Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling 37 CardoDoor - Technos A/S - Eksempel 2337.1 Miljøvaredeklaration37.1.1 Hvad er en miljøvaredeklaration.I sammenhæng med ISO 14.000 standarderne skelnes mellem tre typer miljømærkninger og deklarationer: I: Miljømærkning dvs. dokumenteret overholdelse af en lang række ydelseskrav f.eks. som beskrevet for det nordiske svanemærke og den europæiske blomst. II: Miljøvaredeklaration, der ikke er certificeret af 3. part. Deklarationen er en selvdeklareret påstand, der er tænkt til at formidle dokumenterede enkeltpåstande f.eks. genvindingspil. III: Certificeret miljøvaredeklaration. I lande hvor der er fastlagt ordning for certificering af miljøvaredeklaration efter ISO TR 14025, er der udarbejdet specifikke krav for deklarering af en række produkter. Sådan en deklaration skal bygge på livscyklusanalyse (LCA). 37.1.2 Udvikling af deklarationen.Man skal næppe forvente at kunne udvikle en færdig miljøvaredeklaration på én gang. Første deklaration kan blot bestå af en indholdsdeklaration, hvorefter livscyklusdata gradvist tilføjes og detaljeres efterhånden som deklarationen forbedres. Deklarationen kan udvikles over følgende faser:
37.1.3 Generelle krav til miljøvaredeklarationEn miljøvaredeklaration skal være troværdig, dvs. data skal kunne dokumenteres og de valgte data skal afspejle de væsentlige data for produktet ud fra en neutral vurdering. Data skal være målbare og de skal kunne kontrolleres. Deklarationen bør være egnet til sammenligning af alternative produkters miljøbelastning. Desuden vil det være ønskeligt, at data fra deklarationen direkte kan adderes til oplysninger fra andre produkter f.eks. til vurdering af LCA for et samlet byggeri. En omfattende LCA vil kunne sikre, at de tre krav er opfyldt, men analysen vil virke som bremseklods for den praktiske gennemførelse af projektet. En knap så ambitiøs udvælgelse af data kan bygge på de valgte kriterier for miljømærkerne Svanen og Blomsten samt Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Oplysningerne i miljøvaredeklarationen skal være så konkrete og gennemskuelige som muligt. Derfor foretrækkes konkrete angivelser af forbrug frem for beregnede miljøeffekter eller personækvivalenter. 37.2 Miljøvaredeklaration for portProduktet, der sættes i centrum for undersøgelsen er en malet aluminiumsport. Porten fremstilles af portblade af malet aluminium, vinduesbånd af akryl, polystyrenskum, aluminumsprofiler, stålskinner, beslag og elektromotor. Portbladene males med opløsningsmiddelbaseret maling. 37.2.1 Relevante dataDe udvalgte data skal ved en neutral vurdering vise de væsentlige miljøparametre for en færdig port. Der findes ikke miljømærker for porte, men i denne sammenhæng kan beslægtede kriterier anvendes. I bilag F.1 er beskrevet udledninger, der vil være relevante at deklarere, i bilag F.2 vurderes, hvilke stoffer, der er relevante og i bilag F.3 er foretaget nogle betragtninger over, hvilke energiforbrug, der vil være væsentlige. Miljøvaredeklarationen for en port skal omfatte væsentligste miljøparametre, som:
Arbejdsmiljøforhold er ikke umiddelbart kvantificerbare, de kan evt. inddrages på længere sigt f.eks. på baggrund af index fra UMIP (miljøstyrelsens Pc-værktøj til udvikling af miljøvenlige industriprodukter). Som udgangspunkt vælger vi kun at deklarere positivt, dvs. stoffer der ikke indgår nævnes ikke. 37.3 ProduktkædeEn miljøvaredeklaration skal naturligvis bygge på alle væsentlige led i det net, der indgår i livscyklus for en port. Vi har valgt at se på den kæde, der omfatter maling til portene. Kæden er valgt fordi, CardoDoor Production A/S har erfaringer med at hente og sammenligne data for malervarer og fordi forbruget af opløsningsmidler er væsentligt i forhold til CardoDoors miljøgodkendelse. Produktkæde set fra brugeren Hvert led i kæden har behov for deklarationen til to formål:
Når forespørgslerne følger en standard slipper leverandøren i hvert led for at lave individuelle udredninger til hver kunde. 37.4 Brugeren af port37.4.1 Målgruppe Målgruppen for miljøvaredeklarationen på en port vil være den professionelle indkøber, der har et vist generelt kendskab til miljøforhold. Når indkøberen rekvirerer en miljøvaredeklaration vil det sandsynligvis være til at dokumentere livscyklus for et samlet byggeri overfor en bygherre. 37.5 ForventningerDen funktionelle enhed er en port. Alle påstande skal kunne dokumenteres. Deklarationen skal kunne anvendes sammen med deklarationer for andre bygningsdele. Væsentlige elementer vil være forbrug i portens levetid og bortskaffelse. 37.6 Næste ledNæste led er bortskaffelse. Det er væsentligt at vide, hvordan porten bør bortskaffes samt resultatet i form af
Tabel: Deklarationen er udarbejdet dd-mm-åååå. 37.7 SælgerenDet er endnu ikke almindeligt, at kunder forlanger miljødata ved køb af en port. Faltec Porte A/S har kun en enkelt gang været forelagt spørgsmål om miljøforhold. I dette enkelte tilfælde var der til gengæld bedt om en omfattende redegørelse for livscyklusdata (fremstilling, brug og bortskaffelse), som man ikke havde mulighed for at besvare. Ved markedsføring af porte er det væsentligt for Faltec Porte A/S at kunne fremhæve kvaliteter ved porten, så valget ikke alene sker ud fra prisen. Derfor slår man bl.a. på firmaets ansvar for mennesker og miljø. Ved udsendelse af materiale til arkitekter og lignende er salgsvirksomheden i høj grad med til at definere, hvilke krav kunden stiller til en port, herunder funktionskrav i udbudsmateriale. Det vil således være salgsleddet, der kommer til at formulere kundernes krav til miljøoplysninger. En miljøvaredeklaration vil kunne anvendes til:
37.8 Fremstilling af port37.8.1 MålgruppeMålgruppen for miljøvaredeklarationen på råvarer vil være den professionelle indkøber hos producenten af porten, der har et vist generelt kendskab til miljøforhold. Indkøberen vil ofte skulle bruge deklarationen til at dokumentere overholdelse af vilkår i miljøgodkendelse, udarbejdelse af miljøredegørelse samt til deklaration af port overfor brugeren. 37.8.2 Forventninger til deklaration på malingDeklarationen skal anvendes til egenkontrol, til sammenligning af alternativer og til at udarbejde en deklaration til forbrugeren. For at dokumentere at vilkårene i miljøgodkendelsen om luftforurening er overholdt, skal CardoDoor Production A/S beregne udsendelsen af hvert enkelt opløsningsmiddel og beregne grænseværdier på baggrund af opløsningsmidlernes sammensætning (B-værdi og spredningsfaktor). Dette forudsætter en fuldstændig deklaration af opløsningsmidlerne. For at kunne sammenligne maling fra forskellige leverandører, har CardoDoor Production A/S tidligere anvendt følgende data for færdig blandet grunder og for færdig blandet toplak: Tabel:
Den sammenlignelige miljøparameter er spredningsfaktoren pr. m2, der er den beregnede udsendelse af opløsningsmiddel (kildestyrke) divideret med den beregnede grænseværdi (B-værdien). For at beregne B-værdien er det nødvendigt at have en fuldstændig deklaration af opløsningsmidler i den sprøjteklare maling, medmindre leverandøren kan levere en dokumenteret B-værdi og fordeling på klasser jfr. luftvejledningen. CardoDoor Production A/S ønsker at vide, hvilke uønskede stoffer, der findes i malingen. Det skal være muligt at addere data til data for øvrige råvarer. For den sprøjteklare maling skal oplyses:
37.9 Fremstilling af maling37.9.1 Teknos A/S erfaringer med LCA og miljøvaredeklarationerTeknos A/S har deltaget i to større projekter om livscyklusanalyser og miljøvaredeklarationer i samarbejde med COWI og en møbelkunde, MH A/S, samt en spansk leverandør af bindemidler til pulvermaling. Dette samarbejde skulle efter projektbeskrivelsen munde ud i at MH A/S kunne udarbejde en miljøvaredeklaration på et skolemøbel udfra en fuld dokumenteret LCA-profil. Dette viste sig desværre ikke at holde stik, da data ikke kunne fremskaffes hos underleverandørerne på de udenlandske markeder, som der hovedsageligt handles med. Endvidere kunne Miljøstyrelsens PC-værktøj, UMIP, som skulle være basis for projektet, kun levere 3-10% data. Hos underleverandørerne i den internationale kemiske industri, har der været en vis skepsis og lukkethed, når de er blevet forelagt spørgsmålet om de ville udlevere livscyklusdata. De har været bekymrede for om deres data ville blive sammenlignet med konkurrenternes. Og de har dels ikke villet oplyse om processerne, da de ville beskytte deres knowhow. Efter gentagne dialoger har Teknos A/S derfor måttet konkludere, at en LCA-profil, der er udarbejdet efter UMIP-metoden, er behæftet med så mange mangler og usikkerheder, at de ikke vil og kan arbejde med begrebet certificerede miljøvaredeklarationer. Dokumentationen var dog tilstrækkelig som baggrundsdokumentation i forbindelse med opnåelse af miljømærkning, der fokuserer på helt specifikke miljøpåvirkninger. De indsamlede data blev derfor anvendt i arbejdet på at opnå Svanemærket på et møbel. LCA-profilen bekræftede den væsentligste miljøpåvirkning fra produktionen af pulvermaling, som allerede var opsamlet gennem kvalitets- og miljøstyringssystemet på Teknos A/S, og som der er igangsat forbedringstiltag på. Set i lyset af disse betragtninger, vurderes det, at arbejdet med miljømærker er en mere overskuelig og konstruktiv måde at indlede et samarbejde på fremfor at udarbejde deciderede miljøvaredeklarationer. Det synes, at miljøvaredeklarationer er relevante for slutbrugeren af produktet, men ikke i mellemledene. 37.9.2 Miljømæssige oplysninger om malingen til CardoDoorTeknos og CardoDoors miljøsamarbejde har hidtil været præget af åbenhed omkring oplysninger om produkternes indhold af opløsningsmidler og stofklasser, som er relevant for CardoDoor i h.h.t. at dokumentere luftvilkårene i miljøgodkendelsen. Disse fremgår ikke alle af Teknos A/S leverandørbrugsanvisninger, da ikke alle opløsningsmidler bidrager til produktets faremærkning. Derfor udarbejdes dette særskilt og med den præcise opløsningsmiddelsammensætning med CAS-nummer og stofklasse. Her giver Teknos A/S i princippet konkurrencemæssige informationer om produktet videre, men gør det i respekt for vores fortrolige samarbejde og partnerskab med CardoDoor Production A/S. CardoDoors svenske søsterselskab er begyndt med nogle spæde forsøg på at udarbejde miljøvaredeklarationer. CardoDoors kunder stiller ingen umiddelbare krav til at få oplysninger om portenes miljøforhold, og derfor skal indsatsen lægges der, hvor den giver størst værdi for CardoDoor Production A/S og Teknos A/S. Teknos A/S har flere muligheder for at give flere oplysninger om produktet, end dem, der fremgår af de sædvanlige leverandørbrugsanvisninger. Så for at blive i Svanemærke-terminologien, har vi ladet os inspirere af følgende:
Det skal indarbejdes som rutiner i Teknos eksisterende kvalitets- og miljøstyringssystem samt IT-system, når det skal dokumenteres, hvorvidt råvarerne indeholder uønskede stofgrupper. Teknos A/S har løbende dialog med underleverandører, og arbejder meget tæt sammen med dem, om at finde alternativer. Men belært af erfaring, kan det være en lang og besværlig proces at finde alternativer til uønskede stoffer. Dels at finde alternativer, der har samme kvalitative egenskaber og dels at udvikle nye recepter, der giver malingen samme eller bedre kvalitative egenskaber. Det må erkendes, at Nordiske lakproducenter har meget lidt indflydelse på store udenlandske kemikoncerner, men ved at stille spørgsmål om f.eks. LCA-data, særlige indholdsstoffer m.v., så gør vi dog opmærksom på eventuelle problemstillinger. 37.9.3 PerspektiveringDen maling Teknos A/S leverer til CardoDoor Production A/S vurderes at være under 1 vægt -% af hele porten. I Svanemærket til møbler omtales overfladebehandlingen under 1 vægt -%, som værende bagatelgrænsen for, hvornår der ikke skal indhentes yderligere miljømæssige oplysninger. Men overfladebehandlingen er en væsentlig proces i produktionen af porten i forhold til CardoDoors miljøgodkendelse og er derfor det valgt som et element i miljøvurderingen af en port. Idet en port også består af aluminiumsprofiler og blade, plast og jern, samt isoleringsmaterialer, vil det være yderst relevant efterfølgende at vurdere de væsentligste miljøpåvirkninger derfra, hvis resultatet skal have en bredere miljømæssig værdi. 37.9.4 DelkonklusionHvis der kommer Svanemærke på aluminiumsporte, vurderes at opløsningsmiddelbaseret maling ikke vil kunne leve op til kravene. Og det alene på grund af, at det indeholder opløsningsmidler. Men for at CardoDoor Production A/S og Teknos A/S kan få værdi af et tæt miljøsamarbejde, så har vi udvalgt to kriterier, opløsningsmidler og uønskede stoffer, som de væsentligste miljømæssige parametre. Teknos A/S kan få input til en langsigtet overordnet plan for udfasning af eventuelle uønskede stoffer, i det omfang der er muligt. CardoDoor Production A/S kan få oplysninger om VOC´er, der kan bruges som dokumentation til det grønne regnskab, miljøgodkendelsens vilkår m.v. og få viden om der anvendes uønskede stoffer ved fremstillingen af en overfladebehandlet port. Dokumentation for indkøb af indholdsstoffer i maling.
|