| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

Blandet kost

En af de ganske få grundige undersøgelser af grønlændernes kost er lavet i Diskobugten i midten af 90´erne. Den viser rent kostmæssigt et blandingssamfund, hvor den grønlandske kost er spædet op med importeret vesterlandsk kost. "Vi har koncentreret os om at undersøge den grønlandske del og ikke den importerede", siger Poul Johansen, der gennem mange år har forsket i, hvilke veje tungmetaller og POP´er følger i de levende organismer. En forskning, der for en dels vedkommende er betalt af Miljøstøtte til Arktis, og som bl.a. finder sted på Danmarks Miljøundersøgelser i Roskilde.

Sællever

Mængdemæssigt er der mest fiskekød og sælkød i grønlændernes kost i Diskobugten. Ser man på belastningen med tungmetallerne kviksølv og kadmium, er sællever den helt dominerende kilde. Sællever udgør en lille del af kosten, men er den væsentligste kilde til tungmetalpåvirkning.

I landlevende dyr er niveauerne af tungmetaller generelt lave. Der er dog undtagelser, fx har ryper høje koncentrationer af kadmium i leveren, hvilket ikke kan forklares på anden måde end, at rypen naturligt har udviklet den egenskab at kunne ophobe kadmium i sig - og leve godt med det.

I ferskvandssøer kan der være høje kviksølvniveauer, fx i standørreder. Indholdet af kviksølv i forskellige fødevarer kan ses på figuren.

Sammenligninger

Indholdet af tungmetaller i dyr varierer mellem forskellige regioner i Grønland. Men ikke på samme systematiske måde som man kan se med POP´er, hvor koncentrationen er størst i Østgrønland og lavest i Vestgrønland.

Koncentrationen af bly er den samme for mennesker i Danmark og i Grønland. For kviksølv gælder det, at der er højere niveauer i de dele af Grønland, hvor man lever af traditionel kost. For kadmiums vedkommende er der ikke nogen dokumentation for, at en høj koncentration af kadmium i kosten fører til en høj koncentration af kadmium i kroppen. Det meste kadmium i kosten er formentlig bundet så hårdt til proteiner, at det ikke bliver optaget i kroppen. Derimod er rygning afgørende for kroppens indhold af kadmium. Cigaretrøg indeholder meget kadmium i en form, som kan optages.

Sikkerhed og selen

Grænseværdierne for tungmetaller i kosten har været uændrede i mange år. Nu lyder ordet grænseværdi som om, at hvis man overskrider denne grænse, så falder man død om. Sådan er det ikke. Men indtager man tungmetal i mængder over grænseværdien, kan helbredet påvirkes, f.eks. nervesystemet og andre ikke-synlige effekter.

"Mange mennesker, der spiser grønlandsk kost, indtager mere kadmium og kviksølv end de anbefalede internationale grænseværdier, og mennesker, der spiser mange fugle, kan nå op på koncentrationer af bly omkring grænseværdien", siger Poul Johansen. Der er imidlertid ikke nogen dokumenterede effekter af tungmetaller på menneskers helbred i Grønland.

Selen er interessant, fordi det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem selen og kviksølv, sådan at selen binder kviksølvet,  så det ikke optages. Selen bindes til kviksølv i forholdet 1:1. Derfor er det vigtigt, hvor selenen findes, og hvor kviksølvet optræder. Den dominerende kilde for selen er hvalhud - mattaq, men selen findes også i rigelige mængder i anden marin kost.

Hvordan kommer selenen til mattaqen? Man ved det ikke. Der er ikke andet at sige end: Sådan er naturen. Bestemte stoffer koncentreres bestemte steder i fødeemnerne.

Usikkerhed og gode råd

Der har altid været kadmium og kviksølv i det arktiske miljø stammende fra områdets bjergarter. I dag er der dog også et bidrag fra den industrialiserede verden, men hvor stor denne andel er vides ikke. Det undersøges netop nu. Ved at undersøge marine aflejringer kan man se, at der har været en stigning i indholdet af kviksølv. Tilsvarende er der undersøgt tørvemoser forskellige steder i det nordatlantiske område. Disse undersøgelser viser, at der har været en stigning i kviksølvbelastningen.

Der er betydelig forskel på hvor stor tungmetalkoncentration, man finder i forskellige dyr fra havet. De allerhøjeste koncentrationer af kviksølv findes i havpattedyrs lever og nyrer. De laveste i krebsdyr og muslinger og i kødet fra fisk og havpattedyr. Det samme gælder for kadmium. Jo højere vi kommer i fødekæden, jo højere koncentrationer har vi. Jo ældre dyrene er, jo højere koncentration. Dette gælder særligt for kadmium, hvor unge fugle næsten ikke indeholder kadmium, mens gamle fugle kan have en meget høj koncentration af kadmium.

Derfor er det et godt råd at spise så lavt som muligt i fødekæden og foretrække unge dyr frem for gamle.

Bly - Et lokalt problem

"Vores undersøgelser tyder på, at blyhagl er den vigtigste kilde til bly i grønlænderes blod", siger Poul Johansen. Der bliver skudt mere end 200.000 lomvier om året i Grønland. Rester af bly fra haglene afsættes i fuglenes kød og indtages så af mennesker, når de spiser fuglene. Det er en af grundene til, at det grønlandske hjemmestyre nu lægger op til, at det bliver forbudt at anvende blyhagl i fuglejagten.

I områderne omkring de tidligere grønlandske miner ved Mestersvig, Maarmorilik og Ivittuut kan der stadig spores forhøjede blyværdier i fjordene som følge af forurening fra minedriften, og ved Ivittuut og Maarmorilik anbefales det at undlade at indsamle og spise blåmuslinger, fordi de er blyforurenede. Der er dog ikke nogen risiko ved at spise fisk, fugle og havpattedyr fra de tidligere mineområder.

Bly optræder ikke i stigende koncentrationer gennem fødekæden, sådan som det kendes fra kviksølv, kadmium og POP´er. Det er altså ikke sådan, at når en edderfugl spiser blyholdige muslinger, så får edderfuglen en større koncentration end muslingen (fordi edderfuglen spiser mange muslinger). Tværtimod. En del af blyet udskilles fra edderfuglens krop. Det er leveren, der renser kroppen for bly. Der er ikke noget bly i kød fra grønlandske dyr, undtagen i fugle som er skudt med blyhagl. Bortset fra disse er blyindholdet i grønlandsk kost meget lavt og udgør ikke en risiko for menneskers helbred.

De beskidte 16

DDT, PCB, HCH, toxaphen …Mens man hidtil i særlig grad har koncentreret sig om at få forbudt de 12 værste miljøgifte "Det beskidte dusin", går bestræbelserne nu videre til i hvert fald 4 mere. (Og efter disse følger tusinder af andre).

Mens tungmetaller især ophobes i leveren, så ophobes POP´er i særlig grad i spækket. Toxaphen er et insektbekæmpelsesmiddel, der tidligere især anvendtes i den amerikanske bomuldsindustri. Toxaphen findes i høje niveauer i Grønland, hvor man ikke dyrker bomuld! 

Der er tydelige regionale forskelle på menneskers belastninger med PCB forskellige steder i Arktis.

Mens indhold af PCB i blod fra mennesker i det sydlige Canada er relativt lave, er værdierne fra Nuuk højere. I Ilulissat er de endnu højere, og i Ittorqortoormiit (Scoresbysund) sætter de verdensrekord. Denne geografiske fordeling stemmer godt overens med, at havpattedyr har stigende betydning i kosten i den nævnte rækkefølge, og med at vi finder de højeste POP-niveauer i Østgrønland. Der er bekymring for, at de høje POP-niveauer kan have effekt på mennesker.

Indholdet af et andet velkendt sprøjtemiddel, DDT, er meget lavt i landlevende dyr. Det er i det hele taget i havdyr, man finder de høje koncentrationer af POP´er.

Blandt fuglene er det riden, der sætter rekord. Det hænger sammen med, at riden tilbringer vinteren ved Nordamerikas kyster. Der får den hvert år en dosis POP´er. I modsætning til riden har tejsten, der lever sit liv i Arktis, en lavere belastning.

At spise æg fra vildtlevende fugle udgør et ganske særligt problem. Her er koncentrationen af de forurenende stoffer ofte høj. Når ægget dannes, leverer moderen forurenende stoffer, der gennem dens levetid er blevet ophobet i kroppen, videre til ægget. Moderfuglen bliver derved en smule "renere", mens ægget modtager en dosis forurening.

En tilsvarende mekanisme gør sig gældende for pattedyr, som koncentrerer POP´erne i fedtvæv. Hvis en isbjørnemoder er påvirket med POP´er, vil POP´erne i første omgang ophobes i fedtet. Men POP´erne føres med blodet rundt i kroppen og tilføres dermed fosteret. Det er hos fostre - hos dyr og mennesker - vi kan forvente reproduktionsskader snarere end hos voksne individer.

Sammenfatning

Det kan virke paradoksalt, at forekomsten af tungmetaller og POP´er i grønlandsk kost skulle udgøre et miljøproblem i betragtning af, at Grønland ligger langt væk fra forureningskilderne, som findes på sydligere breddegrader. De fleste fisk og rejerne, som er den vigtigste eksportvare for Grønland, hører da også til blandt de reneste i verden. Den grønlandske befolkning er kun udsat for en høj belastning med tungmetaller og POP´er fra kosten, fordi havpattedyr og havfugle udgør en betydelig del af kosten i modsætning til, hvad der er tilfældet blandt europæere og nordamerikanere. Hvis en dansker levede på samme måde som en fanger fra Scoresbysund og spiste sæler, hvaler og fugle fra de indre danske farvande, ville han/hun formentlig overtage verdensrekorden for PCB-indhold i blodet.