Kom godt i gang med livscyklustankegangen!

3. Hvordan kommer virksomheden i gang?

Den hidtidige produktorienterede miljøindsats har haft fokus på værktøjet i form af detaljerede livscyklusvurderinger og dermed på kortlægning af de væsentligste miljøpåvirkninger i produktets livscyklus. Indsatsen er derfor ofte endt med at handle om problemer med dataindsamling og om kvaliteten af de indsamlede data - frem for hvordan virksomheden konkret kan miljøforbedre produktet.

Hvis virksomheden ikke tidligere har arbejdet med produktets miljøpåvirkninger, så er det en vældig god idé at gå skridtvis frem ved at fokusere på livscyklustankegangen og på de konkrete muligheder for miljøforbedring af produktet.

En skridtvis fremgangsmåde

En skridtvis fremgangsmåde kan bestå af følgende faser, og svarer i øvrigt til de faser virksomheden går igennem ved indførelse af miljøledelse, jf. figur 5.

Figur 5.
Miljøforbedringer er omdrejningspunktet

1. Politik - Fastlæg målsætninger og ambitionsniveau

En livscyklusbaseret miljøpolitik skal være visionær og langsigtet såvel som realistisk og konkret.Virksomheden skal derfor fastlægge både de langsigtede målsætninger og det konkrete ambitionsniveau. Herved kan virksomheden undgå at skabe signalforvirring internt og i forhold til samarbejdspartnere. Der må ikke være et misk-mask mellem politik og praksis - altså mellem hvad virksomheden "siger" og hvad den "gør".

Ved at fastlægge målsætningerne og ambitionsniveauet kan virksomheden skabe overensstemmelse mellem ord og handling. Der kan sondres mellem i hvert fald tre ambitionsniveauer:
internt miljøberedskab
miljøprofil på renere produkt
markedsføring af renere produkt

Denne sondring giver mulighed for at tilrettelægge en trinvis indsats, som bliver gradvis mere ambitiøs i takt med de indhøstede erfaringer (se også værktøjskassen - kapitel 10).

Når miljøpolitikken er fastlagt, må virksomheden organisere indsatsen og indsamle viden.

2. Organisering

En fornuftig organisering af arbejdet er selvfølgelig "alpha og omega" for en vellykket indsats, så det tages op til grundigere behandling senere (se kapitel 4).

3. Kortlægning - få overblik over den eksisterende viden

De fleste virksomheder har en masse viden om miljøpåvirkningerne - fx samlet i miljøgodkendelsen eller i det grønne regnskab. Men denne viden er normalt opgjort i forhold til produktionsprocessen frem for det enkelte produkt. En første udfordring er derfor at få denne viden knyttet til produktet. Herved får virksomheden samtidig et nøgletal for produktionsomkostningerne relateret til produktgrupper eller -serier.

Den næste udfordring er at få overblik over den viden, som findes i litteraturen og hos samarbejdspartnere. Kortlægningen bliver nemmere ved at gøre brug af sparringspartnere i virksomhedens netværk (se også kapitel 9).Ved henvendelse til leverandører, brancheforening, myndigheder, detailhandlen, vidensinstitutioner, mv. kan der indsamles viden på mindst tre områder, jf. tabellen nederst på siden.

Tabel 1.
Kortlægning:

A. Miljøpåvirkningerne

Livscyklusforløbet: hvor er de væsentlige miljøpåvirkninger ?

Teknologi: findes der ny teknologi på vej, som kan reducere påvirkningerne ?

B. Markedet/kommercielle forhold

Udbud: hvad kendetegner det nuværende produkts miljøegenskaber ?

Efterspørgsel: hvordan indgår miljøhensyn i kunders og forbrugernes krav ?

Værdi: hvilke fordele opnås ved at tilføje miljø som en ekstra produkt egenskab ?

C. Samarbejdspartnere

Produktkæden: er leverandører, detailhandel, mv. interesseret i miljøsamarbejde ?

Myndigheder: hvilke krav stiller myndighederne - aktuelt og fremover ?

Branchen: hvilke miljøinitiativer er der i gang hos konkurrenter eller andre ?

Vidensnetværket: hvad har konsulenter, universiteter og andre fod på ?


Virksomheden skal have ambitionsniveauet for øje og begrænse vidensindsamlingen til det nødvendige - frem for det mulige. Der er risiko for at gå "datadød", hvis virksomheden medtager for mange forhold i den første kortlægning.

En produktorientering af det grønne regnskab, seks - syv telefonopringninger til samarbejdspartnere og lidt læsning er nok til et første overblik. Overblikket giver grundlag for siden at gå i detaljer med målrettet vidensindsamling og undersøgelser - i takt med et øget ambitionsniveau eller direkte krav herom.

4. Udvælg indsatsområder, opstil mål og lav handlingsplan

Brugbare svar på ovenstående spørgsmål udgør en god platform for at udvælge indsatsområder, som det er værd at gøre noget ved. Nogle miljøproblemer er måske på vej til at blive reduceret via ny teknologi, eller ved at leverandøren udfaser farlige stoffer. Så i disse tilfælde bliver problemet løst eller reduceret via andres indsats.

Figur 6.
Prioritering af indsatsen

Ud fra overblikket må det fastlægges hvilke indsatsområder, som virksomheden vil prioritere. Det kan bl.a. ske ud fra følgende tre spørgsmål:
Hvor er de væsentlige miljøproblemer i produktets livscyklusforløb ? (relevans)
Hvor kan der opnås miljøforbedringer ? (potentiale)
Hvor kan virksomheden gøre en forskel ? (indflydelse)

Brdr. Hartmann har lagt lignende overvejelser til grund for deres livscyklusbaserede miljøindsats.Ved at slå relevans og potentiale sammen til betydning for miljøet kom de frem til følgende enkle prioriteringsmodel, jf. figur 6.

Husk, at der ikke kun er "et skud i bøssen" - altså vælg flere indsatsområder, så virksomhedens forskellige funktioner som indkøb, logistik, mv. har mulighed for at give deres bidrag til at nedbringe produktets miljøpåvirkninger.

Indenfor de udvalgte indsatsområder skal der opstilles konkrete mål og en handlingsplan må præcisere: Hvem er ansvarlige for at gøre hvad til hvornår. Dette må gøres for hver enkelt af de udvalgte indsatsområder og opstillede mål. En handlingsplan er et godt instrument til at synliggøre målene, de ansvarlige og tidsfristerne, så disse forhold omkring miljøindsatsen er åbenlyse for alle virksomhedens medarbejdere.

5. Gennemfør miljøforbedringerne - før planerne ud i livet

En god planlægning er selvfølgelig vigtig. Men det er de praktiske resultater, som skaber troværdighed, entusiasme og aktiv opbakning bag miljøindsatsen.

Ved at fokusere på hele produktets livscyklus er der adskillige muligheder for at "plukke de lavthængende frugter", som kan forbedre produktets miljøprofil.Ved at sætte fokus på et konkret problem opstår der ideer til forbedringer.

Det handler også om nye udfordringer: hvad nu hvis virksomheden skal tilbagetage alle udtjente produkter om et år som følge af et EU direktiv? Dette må selvfølgelig med i de opstillede mål, og handlingsplanen må præcisere de konkrete initiativer. Eksempelvis kræver målet om at genanvende materialer og produktdele en gentænkning af produktet:
færre forskellige materialer gør det nemmere at genanvende
nemmere at skille ad = lettere at genanvende dele af produktet
materialevalg ud fra om materialerne kan genanvendes
modulopbygning = nemmere at reparere dele af produktet
redesign af produktet så dele heraf kan genanvendes i nye produkter.

6. Redegørelse - Dokumentér effekten og synliggør resultaterne

Af hensyn til engagementet hos virksomhedens ledelse og medarbejdere er det afgørende, at effekten af indsatsen bliver dokumenteret, og at de opnåede resultater er synlige. Dette giver også et godt grundlag til at besvare henvendelser fra kunder, leverandører, mv.

Hvordan dokumentationen udformes afhænger helt af virksomhedens ambitionsniveau med indsatsen.Virksomheden må desuden få et indblik i, hvilke miljøpåvirkninger målgruppen lægger vægt på, så formidlingen kan målrettes herefter.

Dokumentation og synliggørelse kan fx ske via det grønne regnskab. Her præsenteres virksomhedens miljøindsats i forvejen, hvilket kan rettes mod produktet:
Hvor meget er energiforbruget i produktets brugsfase blevet nedsat?
Hvor stor en andel af produktet kan genanvendes?
Hvor meget og hvordan er transporten blevet miljøoptimeret?

Synliggørelsen kan også ske ved at udarbejde nøgletal for fx energiforbrug ved produktion af produktet, via en miljøfolder, eller via miljømærkning eller en miljøvaredeklaration af produktet. (Dette behandles nærmere i kapitel 8).

7. Fortsæt processen - evaluer erfaringerne samt revider politik og organisering

Efter at have gennemført en første runde med at forbedre virksomhedens og produkternes miljøforhold er det godt at "puste ud" og vurdere de opnåede erfaringer:
Hvad gik henholdsvis godt og skidt?
Hvordan kan indsatsen forbedres?
Skal flere medarbejdere deltage i arbejdet?
Skal fokus drejes i en anden retning?
Er de anvendte værktøjer og virkemidler hensigtsmæssige?
Skal der flere samarbejdspartnere med om bord?
Skal ambitionsniveauet sættes i vejret?
Og så videre?

En sådan evaluering - fx én gang årligt danner samtidig en fortrinlig baggrund for at justere miljøpolitikken, så den tilpasses den faktiske indsats. I denne forbindelse kan virksomheden selvfølgelig vælge at fortsætte med det samme ambitionsniveau indtil det interne miljøberedskab er veludbygget, eller indtil der stilles krav fra samarbejdspartnere eller andre om en mere omfattende miljøindsats = et højere ambitionsniveau.

Husk - ideen med den skridtvise fremgangsmåde er at sikre vekselvirkningen mellem vidensopbygning om produktets miljøpåvirkninger, markedskrav, etc. og gennemførelse af de konkrete miljøforbedringer af produktet.

8. Supplerende vidensindsamling

Ud fra de indhøstede erfaringer i første runde har virksomheden givetvis opdaget områder, der med fordel kunne belyses yderligere.

Hvis der stilles øgede krav til dokumentation af produktets miljøpåvirkninger er det hensigtsmæssigt at foretage en enkel miljøvurdering. Hvis der er væsentlige miljøpåvirkninger i brugsfasen, er det oplagt at undersøge brugernes ønsker og krav for at få ideer til designændringer eller til at udforme en bedre brugsanvisning. Hvis virksomheden anvender kemikalier eller materialer fra listen over uønskede stoffer, så er det smart at komme i gang med at udfase brugen heraf.

Det er langt lettere at indsamle viden, hvis der etableres et godt samarbejde og skabes tillid mellem producenter, leverandører, detailhandel, affaldsbortskaffere og andre aktører i produktkæden (se kapitel 9 om Samarbejde i produktkæden).

9. Præcisér indsatsområder og mål

På baggrund af de opnåede erfaringer præciseres indsatsområder og mål, og den nye runde fortsættes med planer, forbedringer, osv. - stadigvæk med fokus på at opnå konkrete miljøforbedringer af produktet, så resultaterne bliver indhøstet undervejs.