LCA-uddannelse

2 Metode og undersøgelse

2.1 Benyttede instrumenter
2.2 Aktører som blev inddraget
2.3 Spørgeskemaundersøgelse
Respondenter
Undersøgelsens omfang
Svarprocent
2.4 Dialogmøde
2.5 Kommentarer til metode og undersøgelse

2.1 Benyttede instrumenter

For at indhente oplysninger til undersøgelsen er der benyttet:

informationssøgning, bl.a. via Internettet

personlige interviews (ikke struktureret efter ensartet interview-guide)

en spørgeskemaundersøgelse

et dialogmøde med udvalgte aktører

Rapportens konklusioner er baseret på informationer fra spørgeskema­undersøgelsen og dialogmødet suppleret med projektgruppens egne betragtninger og forslag.

For at forenkle gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen valgte projektgruppen at bruge et elektronisk spørgeskema lagt ud på Internettet.

2.2 Aktører som blev inddraget

Der blev defineret 2 aktør-grupper, nemlig udbydere af undervisning og modtagere eller potentielle modtagere af undervisning. Undervisningstilbud er opdelt i uddannelse og efteruddannelse.

Aktører som blev inddraget som informationskilde dækker således undervisere på læreanstalter, private kursusudbydere, myndigheder og virksomheder. Hvordan fordelingen af modtagne svar fra spørgeskemaundersøgelsen dækker fordelingen af respondenter, jf. ovenstående, uddybes i kapitel 3 og 4.

I undersøgelsen er aktørene grupperet således:
Udbydere af undervisning (både uddannelse og efteruddannelse) dækker universiteter, teknika, tekniske skoler, GTS-institutter, teknologiske informationscentre, konsulenter, myndigheder
Modtagere eller potentielle modtagere af undervisning (efteruddannelse) dækker individer, virksomheder og myndigheder.

Projektgruppen har også været interesseret i at afdække hvorfor potentielle modtagere af undervisning ikke har taget imod eksisterende tilbud, hvilke barrierer der er, samt om og hvordan disse barrierer evt. kan fjernes.

2.3 Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaet omfatter 46 spørgsmål til udbydere og 37 spørgsmål til modtagere og potentielle modtagere.

Spørgsmålene efterlyser oplysninger omkring forskellige aspekter. På udbydersiden er disse aspekter:

  1. Generelle oplysninger (i alt 6 spørgsmål)
  2. Undervisningens organisation (i alt 9 spørgsmål)
  3. Uddannelsens hhv. kursets indhold (i alt 12 spørgsmål)
  4. Deltagere (i alt 7 spørgsmål)
  5. Materialer og redskaber (i alt 1 spørgsmål)
  6. Økonomi (i alt 3 spørgsmål)
  7. Evaluering (i alt 3 spørgsmål)
  8. Behov og planer for fremtiden (i alt 5 spørgsmål)

På modtagersiden er aspekterne:

  1. Generelle oplysninger (i alt 2 spørgsmål)
  2. Rammesituationen (i alt 6 spørgsmål.)
  3. Erfaringer med livscyklustankegang og LCA (i alt 10 spørgsmål)
  4. Kompetencer og uddannelse (i alt 9 spørgsmål)
  5. Behov og planer for fremtiden (i alt 10 spørgsmål)

Spørgsmålene omhandler LCA bredt, forstået på den måde, at respondenterne kan svare på om de anvender LCA-værktøjer, LCA på enkelt eller detaljeret niveau, livscyklustankegang og LCM (life cycle management). Denne bredde udgør imidlertid også et kritisk punkt i metoden. Det redegøres der yderligere for i afsnit 2.5.

Respondenter

Som anført er undersøgelsens respondenter både udbydere og modtagere og potentielle modtagere af LCA-undervisning. Mailinglisterne blev udarbejdet
via søgninger på internettet, bl.a. Kraks virksomhedslister, læreanstalters hjemmesider, undervisningsministeriets hjemmeside m.v.
brug af eksisterende mailinglister, bl.a. liste over SME virksomheder(godt 800) i Danmark. Denne liste er tidligere udarbejdet i anden sammenhæng (Willum, IPU 2001).
LCA-nyhedsbrevets mailingliste. LCA-nyhedsbrevet udgives af Miljøstyrelsens LCA-følgegruppe via COWI i Vejle, og dækker ca. 280 individer, institutioner og virksomheder med interesse i LCA. Mailinglisten er generet over flere år, bl.a. i forbindelse med åbne temamøder om LCA-standardisering og Danske virksomheders erfaring med LCA. I aktuelle sammenhæng er der stort set kun udsendt til mailinglistens adresser i Danmark..

Undersøgelsens omfang

Hovedkilden til undersøgelsens kvantitative informationer er spørgeskemaundersøgelsen. Derudover fremkom der kvalitative informationer ved et dialogmøde med 20 udvalgte interessenter. Dialogmødet er beskrevet i kapitel 5.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i december 2001 og januar 2002. Skemaer blev lagt på en Internet side, og respondenterne blev via postbesørget brev informeret om undersøgelsens formål, spørgeskemaernes omfang (antal spørgsmål), Internet adressen samt om hvordan man rent teknisk åbnede hjemmesiden og udfyldte skemaerne. Brevene som blev tilsendt respondenter kan ses i rapportens bilagsdel.

I alt udsendtes
638 breve til udvalgte danske virksomheder og institutioner.
81-mails til modtagere af LCA-nyt
yderligere 180 breve til LCA-nyt modtagere, der ikke var listet med e-mail

Herudover var der personlig telefon kontakt til enkelt personer herunder bl.a. Designskolen og Handelshøjskolen i København.

I alt kom der 59 breve retur, med ubekendt adressat, attention personen ikke længere ansat i virksomheden osv. Desuden stod nogle personer på flere af mailinglisterne, hvorfor der var tale om en dobbelt henvendelse. Tal for sidstnævnte er ikke opgjort nøjagtigt.

I alt blev ca. 840 personer kontaktet.

Svarprocent

Der er modtaget svar fra i alt 57 personer på modtagersiden og 25 personer på udbydersiden. Dvs. at i alt har 82 personer udfyldt spørgeskemaerne. Derudover har 5 personer valgt ikke at udfylde skemaerne, men istedet sendt deres kommentarer som e-mail. Flere af disse kommentar er gengivet i rapportens bilagsdel.

Regner man med 840 kontaktede personer og i alt 87 besvarelser, ligger svarprocenten på godt 10%.

2.4 Dialogmøde

Som nævnt i kapitel 1, havde projektgruppen valgt også at inkludere følgende mål for projektet, nemlig at skabe en dialog blandt danske interessenter om statuskortlægning, behovsanalyse og oplæg til fremtidige uddannelses -aktiviteter. Derfor blev 22 særlige interessenter (se bilag) inviteret til et dialogmøde. Hensigten med dette møde var også, i det omfang det var muligt og i så bred en kreds som muligt, at opnå enighed om oplægget til fremtidige uddannelsesinitativer.

2.5 Kommentarer til metode og undersøgelse

På baggrund af tilbagemeldinger fra respondenterne er projektgruppen blevet opmærksom på visse kritiske aspekter ved den gennemførte undersøgelse - aspekter som kan have indflydelse på resultatet og derfor må huskes når man fortolker disse. Nogle af aspekterne er knyttet til undersøgelsens art og ligger derved uden for projektgruppens indflydelse, andre vedrører undersøgelsens udformning, dvs. noget som projektgruppen havde indflydelse på. Overordnet ligger der endvidere en begrænsning i de økonomiske rammer for projektet.

Kritiske aspekter ved spørgsmålene:

Der er en vis usikkerhed omkring begrebernes betydning og afgrænsning, f.eks. brede formuleringer som livscyklus-relateret arbejde. Nogle begreber er forklaret i begyndelsen af skemaerne, men denne forklaring kunne med fordel have været gentaget flere steder i skemaerne.

Der mangler en entydig definition af begreber som ERFA-gruppe, vækstgruppe, netværksgruppe. Det er uklart om respondenterne mener det samme med disse termer

På modtagersiden differentieres ikke mellem enkelte kurser og hele undervisningsforløb

Nogle spørgsmål. blev ikke besvaret af alle. Det gælder f.eks. de spørgsmål hvor svaret skulle gives differentieret i form af "i høj grad", "i nogen grad" osv. En mulig normalisering af alle svar - f.eks. på det laveste antal svar – blev derfor ikke foretaget. I fortolkningen tages et højt antal af respondenter inden for en bestemt svaroption som udtryk for relevansen af denne option.

Kritiske aspekter ved undersøgelsen:

Har undersøgelsen en passende dækning, dvs. har den nået alle relevante aktører? Hvor mange er udelukket, fordi besvarelsen er udført ved hjælp af Internettet, dvs. at kun individer, institutioner og virksomheder med internetadgang har kunnet besvare? Til belysning af dette kan anføres, at i projektforløbet modtog projektgruppen kun eet telefonopkald fra en respondent uden internetadgang. Her blev et spørgeskema tilsendt og besvarelsen returneret via postbesørget brev. Desuden er der antagelig en højere svarprocent blandt respondenter, som benytter Internettet i det daglige arbejde, fordi det er hurtigere for erfarne internetbrugere at udfylde skemaerne. Når projektgruppen valgte et elektronisk format til spørgeskemaer skyldes det, at besvarelserne i elektronisk form kunne importeres direkte til behandling i elektroniske regneark.

Er svarprocenten høj nok til at give et repræsentativt billede? Dækning af undervisningsudbydere skønnes at være omkring 80%-90%. Der er imidlertid ikke svar fra handelshøjskoler, hvor det også har været vanskeligt at finde frem til relevante undervisere. Hvilke kurser berører LCA eller elementer af LCA? Handelshøjskolen i København er efterfølgende kontaktet telefonisk for at indhente oplysninger til spørgeskemaet. Det blev oplyst at to kurser indeholder livscyklustankegangen som gennemgående aspekt. Livscykusvurdering (LCA) bliver kun nævnt som værktøj.

Det er en ulempe ved spørgeskemaet, at det ikke er muligt at skrive kommentarer vilkårlige steder. Spørgeskemaerne indeholdt et frit kommentarfelt i slutningen af skemaerne, hvilket indebar at respondenterne ikke i forbindelse med de enkle spørgsmål kunne skrive kommentarer. Denne ulempe blev påpeget et par gange af personer, der så sig nødsaget til at skrive særskilte e-mails med kommentarer.

Kristiske aspekter ved dialogmødet:
Der var repræsentanter for alle centrale institutioner ved dialogmødet, men det var ikke muligt at have fremmøde fra alle LCA-interessenter i hele Danmark. Projektgruppen har selvfølgelig forsøgt at nå så bred en kreds som muligt, men selv blandt de 22 inviterede, var der enkelte som ikke havde mulighed for at deltage. Ligeledes var der personer, som projektgruppen forsøgte at få kontakt til, der var bortrejst eller på orlov.