| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Forundersøgelse af forudsætninger for og konsekvenser af en liberaliseret
affaldssektor
Formålet med hovedprojektet er at vurdere de økonomiske og de miljømæssige
konsekvenser af tre scenarier for en liberalisering af affaldssektoren.
Der skal opstilles et basisscenario, som svarer til den nuværende organisering af
affaldssektoren, samt tre alternative scenarier. De repræsenterer en spændvidde i graden
af markedsåbning for affald til forbrænding og deponering, jf. omtalen i kapitel 5
Beskrivelse af scenarier.
Opstillingen af basisscenariet skal i vid udstrækning bygge på de data, der er
indsamlet til projektet "Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og
deponeringsanlæg i Danmark", som er afrapporteret som Orientering fra
Miljøstyrelsen nr. 2 2002.
For alle tre scenarier skal gælde, at de miljø- og energipolitiske målsætninger på
affaldsområdet skal opfyldes. Derved opnås, at alle tre alternativer sammenlignes på et
lige grundlag, idet de alle opfylder de samme miljømæssige målsætninger. Dette
indebærer, at basisscenariet (den nuværende organisering af affaldssektoren) også skal
kunne opfylde miljømålsætningerne i Affald 21. Såfremt dette stiller yderligere krav
til den nuværende organisering, skal dette medtages i analysen. Tilsvarende skal alle tre
scenarier analysere behandling af den samme affaldsmængde.
De reale konsekvenser målt i fysiske størrelser (mængdemæssige enheder) skal
opgøres for hvert scenario. For hvert scenario skal således udarbejdes et
konsekvensskema, der angiver de reale konsekvenser af scenariet (f.eks. antal kørte km,
arbejdskraft i antal personer, tons udledt CO2 osv.). Både økonomiske
aktiviteter og miljøkonsekvenser skal medtages under opgørelsen af de reale
konsekvenser.
Konsekvensskemaet skal bl.a. indeholde ændringer i markedsomsatte forbrugsgoder,
produktionsfaktorer, råstoffer, øvrige markedsomsatte producerede produktionsgoder og
råvarer samt miljøkonsekvenser som følge af scenariet. Produktionsfaktorer skal bl.a.
omfatte arbejdskraft, fast realkapital (f.eks. investering, drift og vedligeholdelse af
maskiner og bygninger). Konsekvensskemaet danner udgangspunkt for de økonomiske
beregninger, hvor de opgjorte konsekvenser multipliceres med de respektive priser.
Konsekvenserne kan evt. opgøres som ændringer i forhold til udgangssituationen
(basisscenariet).
En ændring af de organisatoriske rammebetingelser, der i dag regulerer
affaldssektoren, må forventes i større eller mindre omfang at medføre ændringer i
antal og størrelse af forbrændings- og deponeringsanlæg med deraf følgende ændringer
i investeringer, driftsomkostninger og miljøkonsekvenser - set i forhold til forholdene i
dag. Hertil kommer konsekvenserne af placeringen af forbrændingsanlæg, herunder bl.a.
adgangen til varmemarkedet. En ændring i de organisatoriske rammebetingelser vil
ligeledes medføre ændringer i den offentlige sektors omkostninger til kontrol af
alternativ regulering.
For hvert af scenarierne vil der blive behov for at foretage en række
følsomhedsanalyser (alternative "underscenarier"). Følsomhedsanalyser
gennemføres for at undersøge resultaternes robusthed over for ændrede forudsætninger.
For eksempel kan der udføres følsomhedsanalyser for at illustrere betydningen af
udvalgte parametre (renten, tidshorisont, affaldsmængder etc.) og for at illustrere
spændvidden inden for hvert scenario, idet der kan være flere måder at gennemføre
hvert enkelt scenario på. Der udføres en række følsomhedsanalyser efter nærmere
aftale med Miljøstyrelsen.
Der opereres med en tidshorisont på 20 år. Scenarierne inklusive
basisscenariet skal baseres på en fremskrivning af udviklingen på
affaldsmængderne baseret på Risø-modellen.
Formålet med de økonomiske analyser er at opstille en samlet økonomisk beregning af
konsekvenserne af hver enkelt scenario, der kombineret med den miljømæssige vurdering
kan give en sammenfattet vurdering af scenarierne.
Den samfundsøkonomiske analyse omfatter tre former for økonomisk analyse. Der skal
derfor udføres følgende økonomiske analyser:
 | Der gennemføres en budgetøkonomisk analyse, der viser de umiddelbare, direkte
økonomiske konsekvenser for hvert scenario. Den budgetøkonomiske analyse
gennemføres for alle berørte samfundsgrupper. De berørte samfundsgrupper kan f.eks.
være stat, kommuner, amter, affaldsselskaber, forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg,
transportører, virksomheder og husholdninger. |
 | Der gennemføres også en velfærdsøkonomisk analyse (cost-benefit analyse),
hvor det søges at prissætte samtlige konsekvenser, dvs. alle omkostninger og gevinster,
herunder de miljømæssige konsekvenser. I det omfang det ikke er muligt at sætte priser
på miljøkonsekvenserne, foretages en kvantitativ vurdering af miljøkonsekvenserne,
således at der foretages en cost-effectiveness-analyse. |
 | På denne baggrund skal det vurderes, om der skal foretages en nationaløkonomisk
analyse. Denne vil indeholde en opgørelse af konsekvenserne af hvert enkelt scenario
for udvalgte makroøkonomiske størrelser som f.eks. bruttonationalprodukt, beskæftigelse
og betalingsbalance. |
De samfundsøkonomiske analyser skal vurdere de miljømæssige og økonomiske
konsekvenser af ovennævnte scenarier.
De økonomiske analyser skal udføres ved hjælp af metoden beskrevet i publikationen
"Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter", Miljø- og Energiministeriet,
februar 2000.
Det forudsættes i "Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter", at der
kan tages udgangspunkt i helt konkrete miljøprojekter, som f.eks. restaurering af Brede
å eller genanvendelse af støberiaffaldssand. Imidlertid kan scenarierne ikke umiddelbart
sidestilles med konkrete miljøprojekter. Der er derfor behov for yderligere at
konkretisere scenarierne mest muligt.
For hvert scenario skal der gennemføres analyser for både forbrænding og deponering.
Effektiviseringsforbedringer kan henføres til enten:
 | En effektivisering af selve opgavevaretagelsen. Med en effektivisering af selve
opgavevaretagelsen menes de drifts- og produktionsmæssige opgaver, der i dag gælder for
forbrændings- og deponeringsanlæg. |
 | En strukturrationalisering. Med strukturrationaliseirng menes ændring af de overordnede
rammebetingelser i form af ejerskab, organisation, økonomisk og administrativ regulering
mv. |
Det er relevant at skelne mellem disse, fordi det hovedsageligt er anlæggene, der kan
realisere potentialer relateret til driften, mens det er myndihgederne der kan realisere
et eventuelt strukturpotentiale. Der skal anvendes forskellige styringsmidler for at
realisere de to forskellige potentialer. "Effektiviseringspotentiale på
forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark" beskæftiger sig udelukkende med
effektivisering af driften af anlæggene.
Den endelige udformning af konsekvensskemaerne skal ske på baggrund af de oplysninger,
der er indhentet gennem projektet "Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og
deponeringsanlæg i Danmark".
Af konsekvensskemaerne fremgår typer af data, som lægges til grund for de
samfundsøkonomiske beregninger. Der kan imidlertid være andre data, som ligeledes skal
indgå i analysen, men som det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt at
identificere. Det kan også blive nødvendigt at supplere eller uddybe de data, som er
indsamlet i forbindelse med effektiviseringsprojektet.
Nedenstående model er valgt til at belyse konsekvenserne af en liberaliseret
affaldssektor.
- Opstil målsætningerne på affaldsområdet
- Beskriv mulige liberaliseringsscenarier og konsekvenserne ved dem
- Beregn effekterne af scenarierne

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kommunen anvise affald til konkrete
virksomheder eller anlæg, der modtager affald med henblik på nyttiggørelse eller
bortskaffelse. Anvisningen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering; 1.
genanvendelse, 2. forbrænding med energiudnyttelse, 3. bortskaffelse (deponering).
Anvisningen skal ske på baggrund af en konkret vurdering af affaldets egenskaber.
Et centralt omdrejningspunkt i analysen er konsekvenserne af den kommunale
anvisningspligt og den ophævelse, der sker af den i scenario 2 (kun for
forbrændingsanlæg) og i scenario 3.
Borgere, grundejere, virksomheder samt offentlige og private institutioner har i alle
scenarier pligt til at benytte den af kommunen anviste håndtering eller
indsamlingsordning af affald.
Andre centrale forhold vedrører varetagelsen af driften, princippet for fastsættelsen
af behandlingspriserne og ejerskabet af anlæggene.
Forudsætningerne kan findes samlet i bilag B.
Alle scenarier bygger på den antagelse, at indsamling og transport af affald fra
husholdninger i dag oftest er udliciteret, og således typisk udføres af private
entreprenører. For erhvervsaffald varetages transporten hovedsageligt i privat regi.
Scenarierne omhandler derfor ikke en ændring af organiseringen af indsamling og transport
af affald.
Genanvendelse af affald varetages i dag hovedsagelig af private virksomheder på et
forholdsvis konkurrenceudsat marked. Markedet for genanvendelse forudsættes derfor kun at
indgå i analysen, når der er direkte afledte effekter.
Projektet omfatter ikke behandling af farligt affald, da dette affald kræver en
særlig behandling, hvor der er specielt høje miljøkrav og mængderne af farligt affald
er begrænsede i forhold til mængden af ikke-farligt affald.
Scenarierne skal, når de væsentligste problemstillinger er identificeret, danne
baggrund for en samfundsøkonomisk analyse. Formålet med denne analyse er at
tilvejebringe en vurdering af om den ændring af organiseringen, som er foreslået i
scenarierne, vil give en samlet samfundsøkonomisk effektivitetsgevinst, uden at hensyn
til miljø- og forbrugerbeskyttelse tilsidesættes.
Det skal fremgå af analysen, hvilke forudsætninger (f.eks. eksisterende organisering)
som eventuelt skal revideres, for at scenariet kan realiseres uden at hensyn til miljø og
forbrugerbeskyttelse tilsidesættes. Samtidig skal analysen angive på hvilke områder en
realisering af scenarierne vil kræve ændringer af den eksisterende lovgivning.
Udviklingen i affaldsmængder skal baseres på en fremskrivning med Miljøstyrelsens
Risømodel. Det antages, at mængderne er de samme for både basisscenario og de øvrige
tre scenarier.
Det antages, at forbrændingsanlæg, der ikke i dag kan overholde kommende krav i
forbrændingsdirektivet, opgraderes eller udfases.
Det antages, at deponeringsanlæg, der fra 2009 ikke kan overholde kravene i
deponeringsdirektivet, opgraderes eller udfases.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |