| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kom godt i gang med livscyklustankegangen!

Den hidtidige produktorienterede miljøindsats har haft fokus på værktøjet i form af
detaljerede livscyklusvurderinger og dermed på kortlægning af de væsentligste
miljøpåvirkninger i produktets livscyklus. Indsatsen er derfor ofte endt med at handle
om problemer med dataindsamling og om kvaliteten af de indsamlede data - frem for hvordan
virksomheden konkret kan miljøforbedre produktet.
Hvis virksomheden ikke tidligere har arbejdet med produktets miljøpåvirkninger, så
er det en vældig god idé at gå skridtvis frem ved at fokusere på livscyklustankegangen
og på de konkrete muligheder for miljøforbedring af produktet.
En skridtvis fremgangsmåde
En skridtvis fremgangsmåde kan bestå af følgende faser, og svarer i øvrigt til
de faser virksomheden går igennem ved indførelse af miljøledelse, jf. figur 5.

Figur 5.
Miljøforbedringer er omdrejningspunktet
1. Politik - Fastlæg målsætninger og ambitionsniveau
En livscyklusbaseret miljøpolitik skal være visionær og langsigtet såvel som
realistisk og konkret.Virksomheden skal derfor fastlægge både de langsigtede
målsætninger og det konkrete ambitionsniveau. Herved kan virksomheden undgå at skabe
signalforvirring internt og i forhold til samarbejdspartnere. Der må ikke være et
misk-mask mellem politik og praksis - altså mellem hvad virksomheden "siger" og
hvad den "gør".
Ved at fastlægge målsætningerne og ambitionsniveauet kan virksomheden skabe
overensstemmelse mellem ord og handling. Der kan sondres mellem i hvert fald tre
ambitionsniveauer:
 | internt miljøberedskab |
 | miljøprofil på renere produkt |
 | markedsføring af renere produkt |
Denne sondring giver mulighed for at tilrettelægge en trinvis indsats, som bliver
gradvis mere ambitiøs i takt med de indhøstede erfaringer (se også værktøjskassen -
kapitel 10).
Når miljøpolitikken er fastlagt, må virksomheden organisere indsatsen og indsamle
viden.
2. Organisering
En fornuftig organisering af arbejdet er selvfølgelig "alpha og omega"
for en vellykket indsats, så det tages op til grundigere behandling senere (se kapitel
4).
3. Kortlægning - få overblik over den eksisterende viden
De fleste virksomheder har en masse viden om miljøpåvirkningerne - fx samlet i
miljøgodkendelsen eller i det grønne regnskab. Men denne viden er normalt opgjort i
forhold til produktionsprocessen frem for det enkelte produkt. En første udfordring er
derfor at få denne viden knyttet til produktet. Herved får virksomheden samtidig et
nøgletal for produktionsomkostningerne relateret til produktgrupper eller -serier.
Den næste udfordring er at få overblik over den viden, som findes i litteraturen og
hos samarbejdspartnere. Kortlægningen bliver nemmere ved at gøre brug af
sparringspartnere i virksomhedens netværk (se også kapitel 9).Ved henvendelse til
leverandører, brancheforening, myndigheder, detailhandlen, vidensinstitutioner, mv. kan
der indsamles viden på mindst tre områder, jf. tabellen nederst på siden.
Tabel 1.
Kortlægning:
A. Miljøpåvirkningerne
 | Livscyklusforløbet: hvor er de væsentlige miljøpåvirkninger ?
|
 | Teknologi: findes der ny teknologi på vej, som kan reducere
påvirkningerne ?
|
|
B. Markedet/kommercielle forhold
 | Udbud: hvad kendetegner det nuværende produkts miljøegenskaber ?
|
 | Efterspørgsel: hvordan indgår miljøhensyn i kunders og
forbrugernes krav ?
|
 | Værdi: hvilke fordele opnås ved at tilføje miljø som en ekstra
produkt egenskab ?
|
|
C. Samarbejdspartnere
 | Produktkæden: er leverandører, detailhandel, mv. interesseret i
miljøsamarbejde ?
|
 | Myndigheder: hvilke krav stiller myndighederne - aktuelt og fremover
?
|
 | Branchen: hvilke miljøinitiativer er der i gang hos konkurrenter
eller andre ?
|
 | Vidensnetværket: hvad har konsulenter, universiteter og andre fod
på ?
|
|
Virksomheden skal have ambitionsniveauet for øje og begrænse vidensindsamlingen til det
nødvendige - frem for det mulige. Der er risiko for at gå "datadød", hvis
virksomheden medtager for mange forhold i den første kortlægning.
En produktorientering af det grønne regnskab, seks - syv telefonopringninger til
samarbejdspartnere og lidt læsning er nok til et første overblik. Overblikket giver
grundlag for siden at gå i detaljer med målrettet vidensindsamling og undersøgelser - i
takt med et øget ambitionsniveau eller direkte krav herom.
4. Udvælg indsatsområder, opstil mål og lav handlingsplan
Brugbare svar på ovenstående spørgsmål udgør en god platform for at udvælge
indsatsområder, som det er værd at gøre noget ved. Nogle miljøproblemer er måske på
vej til at blive reduceret via ny teknologi, eller ved at leverandøren udfaser farlige
stoffer. Så i disse tilfælde bliver problemet løst eller reduceret via andres indsats.

Figur 6.
Prioritering af indsatsen
Ud fra overblikket må det fastlægges hvilke indsatsområder, som virksomheden vil
prioritere. Det kan bl.a. ske ud fra følgende tre spørgsmål:
 | Hvor er de væsentlige miljøproblemer i produktets livscyklusforløb ? (relevans) |
 | Hvor kan der opnås miljøforbedringer ? (potentiale) |
 | Hvor kan virksomheden gøre en forskel ? (indflydelse) |
Brdr. Hartmann har lagt lignende overvejelser til grund for deres livscyklusbaserede
miljøindsats.Ved at slå relevans og potentiale sammen til betydning for miljøet kom de
frem til følgende enkle prioriteringsmodel, jf. figur 6.
Husk, at der ikke kun er "et skud i bøssen" - altså vælg flere
indsatsområder, så virksomhedens forskellige funktioner som indkøb, logistik, mv. har
mulighed for at give deres bidrag til at nedbringe produktets miljøpåvirkninger.
Indenfor de udvalgte indsatsområder skal der opstilles konkrete mål og en
handlingsplan må præcisere: Hvem er ansvarlige for at gøre hvad til hvornår.
Dette må gøres for hver enkelt af de udvalgte indsatsområder og opstillede mål. En
handlingsplan er et godt instrument til at synliggøre målene, de ansvarlige og
tidsfristerne, så disse forhold omkring miljøindsatsen er åbenlyse for alle
virksomhedens medarbejdere.
5. Gennemfør miljøforbedringerne - før planerne ud i livet
En god planlægning er selvfølgelig vigtig. Men det er de praktiske resultater, som
skaber troværdighed, entusiasme og aktiv opbakning bag miljøindsatsen.
Ved at fokusere på hele produktets livscyklus er der adskillige muligheder for at
"plukke de lavthængende frugter", som kan forbedre produktets miljøprofil.Ved
at sætte fokus på et konkret problem opstår der ideer til forbedringer.
Det handler også om nye udfordringer: hvad nu hvis virksomheden skal tilbagetage alle
udtjente produkter om et år som følge af et EU direktiv? Dette må selvfølgelig med i
de opstillede mål, og handlingsplanen må præcisere de konkrete initiativer. Eksempelvis
kræver målet om at genanvende materialer og produktdele en gentænkning af produktet:
 | færre forskellige materialer gør det nemmere at genanvende |
 | nemmere at skille ad = lettere at genanvende dele af produktet |
 | materialevalg ud fra om materialerne kan genanvendes |
 | modulopbygning = nemmere at reparere dele af produktet |
 | redesign af produktet så dele heraf kan genanvendes i nye produkter. |

6. Redegørelse - Dokumentér effekten og synliggør resultaterne
Af hensyn til engagementet hos virksomhedens ledelse og medarbejdere er det afgørende,
at effekten af indsatsen bliver dokumenteret, og at de opnåede resultater er synlige.
Dette giver også et godt grundlag til at besvare henvendelser fra kunder, leverandører,
mv.
Hvordan dokumentationen udformes afhænger helt af virksomhedens ambitionsniveau med
indsatsen.Virksomheden må desuden få et indblik i, hvilke miljøpåvirkninger
målgruppen lægger vægt på, så formidlingen kan målrettes herefter.
Dokumentation og synliggørelse kan fx ske via det grønne regnskab. Her præsenteres
virksomhedens miljøindsats i forvejen, hvilket kan rettes mod produktet:
 | Hvor meget er energiforbruget i produktets brugsfase blevet nedsat? |
 | Hvor stor en andel af produktet kan genanvendes? |
 | Hvor meget og hvordan er transporten blevet miljøoptimeret? |
Synliggørelsen kan også ske ved at udarbejde nøgletal for fx energiforbrug ved
produktion af produktet, via en miljøfolder, eller via miljømærkning eller en
miljøvaredeklaration af produktet. (Dette behandles nærmere i kapitel 8).
7. Fortsæt processen - evaluer erfaringerne samt revider politik og
organisering
Efter at have gennemført en første runde med at forbedre virksomhedens og
produkternes miljøforhold er det godt at "puste ud" og vurdere de opnåede
erfaringer:
 | Hvad gik henholdsvis godt og skidt? |
 | Hvordan kan indsatsen forbedres? |
 | Skal flere medarbejdere deltage i arbejdet? |
 | Skal fokus drejes i en anden retning? |
 | Er de anvendte værktøjer og virkemidler hensigtsmæssige? |
 | Skal der flere samarbejdspartnere med om bord? |
 | Skal ambitionsniveauet sættes i vejret? |
 | Og så videre? |
En sådan evaluering - fx én gang årligt danner samtidig en fortrinlig baggrund for
at justere miljøpolitikken, så den tilpasses den faktiske indsats. I denne forbindelse
kan virksomheden selvfølgelig vælge at fortsætte med det samme ambitionsniveau indtil
det interne miljøberedskab er veludbygget, eller indtil der stilles krav fra
samarbejdspartnere eller andre om en mere omfattende miljøindsats = et højere
ambitionsniveau.
Husk - ideen med den skridtvise fremgangsmåde er at sikre vekselvirkningen
mellem vidensopbygning om produktets miljøpåvirkninger, markedskrav, etc. og
gennemførelse af de konkrete miljøforbedringer af produktet.
8. Supplerende vidensindsamling
Ud fra de indhøstede erfaringer i første runde har virksomheden givetvis opdaget
områder, der med fordel kunne belyses yderligere.
Hvis der stilles øgede krav til dokumentation af produktets miljøpåvirkninger er det
hensigtsmæssigt at foretage en enkel miljøvurdering. Hvis der er væsentlige
miljøpåvirkninger i brugsfasen, er det oplagt at undersøge brugernes ønsker og krav
for at få ideer til designændringer eller til at udforme en bedre brugsanvisning. Hvis
virksomheden anvender kemikalier eller materialer fra listen over uønskede stoffer, så
er det smart at komme i gang med at udfase brugen heraf.
Det er langt lettere at indsamle viden, hvis der etableres et godt samarbejde og skabes
tillid mellem producenter, leverandører, detailhandel, affaldsbortskaffere og andre
aktører i produktkæden (se kapitel 9 om Samarbejde i produktkæden).
9. Præcisér indsatsområder og mål
På baggrund af de opnåede erfaringer præciseres indsatsområder og mål, og den nye
runde fortsættes med planer, forbedringer, osv. - stadigvæk med fokus på at opnå
konkrete miljøforbedringer af produktet, så resultaterne bliver indhøstet undervejs.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |