| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

Miljøgifte hæmmer hormoner

Nye biokemiske metoder kan vise hvad det betyder for menneskets cellefunktioner at have langsomt nedbrydelige organiske miljøgifte i blodet. Laboratorieforsøg viser en tydelig dioxinlignende aktivitet og en hæmning af de naturlige hormoners funktion i analyser af blodprøver fra i alt 140 grønlændere.

At miljøgiftene dioxin, PCB, DDT og de ni andre medlemmer af det såkaldte "beskidte dusin" har virkninger på fugle og pattedyr, er vist flere gange. Nu er virkningen af disse langsomt nedbrydelige organiske dioxin- og hormonlignende stoffer undersøgt på mennesker. Resultaterne viser at disse stoffer - som let ophobes i dyr og mennesker fordi de er fedtopløselige - kan påvirke hormonbalancen og dermed frugtbarheden, væksten, hjernen og immunforsvaret. Risikoen for forstyrrelser anses for at være størst i fosterperioden.

Resultaterne er opnået ved brug af nye metoder som forskere nu har anvendt på en række grønlandske blodprøver. Det nye - og revolutionerende - er, at man med forholdsvis simple biokemiske metoder kan vurdere, hvad det betyder for menneskets cellefunktioner at have problematiske miljøgifte som de nævnte i blodet. Metoderne er så raffinerede, at den samlede effekt af de ophobede miljøgifte i en blodprøve nu kan måles direkte ved at teste på humane celler eller museceller. Ved at iagttage cellekulturen kan man se om miljøgiftene i blodet påvirker vitale funktioner i cellerne, som fx evnen til at kunne modtage hormonernes påvirkninger.

Hæmninger af naturlige hormoners funktion

Man har således analyseret 70 blodprøver for effekten af de dioxinlignende stoffer i humant blod direkte på et cellekultursystem. Blodet er fra 70 personer fra seks forskellige distrikter i Grønland (Upernavik, Ilulissat, Nuuk, Nanortalik, Ammassalik og Ittoqqortoormiit). Niveauet af påvirkning på cellesystemet betegnes af forskerne som bekymrende.

Metoden til bestemmelse af problematiske stoffers hormoneffekt kræver, at man kan adskille de naturlige hormoner fra de ophobede problematiske stoffer med hormonlignende effekt. Kun derved kan en blodprøve fra et menneske analyseres for effekten af miljøgifte ved test på et humant cellekultursystem.

Således viste andre 70 blodprøver taget i Ammassalik distrikt en tydelig hæmning af de naturlige hormoners funktion - vel at mærke i de cellekulturer man anvendte. Metoden giver således alene et fingerpeg om de skader, stofferne kan forvolde i kroppen på længere sigt.

Resultaterne er statistisk signifikante, dvs. videnskabeligt sikre.

Resultaterne giver et faresignal

Metoden er udviklet i et samarbejde mellem de miljømedicinske institutter ved Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. En af forskerne bag metoden, Eva BonefeldJørgensen, lektor ved Institut for Miljø og Arbejdsmedicin på Aarhus Universitet, siger:

"Hvordan de børn som disse mennesker vil få, vil blive påvirket, ved vi først om en generations tid. Metoden giver et klart signal - i dette tilfælde et faresignal - som kan overføres til andre befolkningsgrupper med samme belastningsniveauer."

Eva Bonefeld-Jørgensen fremlagde resultaterne på den såkaldte AMAP 2-konference i Tromsø fra den 21. til den 24. januar 2002. 175 forskere fra de otte arktiske lande var forsamlede for at diskutere tungmetallers og "det beskidte dusins" virkninger på de arktiske miljøer.

I Stockholm blev "det beskidte dusin" internationalt bandlyst i maj 2001 via 92 landes underskrivelse af en ny konvention. Det var en glædelig verdenshistorisk begivenhed. Men dels vil virkningen af "det beskidte dusin" være flere generationer om at klinge af, dels kom det frem på konferencen i Tromsø at der ikke blot er 12, men mindst 16 af disse problematiske stoffer. Dertil kommer de forholdsvis nye bromholdige brandhæmmende stoffer som fortsat anvendes i bl.a. computere. Deres virkning har mange lighedspunkter med "det beskidte dusins".