11. Industri, handel og service, Miljøstyrelsen

Indikatorrapport

11. Industri, handel og service

Mål

Indsatsen for et bæredygtigt samfund og indsatsen for fremtidens velfærd skal gå hånd i hånd. Finansiering af fremtidens velfærdssamfund forudsætter, at den private produktion bliver større og mere værdiskabende. En bæredygtig udvikling forudsætter, at produktion og forbrug udvikles, så ressourceforbruget optimeres og de negative miljø og sundhedseffekter nedsættes mærkbart. Det kan ske ved at gøre det attraktivt at indarbejde miljøhensyn i virksomhedernes forretningsgange og i alle led af forløbet fra produktion til forbrug og bortskaffelse. Virksomhederne spiller en central rolle, når udnyttelse og udvikling af miljøvenlige teknologier skal styrkes.

Myndigheder, erhvervsliv og forbrugere har en fælles interesse i at samarbejde om at skabe et marked, hvor hensyn til miljøet er centralt både i virksomhedernes indbyrdes konkurrence og i vores forbrug af varer og tjenester. Markedskræfterne vil sammen med nye markedsbaserede virkemidler og frivillige initiativer, motivere erhvervsliv og forbrugere til at deltage aktivt i denne udvikling. Regulering i EU og i Danmark vil fortsat udgøre en del af grundlaget for virksomhedernes miljøindsats.

Regeringen har også som mål, at danske virksomheder og investorer har let ved at dokumentere deres miljøindsats, og at forbrugerne har let adgang til information om miljøbelastningen ved fremstillingen af produkterne.

Sammenfatning af udviklingstræk

Antallet af producenter, der ønsker en licens til deres produkt, har været støt stigende fra 1998 til 2000.Tallene dækker især over licenser til Svanen (det nordiske miljømærke), som for alvor blev introduceret i 1998. Med følgende undtagelser, går udviklingen i den rigtige retning for de øvrige produktgrupper.

Stigningen i antallet af miljømærkede produkter, som findes i almindelig handel, viser, at der er et marked for miljørigtige produkter, og at markedet kan bruges til at understøtte bæredygtig udvikling. Særligt har der været en stigning i de senere år, og i 2001 var samlet godt 2.350 miljømærkede produkter at finde i almindelig handel. Der findes flest Svanemærkede produkter, men Blomsten (EU's miljømærke) er ved at komme med. I 1999 var der to Blomstmærkede produkter, i 2000 var der syv og i 2001 steg antallet af Blomstmærkede produkter til 54.

Miljøledelse er en måde at integrere miljøhensyn i produktionen.Virksomhederne tager derved ansvar for at sikre en mere miljørigtig produktionskæde. Siden 1994 er antallet af virksomheder med certificeret miljøledelse i form af EMAS og ISO 14001 øget hvert år. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMASregistrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere (kun overgået af Østrig). Udviklingen i antallet af EMAS- og ISO-registrerede virksomheder viser, at det er muligt at konkurrere på miljøindsats.

Ressourceeffektivitet er blevet forbedret. Efter en kraftig vækst fra 1995-96 er både energiforbruget og drikkevandsforbruget faldet frem til 2000. Der er i perioden sket en relativ afkobling af energiforbruget og drikkevandsforbruget fra den økonomiske vækst i perioden 1996-2000.

Udledningerne fra erhvervene af CO₂ og NO_X har siden 1990 stort set fulgt stigningstakten i industriens værditilvækst (BVT). Udviklingen skyldes primært, at den øgede aktivitet i industrien har medført et større energiforbrug. Sammenlignes udviklingen i CO₂ og NO_X udledningerne med stigningen i BVT i slutningen af 1990´erne er der en tendens til en relativ afkobling, da udledningerne stabiliseres eller viser faldende tendens. Derimod ligger udslippet af SO₂ næsten konstant frem til 1995, hvorefter der er en absolut afkobling mellem erhvervenes vækst og udledning af SO₂.

På turismeområdet bidrager miljømærkning til en opgradering og forbedring af turistområder og turistfaciliteters miljømæssige standard. Der var fra 1993-2000 en stigning i antallet af miljøcertificerede turistvirksomheder inden for især Grøn Nøgle. Men siden en omstrukturering og stramning af krav blev indført, har tendensen været faldende. Andre mærkninger som Destination 21 er derimod steget. Det Blå Flag signalerer, at den pågældende strand/havn har gjort en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Der har gennem en årrække været en stigning i antallet Blå Flag. Stigningen har i de sidste par år været mest markant for strandene, hvorimod havnene har ligget nogenlunde stabilt de senere år.

Perspektiver for udvikling af indikatorer

Målet er at yderligere udvikle indikatorerne på dette område. En del af dette arbejde er allerede i gang inden for områdets forskellige sektorer. Det vil være relevant at udvikle konkrete indikatorer for omfanget af bæredygtige investeringer i samfundet eller mere konkret, hvordan den finansielle sektor inddrager miljøhensyn i investeringerne. Det kunne i første omgang omfatte antal grønne/ etiske investeringsforeninger og omfanget af grønne/etiske investeringer i disse foreninger. Det kunne på længere sigt desuden være ønskeligt med tal for de totale bæredygtige investeringer i samfundet.

For at følge udviklingen i renere teknologier og produkter og deres udbredelse vil mulighederne for at opstille en indikator for bæredygtige teknologiers markedsandel blive undersøgt. Målet er, at miljøpåvirkningen fra produktionsvirksomheder fortsat skal begrænses. Derfor vil der blive arbejdet for at udvikle indikatorer for ressourceeffektivitet på brancheniveau eller sektorniveau. For at belyse omfanget af anvendelsen af kemikalier i sektoren arbejdes for at udvikle en indikator for industriens kemikalieforbrug.

Det kan være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle en indikator for miljømærkede produkters andel af forbruget, der senere kan erstatte antal miljømærkede produkter.

Strategien lægger vægt på, at der skal gives plads til nye løsninger, radikale innovationer og teknologispring. Det kan være hensigtsmæssigt at se på mulighederne, for at belyse danske innovative kompetencer gennem en indikator, f.eks. med udgangspunkt i European Innovation Scoreboard.

Indikator 11.1:
Antal licenser til miljømærkede produkter

Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat

Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at der skal skabes et effektivt grønt marked. Opgørelse over antallet af licenser til Danmarks to officielle miljømærke, det nordiske Svanen og EU's Blomsten. Tallene viser ikke antallet af producenter med en licens, da en producent godt kan have licenser til flere produkter.

Antallet af producenter, der ønsker en licens til deres produkt, har været støt stigende fra 1998 til 2000. Tallene dækker især over licenser i Svanen, som for alvor blev introduceret i 1998. Faldet i antallet af licenser fra 2000 til 2001 skyldes et fald i Svanemærkelicenser på trykpapir, hvor de store procenter ikke længere fandt det fordelagtigt at have licens. Der er dog fortsat en stigning for andre produktgrupper.

Målet er, at så mange produkter som muligt miljømærkes, for at markedet kan understøtte en bæredygtig udvikling. Bortset fra faldet i Svanemærkelicenser på trykpapir, går udviklingen i den rigtige retning for de øvrige produktgrupper.

Indikator 11.2:
Antal miljømærkede produkter, opgjort som antallet af handelsnavne

Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat

Indikatoren belyser udviklingen af antallet af miljømærkede produkter på markedet. Tallene dækker over Svanemærkede og Blomstmærkede produkter. I forhold til indikator 11.1 viser tallene, at der bag en licens godt kan gemme sig forskellige handelsnavne som sælges til forskellige detailhandlere. Dette er især inden for tryksagsbranchens og (indtil sommeren 2001) også inden for papirproduktområdet.

Der er fra 1998 til 2000 sket en støt stigning i antallet af miljømærkede produkter, som forbrugeren møder i handlen. Der findes flest Svanemærkede produkter, men Blomsten er ved at komme med. I 1999 var der to Blomstmærkede produkter, i 2000 syv. I 2001 steg antallet af Blomstmærkede produkter til 54. Stigningen falder sammen med den miljømærkekampagne, der blev sat i gang i 2001. Faldet i antallet af produkter fra 2000 til 2001 skyldes et fald i Svanemærkelicenser på trykpapir, hvor de store producenter ikke længere fandt det fordelagtigt at have licens. Der er dog fortsat en stigning for andre produktgrupper.

Indikator 11.3:
Antal EMAS og ISO registrerede virksomheder

Kilde: Miljøstyrelsen

Indikatoren er valgt til at belyse udviklingen i virksomhedernes evne til at kunne konkurrere på deres miljøindsats. EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er den europæiske fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision. ISO 14001 (afløste i 1996 BS 7750) er den internationale standard for miljøledelse. Tallene i figurerne er akkumulerede, og viser antallet af hhv. EMAS-registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder i Danmark. En stor del af de EMAS registrerede virksomheder er tillige ISO 14001 certificeret.

Siden 1994 er antallet af virksomheder med miljøledelse øget hvert år. En årsag til at stigningen i antallet af EMASregistrerede virksomheder fra 2000 til 2001 er mindre end tidligere, er at opgørelsesmetoden er blevet ændret i forbindelse med vedtagelsen af den nye EMAS-forordning i 2001. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMAS-registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere (kun overgået af Østrig).

Målet er, at virksomheder i stigende grad skal kunne konkurrere på deres miljøindsats. Udviklingen i antallet af EMAS- og ISO-registrerede virksomheder bidrager til at opnå målet.

Indikator 11.4:
Indeks for fremstillingssektorens ressourceeffektivitet for energi og vand i forhold til BNP

Kilde: Miljøstyrelsen

Indikatoren belyser, at vækst og miljø i stigende grad går hånd i hånd. Figuren viser sammenhængen mellem udviklingen i forbrug af energi og vandindvinding og den økonomiske vækst.

Ressourceeffektiviteten er blevet forbedret. Efter en kraftig vækst fra 1995-96 er både energiforbruget og drikkevandsforbruget faldet frem til 2000. Der er i perioden sket en relativ afkobling af energiforbruget og drikkevandsforbruget fra den økonomiske vækst i perioden 1996-2000.

Der er sket en afkobling af energiforbruget og vandsindvinding fra den økonomiske vækst i perioden 1996-2000 mest markant for vandindvindingen.

Indikator 11.5:
Udviklingen i erhvervenes udledninger af CO₂, NO_X, SO₂ samt udviklingen i BVT

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren illustrerer udviklingen i forhold til målet om, at vækst og miljø i stigende grad skal gå hånd i hånd. Udslip af CO₂, SO₂ og NO_X sker primært fra industriens egne energianlæg. Der kan dog også forekomme udledninger forbundet med produktionsprocesserne.

Udledningerne af CO₂ og NO_X har siden 1990 stort set fulgt stigningstakten i industriens værditilvækst (BVT). Stigningen i NO_X 1995-97 skyldes forbedret opgørelsesmetode. Udviklingen skyldes primært, at den øgede aktivitet i industrien har medført et større energiforbrug. Sammenlignes udviklingen i CO₂ og NO_X udledningerne med stigningen i BVT i slutningen af 1990´erne, er der en tendens til en relativ afkobling, idet værditilvæksten fortsat øges, mens udledningerne af CO₂ og NO_X stabiliseres eller viser faldende tendens. Derimod ligger udslippet af SO₂ næsten konstant frem til 1995, hvorefter det falder betragteligt. Der er således sket en absolut afkobling mellem industriens vækst og udledning af SO₂. Udviklingen skyldes krav om mindre svovlholdige brændsler samt indførelse af røggasrensningsanlæg. Fra og med 1996 er der sket et kraftigt fald i udledningen, hvilket kan tilskrives indførelse af afgiften på svovl i 1996.

Selv om der er en tendens til relative forbedringer i erhvervenes udledninger af CO₂ og NO_X i forhold til produktionen, vil den økonomiske vækst og det øgede forbrug betyde, at det til stadighed er nødvendigt med produkt- og teknologiudvikling for at reducere forureningen og dermed sikre en egentlig afkobling mellem vækst i sektoren og miljøbelastning.

Indikator 11.6:
Antal af turistvirksomhederne, der deltager i miljømærkningsordninger

Kilde: Fagdatacenter for Friluftsliv og Turisme, Forskningscenter for Skov og Landskab

Indikatoren viser udviklingen i miljøinitiativer indenfor turisme i form af deltagelse i miljømærkningsordningerne Grøn Nøgle, Destination 21, EMAS, Blomsten, ISO 14001 og Svanemærket.

Fra 1993-2000 steg antallet af miljøcertificerede turistvirksomheder inden for især Grøn Nøgle. Men siden omstrukturering og stramning af krav har tendensen været faldende. Andre mærkninger som Destination 21 er derimod steget.

Miljømærkningerne bidrager til en opgradering og forbedring af turistområder og turistfaciliteters miljømæssige standard. Den vigende deltagelse i miljømærkningsordninger er derfor uhensigtsmæssig.

Indikator 11.7:
Antal "Blå Flag" strande og havne

Kilde: Friluftsrådet (2002)

Indikatoren belyser målet om rene og sikre badeforhold. Antallet af "Blå Flag strande og havne" angiver, hvor mange strande og havne, der har fået tildelt det Blå Flag. Det Blå Flag signalerer, at den pågældende strand/havn har gjort en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Desuden betyder det Blå Flag, at en strand eller havn er ren og ryddelig, har sikkerhedsudstyr, rene toiletforhold, affaldsfaciliteter osv.

Der har igen i år været en stigning i antallet Blå Flag. Stigningen har i de sidste par år været mest markant for strandene. I år er der 12 flere strande med Blå Flag end sidste år, mens havnene holder sig på samme antal. Årsagen hertil er en øget interesse i at gøre en ekstra indsats for at beskytte miljøet, og befolkningens og turisters ønske om et rent hav- og kystmiljø.

Målsætningen er at arbejde for et rent miljø gennem information og en forøgelse af antallet af Blå Flag strande og havne for hermed at sikre rekreative muligheder for turisterne og de lokale beboere. Målsætning er godt på vej til at opfyldes.