| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

Energi i Grønland

Ved at satse massivt på vandkraft har Grønland langt lettere ved at skære ned på udslippet af kuldioxid end Danmark.

"Den fremtidige udvikling inden for energiområdet bør foregå på et bæredygtigt grundlag både med henblik på miljø, økonomi og socialt uden at fremtidens levevilkår forringes." Så fornemt er baggrunden for den grønlandske energiplan frem til år 2020 formuleret. Og ambitionen føres videre:

"Omsat i energiplansammenhæng betyder dette, at energiproduktionen i så stort omfang som muligt skal omlægges til vedvarende energiformer."

Hvad det betyder i praksis i Grønland kan formuleres med få ord: Forbruget af olie skal ned og det skal hovedsageligt ske ved hjælp af vandkraft.

Ingen vindmøller i Grønland

Men først et par ord om andre mulige energiformer. Fra starten af den moderne energiplanlægning blev det undersøgt, om vindmøller var en mulighed. Det var konsulentfirmaet NIRAS, i samarbejde med RAMBØLL, PA Energy, Risø og P.A. Pedersen, der påtog sig opgaven at afstikke grundlaget for den fremtidige energiplanlægning i Grønland. Et projekt finansieret af Miljøstøtte til Arktis. Umiddelbart mente man, at det var oplagt at overføre de danske erfaringer med vindkraft og oprette vindkraftanlæg i Grønland. Der er nogle fundamentale fordele ved at rejse vindmøller i Grønland frem for i Danmark. En af de økonomisk tunge poster, når man rejser en vindmølle i Danmark, er fundamentet. Det får man stort set gratis i Grønland, hvis man kan bolte vindmøllen fast i grundfjeldet. Der er også andre fordele, fx den fysiske forskel at kold luft har større massefylde end varmere luft, hvorfor der i princippet kan hentes mere energi ud af vinden i Arktis.

Men ser man ud over kloden, er det kun på bestemte dele af jordkloden, at vindmøllerne har fået praktisk anvendelse. Vindmøller anvendes stort set kun som energikilde i vestenvindsbæltet, altså de mellemste breddegrader på kloden. De forsøg med vindmølledrift, der har været foretaget uden for vestenvindsbæltet, har ikke været vellykkede. Alene af den grund er det vanskeligt at forestille sig, at vindkraft skulle kunne blive rentabel i Grønland.

En anden ting er, at vinden i Grønland varierer meget lokalt, afhængigt af fjordsystemer og bjerge. Af den grund kan det i praksis være meget svært at beregne, hvor en vindmølle skal placeres. Det er alene derfor meget dyrt at lave undersøgelser af,  hvor en vindmølle skal placeres.

En tredje ting er selve anlæggelsen. Her er transportudgiften, som ved alle andre anlægsarbejder i Grønland, en betydelig faktor.

En fjerde ting er, at det rent teknisk er svært at få en vindmølle til at køre sammen med det øvrige el-system i et meget lille samfund.

Ikke desto mindre er man gået så grundigt til værks i undersøgelserne af mulighederne for at indføre vindkraft i det grønlandske energisystem, at man har taget kontakt til prøvestationen for mindre vindmøller på Risø. Prøvestationen har lavet nogle forsøg med opstilling af vindmøller på Kap Verde-øerne ud for Afrikas vestkyst. Dokumentationen for disse forsøg viser, at kun halvdelen af disse vindmøller kører. "Derfor er min anbefaling til det grønlandske hjemmestyre, at vi ikke skal foretage forsøg med indførelse af vindkraft i Grønland," siger Henrik Mai, der for firmaet NIRAS har været projektleder på opgaven omkring kortlægning af de vedvarende energikilder for det grønlandske hjemmestyre. "Samkøring af vindkraftanlæg og andre energikilder i isolerede samfund skal kunne fungere andre steder før, det overvejes i Grønland."

Denne konklusion har chokeret en del mennesker, som har gået og troet, at det var en fornuftig idé. "Men hvorfor skulle vindmøller kunne være rentable i Grønland, når de ikke er samfundsmæssigt rentable andre steder i verden?" Spørger Henrik Mai. Med samfundsmæssig rentable, mener Henrik Mai en sammenligning med, hvad samfundet i øvrigt skal betale for energien.

Der er, stadig ifølge Henrik Mai, helt andre årsager til, at Danmark har knyttet sig så kraftigt til vindkraften. I forbindelse med ratificeringen af Kyoto-aftalen har Danmark ikke ret mange andre muligheder. Det er der i Grønland, hvor der er nogle vedvarende energikilder der batter langt, langt mere.

Solenergi

Henrik Mai vender også tommelfingeren nedad for anvendelsen af solenergien. I hvert fald med hensyn til anvendelsen af solvarme til opvarmning af brugsvand. Der er godt nok det samme antal solskinstimer i Grønland som i Danmark. Og da solvarmen er en simpel teknologi kunne man umiddelbart stille store forhåbninger til denne energiform. Men lige som med al anden form for lavteknologi, er transportomkostningerne en tungtvejende del.

Med hensyn til anvendelsen af solen som energileverandør til solceller, altså til produktion af elektricitet, venter man i Grønland som i den øvrige del af verden på, at en økonomisk rentabel produktion af solceller skal bryde igennem.

Solceller er højteknologi men har den fordel, at de ikke vejer ret meget. Netop derfor betyder transportudgifterne ikke så meget ved opstilling af solcelleanlæg. Dette er en del af baggrunden for, så pudsigt det end kan lyde, at Grønland i dag har den største anvendelse af solceller pr. indbygger i verden. Men den samlede produktion fra disse solceller er ikke desto mindre minimal.

Fra nedbør til elektricitet

Danmark har, lige som mange andre af de vesteuropæiske lande, store genvordigheder med at opfylde de internationale krav, der stilles i forlængelse af Kyotoforhandlingerne. For at mindske udslip af CO₂ satser Danmark som bekendt for en stor del på vindkraft. Mens Danmark har vanskeligheder med at opfylde de tildelte CO₂kvoter, har Grønland langt lettere ved at skære ned på udslippet af CO₂ ved at indføre vandkraft.

Indtil videre er der kun opført et anlæg: Buksefjordsværket. Dette vandkraftværk leverer elektricitet til Nuuk. Det er endvidere besluttet at opføre et vandkraftværk til forsyning af Tasiilaq med lys og kraft. Og lignende projekter er undersøgt i forbindelse med byerne Narsaq, Sisimiut (Holsteinsborg) og Qaqortoq (Julianehåb).

Der er mange fordele ved vandkraft. Vandkraft er en meget gammel energiteknologi. Den er meget afprøvet. Vandkraftanlæg kan tilpasses til alle størrelser af samfund i Grønland. Desværre er de største muligheder for udnyttelse af vandkraft beliggende langt fra beboede steder.

Sammenligner man de nuværende dieselkraftværker med vandkraft, er vandkraftværker langt de dyreste at anlægge, men til gengæld er der små udgifter til drift og vedligehold af vandkraftværker i forhold til dieselkraftværker.

Da der typisk er store udsving året igennem i forbruget af elektricitet, er det nødvendigt, at vandet bag kraftværksdæmningen kan tappes i takt med forbruget. Men da det under alle omstændigheder er nødvendigt at have dieselelværker i beredskab til nødforsyning, kan disse dieselelværker tillige anvendes under ekstrem tørke.

Helt afgørende er selvsagt udviklingen i elektricitetsforbruget. I Grønland er elforbruget stigende, akkurat som det er det i Danmark. Fortsætter denne stigning vil ethvert vandkraftværk på et tidspunkt være for lille, medmindre der er muligheder for udvidelse.

Spar på energien

Det er selvfølgelig meget upædagogisk at starte med at tale om, hvordan man skal klare energiforsyningen. Langt mere fornuftigt vil det være, om man startede med at finde ud af, hvordan man skal nedsætte energibehovet. Jo mindre energibehov, jo lettere er det at klare forsyningen.

Elforbruget og varmeforbruget kan nedsættes gevaldigt, uden at det går ud over komforten i boligerne. I Blok 10 i Nuuk gennemførte man i 1993 en række energibesparende foranstaltninger. Mange af disse var banale. Man udskiftede tætningslister, reparerede fuger, installerede termostatventiler og justerede varmeanlægget. Derved opnåede man en samlet besparelse på varmeforbruget på 25%!

Dertil kommer mulige besparelser i husholdningerne og - måske allermest givtigt - ændringer i adfærd. Der har på intet tidspunkt været afholdt kampagner for at spare på energien. RAMBØLL anbefaler i rapporten til det grønlandske hjemmestyre, at man  undersøger, hvad det vil betyde for reduktion af varmeforbruget at indføre varmemålere i forskellige typer af ejendomme.

Der arbejdes i øjeblikket på et nyt bygningsreglement for Grønland. Følger dette nye bygningsreglement de samme linier som det tilsvarende danske, så vil der blive krav om større isoleringstykkelse. Dette vil på den ene side betyde, at der er mindre brug for opvarmning, men på den anden side er selve isoleringsmaterialet dobbelt så dyrt i Grønland i forhold til i Danmark på grund af transportomkostningerne.

Men et sted vil det for alvor være muligt at hente besparelser på energien: Fabrikkerne. For eksempel er det blevet beregnet, at virksomheden Royal Greenland med få omkostninger kunne spare 10% af sit energiforbrug. Det sker blot ikke, fordi virksomheden ikke har nogen tilskyndelse til at spare på energiforbruget, da man får elektriciteten til favørpris.

Helt ideelt ville det være om selve huskroppen blev tilpasset til de lokale forhold. Derved ville man for alvor kunne spare på energien. Hidtil er dansk modulbyggeri blevet overført ukritisk til Grønland.