|
Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer 7. Demografiske forhold og serviceforholdI dette kapitel vil det blive undersøgt, om det er muligt at gruppere de 16 udvalgte kommuner ud fra de demografiske forhold. Endvidere vil det blive undersøgt, om det er muligt at gruppere kommunerne inden for de udvalgte affaldsordninger på servicefaktorerne. Som det vil fremgå af kapitlet kan det konkluderes, at det ikke ud fra de 16 udvalgte kommuner er muligt at foretage en gruppering i ensartede "klynger" set under et, hverken ud fra servicemæssige eller demografiske faktorer. Inden for de enkelte affaldsordninger tegner sig nogle reelle sammenligningsmuligheder for så vidt angår de servicemæssige faktorer. For dagrenovationsordninger for private husholdninger er det muligt at foretage en gruppering på trods af, at et par kommuner faldt udenfor. Mulighederne for en tilsvarende gruppering for dagrenovationsordninger for erhverv var derimod begrænset på grund af ordningernes forskelligartethed. For ordninger for glas fra private husholdninger tegnede der sig nogle muligheder for at foretage en meningsfuld gruppering, men en nærmere analyse af de enkelte ordninger ville dog være nødvendig. På genbrugspladserne var det muligt at foretage en gruppering for så vidt angik åbningstiderne. Grupperingen holder dog ikke stik, når der samtidig skulle tages højde for modtagne affaldstyper og –kategorier. Hertil var billedet for broget. Dernæst bliver grupperingen vanskeliggjort af, at det ikke er muligt at tegne et ensartet billede af de kommunale genbrugsstationer for så vidt angår antallet af genbrugsstationer pr. bolig/erhverv. For farligt affaldsordninger for private husholdninger var det muligt at gruppere nogle af kommunerne, mens nogle faldt udenfor. For farligt affaldsordninger for erhverv tegner der sig et klarere billede, som muliggør en reel sammenligning af en række kommuner. For de øvrige affaldsordninger tegner der sig ligeledes nogle muligheder for at grupperer kommunerne for ordningerne for private husholdninger. Billedet er dog ikke entydigt og vil derfor kræve en nærmere analyse for at fastlægge en eventuel meningsfuld gruppering. For så vidt angår de øvrige ordninger for erhverv var billedet mere entydigt, og for flere af de øvrige ordninger var det således muligt at foretage en ensartet gruppering. På grund af de demografiske og servicemæssige forskelligheder er det ikke muligt at foretage en gruppering af de 16 kommuner set under ét. Ser man på de enkelte affaldsordninger hver for sig, tegner billedet sig en smule anderledes. Her er mulighederne for at sammenligne de enkelte kommuner betydeligt bedre. Men en egentlig analyse besværliggøres selvsagt af, at de kommuner, som kan sammenlignes på en ordning, ikke nødvendigvis kan det på en anden ordning. Hertil kommer endvidere problemerne med at sammenligne kommunernes nøgletal, for så vidt angår omkostninger til affaldsordninger, jf. kapitel 6. Analysen i dette kapitel vil alene kunne anvendes til at vurdere, om det er muligt at foretage en gruppering af de 16 kommuner, mens det ikke vil være muligt at vurdere om, og i hvilket omfang, demografiske forhold og serviceforhold har indflydelse på det kommunale omkostningsniveau til affaldsordninger. 7.1 Demografiske forhold i de undersøgte kommunerProjektets følgegruppe pegede på følgende tre demografiske faktorer, som man mente, havde størst indflydelse på de kommunale omkostningerne til affaldsordningerne, jf. afsnit 4.2.3:
Af tabel 7.1.1 fremgår en række demografiske forhold om de 16 kommuner. Oplysningerne er indsamlet via Danmarks Statistik. Der skal ved arbejdet med tabellen gøres opmærksom på, at der i antallet af egent-lige boliger i alt, jf. Danmarks Statistik, indgår oplysninger om etageboliger, parcelhuse, rækkehuse m.v., men at der ikke er direkte overensstemmelse. Det skyldes bl.a., at egentlige boliger i alt omfatter alle boliger i kommunen beboede eller ikke beboede. Derfor er der ikke overensstemmelse mellem antallet af egentlige boliger i alt og summen af de tre boligtyper (en-/tofamilie, etageboliger og sommerhuse). Tabel 7.1.1. Som det fremgår af tabellen, kan man ikke umiddelbart gruppere kommunerne i ensartede "klynger". Hertil varierer faktorerne for meget kommunerne imellem. Eksempelvis er der fem kommuner, hvis andel af erhverv i forhold til boliger udgør fra 8-10%, hvorfor de i udgangspunktet kunne antages at være rimelig ensartede. Problemet er, at fx forholdet mellem en/-tofamilieboliger og etageboliger samt erhvervstætheden pr. km2 langt fra er ensartede. Forudsætningerne for udvælgelsen af kommunerne var, at der skulle udvælges (mindst) en interessentkommune for hvert af de fem udpegede affaldsselskaber. Dernæst skulle de 16 kommuner være indbyrdes sammenlignelige to og to med hensyn til fordelingen af egent- lige boliger, og den samlede erhvervsandel heraf, og de skulle være beliggende i forskellige dele af landet. Endelig skulle de udvalgte kommuner være indstillet på at deltage i undersøgelsen. Dette har selvsagt begrænset mulighederne for objektivt at udvælge 16 kommuner, som kunne grupperes i et begrænset antal "klynger" (fx 2 eller 3) med nogenlunde ensartede demografiske forhold. Selv for flere af de kommuner, der parvis passer sammen på de ovennævnte to faktorer, vil der være store forskelle på en række af de andre faktorer, eksempelvis befolknings- og erhvervstætheden. Med det tilvejebragte datagrundlag for de 16 kommuner er det således ikke muligt at gruppere de 16 kommuner i "klynger", som er indbyrdes sammenlignelige for så vidt angår de demografiske forhold. Konklusionen er ikke overraskende, idet der er tale om en generel problemstilling, der i særlig grad gør sig gældende, når man skal udvælge et relativt lille antal kommuner, der samtidigt ikke kan vælges frit. 7.2 Serviceforhold i de undersøgte kommunerProjektets følgegruppe pegede på følgende otte servicefaktorer, som man mente havde størst indflydelse på de kommunale omkostninger til affaldsordninger:
De otte faktorer relaterer sig til tre mere overordnede forhold. For det første kommunens samlede antal affaldsordninger (1. dot). For det andet forhold der vedrører den enkelte affaldsordning (dot 2-5). For det tredje forhold der vedrører de kommunale genbrugsstationer (dot 6-8). I det efterfølgende er serviceforholdene beskrevet for de ordninger, som der er opstillet nøgletal for i analysen af kommunernes omkostninger til affaldsordninger, det vil sige dagrenovation, papir, glas, genbrugsstationer, farligt affald og øvrige ordninger. Beskrivelserne af ordningerne er opdelt efter erhverv og husstande. Endvidere skelnes der mellem en-/tofamiliesboliger og etageboliger. I forbindelse med hver ordning er det undersøgt, om der kan foretages en meningsfuld gruppering af de 16 kommuner baseret på ensartede servicefaktorer. Som generel kommentar til afsnittet skal det bemærkes, at i det omfang der på baggrund af servicefaktorer kan foretages en gruppering af kommunerne i et mindre antal "klynger", der er kendetegnede ved ensartede ordninger, vil disse "klynger" ikke kunne opretholdes i det omfang, at de også skal være ensartede for så vidt angår de demografiske faktorer, jf. afsnit 7.1. Beskrivelsen af serviceforhold er primært baseret på data, som er indhentet i Kommunedatabasen. 7.2.1 DagrenovationsordningerI det efterfølgende er det i tabelform beskrevet, hvorledes ordningerne for indsamling af dagrenovation for henholdsvis private husstande og erhverv er etableret. Tabel 7.2.1.1. Som bekendt skal kommunerne etablere indsamlingsordninger for dagrenovation fra husholdninger, hvilket alle kommunerne også har gjort. Ud fra de to tabeller kan kommunerne inddeles i tre "klynger":
Som det fremgår af tabellen, tømmes der i to af kommunerne oftere dagrenovation end én gang om ugen, hvilket skyldes, at der ikke er den fornødne plads ved etageboligerne til at oppebære ugetømning. Set ud fra de valgte servicefaktorer er det således muligt at foretage en meningsfyldt gruppering af kommunerne for så vidt angår ensartede ordninger for indsamling af dagrenovation fra private husstande. Tabel 7.2.1.3.
Ingen af de otte kommuner har dog angivet, hvor ofte affaldet hentes, hvorfor et konkret kendskab til dette vil kunne føre til en yderligere opdeling. For så vidt angår de øvrige kommuner er det ikke muligt at foretage en meningsfyldt gruppering. Hertil er kommunernes ordninger for forskelligartede. 7.2.2 Papir- og papordningerI det efterfølgende er det i tabelform beskrevet, hvorledes ordningerne for indsamling af papir for henholdsvis private husstande og erhverv er etableret. Tabel 7.2.2.1. Tabel 7.2.2.2. Hvis man ser bort fra, at fraktionerne ikke er de samme i kommunerne, og hvis det an- tages, at der altid er tilstrækkelig volumen til rådighed for fraktionerne i kommunerne, vil kommunerne kunne grupperes i følgende tre "klynger":
Der mangler to kommuner, hvilke skyldes, at disse har henholdsvis bringeordning for en-/tofamlieboliger samt henteordning for etageboliger og omvendt. Grupperingen svækkes af en række forhold. For det først er alle kommunerne ikke med. Dernæst er der i flere tilfælde tale om, at bringeordningerne er udformet således, at det er på genbrugsstationen, der kan afleveres papir og pap. Endelig er henteordningen i en af kommunerne via storskraldsordningen. Hertil kommer, at forudsætningerne for grupperingen er tvivlsomme. Tabel 7.2.2.3. Hvis man antager, at de forskellige fraktionsbetegnelser dækker de samme typer af papir og pap fra erhverv, kan kommunerne grupperes i følgende "klynger":
Grupperingen svækkes af, at det ikke vides præcist, hvor stort et område ordningerne dækker (særligt der, hvor der er to typer ordninger), og hvor ofte affaldet bliver afhentet. En endelig gruppering vil således kræve en nærmere analyse af kommunernes ordninger. 7.2.3 GlasordningerI det efterfølgende er det i tabelform beskrevet, hvorledes ordningerne for indsamling af glas fra private husstande er etableret. Tabel 7.2.3.1. Tabel 7.2.3.2. Sammenholdes de to tabeller, kan kommunerne grupperes i følgende to "klynger":
De resterende fire kommuner har ordninger, som ikke kan indgå i en ensartede grup- pering. For at der kan foretages en endelig gruppering, vil det være nødvendigt med en nærmere analyse af fx kubetæthed, volumen samt mulighederne for at aflevere på genbrugsstationen. 7.2.4 GenbrugsstationerI det efterfølgende er der i tabelform beskrevet relevante serviceforhold på genbrugsstationerne, herunder hvilke typer affald der modtages. Tabel 7.2.4.1.
* For Rønne og Hirtshals er der korrigeret for, at det samlede antal genbrugsstationer dækker samtlige interessentkommuner i det pågældende affaldsselskab. Som det fremgår af tabellen, har borgerne i alle 16 kommuner adgang til mindst én genbrugsstation, mens der er én enkelt kommune, hvor erhverv ikke har adgang. Erhvervs adgang til genbrugsstationerne er typisk betinget. Det kan fx dreje sig om, at køretøjer over 3500 kg. ikke har adgang, eller at der ikke må afleveres affaldsmængder over et vist antal kilo. I nogle tilfælde må erhverv ikke komme på genbrugsstationerne i weekenden, og/eller de må kun komme inden for bestemte tidsrum. Af tabellen fremgår det, at der ikke er nogle ensartede forhold mellem, hvor mange egentlige boliger eller erhverv der er pr. genbrugsstation, hvorfor det ikke er muligt at lave en sammenligning på dette område. Ved en gennemgang af de forskellige genbrugsstationers åbningstid kan kommunerne grupperes i følgende tre "klynger", dog med forskellige variationer.
Generelt vil tidlige åbningstider og åbningstider i arbejdstiden være til fordel for erhverv. Tilsvarende vil lange åbningstider og weekendåben være til fordel for de private hus- stande. For begge parter gælder, at jo mere genbrugsstationen har åbent, des bedre service vil der være tale om, idet dette må antages at fordele presset på genbrugsstationen. Omvendt vil kortere åbningstider ikke umiddelbart være en serviceforringelse, sålænge såvel private husstande som erhvervs behov bliver opfyldt. Et andet forhold, der har betydning, er, hvilke affaldstyper og kategorier der modtages på genbrugsstationerne. Dette er illustreret i de følgende to tabeller. Tabel 7.2.4.2. Tabel 7.2.4.3. Som det fremgår af de to tabeller, er der muligheder for aflevere mange affaldstyper og –kategorier på genbrugsstationerne. En række standardtyper og –kategorier går igen på de fleste genbrugsstationer, mens billedet er betydeligt mere nuanceret, når det drejer sig om "specialtyper og –kategorier". Det generelle billede er for forskelligartet til, at der kan foretages en detaljeret gruppering af kommunerne. Det kan dog konkluderes, at antallet af affaldstyper, der modtages på genbrugsstationerne, er nogenlunde ens (13-20), hvor der dog er to kommuner, der skiller sig ud med henholdsvis 26 og 30 affaldstyper. Tilsvarende er antallet af affaldskategorier, der modtages, nogenlunde ens (9-12), hvor dog en enkelt kommune skiller sig ud med 15 kategorier. Der er dog ikke nødvendigvis sammenhæng mellem antallet af affaldstyper og –kategorier. Fx modtager en af de kommuner, som modtager 16 affaldstyper, 12 affaldskategorier, mens en af de kommuner, som modtager 18 affaldstyper, modtager 9 affaldskategorier. Set ud fra et serviceperspektiv vil det kunne diskuteres hvornår der er tale om god service. Nogle vil opleve det som en god service, at der kan afleveres mange affaldsfraktioner/kategorier, mens andre vil synes, det er besværligt, at skulle sortere sit affald i mange typer/kategorier. Set ud fra et miljømæssigt synspunkt vil det alt andet lige være en fordel med en høj sorteringsgrad. På det foreliggende grundlag vil det ikke være muligt at gruppere de kommunale genbrugsstationer i ensartede "klynger", hertil er de 16 kommuners genbrugsstationer for forskelligartede. 7.2.5 Ordninger for farligt affaldI det efterfølgende er det i tabelform beskrevet, hvorledes ordningerne for indsamling af farligt affald fra private husstande og erhverv er etableret. Samlet for regulativfastsatte ordninger for farligt affald er det tydeligt, at 1999 var overgangsfasen fra, at regulativerne havde været gældende for olie- og kemikalieaffald, til at være gældende for farligt affald. Derfor har en stor del af kommunerne registreret begge regulativer på trods af, at det i flere tilfælde viser sig, at de nye regulativer har ophævet de gamle. Hvis de samme kørsler for farligt affald blev lavet for år 2000, ville billedet formodentligt være noget klarere. Tabel 7.2.5.1. Tabel 7.2.5.2. Af tabellerne fremgår det, at flere kommuner har oplyst, at de har en bringeordning med indsamlingsintervaller. Baggrunden er, at miljøfarligt affald kan afleveres på containerpladserne i åbningstiden, og at miljøbilen har fx 10 indsamlingsdage. Ud fra tabellerne tegner sig følgende to "klynger" for indsamling af farligt affald fra private husstande:
De øvrige kommuner kan ikke grupperes, idet ordningerne omfatter forskellige kombinationer af hente-, bringe- og/eller ringeordninger. For farligt affald er der således en tendens til, at en række kommuner har relativt ens- artede ordninger, som med held vil kunne anvendes ved en sammenligning. For så vidt angår de øvrige kommuner, kan der ikke drages nogle entydige konklusioner på det foreliggende grundlag. Tabel 7.2.5.3.
De sidste to kommuners ordninger adskiller sig såvel fra de ovennævnte 14, som ind- byrdes. For farligt affald fra erhverv er der således også her en tendens til, at en række kommuner har relativt ensartede ordninger som med held vil kunne anvendes ved en sammenligning. For så vidt angår de øvrige kommuner kan der ikke drages nogle entydige konklusioner på det foreliggende grundlag. 7.2.6 Øvrige affaldsordningerUd over de ovenfor gennemgåede affaldsordninger blev der i spørgeskemaet til kommunerne ligeledes bedt om økonomiske data for følgende affaldsordninger:
Servicefaktorerne for de ni ovennævnte ordninger vil alene blive gennemgået på et overordnet niveau for henholdsvis private husstande og erhverv. Dette er beskrevet i de følgende to tabeller. En mere detaljeret beskrivelse af affaldsordningerne kan findes i bilag 8.1. Tabel 7.2.6.1.
1 Kombinationer af ordninger dækker over, at kommunen har forskellige ordninger, herunder forskellige ordninger for henholdsvis en-/tofamlieboliger og etageboliger2 For de øvrige 12 kommuner var det i hovedreglen muligt at aflevere kølemøbler på genbrugsstationen 3 Kommunernes regulativer for elektronikskrot skulle træde i kraft den 1. december 1999. Det er ikke muligt at foretage nogen ensartet gruppering af de 16 kommuner ud fra de fire affaldsordninger set under et. For storskrald og haveaffald er en sådan gruppering delvis mulig. Tabellen dækker dog over, at der fx er forskellige indsamlingsintervaller i forbindelse med henteordninger, mens nogle kommuner ikke angiver indsamlingsintervaller. Tabel 7.2.6.2.
1 Dækker også over ringeordninger2 Kombinationer af ordninger dækker over, at kommunen har forskellige ordninger for samme affaldsfraktion 3 De to kommuner, som angiver at have en anvisningsordning, har reelt en henteordning 4 I de fleste kommuner indgår ståltromler som en del af anvisningsordningen for jern og metal. For så vidt angår fem af de syv affaldsordninger tegner der sig en relativ klar tendens til, hvilke typer ordninger kommunerne vælger. For madaffald og klinisk risikoaffald vælges typisk en henteordning. For transportemballager af plast, forbrændingsegnet affald og ståltromler vælges typisk en anvisningsordning. Hvad angår kølemøbler og elektronikskrot er billedet betydelig mere broget. Meget tyder dog på, at mulighederne for at foretage en reel sammenligning af ordningerne for erhverv, i form af ensartede grupperinger, er betydeligt bedre, end tilfældet er for ordningerne for private husholdninger. Ud over de i dette kapitel beskrevne affaldsordninger har langt de fleste kommuner en række andre affaldsordninger. Det kan dreje sig om plastordninger for private husholdninger, sygehusaffaldsordninger for private husholdninger, flaske- og glas-ordninger for erhverv m.v. I bilag 7.1 er beskrevet en række af de regulativfastsatte ordninger, som er i de 16 kommuner.
|
