| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Detailkortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren

5 Skoler og institutioner

Der er foretaget sorteringsundersøgelser ved 5 skoler og 5 børneinstitutioner.

De deltagende skoler er fordelt på 4 folkeskoler med mellem 395 og 550 elever og en privat skole med 141 elever. Alle skoler har en fritidsordning, og en af skolerne har en kantineordning.

Børneinstitutionerne er fordelt på en børnehave samt 4 integrerede institutioner med 20-40 procent vuggestuebørn og 60-80 procent børnehavebørn.

5.1 Affaldssortering i dag

Alle de deltagende institutioner får afhentet restaffald gennem den kommunale dagrenovationsordning, mens papir og pap indsamles på alle skoler undtagen på den private skole. Papiret opsamles i bibliotek, pædagogisk værksted og kontorer. Der indsamles ikke papir i klasselokalerne på nogen af skolerne, selvom en stor del af affaldet derfra består af papir.

Ingen institutioner frasorterer papir.

Elektronikaffald, batterier og lysstofrør samles på alle skoler af pedellerne og leveres til den kommunale genbrugsplads. Institutionerne vurderer, at der er meget lidt af den type affald.

Metal frasorteres på 2 skoler og glas på 1 skole. I begge tilfælde leveres det til den kommunale genbrugsplads.

1 skole og 2 institutioner sorterer køkkenaffald til hønsefoder.

Inventaraffald findes kun i små mængder og kasseres kun (til den kommunale genbrugsstation), hvis det er defekt. Kun én skole kunne opgøre en mængde svarende til en stol og en kontorstol på 3 uger. Inventar, der ikke er defekt, sendes fra de 4 skoler til henholdsvis Honduras, Ukraine, Litauen og Estland. En skole leverer brugt inventar til loppemarked.

Institutionerne oplyser at de har meget lidt inventaraffald. Det affald, der fremkommer, leveres til den kommunale genbrugsplads.

5.2 Enhedstal og variation

De registrerede mængder for skoler er forholdsvis ens – dog med en variation for den lille privatskole.

For institutioner har variationen i affaldsmængden en tydelig sammenhæng med antallet af blebørn.

Der er beregnet enhedstal for antal ansatte og antal elever/børn. Det vurderes, at enhedstallet i højere grad er reproducerbart, når det baseres på antal elever eller børn fremfor på antallet af ansatte, da forskellige personalenormeringer vil have en indflydelse på enhedsmængderne baseret på antallet af ansatte.

5.2.1 Skoler

Tabel 5.1
Enhedsmængder for affald fra skoler. Enhedsmængderne er beregnet både på basis af antallet af ansatte samt på antallet af elever.

  
Den samlede affaldsmængde fra de 4 folkeskoler varierer meget lidt (40–54 kg/elev), mens mængden fra den lille privatskole er væsentligt mindre. Skolen mener, at det bl.a. kan skyldes, at man bruger stofhåndklæder frem for papirhåndklæder. Det viste sig dog ved forespørgsel på de andre skoler, at mængden af indkøbte papirhåndklæder er meget lille i forhold til mængden af restaffald (mindre end 1 procent). Det har ikke været muligt at finde forklaringer på forskellen.

Langt hovedparten af affaldet fra skoler består af blandet restaffald, der ikke umiddelbart kan sorteres til genanvendelse. Det drejer sig om bl.a. madpakkepapir, mælkekartoner og aftørringspapir.

Der produceres på skolerne en mindre mængde papir og små mængder pap fra emballage fra leverede varer. Der er dog en lidt større mængde pap på den skole, der har en kantineordning, sandsynligvis fra emballage fra madvarer.

Papiret består overvejende af kontorpapir fra administrationen samt fra klasselokalerne. 4 ud af 5 skoler sorterede i forsøget papir fra klasselokalerne. Disse skoler havde 3–6 kg pr. elev, mens den femte kun havde et kg pr. elev. Det tyder på, at en stor del af papiret fra skolerne stammer fra klasseværelserne.

Der opstår mindre mængder glasaffald, der fortrinsvis stammer fra ituslåede ruder.

Endelig produceres en relativ stor mængde elektronikaffald og batterier fra undervisningsmateriale og kontorudstyr.

Variationen mellem de registrerede mængder for hver skole er vist i figur 5.1. Nr. 1 er privatskolen, mens de resterende er folkeskoler.

Figur 5.1
Registrerede mængder for hver skole omregnet til årsmængder pr. elev.

5.2.2 Institutioner

Mængder og affaldsfraktioner fra institutioner synes på baggrund af sorteringsundersøgelsen at afhænge af institutionstypen, herunder om der er blebørn i institutionen. I sorteringsforsøget har 1 børnehave samt 4 integrerede institutioner med mellem 20 og 40 procent vuggestuebørn deltaget.

Figur 5.2
Sammenhængen mellem frembragt genanvendeligt affald og restaffald og andelen af henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn. Numrene på x-aksen refererer til institutionerne. Der er i den genanvendelige del af affaldet ikke medregnet madaffald, da mængden heraf afhænger af de pågældende madordninger. Institutionerne 1-4 er integrerede institutioner, mens nr. 5 er en ren børnehave.

Således er mængden af restaffald i de integrerede institutioner stigende med stigende andel af vuggestuebørn. Dette kan uden tvivl først og fremmest tilskrives mængden af bleer, der fortrinsvis frembringes af vuggestuebørnene.

Tabel 5.2
Enhedsmængder for affald fra institutioner. Enhedstallene er beregnet på baggrund af henholdsvis antallet af børn og antallet af ansatte.

  
Som ved skoler består affaldet hovedsageligt af blandet restaffald, der ikke umiddelbart kan genanvendes. Det drejer sig om bl.a. bleer, engangsvaskeklude og aftørringsservietter m.m.

Papaffald fremkommer kun i meget begrænset omfang fra emballage, mens papir primært stammer fra kontorpapir og tegnepapir.

Madaffald findes i lidt større mængder. Der er ikke egentlig madtilberedning i nogen af de undersøgte institutioner, men der serveres bl.a. frugt.

Der blev ikke registreret elektronikaffald og batterier på nogen institutioner i sorteringsperioden bortset fra en mindre mængde batterier på en enkelt institution.

Figur 5.3
Registrerede mængder for hver institution omregnet til årsmængder pr. barn. Numrene på x-aksen angiver institutionerne. Institution nummer 5 har kun børnehavebørn, mens de øvrige institutioner er integrerede institutioner.

Som det fremgår af figuren, er der væsentligt mindre mængder affald pr. barn fra børnehaven (institution nummer 5) end fra de øvrige institutioner, der er integrerede institutioner.

5.3 Anbefalinger

For skolerne er der et potentiale i frasortering af papir fra klasselokaler. Det kræver en indsats fra skolen med undervisning, vejledning etc. Mængden af papir til genanvendelse på skolerne vurderes at kunne fordobles, hvis der sker sortering af papir i klasselokalerne og ikke kun på pædagogisk værksted og kontor.

I børneinstitutioner består langt det meste affald af ikke-genanvendelige affaldstyper såsom bleer og servietter m.m. Dog er der en mindre mængde papir, der kan frasorteres til genanvendelse. Madaffald udgør ligeledes et mindre potentiale for genanvendelse.

Det samlede genanvendelsespotentiale kan ud fra enhedstallene beregnes til 14 procent for skoler og 6 procent for institutioner. Desuden er der et vist potentiale på skolerne med hensyn til batterier og elektronikaffald.

Økonomi

Skoler og institutioner i Græsted Gilleleje Kommune er tilsluttet den kommunale indsamling af dagrenovation samt en kommunal indsamling af papir.

Den kommunale ordning for dagrenovation er væsentlig billigere end den tilsvarende ordning for indsamling af papir, selvom bortskaffelsesomkostningerne er lavere for papir og pap. Det skyldes sandsynligvis de forholdsvis små mængder papir og pap set i forhold til dagrenovationsmængderne. Der er derfor ikke for de undersøgte skoler og institutioner økonomisk fordel ved sortering af papir og pap til genanvendelse. En nærmere vurdering af indsamlingsordningerne kan dog muligvis ændre på dette billede. Fx kan det vurderes, om det vil være muligt at afhente papir og pap efter behov, med større intervaller, i samarbejde med øvrige skoler og institutioner i kommunen eller andet.