2 Materialeforbrug mål 2

Mængden af anvendt kobber, tin, zink og oliebaserede produkter skal ligge 25% under gennemsnitsforbruget.

I det oprindelige projekt for eksempelbyggeriet er der tørvetag, men det er senere, på kommunens foranledning, blevet ændret til kobbertag .

Der er ikke umiddelbart foretaget valg, der tager hensyn til at nedsætte forbruget af knappe materialeressourcer. For at kontrollere miljømålet, er det nødvendigt at tilvejebringe et gennemsnitsforbrug for de knappe materialeressourcer.

I Byggeriets materialeforbrug (Miljøstyrelsen, 1993)) er det samlede forbrug til nybyggeri opgjort for visse stoffer. Dette er ikke opdaterede tal (opgørelse er fra 1989). Det kan forventes, at flere materialer bruges anderledes i dag, f.eks. mere aluminium og mindre PVC. Der findes ikke nyere danske tal for byggeriets materialeforbrug.

I skemaet herunder er forbruget at kobber, zink og bly samt plast. Der foreligger ikke i rapporten opgørelser for tin og andre oliebaserede produkter end de nævnte.

En opgørelse for skolebyggeri mangler. For at få et sammenligningsgrundlag er der taget tal fra kontor og administrationsbyggeri, da det er den af de kategorier, der er behandlet i rapporten, der ligner skolebyggeri mest. Opgørelserne er gjort for forskellige materialekategorier og er angivet i kg/100 m².

Til reference for de danske tal sammenlignes de med nogle nyere svenske opgørelser. Der kan ikke laves en direkte sammenligning mellem landene, men niveauerne kan checkes.

Tallene for materialeforbruget er mangelfulde. Det er ikke opdaterede tal, det er ikke totale forbrug (legeringer kan ikke umiddelbart lægges sammen med de øvrige tal), og der mangler opgørelser for enkelte metaller (f.eks. tin) og for plast en opdeling på typer. F.eks. kunne det være ønskeligt at have tal for PVC for sig. Dette er et problem i forhold til overhovedet at kunne vurdere de opstillede miljømål. Hvis ikke der findes referencer at vurdere målene ud fra, kan der heller ikke gennemføres en vurdering af målopfyldelsen. Til trods for, at tallene er mangelfulde, er det de bedste danske referencer på nuværende tidspunkt.

Det er desuden svært at få nøjagtige opgørelser for, hvor store mængder af de relevante metaller, der rent faktisk indgår i et byggeri. Mange byggevarer indeholder såvel metaller som plast, uden at det er muligt nøjagtigt at opgøre mængderne i et byggeri.

Der er heller ikke for eksempelbyggeriet en opgørelse af forbruget af knappe materialeressourcer anvendt på skolen. Det er ikke med de tilgængelige oplysninger muligt at tilvejebringe information om flere af de materialeressourcer, der er anvendt i skolebyggeriet - selv ikke når byggeriet er i gang. Der findes f.eks. mange bidrag til plast, og forskellige legeringer leverer bidrag til forbruget af knappe metalressourcer. Derfor er det kun muligt at vurdere målopfyldelsen for kobber og asfalt.

Er det overhovedet realistisk at opstille miljømål til materialeforbruget, når der hverken er lettilgængelige referencer, eller når mulighederne til at opgøre forbruget er begrænsede?

Ud fra miljøhensyn er knappe ressourcer en overordentlig relevant parameter at kunne måle på. Det vil sige, at det er væsentligt såvel at vide, hvad der bruges i det enkelte byggeri eller i den enkelte byggevare som i byggeriet generelt.

Miljømålet er ikke opfyldt for kobber - alene forbruget til taget betyder, at værdien er overskredet. Miljømålet for asfalt/asfaltpap er overholdt. En samlet konkret vurdering af målopfyldelsen er alene på grund af anvendelsen af kobber så ringe, at den vurderes til 0-20%.

Grundlæggende bør der for et byggeri kunne skaffes oplysninger om materialeforbruget – herunder forbruget af knappe materialeressourcer.

7.5.3 BEAT-beregninger

Da målopfyldelsen er specielt dårlig for kobber, og årsagen især ligger i anvendelsen af kobbertag, er der gennemført BEAT-beregninger på forskellige tagtyper for at kunne sammenligne miljøbelastningerne. Beregningerne er alene på tag, og tager ikke hensyn til, hvor der ellers anvendes kobber i byggeriet.

Det vil ofte ikke være nok kun at gennemføre beregninger på tagbelægningen, da selve tagkonstruktionen kan være forskellig alt efter, om der er tale om et tungt eller let tag. Såvel tørvetaget som betontaget kræver en solid konstruktion, mens kobber- og tagpaptag kan nøjes med en let. Der er i eksempelbyggeriet anvendt huldæk til kobberløsningen, dvs. en tung konstruktion til et let tag. Det har altså ikke her været nødvendigt at gennemføre beregninger for forskellige tagkonstruktioner.

Levetiden for byggematerialerne kan have stor indflydelse på den samlede miljøbelastning for et byggeri. Skal materialerne udskiftes ofte, tages hensyn til belastning på grund af de gamle materialer (affald) og produktion af nye. Dette er ikke nødvendigt, hvis materialerne kan holde hele byggeriets levetid.

Da der for skolerne ikke forventes en levetid på mere end 60 år, er denne i BEAT-beregningerne angivet som tagets levetid, uden hensyn til om tagene (dele af tagene) eventuelt har en længere levetid. De materialer, der kan genanvendes, efter de 60 år, er i beregningerne før tilbage, således at de optræder som et genbrugsmateriale og ikke som affald. For de materialer hvis levetid er mindre end 60 år, er der i beregningerne medtaget udskiftning.

Beregnede personækvivalenter på effekttypen.

Det er alene ressourceforbruget af metaller, der beregnes i BEAT, da forbruget af råolie til produktion af tagpap forsvinder i forbruget af energiressourcer. Under alle omstændigheder er løsningen med kobbertag den løsning, der forbruger flest knappe materialeressourcer, og derfor giver den største effekt herpå.

For samtlige øvrige beregnede effekter giver løsningen med kobbertag langt de fleste personækvivalenter. Det er altså ikke kun på grund af forbruget af knappe materialeressourcer, det er en dårlig løsning.

7.5.4 Samlet målopfyldelse for materialeforbruget

Den procentvise målopfyldelse for de to miljømål under materialeforbruget for eksempelbyggeriet, er angivet herunder.

7.6 Samlet målopfyldelse for eksempelbyggeriet

Der er i forlængelse af miljøkortlægningen prioriteret tre miljøpåvirkninger. Indenfor hver af disse, er der opstillet et varierende antal miljømål.

I nedenstående figur er den samlede målopfyldelse for eksempelbyggeriet angivet. Cirklen er opdelt i tre delområder svarende til de tre miljøpåvirkninger. I hver er optegnet radier svarende til de forskellige miljømål. Målopfyldelsen kan aflæses, hvor den optegnede kurve krydser radierne. Ved cirklens inderste kreds er målopfyldelsen 0%, og ved omkredsen er målopfyldelsen
100%. Hvor målopfyldelsen er vurderet ved et procentinterval, er markeringen i figuren afsat midt i intervallet.

Præsentationen skal være enkel. Grafiske præsentationer er normalt lette at overskue og sammenligne. Vi søger derfor at give en grafisk præsentation af målopfyldelsen. Tekstmæssige udredninger er kun relevante i denne sammenhæng for at få en uddybning af resultatet, f.eks. oplysninger om indflydelse på andre miljøpåvirkninger eller -mål.