| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer

4. Metodeudvikling for fase 1

Formålet med dette kapitel er, at finde frem til en metode som giver en realistisk mulighed for at opfylde projektets tre hovedformål:

1. Øge gennemsigtigheden i de kommunale affaldsgebyrer
2. Styrke sammenligneligheden af de kommunale affaldsgebyrer
3. Finde regnskabstekniske årsager til forskelle i behandlingsgebyrerne på forbrændings- og deponeringsanlæg.

Kapitlet beskriver forudsætningerne for indsamlingen af de informationer og data, som er nødvendige for at kunne leve op til projektets formål. Kapitlet danner således baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaer til kommuner og affaldsselskaber samt indsamlingen og bearbejdningen af data.

4.1 Fase 1

Fase 1 rummer to dele (A og B).

Del A (afsnit 4.2) har til formål at belyse forskelle i gebyrer vedrørende kommunale affaldsordninger for husholdninger og erhverv, og dermed belyse de forhold der har betydning for de kommunale omkostninger forbundet med etableringen og driften af henholdsvis husholdningsaffalds- og erhvervsaffaldsordninger.

Del B (afsnit 4.3) har til formål at belyse forskelle i omkostninger til behandlingen af affaldet for så vidt angår forbrænding og deponering. I del B udredes de regnskabsprincipper, der ligger til grund for behandlingsanlæggenes gebyrfastsættelse med henblik på at finde årsager til forskelle i behandlingsanlæggenes behandlingsgebyrer.

Figur 4.1.1 illustrerer genstandsfeltet for projektets første. fase. Pilene symboliserer affaldsstrømmene i affaldssystemet.

Figur 4.1.1.
Genstandsfeltet for projektets første fase

Genstandsfeltet for projektet er blandt andet de økonomiske og servicemæssige faktorer, der knytter sig til det affald fra husholdninger og erhverv, der går gennem de kommunale affaldsordninger og/eller behandles på de fælleskommunale anlæg, herunder affaldsordninger, hvor kommunen alene har en administrativ rolle (typisk anvisningsordninger). Dette er illustreret ved kasserne og pilene med de fuldt optrukne linier.

Del A og B vil rapporten igennem holdes adskilt, idet der ikke er nogen sammenhæng mellem de oplysninger, der skal indsamles og bearbejdes fra henholdsvis kommunerne og affaldsselskaberne.

4.2 Metodeudvikling for del A

Formålet med afsnittet er at udvikle en metode, som kan give indsigt i de bagved liggende årsager til fastsættelsen af de kommunale affaldsgebyrer. Dette vil give mulighed for at vurdere sammenhængen mellem pris og ydelse i den enkelte ordning, og der vil blive mulighed for at foretage sammenligninger af affaldsgebyrerne på tværs af de danske kommuner.

Metoden skal bygge på at sammenstille den enkelte kommunes omkostninger til affaldsordninger for husstande og erhverv med kommunernes serviceniveau i form af fx ordningernes organisering, indsamlingsfrekvens, typen af indsamlere og indsamlingsmateriel samt geografisk dækningsgrad m.m. Ud over de servicemæssige forhold er omkostningerne til affaldsordninger afhængige af forhold som fx befolkningstæthed, boligsammensætning, antal virksomheder/arbejdspladser, affaldsmængde pr. indbygger og en række finansielle forhold.

4.2.1 Affaldsordninger som undersøgelsen omfatter

I projektet er det valgt i første omgang at medtage de affaldsordninger, som kommunerne er forpligtiget til at etablere i henhold til affaldsbekendtgørelsen.

Undersøgelsen baserer sig på data fra 1999, hvorfor der vil blive taget udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald. Denne er som bekendt senere blevet erstattet af bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

Endvidere er affaldsordningerne for kølemøbler, elektrisk og elektronisk affald samt madaffald fra storkøkkener medtaget, da kommunerne er forpligtiget til at etablere ordninger for disse affaldsfraktioner. Disse affaldsfraktioner er alle underlagt selvstændig regulering.

Ud over de obligatoriske ordninger er medtaget en række andre ordninger, da disse stort set eksisterer i alle kommuner. Det fremgår af tabel 4.2.1.1, hvilke affaldsordninger der medtages i undersøgelsen.

Tabel 4.2.1.1.
Affaldsordninger der medtages i undersøgelsen

Bruttolisten blev i første omgang udarbejdet uden hensyntagen til de enkelte faktorers eventuelle indflydelse på omkostninger og uden hensyntagen til kommunernes muligheder for at påvirke faktorerne. Bruttolisten blev heller ikke prioriteret, og endelig dækker listen såvel husholdnings- som erhvervsaffaldsordningerne.

Tabel 4.2.2.1.
Faktorer med indflydelse på omkostningerne til de kommunale affaldsordninger

   
Bruttolisten er udgangspunktet for en nedbrydning af kommunernes samlede omkost- ninger på affaldsområdet i forskellige elementer, som samlet set kan forklare det kommunale omkostningsniveau.

Det antages, at alle de ovennævnte faktorer i et eller andet omfang er bestemmende for de samlede omkostninger. I det efterfølgende vurderes bruttolistens faktorer nærmere.

Driftsomkostningerne er af betydning for omkostningerne til affaldsordningerne, og er et af de forhold, som kommunerne har relativ stor indflydelse på.

Kommunernes investeringer har indflydelse på omkostningerne. Ligeledes har kommunerne indflydelse på investeringernes størrelse, men er dog i visse tilfælde underlagt nogle udefra kommende bindinger (arbejdsmiljøkrav, godkendelseskrav, regionsplaner o.lign.).

Udgifter og indtægter har indflydelse på de samlede omkostninger, om end i meget varierende omfang. Indtægter fra salg af "genbrugsaffald" fra en genbrugsbutik er fx forsvindende små i forhold til behandlingsudgifterne til fx forbrænding og deponering. Kommunernes muligheder for at yde indflydelse på udgifter og indtægter varierer.

Alle ovennævnte oplysninger indhentes direkte hos kommunerne, da de ikke fremgår af de oplysninger, som umiddelbart er tilgængelige.

De organisatoriske forhold kan have stor betydning for omkostninger til affaldsordningerne set under et, men er erfaringsmæssigt vanskelige at omkostningsfastsætte direkte. Det forventes, at de organisatoriske forhold vil kunne bruges som en bagvedliggende forklaring på forskelle i omkostninger. Kommunerne har indflydelse på disse forhold.

Oplysningerne indhentes hos kommunerne.

De demografiske forhold har betydning for omkostningerne til affaldsordningerne, men er vanskelige at omkostningsfastsætte direkte, og forventes at ville kunne bruges som en bagvedliggende forklaring på forskelle i omkostninger til affaldsordningerne. Kommunernes indflydelse på de demografiske forhold er meget begrænset.

Oplysningerne indhentes primært via Danmarks Statistik.

Serviceforholdene har betydning for omkostningerne til de kommunale affaldsordninger, og er tillige et forhold, som kommunerne har indflydelse på, men vil være vanskeligt at omkostningsfastsætte direkte.

Man skal her være opmærksom på, at hvad der er henholdsvis god og dårlig service afhænger af øjnene der ser.

Oplysninger om serviceniveauerne vil delvis indhentes via eksisterende kilder og delvis indhentes hos kommunerne.

4.2.2.5 Andre forhold

Andre forhold kan også have betydning for omkostningerne til affaldsordningerne. Borgernes indstilling og adfærd, de samlede affaldsmængder, øvrige myndigheders administrationspraksis og kvalitetskrav til affaldsbehandlingen er alle faktorer, der har indflydelse på omkostningerne. Kommunernes muligheder for at yde indflydelse kan der ikke siges noget generelt om. Fx kan kommunerne påvirke behandlingskravene, mens de kun i begrænset omfang kan yde indflydelse på de samlede affaldsmængder.

Man skal være opmærksom på, at de enkelte faktorer ikke kan ses isoleret. I en række tilfælde vil to eller flere faktorer "spille" sammen og dermed variere indbyrdes. Det må antages, at fx de to faktorer "antal affaldsordninger" og "personale og administration" hænger sammen og tilsvarende med "affaldsordningernes dækningsgrad og "indkøb af materiel".

Som det fremgår forventes en lang række af faktorer at have indflydelse på omkostningerne til de kommunale affaldsordninger. Alle disse faktorer vil ikke kunne inddrages direkte i undersøgelsen. Dels fordi det metodisk vil være meget vanskeligt, dels fordi ikke alle faktorer har lige stor betydning for omkostninger.

Derfor foretages en prioritering af de faktorer, som er fremgået af bruttolisten.

4.2.3 Prioritering af faktorerne der antages at have indflydelse på omkostningerne til de kommunale affaldsordninger

Prioriteringen af de 41 faktorer er sket gennem drøftelser i projektets følgegruppe og en efterfølgende vurdering af, hvilke faktorer følgegruppens medlemmer vurderede havde væsentlig indflydelse på omkostningsniveauet. Dette indebar, at antallet af faktorer, der efterfølgende skulle fokuseres på i undersøgelsen, blev reduceret til 23, jf. tabel 4.2.3.1.

Tabel 4.2.3.1.
Prioriterede faktorer med indflydelse på omkostningsniveauet

De nærmere overvejelser vedrørende indsamlingen af oplysninger til brug for undersøgelsen vil fremgå af kapitel 6.

4.2.4 Anvendelsen af Indenrigsministeriets kommunale budget- og regnskabssystem i forbindelse med undersøgelsen

Som et led i undersøgelsen er det blevet undersøgt i hvilket omfang den generelle statistik, der indsamles inden for rammerne af Indenrigsministeriets kommunale budget- og regnskabssystem (KBRS), kan anvendes i analyserne.

Undersøgelsen har vist, at specifikationerne i KBRS generelt ikke er egnet til dyberegående analyser af omkostningerne til de kommunale affaldsordninger.

Omkostningerne, som skal analyseres, indgår i funktionerne fælles formål, renovation og olie- og kemikalieaffald m.v., men specifikationerne er for utilstrækkelige til væsentligt at kunne bidrage til at forklare omkostningerne på det detaljeringsniveau, som projektet lægger op til. En mere uddybende gennemgang af KBRS fremgår af bilag 4.2.

Såfremt KBRS senere skal anvendes til sådanne analyser, er der behov for en revision af KBRS. KBRS er netop blevet revideret, og med de nye ændringer er der skabt et bedre grundlag for at anvende KBRS som udgangspunkt for en vurdering af det kommunale omkostningsniveau på affaldsområdet (herunder en vejledende kontoplan). Det er dog ikke muligt at anvende det revideret KBRS, idet denne undersøgelse bygger på 1999-tal.

4.2.5 Mulige analysemetoder

I forbindelse med analysen af de kommunale omkostninger til affaldsordninger må det naturligvis overvejes, hvilken analysemetode der skal anvendes.

Et overordnet formål er at opstille en analysemetode eller -model, der kan beskrive variationerne i omkostningsniveauet set i lyset af de demografiske, organisatoriske og servicemæssige faktorer, der antages at have indflydelse på omkostningsniveauet.

Dette kan i princippet gøres på to måder:

1. Ved at gruppere kommunerne i ensartede "klynger" for så vidt angår demografiske, organisatoriske og servicemæssige faktorer/forhold
2. Ved at gennemføre mere detaljeret statistiske analyser på de indsamlede data.

Denne metode går ud på, at det forsøges at gruppere de 15 kommuner i en række ensartede "klynger", der helst ikke skal overstige 2-3 "klynger".

Hensigten er således at gruppere kommunerne i "klynger", hvor kommunerne i hver "klynge" er ensartede for så vidt angår de demografiske, organisatoriske og servicemæssige forhold for de relevante affaldsordninger.

Tesen er så, at kommunerne inden for hver "klynge" i udgangspunktet burde have det samme omkostningsniveau på affaldsområdet set under ét. Er dette ikke tilfældet, vil det i første omgang skulle undersøges, om forklaringen kan findes inden for de forudsætninger, der er lagt til grund for opgørelsen af de økonomisk faktorer (omkostningerne). Kan forklaringen ikke findes her, vil forskellene måske kunne skyldes effektivitetsforskelle.

Metoden vil også kunne anvendes, selv om kommunerne ikke kan grupperes i ensartede "klynger" på basis af alle affaldsordningerne. Erfaringerne fra en række andre projekter viser, at det er meget vanskeligt at finde frem til kommunerne, som for alle affalds- ordninger er direkte sammenlignelige, når det er en forudsætning, at de skal have ensartede demografiske, organisatoriske og servicemæssige forhold.

For at komme dette til livs vil man som alternativ kunne tage de enkelte affaldsordninger én for én og undersøge, om det er muligt at gruppere kommunerne i "klynger" inden for enkelte affaldsordninger. Kan dette lade sig gøre, vil man kunne lave en tilsvarende analyse som for affaldsordningerne set under ét, blot på ordningsniveau.

4.2.5.2. Statistiske analyser

En anden måde at analysere data på, er at undersøge hvilke af de udvalgte faktorer, der har størst indflydelse på omkostningerne til affaldsordningerne og i givet fald, hvor stor indflydelse de enkelte faktorer har.

Dette kan ske ved en statistisk metode kaldet Regressionsanalyse. Metoden er en statistisk beregning af, hvorledes forskellige faktorer (kaldet forklarende variable) påvirker en given faktor (kaldet responsvariabel). I dette tilfælde vil reponsvariablen være omkostningsniveauet, og de forklarende variable vil være de udvalgte fx demografiske og organisatoriske faktorer.

Hvis eksempelvis antallet af afhentninger antages at være en variabel, der påvirker omkostningsniveauet, således at jo flere afhentninger man har, jo højere er omkostningsniveauet, vil dette forhold kunne beskrives ved følgende ligning:

"Omkostninger" = a + b«" antal afhentninger"

Grafisk ser relationen således ud:

I ligningen angiver "a" skæringspunktet på den lodrette akse, og "b" angiver hældningen på den stiplede linie.

At "a" ikke skærer den lodrette akse i nulpunktet er et udtryk for, at der er basisomkostninger ved etableringen af en affaldsordning, der er uafhængig af, om der fx er 1 eller 10 afhentninger pr. 14. dag.

Figuren illustrerer, at når antallet af afhentninger øges, stiger omkostningsniveauet. Hældningen på linjen viser i hvor høj grad, antallet af afhentninger påvirker omkostningsniveauet. Hvis linjen var meget stejl, ville antallet af afhentninger have betydelig indflydelse på omkostningsniveauet. Omvendt ville en meget flad linje betyde, at antallet af afhentninger kun havde ringe grad af indflydelse på omkostningsniveauet. Hvis linjen var vandret, ville antallet af afhentninger ikke have nogen indflydelse på omkostningsniveauet.

En regressionsanalyse går således ud på, at man opstiller forskellige faktorer, der antages at have indflydelse på omkostningerne, og derefter laver en beregning på, hvor stor hældningskoefficienten "b" er i ligningen. Dermed vil man kunne få afdækket, hvilke faktorer der har indflydelse på omkostningerne, og hvor stor denne indflydelse er.

Anvendelse af denne metode kræver for det første en tilstrækkelig mængde data. Hvis der var fyldestgørende data fra de 15 kommuner, som senere undersøges, kunne disse data være afprøvet for at kortlægge om de valgte faktorer havde indflydelse på omkostningerne. Men selv med fyldestgørende data fra de 15 kommuner, ville det ikke være muligt at sige om resultaterne var fyldestgørende for alle landets kommuner.

Dernæst kræver anvendelsen af metoden, at de anvendte data er sammenlignelige. Hvis en del data er grove skøn eller opgjort på forskellige grundlag, vil de fleste statistiske analyser give resultater, der ikke vil være brugbare.

Som det senere vil vise sig, er de oplysninger, der indsamles i kommunerne vedrørende omkostningerne for de enkelte affaldsordninger, ikke nøjagtige og heller ikke opgjort på et ensartet grundlag. Det vil således ikke være muligt inden for rammerne af dette projekt at anvende regressionsanalyser som en brugbar analysemetode.

Sammenligningen af kommunerne vil således tage udgangspunkt i mulighederne for at gruppere kommunerne i "klynger", jf. afsnit 4.2.5.1.

4.3 Metodeudvikling for del B

En væsentlig del af omkostningerne til kommunernes affaldsordninger omfatter udgifter til forbrænding og deponering af affald. Behandlingsgebyrerne for disse ydelser kan variere fra anlæg til anlæg. I dette afsnit beskrives forskellige regnskabsprincippers betydning for anlæggenes omkostninger til forbrænding og deponering.

En række andre faktorer spiller også ind på størrelsen af behandlingsgebyrerne. Det drejer sig primært om anlægs- og driftsomkostninger. Det ligger dog uden for dette projekt at inddrage disse forhold.

For så vidt angår regnskabsprincipperne vil disse blive behandlet under ét for henholdsvis forbrændings- og deponeringsanlæg.

4.3.1 Regnskabspraksis og gebyrberegningspraksis

Miljøstyrelsens projekt "Råd & Vink" fra 1999 beskæftiger sig i kapitel 2 med eksisterende regnskabs-, budget- og gebyrpraksis og beskriver her 24 affaldsselskabers praksis. I kapitel 4 beskrives forskellen mellem driftsøkonomiske principper og kontantprincippet.

Det driftsøkonomiske princip indebærer, at der afskrives på anlæg, driftsmidler mv. samt periodiseres indtægter og udgifter. Det driftsøkonomiske princip giver derfor en jævn fordeling af omkostningerne til anskaffelsen af anlæg, større driftsmidler mv. Ved periodisering undgår man tillige, at betalingstidspunktet får afgørende og tilfældig indvirkning på resultatet af en periode.

Anvendelse af driftsøkonomiske principper giver derfor et mere retvisende billede af resultatet for det enkelte år og for en periode af året. Det giver derved større mulighed for at kontrollere, om ordningerne hviler i sig selv, idet resultaterne over en årrække bliver mere stabile. Det forbedrer tillige forudsætningerne for at udarbejde beregningsmodeller med en langsigtet og stabil udvikling af gebyrerne.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/94 er i overensstemmelse med det driftsøkonomiske princip. Derimod er Indenrigsministeriets generelle kommunale regnskabspraksis i overensstemmelse med kontantprincippet. Dette være sagt uden hensyntagen til "Orienteringsskrivelse om registrering af fysiske aktiviteter i en kommunal status- opgørelse" (17. december 2001), hvori der foreskrives anvendelse af afskrivninger i forsyningsområdet.

Der kan derfor være forskel mellem et affaldsselskabs regnskabspraksis og dets gebyrberegningspraksis. Vi har derfor forespurgt de fem undersøgelsesobjekter om såvel regnskabspraksis som gebyrberegningspraksis.

Af de fem undersøgte affaldsselskaber svarede de alle generelt ja til spørgsmålet, om der anvendes samme principper ved gebyrberegningen som regnskabspraksis.

Et selskab supplerede med at oplyse, at der tillige ved gebyrberegningen skete en fordeling af fællesomkostninger og interne ydelser. Et andet selskab oplyste, at der ikke var samme gebyrberegningspraksis for forbrændingsanlægget som ved de øvrige aktiviteter. Et tredje selskab oplyste, at der ved forbrændingsanlæggets start blev der foretaget en kostægte beregning af gebyret, men at der til og med 1999 blot var sket en årlig regulering. Det pågældende selskab har i 2000 beregnet et omkostningsægte gebyr.

4.3.2 Fastsættelse af gebyr

I kapitel 4.4 i "Råd & Vink, 1999" er fastsættelsen af gebyrer omtalt og følgende anbefales:

Det, at tidligere års budgetafvigelser skal indregnes, er en konsekvens af hvile i sig selv princippet, der ikke tillader affaldsselskaberne at beholde et eventuelt overskud.

Som det fremgår af ovenstående, anbefales det at beregne gebyrer på basis af flere års budgetter. Dette skyldes blandt andet hensynet til et stabilt gebyr uden for store udsving. Dette kan i sig selv give anledning til at forskelle i regnskabsprincipper udlignes, jf. bemærkningerne neden for om midlertidige forskelle.

4.3.3 Oversigt over regnskabsmæssige/beregningsmæssige forhold

I "Råd & Vink, 1999" redegøres der i kapitel 4 for valg af principper ved gebyropkrævning og -beregning. I det efterfølgende har vi med inspiration herfra opstillet en oversigt over, hvilke regnskabsmæssige forhold der skal tages hensyn til, og som kan give anledning til forskelle i gebyrstørrelser.

Tabel 4.3.3.1:
Regnskabsmæssige forhold som kan give anledning til forskelle i gebyrstørrelse

 
4.3.4 Eksempler på hvordan forskelle i regnskabspraksis kan påvirke gebyrets størrelse

Set over en lang - og for forbrændingsanlæg og deponi ofte meget lang - tidshorisont vil forskelle i regnskabspraksis ikke nødvendigvis give sig udslag i forskelle i gebyrer. Dette skyldes, at der for en række af regnskabsprincipperne kun er tale om midlertidige forskelle - ikke permanente forskelle. Derimod kan der inden for en kortere periode/afskrivningsperiode kunne opstå forskelle i gebyrstørrelser, hvis man stringent anvender driftsomkostningerne i det konkrete år som beregningsgrundlag for gebyret.

Det gælder fx for regnskabspraksis for afskrivning/udgiftsførsel af investeringer i materielle anlægsaktiver samt henlæggelser til samme. De følgende meget enkle eksempler vil belyse dette.

4.3.4.1 Eksempel 1: Afskrivning/udgiftsførsel

En maskine/anlæg koster kr. 20 mio. i anskaffelse. Den har løbende driftsomkostninger pr. år på kr. 500.000. Afskrivninger kan beregnes til kr. 2 mio. ved en levetid på 10 år. Der behandles 10.000 ton affald pr. år.

Gebyret beregnes som de samlede omkostninger divideret med den behandlede mængde. Der tages ikke hensyn til et eventuelt ønske om en stabil gebyrstørrelse.

I det ene alternativ anvendes afskrivning over 10 år. I det andet anvendes udgiftsførsel i år 1. Der er ikke indregnet renter i eksemplet.

Tabel 4.3.4.1.1:
Eksempel 1 - afskrivning/udgiftsførsel (kr. pr. ton)

  
Eksemplet viser, at der over en 10-årig periode ingen forskel er mellem de to principper om end, der er en betragtelig forskel årene imellem. Hvis der over en 10-års periode ingen forskel er gælder det samlede gebyr som en affaldsforbruger skal betale i 10 år, hvis vedkommende har samme mængde affald over hele perioden og rent faktisk også anvender samme ordning. En affaldsforbruger, der kun anvender ordningen i de tre første år, vil ikke opleve samme gebyrstørrelse. En analyse af gebyrer, der kun omhandler ét år, vil også vise store forskelle i gebyrstørrelsen.

Eksemplet viser også, at der alt andet lige skal forventes større gebyrer, når der anvendes udgiftsførsel. Man kan også hævde, at der sker en hurtigere "opsparing" i affaldsselskabet, når der anvendes udgiftsførsel. Ved anvendelse af afskrivninger i gebyrberegningen sker der en større overensstemmelse mellem nytteværdi og betaling, men affaldsselskabet skal selv finansiere investeringen, enten ved låneoptagelse eller ved anvendelse af eventuel fri likviditet. Ved anvendelse af kontantprincippet er der ikke overensstemmelse mellem nytteværdi og betaling, men derimod mellem likviditet og investering.

Hvis et affaldsselskab anvender låneoptagelse svarende til investeringen, og afdragene stort set svarer til afskrivningen, vil der ikke være forskel mellem gebyret ved de to principper.

4.3.4.2 Eksempel 2: Henlæggelser

Henlæggelser er en form for forskudsafskrivninger og kan derfor afbøde de forskelle, der især gjaldt det første år i eksempel 1. I eksempel 2 er der indregnet henlæggelser i 4 år forud for anskaffelsen både ved afskrivning og ved udgiftsførsel.

Investeringen sker i år 5 og er på kr. 10 mio. Afskrivningen sker over 5 år. De løbende driftsomkostninger andrager kr. 500.000. Henlæggelsen sker i årene 1 til 4 med kr. 1 mio. hvert år. Der behandles 10.000 ton pr. år.

Gebyret beregnes som de samlede omkostninger divideret med den behandlede mængde. Der tages ikke hensyn til et eventuelt ønske om en stabil gebyrstørrelse.

Da der er tale om en kortere afskrivningsperiode end i eksempel 1, kan gebyrerne i de to eksempler ikke umiddelbart sammenlignes.

Tabel 4.3.4.2.1
Eksempel 2: Henlæggelser (kr. pr. ton)

   
Ovennævnte eksempler er begge repræsentanter for midlertidige forskelle. Nede for har vi medtaget to eksempler på permanente forskelle, det vil sige forskelle, der ikke udlignes over tid.

4.3.4.3 Eksempel 3: Fordeling af fællesomkostninger

En aktivitet og det gebyr, der hører hertil, bør ideelt set belastes med en andel af fællesomkostningerne. I det omfang et selskab gør det, og et andet ikke gør det, vil det aflede permanente forskelle i gebyrerne.

I eksempel 3 er der løbende årlige driftsomkostninger på kr. 2.500.000. Andel af fællesomkostninger andrager kr. 500.000. Der behandles 10.000 ton pr. år.

Gebyret beregnes som de samlede omkostninger divideret med den behandlede mængde. Der tages ikke hensyn til et eventuelt ønske om en stabil gebyrstørrelse, der dog kommer af sig selv i eksemplet.

Tabel 4.3.4.3.1.
Eksempel 2: Fordeling af fællesomkostninger (kr. pr. ton)

   
Fællesomkostningerne skal dog betales eller dækkes under alle omstændigheder, hvorfor der alt andet lige må være et andet gebyr, der dækker disse.

4.3.4.4 Eksempel 4: Intern registrering af mængder

Som de tre foregående eksempler viste, kan forskelle i gebyrer relatere sig til omkostningssiden og dermed tælleren i brøken. Nævneren, der er mængden af behandlet affald, kan også give anledning til forskelle. I det omfang, der er interne overførsler af affald til behandling, eksempelvis hvis deponi belastes af affald fra en genbrugsaktivitet eller fra forbrændingsanlægget, skal disse interne overførsler også registreres. I det omfang et selskab gør det, og et andet ikke gør det, vil det give anledning til permanente forskelle i gebyrerne.

I eksempel 4 er der løbende årlige driftsomkostninger på kr. 2.400.000. Der behandles 10.000 ton pr. år fra eksterne kilder og 2.000 ton fra interne kilder.

Gebyret beregnes som de samlede omkostninger divideret med den registrerede behandlede mængde. Der tages ikke hensyn til et eventuelt ønske om en stabil gebyrstørrelse, der dog også i dette eksempel kommer af sig selv.

Tabel 4.3.4.4.1.
Eksempel 2: intern registrering af mængder (kr. pr. ton)