Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn

Forord

Storstrøms Amt har i forbindelse med "Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning" iværksat projektet " Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn" under aktionsplanens tema 3 " Næringsstoffer fra by til land". Spildevandssystemet er etableret i april 1999, og erfaringer med systemet er indsamlet i sæsonerne 1999, 2000 og delvis 2001.

Arne Backlund, A&B Backlund ApS, har været konsulent på projektet og har medvirket til udarbejdelse af rapporten.

Projektet har haft en styregruppe bestående af:

Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Line Hollesen, Miljøstyrelsen
Jakob Magid, Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, Institut for jordbrugsvidenskab
Allan Smith, Møn Kommune
Marianne Sylvest, Grøn Guide på Møn
Mette O. Jepsen, Nakskov Kommune (ved projektets start ansat i Rudbjerg Kommune)
Bent Rasmussen, Vandmiljøkontoret, Storstrøms Amt

Storstrøms Amt vil gerne takke styregruppens medlemmer for konstruktive kommentarer og forslag både i den praktiske projektperiode og i rapportfasen.

Desuden tak til:

Bo Feldtvoss (tidligere ansat ved Møns Museum) for værdifulde oplysninger både om Museumsgården generelt og om driften af det nye spildevandssystem samt for hjælp til løsning af praktiske problemer og ikke mindst for frugtbare diskussioner.

Det øvrige personale på Møns Museum/Museumsgården, som velvilligt har stillet sig til rådighed ved løsning af mange forskellige praktiske problemer.