Intern kommunikation og synlighed i virksomheden
Intern kommunikation skal sikre, at initiativer og resultater af den livscyklusbaserede
miljøindsats er kendt blandt alle medarbejdere. Jo flere ansatte i en virksomhed, jo mere
påkrævet er dette. Synligheden af indsatsen er en væsentlig forudsætning for opbakning
og engagement.
Det skal være "bøjet i neon", at der ikke er tale om et enkeltstående
projekt. Men om en vedvarende miljøindsats, hvor alle medarbejdere gerne skal bidrage med
ideer til nye initiativer og miljøforbedringer. Den interne kommunikation skal også
sikre, at de forskellige funktioner / afdelinger kan se pointen med de forskellige
initiativer, og derfor ikke modarbejder hinanden på grund af manglende information.
Involvering af alle relevante funktioner/afdelinger
En livscyklusbaseret miljøindsats berører alle funktioner og afdelinger i
virksomheden. Eksempelvis er en beslutning om ændring af et produkts
materialesammensætning ikke kun et spørgsmål om kvalitet, pris og miljø. Det handler
også om indkøbsmuligheder for det nye materiale, markedet for det ændrede produkt,
konsekvenser for produktionen, nye krav til logistik, og så videre.
Alle funktioner må derfor deltage aktivt i den livscyklusbaserede miljøindsats.
Afdelingerne er ikke kun dataleverandører til en miljøansvarlig, men skal deltage med
idéer til initiativer og løsninger ud fra deres specifikke viden. Dette vil sikre en
vifte af idéer samt en realisme i relation til situationen i de forskellige funktioner.
Jo mindre virksomhed, jo færre personer er det nødvendigt at inddrage til at dække
funktionerne.
Hver funktion i virksomheden fungerer delvist indenfor sit "eget univers" med
egne projekter, interesser og prioriteringer. Udfordringen til ledelsen og
koordineringsgruppen er at få miljø "ind på lystavlen" i hver enkelt
funktion, og at skabe en kammeratlig konkurrence mellem afdelingerne om en
livscyklusbaseret miljøindsats.

Figur 7.
Forskellige funktioners bidrag til en produktorienteret miljøindsats (fra Brdr.
Hartmann)
Miljøkoordinationsgruppe
En livscyklusbaseret miljøindsats har så omfattende en karakter, at én enkeltperson
ikke - uanset vedkommendes fortræffeligheder - kan sidde alene med det daglige ansvar
herfor. Dette fremgår også af figur 7. Ansvaret bør placeres hos en
miljøkoordinationsgruppe med centrale nøglepersoner. Mens én koordinator har ansvaret
for, at gruppen fungerer, bliver indkaldt, at der tages referater, etc. Mange af de
praktiske opgaver kan sagtens gå på skift mellem koordinationsgruppens medlemmer.
Ved nedsættelse miljøkoordinationsgruppe bør det sikres, at alle virksomhedens
funktioner er dækket ind: ledelse, produktudvikling, produktion, indkøb, logistik og
salg. Hvor mange personer, dette handler om i praksis, vil helt og holdent afhænge af
virksomhedens størrelse.
Desuden skal opgave- og ansvarsfordeling mellem de forskellige funktioner være tydelig
i de enkelte projekter.
Deltagelse af et bredt udvalg af medarbejdere kan sikre forankringen af indsatsen i
virksomheden, samt at fokus er på konkrete miljøforbedringer af produktet frem for blot
snak og dataindsamling. Desuden undgås det, at miljøindsatsen falder til jorden, hvis en
nøglemedarbejder på miljøområdet forlader virksomheden.
Koordinering med andre initiativer og projekter i virksomheden
De forskellige funktioner / afdelinger i virksomheden har ofte hver især deres eget
ynglingsprojekt. Dette indebærer en risiko for signalforvirring blandt medarbejderne:
"Der er masser af projekter, der peger i både øst og vest !" "Det ene
projekt er ikke færdigt før end et nyt er i gang!"
Ledelsen må derfor overveje sammenhængen mellem initiativerne, og hvordan projekterne
kan befrugte hinanden. Herudfra må prioriteringen klart meldes rundt i alle virksomhedens
kroge. Endvidere er det en god idé, at hver afdeling har deres miljøprojekt, jf. figur
7, så helheden og sammenhængen i miljøindsatsen bliver synlig. Ledelsen skal i
planlægningen sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede blandt alle kategorier af
medarbejdere til at gennemføre de prioriterede opgaver.
Jo bedre koordinering af miljøindsatsen med andre indsatser - jo mindre administrativt
bøvl og ekstraarbejde vil det give i dagligdagen.
For virksomheder med et certificeret kvalitets- og/eller miljøledelsessystem er der
med den nye version af ISO 9000 standarden fra år 2000 skabt gode muligheder for en
synergi mellem kundebaseret kvalitetsledelse og produktorienteret miljøledelse (se
kapitel 9).
Desuden er det nødvendigt at gennemgå politikker, procedurer og instruktioner, så
disse afspejler livscyklustankegangen og den produktorienterede miljøindsats. Heri skal
det præciseres hvilke funktioner/ afdelinger, der er ansvarlige for at gennemføre hvilke
opgaver (jf. de efterfølgende kapitler).