Målsætninger for rammekontrakter

	Udvalgte rammekontrakter indgået fra 1/1 2000 indeholder krav til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug (som minimum kræves L2 og P3 opfyldt).
	50% af alle rammekontrakter indeholder relevante produktspecifikke krav (P1 eller P2 krav) til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug senest 1/1 2002.
	Udvalgte rammekontrakter indgået fra 1/3 2000 indeholder som minimum L2 og P3 krav til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug.
	Alle leverandører vurderes og kategoriseres efter ovennævnte A-B-C system. Kriterierne for opdeling specificeres.
	Samarbejdet med A leverandører udmøntes i et mindre antal dialogmøder.

Handlinger der skal gennemføres for at opnå de opstillede målsætninger for krav til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug i rammekontrakter:

Uddannelse

Uddannelse af relevante fuldtidsindkøbere er vigtigt for at disse kan varetage grønne indkøb i DSB.

Målsætninger for uddannelse for indkøbere

	Alle relevante arbejdsgruppemedlemmer (minimum den indkøbsansvarlige og den miljø/arbejdsmiljøansvarlig i relevant arbejdsgruppe) har været på grønt indkøbskursus (eksempelvis i AMU regi) med udgangen af 2002.
	Alle indkøbere informeres om DSB’s politik og aktiviteter på området for grønne indkøb.
	Alle decentrale indkøbere tilbydes adgang til opdateret produktinformation om miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug evt. via intranet.
	Alle relevante indkøbere modtager Miljøvejledninger fra Miljøstyrelsen.
	Uformelt indkøbsnetværk opbygges af kursister fra indkøbskurser.

Handlinger der skal gennemføres for at opnå de opstillede målsætninger for uddannelse og netværk for indkøbere:

Formidling og samarbejde

Det er vigtigt at forbedre synligheden af de opnåede resultater såvel internt som eksternt. Formidlingen af grønne indkøb bør derfor målrettes og løftes kvalitetsmæssigt. Dette vil give fokus på området og mulighed for en bedre effekt.

Målsætninger for formidling

	Alle rammekontrakter med produktspecifikke krav (P1) formidles internt i Indkøbs Nyhedsbrev fra 1/1 2001.
	Væsentlige rammekontrakter med produktspecifikke krav til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug (P1) formidles internt i "DSB i dag", Miljønyt el.lign. fra 1/1 2001.
	Intern formidling af den samlede indsats for grønne indkøb til indkøbere, miljønetværk, arbejdsmiljønetværk og sikkerhedsorganisation.
	Ekstern formidling af den samlede indsats for grønne indkøb til relevante aktører (Miljøstyrelsen, ERFA-grupper, ESU og andre interessenter)

Handlinger der skal gennemføres for at opnå de opstillede målsætninger for formidling:

Samarbejde

Denne handlingsplan stiller skærpede krav til samarbejdet mellem DSB Indkøb, DSB Miljø og Arbejdsmiljøfunktionen for at kunne udmønte målsætningerne til resultater.

Målsætninger for samarbejde

	Procedurer og tjeklister (implementeres for samarbejde mellem Indkøb, DSB Miljø og Arbejdsmiljøfunktionen i udbud, evaluering og rammekontraktindgåelse.
	Procedurer implementeres for samarbejde mellem indkøbsfunktionen i Materiel, DSB Miljø (sammen med lokal miljøfunktion) og Arbejdsmiljøfunktionen (sammen med den lokale arbejdsmiljøorganisation) i udbud, evaluering og rammekontraktindgåelse.
	Procedurer implementeres for samarbejde mellem indkøbsfunktionen i DSB S-tog, DSB Miljø (sammen med lokal miljøfunktion) og Arbejdsmiljøfunktionen (sammen med den lokale arbejdsmiljøorganisation) i udbud, evaluering og rammekontraktindgåelse.
	Samarbejde mellem decentrale indkøbere, DSB Miljø og Arbejdsmiljøfunktionen.
	Tilpasning i øvrige relevante forretningsgange.

Handlinger der skal gennemføres for at opnå de opstillede målsætninger for samarbejde:

Opfølgning på handlingsplan

Opfølgning er en essentiel del af gennemførelsen af denne handlingsplan og omhandler både måling og rapportering.

Måling af grønne indkøb

Måling af grønne indkøb er dels opfølgning på handlingsplanens målsætninger og aktiviteter, og dels udviklingen af indikatorer for den relle miljø- eller arbejdsmiljøforbedring som følge af DSB’s indkøb.

Selvom DSB påvirker leverandører og derigennem reducerer den samlede miljø- og arbejdsmiljøbelastning fra DSB’s forbrug, er det i dag ikke muligt at kvantificere denne forbedring. Det er derfor et indsatsområde at blive i stand til at måle effekten af grønne indkøb.

Målsætninger for opfølgning på grønne indkøb

	Der gøres årligt status på målsætninger og aktiviteter i denne handlingsplan
	Mændgeopgørelser for DSB’s forbrug opgøres af leverandører efter fastlagt form (skabelon udvikles)
	Udvikling af indikatorer for grønne indkøb tilpasset DSB’s ledelsessystem

Handlinger der skal gennemføres for at kunne måle effekten af grønne indkøb:

Rapportering

Status for grønne indkøb indgår i ledelsesrapportering, årsberetningen, arbejdsmiljøberetning og lign. Rapportering vil foregå på de udvalgte indikatorer samt på aktiviteter i denne handlingsplan.

Bilag I

8.1.1.1 Personlige værnemidler

Krav (jf. AT bekendtgørelse nr. 1273):

	CE-mærke (§11)
	Brugsanvisning (§12)

Ved valg af personlige værnemidler bør erfaringer fra:

	APV fra de arbejdspladser, der skal benytte værnemidlerne inddrages (Problemer og ønsker)
	APB – hvis en sådanne er udarbejdet

Der henvises til :

At-bekendtgørelser:

746 Personlige værnemidler, brugen af
186 Personlige værnemidler, brugen af, ændring
942 Personlige værnemidler, brugen af, ændring
1273 Personlige værnemidler, sikkerhedskrav

At-meddelelses:

4.09.1 Åndedrætsværn
4.09.2 Faldsikring
4.09.3 Øjenværn
4.09.4 Beskyttelseshjelme
4.09.5 Høreværn
4.09.6 Værnefodtøj (fodværn)
4.09.7 Åndemiddelluft

8.1.1.2 Inventar på faste arbejdssteder

At-meddelelse Nr. 1.01.14 Inventar på faste arbejdssteder

Vær opmærksom på afsnittene:

	Ergonomiske forhold
	Arbejdsafstande og arbejdsområder
	Benplads
	Arbejdshøjder
	Arbejdsstole
	Arbejdsborde

8.1.1.3 Stoffer og materialer

Krav (jf. At-bekendtgørelse 540 Stoffer og materialer, §15 & 16 og AT-anvisning nr. 3.1.0.1):

	Tekniske datablade
	Brugsanvisninger

At-bekendtgørelse:

540 Stoffer og materialer

Bemærk især:

§ 5. Emballage skal mærkes i overensstemmelse med de af miljøministeriet fastsatte regler om mærkning, samt med et eventuelt tildelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), jfr. § 12 og efter regler, der måtte blive fastsat i henhold til § 23, stk. 2, nr. 4.

	140 Stoffer og materialer, foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med
	999 Stoffer og materialer, foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med, ændring
	466 Stoffer og materialer, registret
	535 Stoffer og materialer, som anses for at være kræftfremkaldende,registrering af
	485 Stoffer og materialer, ændring

At-anvisninger:

3.1.0.1 Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer 3.1.0.2 Grænseværdier for stoffer og materialer

8.1.1.4 Tekniske hjælpemidler

Krav/anbefaling:

	CE-mærke
	Brugsanvisning

At-bekendtgørelse:

696 Tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, indretning af (ikrafttræden 01.03.96)
1109 Tekniske hjælpemidler, anvendelse af
832 Tekniske hjælpemidler, anvendelse af, ændring
670 Tekniske hjælpemidler, anvendelse af, ændring (bl.a. stilladsregler)
561 Tekniske hjælpemidler, indretning af
669 Tekniske hjælpemidler, indretning af, ændring
831 Tekniske hjælpemidler, indretning af, ændring

Bemærk:

At-bekendtgørelse 561 Tekniske hjælpemidler, indretning af

Udformning

§ 30. Hvor form eller farve af et teknisk hjælpemiddel eller dele heraf kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal der i videst muligt omfang være taget hensyn hertil.

§ 31. Markeringsfarver og -symboler skal være tydelige og holdbare, og af hensyn til synsopfattelsen skal der i det hele tilstræbes en hensigtsmæssig form- og farvegivning af hjælpemidlet.

§ 32. Tilgængelige dele af hjælpemidlet skal, i den udstrækning dets anvendelse efter bestemmelsen tillader det, være udformet således, at skarpe hjørner, kanter, ru overflader o.l., som kan medføre personskade, ikke forekommer.

Stk. 2. Udformningen skal så vidt muligt sikre, at hjælpemidlet nemt kan renholdes, og at rengøringen af og ved det kan ske uden fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 33. Et teknisk hjælpemiddel, som må påregnes at kunne blive genstand for flytning, transport, opstilling og montage, skal udformes under hensyn hertil og om nødvendigt forsynes med anordninger, således at flytning mv. kan ske på sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Bilag I i bekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav.

8.1.1.5 Støj

At-bekendtgørelse nr. 801 Støjgrænser på arbejdspladsen

Bemærk især:

	§3 – Ingen person må udsættes for en støjbelastning over 85dB (A) under arbejdet.
	§7 – Støjbelastninger over 80dB(A), skal arbejsgiver stille høreværn til rådighed

At –meddelelse nr. 4.06.1 Støj på arbejdspladsen

Støjmåling

Der skal foretages støjmålinger, hvis Arbejdstilsynet forlanger det, eller hvis forholdene i øvrigt giver anledning dertil.

Støjniveau måles ved hjælp af støjmålere. Støjbelastning beregnes ud fra de målte støjniveauer.

En støjbelastning på 85 dB(A) svarer til et støjniveau på:

Hvis støjen indeholder impulser, dvs. kommer fra f.eks. slag, metal mod metal eller lignende, bør støjens spidsværdi måles som supplement til det normalt aflæste støjniveau. Når støjimpulserne er kraftige, skal det aflæste støjniveau for den pågældende periode korrigeres.

Arbejdstilsynets praksis er:

	Der skal korrigeres, hvis støjens spidsværdi overstiger 115 dB(A) eller dB(C) mere end én gang i minuttet. Man kan frit vælge mellem dB(A) og dB(C).
	Korrektionen er +5 dB(A). Arbejdstilsynet har udgivet mere teknisk og uddybende materiale om støjmåling.

Køb af maskiner

Ved køb af maskiner bør man bestræbe sig på at finde de mest støjsvage på markedet. I den forbindelse gøres opmærksom på følgende:

I: For nye maskiner, det vil som hovedregel være maskiner, der er leveret til brug som nye efter den 1. januar 1995, (dog gælder det ikke for alle kategorier af maskiner), skal følgende være oplyst i maskinens brugsanvisning, i salgsmateriale og i tekniske brochurer:

	Lydtrykniveauet på operatørpladsen, når det overstiger 70 dB(A). Ligger det under 70 dB(A), skal dette være anført,
	spidsværdien af lydtrykniveauet, når det overstiger 130 dB(C),
	lydeffektniveauet fra maskinen, når lydtrykniveauet på operatørpladsen overstiger 85 dB(A).

Brugsanvisningen skal, hvis det er relevant, indeholde oplysning om opstilling og montering med henblik på at mindske støjen. Andre relevante støjdæmpende foranstaltninger som f.eks. indkapsling skal også nævnes, ligesom nødvendig brug af høreværn.

II: For andre maskiner (det vil som hovedregel være maskiner, der er leveret til brug før den 1. januar 1995, og maskiner, der sælges som brugte) skal leverandøren efter anmodning oplyse om maskinens støjniveau.

Når maskinen ved korrekt anvendelse kan udsætte de ansatte for en støjbelastning på over 85 dB(A), skal støjniveauet, herunder betingelserne for støjmålingen, være oplyst i brugsanvisningen.

Nødvendig brug af høreværn skal også oplyses i brugsanvisningen.

8.1.1.6 Skærmterminaler

At-bekendtgørelse nr. 1108 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler

At-anvisning Nr. 4.0.1.1

	Se afsnit 2.4.1 Udstyr
	Se afsnit 2.4.3 Samspil datamat/menneske

At-meddelse Nr. 4.04.4

Bilag A.3.2 - DSBīs politik og strategi for grønne indkøb

Politik og strategi for grønne indkøb i DSB

DSB Indkøb har siden starten af 1990’erne inddraget forskellige miljø- og arbejdsmiljøhensyn ved indgåelse af rammekontrakter. Nærværende politik og strategi danner grundlaget for en kommende "Handlingsplan for grønne indkøb i DSB 2000-2002".

"Politik og strategi" for grønne indkøb skal tjene til at opfylde det af Miljø- og energiministeriet udsendte "Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb" udsendt i 1995. Cirkulæret udstikker retningslinjer for dette arbejde i statslige institutioner og er siden fulgt op af en frivillig aftale for amter og kommuner. Som offentlig virksomhed har DSB både en forpligtigelse og interesse i at efterspørge grønne produkter.

Politikken og strategien udgør endvidere et vigtigt fundament for at opnå målsætningerne for miljø- og arbejdsmiljøhensyn i planlægning, udvikling, projektering og indkøb som nævnt i DSB’s miljøstrategi 1999-2002 og DSB’s Arbejdsmiljøpolitik 1998-2000. Indførelse af denne handlingsplan er DSB’s måde at integrere leverandørstyring i miljøledelsen, og det sætter fokus på både produktet og samarbejdet med leverandøren. For at reducere miljøbelastningen er der brug for at forbedre både DSB’s egne arbejdsgange og produkter, såvel som indkøb af produkter og ydelser.

Følgende aktører samarbejder allerede om grønne indkøb i DSB:

	Indkøb
	Indkøbsprojekt II og dets styregruppe
	Indkøbere i DSB
	Sikkerhedsgrupper i DSB
	Miljøkoordinatorer i DSB
	Arbejdsmiljøkoordinatorer i DSB
	Personale, Arbejdsmiljøfunktionen
	Trafikplanlægning og Miljø, Miljøsektionen
	Materiel Teknik, Kemikalierådgivningen

Denne politik og strategi er vedtaget af styregruppen for indkøbsprojekt II (Carsten K. Thomsen, Keld Sengeløv, Johannes A. Pedersen, Hans Munck, Henrik Larsen, Allan Hansen og Susanne Jensen) den 17.08 2000.

Grøn indkøbspolitik i DSB

DSB vil – ud fra en helhedsbetragtning af økonomi, miljø, arbejdsmiljø og øvrige relevante indkøbsparametre – indkøbe produkter og ydelser, der minimerer miljøbelastningen og samtidig sikrer at arbejdsmiljøhensyn inddrages.

DSB vil gå i dialog med nuværende leverandører for fortsat at nedbringe forbruget af miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt minimere ressourceforbruget ud fra en livscyklusbetragtning.

Strategi

Strategien består af tre hovedindsatsområder: rammekontrakter, uddannelse, formidling og samarbejde. Arbejdet med rammekontrakter er det mest omfattende og højst prioriterede.

Rammekontrakter

Alle indkøb i DSB bør principielt vurderes med hensyn til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug. Dette vil i praksis ske ved en prioriteret vurdering af de centrale rammekontrakter ud fra en livscyklusbetragtning. Prioriteringen sker på baggrund af omsætning og væsentlighed af energiforbrug, miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Krav til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug indbygges i de centrale rammekontrakter. Dette sker successivt fra et generelt leverandørkrav niveau til et specifikt produktkrav niveau, således at alle kontrakter på sigt udelukkende omfatter produkter, der er vurderet og lever op til visse minimumskrav.

Udvalgte leverandører vil blive inddraget i et samarbejde om reduktion af miljøbelastninger fra prioriterede produktgrupper. Metoden vil bygge på åben dialog og samarbejde.

I forbindelse med konkrete produktvurderinger foretages en vægtning af miljø-, arbejdsmiljø- og energiforhold overfor økonomiske forhold. Kriterierne for denne vægtning vil blive udarbejdet af Indkøb, Arbejdsmiljøfunktionen og Miljøsektionen i fællesskab.

Uddannelse

Relevante decentrale indkøbere skal gennem information og uddannelse opnå kendskab til DSB’s politik på området, samt få en kvalificeret baggrund til at foretage simple vurderinger af miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug for produkter.

Formidling og samarbejde

Indkøbere på alle niveauer vil løbende blive holdt underrettet om resultaterne af indsatsen på området. Det gælder om at gøre opmærksom på de aktuelle aftalers indhold og miljømæssige betydning. Dermed sættes også fokus på at formalisere og forbedre det eksisterende samarbejde omkring grønne indkøb.

Ansvar og beføjelser

Lederen af Miljøsektionen, Indkøbschefen og lederen af Arbejdsmiljøfunktionen er ansvarlige for at synliggøre muligheder og omkostninger for grønne indkøb i DSB. Styregruppen for Indkøbsprojekt II er ansvarlige for at lægge linjen for DSB’s profil for grønne indkøb.

Specielt skal fordyrende miljø- og arbejdsmiljøkrav til produktgrupper og/eller ydelser godkendes særskilt af styregruppen for indkøbsprojektet. Derved sikres en fortsat stram styring af indkøbsområdet.

Lederen af Miljøsektionen, Indkøbschefen og lederen af Arbejdsmiljøfunktionen er overordnede ansvarlige for gennemførelsen af tilhørende "Handlingsplan for grønne indkøb i DSB 2000-2002". De er desuden ansvarlige for niveauet af miljøkrav i de til en hver tid gældende rammekontrakter og for at der afsættes fornødne ressourcer til at løse disse opgaver.

Rammekontrakter

Indkøbschefen er ansvarlig for udarbejdelsen af rammekontrakterne. Lederen af Miljøsektionen er ansvarlig for at levere bidrag til miljø- og energidelen. Endelig er Arbejdsmiljøfunktionen ansvarlig for at levere bidrag til arbejdsmiljødelen.

Indkøb har ansvaret for at inddrage ansvarlige miljø- og arbejdsmiljørepræsentanter i relevante arbejdsgrupper allerede i udbudsfasen samt ved vurderingen af tilbud.

Miljørepræsentanten i arbejdsgruppen har ansvaret for at stille miljøkrav til såvel leverandører som produkter. På samme måde har Arbejdsmiljørepræsentanten i arbejdsgruppen ansvaret for at stille arbejdsmiljøkrav til såvel leverandører som produkter.

Miljørepræsentanten i arbejdsgruppen har ansvaret for at vurdere om indkomne tilbud lever op til de stillede krav. Ligeledes har arbejdsmiljørepræsentanten i arbejdsgruppen ansvaret for at vurdere om indkomne tilbud lever op til de stillede krav. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i indkøbsprocessen og der skal udarbejdes Arbejdspladsvurderinger, til brug ved valg af produkter (jf. AT-bekendtgørelse nr. 867 - §5 + 6 + 6a).

Uddannelse

DSB Indkøb har ansvaret for at udpege relevante decentrale indkøbere til uddannelse. Miljøsektionen har ansvaret for at afholde kurser/uddannelser om miljøforhold og energiforbrug i indkøbet. Arbejdsmiljøfunktionen har ansvaret for at levere input om arbejdsmiljø til disse kurser/uddannelser.

Formidling og samarbejde

DSB Indkøb er overordnet ansvarlig for at ajourføre indkøbere med miljønyheder, dog med input fra Miljøsektionen og Arbejdsmiljøfunktionen. Miljøsektionen har ansvaret for at påbegynde en formalisering af det eksisterende samarbejde.

Implementering af politik og strategi

"Politik og strategi for grønne indkøb i DSB" implementeres ved at tilføje teksten til den eksisterende indkøbspolitik og strategi. Styregruppen for Indkøbsprojekt II godkender derefter den reviderede indkøbspolitik og strategi.

Gennemførelsen af politik og strategi sker ved implementering af "Handlingsplan for grønne indkøb i DSB 2000-2002", som skal vedtages af styregruppen for Indkøbsprojekt II.

Gennemførelsen af politik, strategi og handlingsplan kræver fuld ledelsesopbakning. Ligeledes kræver det øget fokus på forvaltning af miljø- og arbejdsmiljøkrav i arbejdet med rammekontrakterne. Dette er beskrevet nærmere i handlingsplanen under formidling og samarbejde.

I forhold til forvaltning af miljø- og arbejdsmiljøkravene i praksis, skal dette foregå i de enkelte indkøbsgrupper ved, at der sidder repræsentanter fra en eller flere af de nævnte funktioner afhængig af produkt/ydelse:

	Sikkerhedsorganisationen (jf. AT-bekendtgørelse nr. 867 - §5 + 6 )
	Trafikplanlægning og Miljø, Miljøsektionen (hvor det er relevant)
	Evt. fra arbejdsmiljøorganisationen
	Evt. fra miljøorganisationen
	Evt. fra Jernbane-BST
	Evt. fra Kemikalierådgivningen

Miljøsektionen og Arbejdsmiljøfunktionen koordinerer.

Miljøkrav til udbudsmateriale for engangsemballage, plastposer, papirssække og aftørringspapir

Miljøkrav til tilbudsgiveren

Tilbudsgiveren skal leve op til dansk lovgivning på miljøområdet. Tilbudsgiveren skal have en miljøpolitik og arbejde aktivt på at forbedre virksomhedens såvel som produktsortimentets miljøforhold. Dokumentation for dette ønskes sammen med tilbudsmaterialet.

DSB lægger vægt på at tilbudsgiver har indført miljøstyring, gerne certificeret i form af ISO 14001 eller tilsvarende.

Miljøkrav til produkterne

Tilbuddet skal indeholde udførligt materiale information for hvert produkt. Dette inkluderer indgående stoffer og anbefalet bortskaffelsesforhold.

Produkterne må ikke indeholde tungmetaller, PVC eller andre uønskede stoffer jf. Miljøstyrelsens "Listen over uønskede stoffer" (Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1/1998).

Der ønskes følgende oplysninger for hver af de enkelte produktgrupper:

Aftørringsservietter/toiletpapir:

	Om produkterne opfylder betingelserne for tildeling af et eller flere af følgende miljømærker: "EU-miljømærket", "Svane-mærket" eller "Der blaue Engel"
	Om papiret er fremstillet helt af returfibre
	Om der er anvendt andet genbrugspapir, hvor mere end 50 % af papirmassen er returfibre
	Om produkterne er ubleget
	Om produkterne er bleget uden brug af klorholdige blegemidler (TFC)
	Om produkterne er bleget uden brug af frit klor (ECF)
	Om emballagen indeholder PVC
	Om forsendelsesemballagen tages retur af leverandøren uden udgift for abonnenten med henblik på genbrug/genanvendelse

Servietter:

	Om produkterne opfylder betingelserne for tildeling af et eller flere af følgende miljøværker : "EU-miljømærket", "Svane-mærket" eller "Der blaue Engel"
	Om produkterne er ubleget
	Om produkterne er bleget uden brug af klorholdige blegemidler (TCF)
	Om produkterne er bleget uden brug af frit klor (ECF)
	Om emballagen indeholder PVC
	Om forsendelsesemballagen tages retur af leverandøren uden udgift for abonnenten med henblik på genbrug/genanvendelse.

Papirsække