| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

9 Del B - Eksemplerne 7 til 14

Udarbejdet af dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – institut for vand og miljø samt Valør & Tinge

9.1 Forord

Dette projekt er gennemført i perioden 15. januar - 1. maj 2001. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Heidi K. Stranddorf, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, Ulf Nielsen, DHI - institut for vand og miljø og Aksel Møller-Jørgensen, Birgitte Nielsen og Jacob Heinrichy Jensen fra Valør & Tinge. Heidi K. Stranddorf, dk-TEKNIK har stået for projektledelsen. Projektet er finansieret under Rådet for renere produkter mv.

Det har kun været muligt at gennemføre projektet, da mange virksomheder og myndigheder velvilligt har stillet deres erfaringer om samarbejde i produktkæder til rådighed. Følgende virksomheder skal have tak for deres deltagelse:

Akzo Nobel Deco, Berendsen Textile Service, Børjela Møbler, Danfoss Drives, Danish Colour Design, Diatom Værktøj, E.J. Badekabiner, Hartmann, Henkel-Ecolab, J. Mørup Stof, Kontrapunkt, Leika Danmark A/S, Nisap Maskinfabrik, Novotex, P. Brøste, Phønix-Trykkeriet, Unicon, Vejdirektoratet, Aalborg Portland.

9.2 Indledning

Der er inden for de seneste år gennemført en række projekter, der har belyst, hvordan virksomheder kan arbejde med livscyklusvurderinger og styrke samarbejdet i produktkæder. Der har i projekterne været fokus på både miljøfaglige, tekniske, organisatoriske og kommunikationsmæssige aspekter. Desuden sker der en stadig udvikling inden for miljømærker, miljøvaredeklarationer og miljøvejledninger til indkøbere - alt sammen midler i miljødialogen mellem producenter, kunder/brugere og leverandører.

Mange virksomheder har i større eller mindre grad arbejdet med livscyklustankegangen og dermed den udfordring, det er at skabe miljøforbedringer gennem produktkæden. Der er med andre ord høstet en del erfaringer på nuværende tidspunkt. Disse er ikke samlet op og bearbejdet, så de er tilgængelige og brugbare for andre virksomheder.

Mange virksomheder viger imidlertid tilbage for at gå i gang med et formaliseret produktkæde samarbejde, dels fordi opgaven kan virke uoverskuelig og meget ressourcekrævende, og dels fordi det kan være svært at blande sig i andre virksomheders forhold, hvis man ikke på forhånd har et tæt samarbejde. Der er med andre ord både praktiske og holdningsmæssige barrierer, der skal overvindes, hvis den produktorienterede tankegang skal udbredes i større omfang.

Et af midlerne til at stimulere indsatsen er at udarbejde konkrete eksempler fra virksomheder, der har høstet erfaringer med at arbejde med miljøforbedringer på tværs af virksomheder.

9.3 Formål med projektet

Formålet med dette projekt er at udarbejde en eksempelsamling om hvordan, udvalgte virksomheder har indarbejdet produktkæden i deres miljøledelsesarbejde.

9.4 Gennemførelse af projektet

For at gøre eksempelsamlingen så handlingsorienteret som muligt blev der først gennemført en kvalitativ undersøgelse, hvor tre virksomheder, der er på vej med etablering af et miljøledelsessystem eller på vej til at produktorientere et sådant, blev interviewet om hvilke barrierer, de oplevede i arbejdet, samt hvilke muligheder de så. Til disse interviews blev der udviklet en spørgeramme. Der er ikke udarbejdet en selvstændig rapport på baggrund af forundersøgelsen, men hovedkonklusionerne er beskrevet kort i et notat.

De identificerede hovedkonklusioner fra forundersøgelsen er:

	Ledelsens opbakning er alpha-omega
	Modstand mod forandringer er et stærkt underprioriteret område
	Kundekrav øger hastigheden for implementering af et miljøledelsessystem betragteligt.

Disse hovedproblemstillinger med henblik på identificering af måder til at komme forbi barriererne på blev indarbejdet i en spørgeramme, der blev anvendt til indsamling af information fra de egentlige produktkæde undersøgelser.

Produktkæde beskrivelserne er som hovedregel udarbejdet med udgangspunkt i en eller to virksomheder, der er centrale for de beskrevne produktkæder, samt en kernekunde til virksomhedernes produkter. Antallet af interviews svinger fra produktkæde til produktkæde.

Produktkæderne var på forhånd fastlagt således, at de tager udgangspunkt i virksomheder, der opfattes som miljø-proaktive, og således, at forskellige brancher bliver præsenteret. Langt de fleste af produktkæderne opererer primært på det professionelle marked.

Miljø-proaktive virksomheder

Erhvervsministeriet udgav med udgangen af 2000 "Virksomheders miljøadfærd - kortlægning og analyse". Heri er forskellige karakteristika ved miljø-proaktive virksomheder præsenteret. Et af de karakteristika, der er trukket frem, er, at den proaktive virksomhed kommunikerer forholdsvis meget med sine omgivelser, eksempelvis kunder, miljømyndigheder og medarbejdere, om miljø. Langt de fleste proaktive virksomheder stiller (miljø-)krav til leverandører. Proaktive virksomheders motivation er ofte forventning til kommende miljøkrav, ønske til at profilere sig på sigt gennem differentiering samt forventning til fremtidige miljøkrav.

9.5 Læsning af rapport

Denne del af rapporten indeholder - udover dette kapitel - 8 selvstændige kapitler (kap 11 – kap 18 ), der indeholder en beskrivelse af et produktkæde samarbejde. Hvert af disse kapitler har 4 afsnit:

	Introduktion, der beskriver de væsentlige resultater i produktkæden,
	Start, der viser hvordan og hvorfor, samarbejdet startede,
	Drift, hvor samarbejdet i sin nuværende form bliver beskrevet, og
	Udvikling, der beskriver udviklingsmuligheder i samarbejdet.

Rapportens kapitel 10 indeholder opsamling og konklusion på tendenser i barrierer og muligheder for produktkæde samarbejde.

Derudover er der to bilag; bilag B.1, der indeholder den anvendte spørgeramme fra forundersøgelsen samt et notat med hovedkonklusionerne herfra og bilag B.2, der indeholder spørgerammen fra produktkæde undersøgelserne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |