| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

Fortidens synder

Når der er bygninger, der i dag fremtræder i miserabel stand i Grønland skyldes det en uskøn blanding af vejrligets hærgen, byggesjusk, hård brug, en byggeskik, der ofte ikke tager højde for lokale grønlandske forhold og sidst men ikke mindst: dårlig vedligeholdelse.

I dette kapitel er det vedligeholdelse, der er til debat. Mange af bygningerne er i en stand, hvor man ikke kan nøjes med at lægge til side af huslejen til almindelig vedligeholdelse. Det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats.

Afsløringen af fortidige synder har åbenbaret en kæmpeopgave, der består af to elementer: Genopretning af en række boliger og institutioner samt fastlæggelse af fremtidig bygningsrenovering.

Nye tider - Nye behov

Men hvad vil genopretning sige i praksis? Og er det altid det rigtige at genoprette en bygning?

Lad os tage et eksempel: Hvis en del af skolen i Uummannaq er en træbarak fra 1945, som tydeligvis trænger kraftigt til at blive renoveret, skal denne selvsagt ikke føres tilbage til sin oprindelige form. Så vil det være almindelig fornuft at rive bygningen ned og erstatte den med en tidssvarende.
Først og fremmest fordi skolelivet er blevet fundamentalt ændret i de år, der er gået siden 1945. Der er ikke brug for små klasserum forbundet af en lang gang. Det er et helt andet liv, der leves i nutidens skole. Dermed bliver denne renoveringsopgave noget ganske andet end alene at tætne vinduer og lappe døre. Og som med skolen således også med plejehjemmet, kommunekontoret og børnehaven. Nye tider giver nye behov.

Derfor er det et hovedproblem at finde ud af hvilke kasser, der skal betale for de iøjnefaldende opgaver.

Kortlægning

Forud for aftalen mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre (se box næste side) var der foretaget en kortlægning af renoveringsbehovet. Kortlægningen blev varetaget af et koordineringsudvalg med deltagere fra staten, hjemmestyret og Kommunernes Landsforening i Grønland (KANUKOKA). I den afsluttende rapport hedder det bl.a.:

"(…) der er ingen tvivl om, at der i store dele af den grønlandske bygningsmasse forbruges betydeligt mere varmeenergi end nødvendigt."

Omkring 85% af det samlede energiforbrug i Grønland anvendes til opvarmning af boliger og institutioner. På dette felt vil der være store muligheder for at effektivisere forbruget af energi. En forbedring af varmeisoleringen til nutidig standard vil indebære besparelser til opvarmning af bygningerne. Dette til gavn for både det grønlandske samfund og det arktiske miljø.

Boligselskabet INI

Man kan undre sig over, hvordan det overhovedet er kommet så vidt. Hvorfor er bygningerne ikke år for år blevet repareret og renoveret? Er der ikke afsat midler til en sådan vedligeholdelse, sådan som man gør det i enhver normal boligforening? Svaret på dette spørgsmål kan man læse i fælleserklæringen mellem regeringen og landsstyret: "Boligerne har lidt under ringe vedligeholdelse, bl.a. fordi man har valgt at prioritere nybyggeriet frem for vedligeholdelsen, fordi boligbehovet var meget stort." Den tager vi lige igen: Grønlandske politikere har besluttet at bygge boliger på grund af et akut stort behov for boliger.

Derved har der ikke været penge til den nødvendige vedligeholdelse af allerede eksisterende boliger.

Denne bedømmelse er INI enig i. INI (Inissiaatileqatigiiffik Ini) er det aktieselskab, der administrerer de offentligt ejede boliger. Anlægschef Jesper Johannesen udtrykker det på denne måde: "At det er kommet så vidt skyldes, at der gennem årene ikke generelt har været udført planlagt og systematisk vedligeholdelse i nødvendigt omfang. Der er ej heller henlagt midler hertil før 1995. I 1995 overtog A/S Boligselskabet INI administrationen og driften af hovedparten af udlejningsboligerne. I disse henlægges midler til planlagt vedligehold, og der gennemføres nu forebyggende vedligeholdelsesarbejder for de henlagte midler."

Med lov skal land bygges

Boliglovgivningen indeholder bestemmelser om, at der skal sættes penge af til vedligeholdelse og renovering, når den tid kommer. Ikke desto mindre er man år for år kommet stadigt længere bagud med den nødvendige renovering, hvilket er baggrunden for den aftale, som finansministeren og Grønlands Landsstyre har underskrevet (se box).

I Sisimiut har man som et pilotprojekt afsluttet renoveringen af 2 blokke. "Det har intet med renoveringer at gøre," siger Ole Rud, direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening (Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiifiiat). "Der er tale om forbedringer af høj kvalitet. Det har man så konstateret, at der simpelthen ikke er penge til."

Meget tyder på, at bevillingerne fra nu af vil blive brugt til to ting: klimaskærmen (facadebeklædning med isolering) og vådrum. Husets ydre krop skal være tæt, og badeværelserne skal tætnes med moderne vådrumsbehandling. Det er, hvad der er penge til.

Det er i hvert fald den konklusion, som det tremandsudvalg, Landsstyret nedsatte, er nået frem til. Udvalget kaldes Bygge- & Anlægsgruppen. Disse tre personer blev sat til at løse den hårdknude, det var at finde ud af, hvad der overhovedet kan kaldes renovering, og hvad regeringen sammen med hjemmestyret havde bevilget penge til. Denne "kulegravningsbande" består af 3 erfarne folk. En der har været med i centraladministrationen siden Grønlands Tekniske Organisation (GTO) var enerådende på bygge- og anlægsområdet. En der i mange år har været ansat i Grønlands Arbejdsgiverforening og endelig en repræsentant for et af de konsulentfirmaer, der til alle tider har været brug for ved byggeri i Grønland.

I efteråret 2001 afleverede Bygge- & Anlægsgruppen et oplæg til cirkulære. Det er blevet gennemdrøftet med INI. Cirkulæret lægger op til, at man skal vælge, om man vil renovere eller forny boligmassen. Hvis man ikke skelner på denne måde, vil man aldrig blive færdig med at renovere det efterslæb, man har i dag.

Renovering kommer igen

Bygninger står ikke evigt. Det store spørgsmål er, om der om en halv husgenerations tid igen vil opstå en situation, som den vi sidder med i dag. Lige siden 1994 har det været skrevet i lovgivningen, at huslejen skulle sammensættes på en sådan måde, at hver enkelt bolig var gennemgået, vedligeholdelsesplanerne lagt og penge sat af løbende hvert eneste år, men man fik aldrig registreret boligerne til bunds, så man kendte ikke den grønlandske boligmasse. Og den tilstandsrapport over samtlige boliger i Grønland, som var blevet udarbejdet helt tilbage i 1986, var blevet lagt til side. Derfor kunne man ikke lægge en plan for vedligeholdelsen, fordi man ikke aktuelt havde været ude og se boligerne.

"Sammen med sektorprogrammet har man nu fået en registrering af boligerne, og ledelsen i INI er helt klar over forholdene, så fremtiden tror jeg er sikret, således at man kan få fastsat huslejerne på legal vis, og således at der hele tiden bliver afsat midler til den årlige vedligeholdelse," slår Ole Rud optimistisk fast.