| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

Murermesteren fra Nuuk

Renovering af bygninger i Grønland kan ikke undgå at støde ind i en række problemer. En del af disse kan klares på forhånd gennem grundig planlægning og med en langstrakt byggefase.

Søren Rom Poulsen har været murermester i Qasigiannguit (Christianshåb) og nu i Nuuk (Godthåb) siden 60´erne. Han har netop været på kursus lige som alle andre mestre, der skal kunne byde ind på de kommende opgaver med renovering af bygninger i Grønland. Det er primært boligblokke fra 50´erne og frem til 80´erne. Men skoler og andre institutioner er også nedslidte. Renoveringen drejer sig især om forbedret isolering, nye vinduer, nye badeværelser.

Som praktisk håndværker ser murermesteren fra Nuuk klart, at det kan blive overordentlig vanskeligt at afgøre, hvad der bør renoveres, og hvad der rettelig bør moderniseres.

"De to ting bliver svære at adskille. Man bliver nødt til at lave et skema for, hvad der er renovering, og hvad der er modernisering," som Søren Rom Poulsen udtrykker det. Altså så vidt muligt komme tvivlsspørgsmål i forkøbet.

Han ser også for sig, at der kan komme nogle delikate slagsmål om, hvad der skyldes dårlig vedligeholdelse, byggesjusk, hårdhændet brug, osv. Ofte vil det først være, når man går i gang med en renovering, at man for alvor kan se, hvor omfattende skaderne er.

"Det er uden al tvivl, at der har været byggesjusk, og vi har selvfølgelig også set tilfælde med manglende vedligeholdelse."

Byggesjusk og byggestop

Vil det sige, spørger jeg, at du som murermester midt i en renoveringsopgave kan risikere at måtte stoppe op for at få afgjort, om der er tale om renovering eller om dele af en bygning skal nybygges? Nøjagtig som hvis man under en udgravning finder en bolig fra Hans Egede og Gertrud Rasks tid og alt gravearbejde standser, fordi arkæologerne skal til?

"Den situation vil givetvis opstå mange gange under den kommende renoveringsrunde. De nødder må de tilsynsførende arkitekter og ingeniører - knække på stedet. De skal stå til ansvar over for bygherren", svarer Søren Rom Poulsen.

Om der er uddannede håndværkere nok, kommer ifølge Søren Rom Poulsen an på byggetakten og derudover, om man i særlig grad tænker på den grønlandske del af arbejdskraften, og sikrer at der bliver stabilt arbejde mange år frem. En ordentlig plan og en ordentlig styring vil være godt for samfundet og for medarbejderne og ikke mindst for at kunne få lærlinge ind. Det er et af de største problemer i Grønland, at der er for få lærlinge inden for byggesektoren.

Hvis der kommer et byggesjak fra Danmark, er det typisk interesseret i at have en frygtelig masse arbejdstimer, der skal tjenes  nogle penge i en fart. Det er i modstrid med, hvad den grønlandske del af arbejdsstyrken er interesseret i. De ønsker stabilt arbejde over lang tid i stedet for hektiske arbejdsperioder typisk i sommertiden.

Som Danmark så Grønland

De byggerier, siger jeg, mens jeg peger over skulderen mod rækken af boligblokke i Nuuks bymidte, er modulbyggerier, som vi kender dem fra danske provinsbyer. Er en del af byggeriet bygget specielt til grønlandske forhold?

"Nej", svarer murermesteren fra Nuuk. "De gamle boligblokke er bygget i den tid, hvor det var Grønlands Tekniske Organisation (GTO), der stod for byggeriet sammen med danske arkitektfirmaer. De boligblokke kunne lige så godt ligge i Skanderborg. I Qasigiannguit var husene heller ikke bygget til fangergrønland. Husene var ikke beregnet til, at man slæbte en sæl ind på køkkengulvet."