|
Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling 38 Bilag - Del F
Bilag F.1 UdledningerUdledninger knytter sig til hele livscyklus. Ind til videre er det dog nødvendigt at forlade sig på oplysninger fra selve produktionen på CardoDoor A/S samt brugs- og bortskaffelsesfasen. I oplægget bruger vi en gennemsnitsport som enhed. I den endelige deklaration vil de være nødvendigt at fordele udledningerne på porttyper f.eks. i forhold til antal portblade, malet areal, isolering og vinduesareal. Affaldet opgøres i 4 typer: Farligt affald, affald til deponering, affald til forbrænding samt affald til genanvendelse. Affaldsmængden ved produktionen fremgår af det grønne regnskab. Affaldsmængden ved bortskaffelse af en port findes ved at fordele portens bestanddele på affaldstyper. Den væsentlige affaldsproduktion pr. port
Der udledes ikke processpildevand ved produktionen, derfor anses udledningen af spildevand for uvæsentlig. Luft Den væsentligste udledning er opløsningsmidler fra maling af portblade. På internationalt plan anses kun den samlede udledning for relevant (VOC). I Danmark er opløsningsmidlerne opdelt i 3 klasser, hvor klasse I har lavest grænseværdi. Udledning af opløsningsmidler pr. port
Fremstillingen af portene sker indendørs og giver ikke anledning til væsentlig udledning af støj. Bilag F.2 Relevante stofferDet er vigtigt, at de valgte parametre er væsentlige og alment accepterede. Derfor tages udgangspunkt i kriterier, der er udvalgt som kriterier for miljømærkerne Svanen og Blomsten samt miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Der tages udgangspunkt i følgende materiale:
Sammenfatningen af de 4 kilder tyder på at følgende stoffer vil være relevante: Relevante stoffer til en deklaration
Miljøstyrelsens signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes er opdelt i tre prioriteringer:
Da der kun foreligger en konklusion på stoffer i gruppe A, vil vi koncentrere os om de 12 stoffer i denne gruppe: Tabel:
Om vinduer fremgår, at den vigtigste miljøparameter er u-værdien, som skal være 1,4 W/m2K eller lavere. Følgende stoffer må ikke anvendes i Svanemærkede vinduer: PVC, bly, kadmium, klorerede og bromerede parafiner, organotin, ftalater samt bromerede difenylethere. I termoruder må ikke anvendes isoleringsgas, der forårsager drivhuseffekt. For alle kemikalier skal fremlægges 16 punkters datablad. Producenten skal så vidt muligt bortskaffe affald til genvinding. Emballage må ikke indeholde PVC eller materiale behandlet med biocider eller imprægneringsmiddel. Miljøkravene må ikke medføre ringere kvalitet. Derfor skal foreligge dokumentation for både kvalitets- og miljøsikring. Miljømærkning af udemøbler af træ. Indholdet i kemiske produkter der indgår i træbaserede plader må ikke være klassificeret som KRAN-stoffer (kræftfremkaldende, reproduktionsskadeligt, allergifremkaldende eller neurotoksisk (hjerne-/ nerveskadende). Indholdet af frit formaldehyd må max. være 0,3 vægt%. Kemiske produkter må ikke indeholde halogenerede organiske bindemidler, halogenerede organiske flammehæmmere, polyklorede bifenyler, alkylfenoler, ftalater, asidirin. Pigmenter og additiver må ikke være baserede på bly, tin, kadmium, krom(VI) eller kviksølv. Aromatiske opløsningsmidler må ikke overstige 1%. Miljøfarlige stoffer skal deklareres (jfr. EU’s direktiv 67/548/EEG) Der stilles krav til VOC, flygtige aromatisk kulbrinter, kadmium, bly, krom (VI), kviksølv, arsen. Produkterne må ikke kunne klassificeres som KRAN-stoffer, giftige eller meget giftige. Bilag F.3 EnergibetragtningerFormålet med energibetragtningerne er ikke at opstille en samlet energibalance, men blot at udpege, hvilke data, der er væsentlige. Dette kan gøres ud fra nogle grove overslag: Energiforbrug for en port
Til fremstilling af en gennemsnitsport anvendes: Forbrug af energi til fremstilling af råvarer
Vurderingen bør naturligvis suppleres med overvejelser, om der indgår råvarer eller hjælpestoffer under 5 vægt%, der er særligt energikrævende. Forbrug af energi på virksomheden opgøres årligt til det grønne regnskab. Den svarer til 906 MJ pr. port. Energiforbruget til transport med lastbil vil være omkring 7 MJ/km. Antages at en port optager 10% af et læs og den transporteres 1000 km vil energiforbruget være 700 MJ eller i størrelsesordenen 1 GJ. Ved brug af porten bruges direkte energi til elektromotor ved åbning og lukning. Det væsentligste forbrug af energi er dog varmetab gennem porten, når den anvendes i opvarmet byggeri. U-værdien for en gennemsnitsport er ca. 2. Ved en 10 m2 port med en levetid på 20 år, bliver varmetabet i størrelsesordenen: 20år * 2 W/(m2 grad) * (20-8)ºC*8760 h/år * 10 m2 = 42 MWh ˜ 150 GJ Varmetabet kan beregnes for en lukket port og for en åben port. Frekvensen og den tid porten er åben må vurderes i de aktuelle tilfælde. Hastigheden, hvormed porten åbner og lukker kan inddrages som en variabel. Ved sammenligning af forskellige løsninger, skal brugeren være opmærksom på, at varmetabet gennem en port med vindue er større end gennem en port uden vindue, men vinduet erstatter evt. et vindue i væggen, så det samlede vinduesareal ikke stiger. Ved bortskaffelse af porten til genvinding eller forbrænding kan modregnes energi. Ved genvinding af aluminium spares energi i størrelsesordenen 150 MJ/kg eller 8.550 MJ for en port.
|