Danogips har de seneste år målrettet arbejdet med miljøprojekter. Projekterne har været koordineret af virksomhedens kvalitetschef og har haft fokus på henholdsvis:

	Miljøledelse
	Livscyklusvurdering
	Genbrug af produkter
	Energisyn og energiledelse
	Ny miljøgodkendelse

Danogips har løbende de seneste år opbygget og implementeret miljøledelse i deres kvalitetsstyringssystem, men har via et tilskud fra Miljøstyrelsens miljøkompetenceordning intensiveret arbejdet og forventer at bliver certificeret i henhold til ISO 14001 i 2001.

I forbindelse med produktion af gipsplader opstår der en del affald i form af vragplader og fraskær. Danogips har gennem en årrække arbejdet med at reducere mængden af gipsaffald, som skal deponeres. Dette er først og fremmest sket ved at reducere fraskær og ved at øge genvinding af gipsaffald.

I 1991 etablerede Danogips et anlæg til genvinding af gipsaffald. Dette anlæg er blevet en meget stor succes. Fra Danogips for alvor påbegyndte anvendelsen af anlægget i 1995-1996 til i dag er mængden gipsaffald til deponi reduceret med over 95%. Forudsætningen for at genbruge mere end 5 vægt-% genvindingsgips som en del af råmaterialerne til nye gipsplader er at gips og karton fraktioneres.

De sidste 5% er primært pap fra gipspladerne. Dette pap indgår imidlertid også i et forpligtende miljøsamarbejde. I stedet for at sende papaffaldet til deponi sender Danogips affaldet til Aalborg Portland. Aalborg Portland kan i cementfremstillingen anvende papaffaldet med dets restindhold af gips.

7.2 Miljøsamarbejdet

Illustration af flow returgips

7.2.1 Baggrund for samarbejdet

Danogips er ligesom den anden danske gipspladeproducent Gyproc medlem af Nordisk gipspladeforening (NGF). NGF er en interesseorganisation, som varetager gipsvareproducenternes fælles interesser overfor myndigheder og brancheorganisationer.

I 1996 tog Danogips initiativ til at indkalde de danske gipspladefabrikker, IS Fælles Forbrænding i Hobro og Affalds region Nord I/S i Vojens til et fællesmøde. Årsagen til indkaldelsen var det stigende fokus på bygningsaffald i Danmark og gipsproducenternes øgede miljøbevidsthed. Den præcise årsag til at Danogips netop tog initiativ i 1996 var, at Danogips var blevet kontaktet i forbindelse med et større renoveringsarbejde i Aalborg, hvor de ønskede at bortskaffe nedbrudte gipsplader til genbrug. Danogips indgik en aftale om at modtage gipsaffaldet, men tabte ordren om at levere nye gipsplader til renoveringsprojektet.

Der var således behov for fælles aftaler i NGF om håndtering af gipsaffald, som ønskes afleveret til genbrug på gipspladefabrikkerne (Gyproc har også et anlæg til genbrugsgips). Målet med aftalen var:

at sikre at kommuner, affaldsselskaber, byggepladser og andre fik mulighed for at aflevere gipsaffald til genbrug på fabrikkerne og dermed reducere den mængde gipsaffald som skulle deponeres, og

at undgå at gipsaffald blev en konkurrenceparameter mellem fabrikkerne.

7.2.2 Miljøsamarbejdet

På mødet mellem Danogips, Gyproc og omtalte affaldsselskaber i 1996 blev man enige om at tage initiativ til at etablere et egentligt returtagningssystem for gipsaffald, hvor gipspladeproducenterne skulle forpligtige sig til at modtage gipsaffald til genbrug fra eksterne kilder.

Det første element i dette samarbejde var at opstille fælles kvalitetskrav til genbrugsgipsen. Dette indebar, at gipspladeproducenterne på et detaljeret teknisk niveau skulle diskutere, hvilke typer gipsaffald man kunne håndtere i sit produktionsapparat. Idet gipspladeproducenterne er hinandens største konkurrenter, var denne tekniske diskussion i sig selv et stor skridt. Resultatet var imidlertid et sæt operationelle kvalitetskrav til fælles brug. Kvalitetskravene fremgår af brevet bilag A.4.1.

Det næste element bestod i at etablere indsamlingssteder. Med det mål at reducere transportafstand blev Danogips og Gyproc enige om at dele Danmark via Storebælt. Danogips skulle med sine daværende fabrikker i Vojens og Hobro stå for modtagelse af gipsaffald vest for Storebælt og Gyproc skulle med sin fabrik i Kalundborg stå for modtagelse af gipsaffald øst for Storebælt.

Da hverken Danogips eller Gyproc er eller ønsker at blive affaldsselskaber, var det nødvendigt at etablere forpligtigende samarbejder med nogle affaldsselskaber, som kunne stå for modtagelse af gipsaffaldet. Danogips indgik i 1997 et forpligtigende samarbejde med to affaldsselskaber IS Fælles Forbrænding i Hobro og Affaldsregion Nord I/S i Vojens om, at de skulle etablere en modtageplads for gipsaffald. Herover skulle affaldsselskaberne etablerer en organisation og en procedure, så de kunne foretage en modtagekontrol af gipsaffaldet i henhold til kvalitetskravene før aflæsning.

Danogips, Gyproc og de involverede affaldsselskaber satte sig derefter sammen for at kalkulere en pris for aflevering af genbrugsgips på modtagepladserne. Prisen skulle dække omkostningerne for modtageplads, modtagekontrol, distribution til gipsfabrikken samt gipsproducenternes ekstra omkostninger ved at skulle anvende genbrugsgips (f.eks. kræver det et større varmeforbrug i tørreovnene). Man endte med en fællespris for aflevering af genbrugsgips over hele landet på 200 kr./ton.

Samtidig med at der blev etableret forpligtigende samarbejder mellem gipsproducenterne og affaldsselskaberne blev man i NGF enige om at udarbejde en fælles pjece, der beskriver gipsplader ud fra en miljømæssig synsvinkel. Målet var fælles at informere brugene af gipsplader om gipspladens miljømæssige egenskaber. Særligt var det i denne sammenhæng vigtigt at informere forhandlerne, dvs. primært byggemarkeder og tømmerhandler og de professionelle brugere, dvs. primært entreprenørerne og rådgiverne samt de store boligselskaber om, at gipsplader er et genanvendeligt materiale. Pjecen er vedlagt i bilag A.4.2. Pjecen beskriver, hvordan denne målgruppe kan bortskaffe gips til genbrug ved at aflevere det på den nærmeste modtagestation.

I Danmark har kommunerne pligt til at anvise affald, og de fleste kommuner har også en modtageplads i kommunen. Kommunerne er selv bestemmende men agere blandt andet ud fra den overordnede danske affaldspolitik. Den vigtigste målsætning er at reducere affaldet. I forhold til affaldshåndtering prioriteres genanvendelse højere end forbrænding med energiudnyttelse og som lavest prioriteres deponering. Skabelse af et system til genbrug af gipsaffald betyder at mængden af deponi reduceres og tilsvarende øges mængden af materiale til genbrug.

Derfor var det naturligt for Danogips og Gyproc at rette henvendelse til kommunerne og affaldsselskaber. I september 1998 fremsendte Danogips og Gyproc et brev (vedlagt i bilag A.4.3) til samtlige danske kommuner og affaldsselskaber med et tilbud om at gipsplader nu kan afleveres til genbrug via det beskrevne genbrugssystem. Igen har Danogips og Gyproc delt Danmark via Storebælt og Danogips sender vest for Storebælt ca. 200 enslydende tilbud afsted.

For at genbrugssystemet for gipsaffald kunne blive en succes, var det nødvendigt, at kommunerne aktivt gik ind i samarbejdet, da kommunerne står for anvisning og taksering af affald.

Tilbudet vest for Storebælt lød på at kommunerne kunne aflevere deres rene gipsaffald til IS Fælles Forbrænding i Hobro eller Affaldsregion Nord I/S i Vojens for 200 kr. pr. ton.. Disse 200 kr. pr. ton. er væsentligt mindre end den typiske takst for deponi i kommunerne, hvor statsafgiften alene udgør ca. 375.- kr.

Danogips håbede at mange kommuner ville vende positivt tilbage med et forslag til, hvordan man i kommunen ville anvise og taksere gipsaffald samt transporterer affaldet til en af de af Danogips godkendte modtagepladser. Imidlertid var der udover de kommuner, der i forvejen henviser affald til enten IS Fælles Forbrænding i Hobro eller Affaldsregion Nord I/S i Vojens kun ganske få kommuner (under 5), som henvendte sig for samarbejde.

En af de kommuner, som først henvendte sig var Kolding Kommune. Årsagen til at Kolding kommune, henvendte sig med det samme var at en genbrugsordningen af gips passede lige ind i kommunens målsætning om at øge genanvendelse ved fraktionering af affald.

Kolding kommune igangsatte følgende aktiviteter til etablering af modtagesystem:

	Opsætning af containere på genbrugsplads
	Uddannelse af eget personale til varetagelse af ordningen
	Information til "leverandører" (udvalgte håndværkere mm.)
	Skriftlig information til udlevering om fraktionering af gips

Kolding kommune indledte med at kontakte de relevante "leverandører" af gipsaffald (håndværkere og entreprenører), hvor de informerede om ordningen. De skrappe kvalitetskrav fra Danogips, medførte lidt start vanskeligheder og afvisning af et læs returgips. Lukning af Danogips produktion i Vojens medførte øget omkostninger til transport. Samtidig medførte det en ekstra håndtering af affaldet (omlastning fra lille containere til større containere). Den ekstra håndteringen bruges til at sikre at fraktionen opfylder kvalitetskravene fra Danogips.

Kolding kommune er skuffet over at der ikke er flere kommuner, som er indtrådt i systemet med fraktionering af gips. Kolding kommune understreger, at det ikke er "besværligt" som mange tror, der er økonomi i det og ikke mindst fjerner man store mængder affald fra deponi til genbrug. Kolding kommune vurdere, at ordningen har gode "udsigter", dels fordi behandlingsafgiften til deponi er støt stigende. De ser det dog som et minus for udbredelse af ordningen, at virksomheden ved Vojens lukkede, og at man således har ekstra omkostninger til transport til Hobro.

Danogips udarbejdede en procedure for modtagelse og behandling af henvendelser vedrørende genvindingssystemet. Ved henvendelser fra genbrugspladser eller tekniske forvaltninger henviser Danogips via det forpligtigende miljøsamarbejde videre til henholdsvis IS Fælles Forbrænding i Hobro eller Affaldsregion Nord I/S i Vojens. Disse 2 selskaber behandler henvendelser, varetager indvejning, kvalitetskontrol samt det administrative arbejde.

Visse tømmerhandler, entreprenører og andre interessenter med en stor mængde ren gipsaffald, ønsker imidlertid af miljømæssige og eller økonomiske årsager at aflevere gipsaffaldet direkte til modtagestationen i Vojens eller Hobro. Til disse har Danogips forfattet et standardbrev, som virksomheden kan anvende, som ansøgning til kommunen om tilladelse til at bortskaffe gipsaffald direkte til genbrug via modtagestationen i Hobro eller Vojens. Brevet fremgår af bilag A.4.4.

7.2.3 Resultat af miljøsamarbejdet

Resultatet af det første samarbejde i genbrugssystemet blev kun meget begrænset målt i tons cirkuleret gipsplader. Men målt i positive erfaringer om et forpligtende miljøsamarbejde blev det meget stort. Den kommunale indsats med at organisere systemet og sætte det i gang var meget lille. Resultatet af miljøsamarbejdet viser nødvendigheden af at alle aktører samarbejder for at få systemet til at fungere.

Danogips har i år 2000 modtaget følgende mængder af returgips:

	Hobro 126 tons
	Vojens 100 tons.

Returgipsen udgør under 1 % af den genvundne gips som Danogips anvender i produktionen.

Aktører og elementer - retur gips

Oversigt over de generelle elementer i miljøsamarbejde returgips. Hvert element er relateret til en given aktør.

Etablering af et system til returgips, involvere flere aktører, der hver især spiller en vigtig rolle i at få systemet til at fungere.

7.2.4 Drivkræfter i miljøsamarbejdet

Danogips fortsatte fokus på de miljømæssige forhold vedrørende produkternes livscyklus er drivkræften i miljøsamarbejdet.

En væsentligste drivkræft for Kolding kommune, er at styrkelse af genbrug og minimering af deponi er højt prioriteret i kommunens miljøpolitik, hvorfor miljøsamarbejdet passede præcist ind i kommunens handlingsplan.

De økonomiske fordele for kommunerne ved at deltage i genbrugssystemet har været en drivkraft, men økonomien har ikke været afgørende for deltagelse i ordningen.

7.2.5 Barrierer mod første samarbejde

Manglende engagement

Årsagen til det ringe resultat i tons var flere, men den største enkelte faktor er kommunernes manglende fokus på genbrug af gips. Kun et begrænset antal kommuner anviser i dag gips til genbrug og sender i stedet gips til deponi. En vigtig brik for at få etableret et retursystem til gips, har været forventningerne om at kommunerne etablerede et modtagesystem. Kun få kommuner har opbygget et sådant, hvilket betyder, at hvis en entreprenør har sorteret gipsaffald fra det øvrige byggeaffald og han afleverer denne rene gipsfraktion på kommunens modtagestation, så kan modtagestationen ikke gøre andet end at sende det til deponi og sende entreprenøren en regning på affald til deponi. Dette skal en entreprenør normalt kun opleve en gang, før han ophører med at sortere gipsaffald fra det øvrige affald.

Økonomi

Flere af de kommuner som har modtagemuligheden for gipsaffald har takseret denne fraktion så højt, at det økonomiske incitamentet for entreprenører og andre helt er væk. Typisk er det mere arbejdskrævende at kildesortere gipsaffald på byggepladsen end det er at hælde det meste byggeaffald i en container.

Et eksempel:

Økonomi i behandling af gips - deponi contra genbrug

Et lastbil træk (vogn + hænger) kan laste ca.10 tons gips

Kørselsafstanden er varierende afhængig af afstanden til Hobro og afstanden til det anvendte deponi. Kommunen har 4.000,- til dækning af ekstraudgifter (transport mm.) og til at øge incitamentet overfor leverandørerne.

Et eksempel fra Gunderup Kommune som ligger ca. 10 km. fra IS Fælles Forbrænding i Hobro:

Det kan undre at prisen på aflevering af gips er 570 kr./ton, specielt når afstanden til Fælles Forbrændingen i Hobro er ca. 10 km.. Kommunen har 2.700,- kr. til at køre de 10 kilometer og leverandøren får 250 kr. for at sortere gipsaffaldet.

Eksemplerne viser at Kommunerne har mulighed for at skabe et økonomisk incitament overfor leverandørerne (entreprenører m.fl.) til at sortere gips. Det vurderes at dette økonomiske incitament ikke anvendes, hvilket er medvirkende til at der ikke recirkuleres mere gips.

Kvalitets krav

Et andet problem med miljøsamarbejdet har været de skrappe kvalitetskrav til genbrugsgipsen, hvilket er medvirkende til, at mængderne til genbrug stadigvæk er forholdsvis små. Genbrug af gips kræver ofte ekstra arbejde til adskillelse af gips fra øvrige materialer og samtidig er kravet til genbrug at det er "ren" gips, hvilket betyder, at en stor del af gipsen ved nedbrydning ikke kan anvendes uden en yderligere behandling.

Manglende information

Danogips blev dog hurtigt bevidst om ovenstående store barrierer mod genbrugssystemets succes, derfor ansøgte de i november 1999 Miljøstyrelsen om støtte til bl.a. information og formidling til kommuner og genbrugspladser med det mål at øge mængden af indsamlet gipsplade til genvinding. Danogips fik afslag på denne ansøgning og har ikke efterfølgende haft ressourcer til at sætte flere målrettede formidlings og informationsaktiviteter i gang. Der imod har Danogips indirekte via sin hjemmeside www.danogips.dk fortsat sine formidlingsaktiviteter.

7.3 Potentielt miljøsamarbejde

I takt med at resultaterne målt i tons udeblev via det første formaliserede samarbejde om et genvindingssystem voksede Danogips ønske om at gå mere direkte tilværks og få mere gipsaffald retur til genbrug. Dette blev starten på det andet formaliserede samarbejde om genvinding af gipsaffald.

I 2000 påbegyndte Danogips et samarbejde med Nedbrydningsselskabet Karsten Rasmussen. Målet var at styrke det system der allerede var etableret og udvikle en teknik således at gips med tapet og glasvæv kunne genbruges. Karsten Rasmussen vurderer, at der på landsplan deponeres ca. 60.000 tons gips om året og hans målsætning med samarbejdet er, at 40.000 tons genbruges om 3 år.

Det er planen, at nedbrydningsselskabet skal varetage udlejning og indsamling af gips fra forskellige leverandører (Kommuner, entreprenører, nedrivervirksomheder m.fl.). Til dette skal der bl.a. udvikles et logistiksystem og den indsamlede gips skal behandles (skrælles ren for tapet og glasvæv mm.) og sendes direkte til Danogips. Til denne del skal der udvikles en maskine der kan "skrælle" de forskellige gipsplader.

Samarbejdet viser, at der er perspektiver og visioner for genbrug af gips. Barrieren er udvikling af dels et logistikprogram til indsamling og udvikling af "skræller" til behandling af gipsplader.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |