| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn
Storstrøms Amt har i efteråret 1998 iværksat projektet "Opsamling, opbevaring
og anvendelse af urin fra Museumsgården på Møn". Nedenfor følger en sammenfatning
af projekt-rapporten.
Kapitel 1: Indledning
Med henblik på at få belyst, hvorledes urin kan recirkuleres i Danmark, har
Storstrøms Amt iværksat projektet "Opsamling, opbevaring og anvendelse af urin fra
Museumsgården på Møn". Projektet er støttet med midler fra Miljøstyrelsens
"Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning" og fra
Møn Kommune. Initiativtagere til projektet er Møns Museum/Museumsgården, Den Grønne
Guide på Møn, A&B Backlund Aps og Storstrøms Amt, som sammen har udviklet og
planlagt projektet.
Spildevandets sammensætning på Museumsgården er karakteriseret ved en stor
urinfraktion og en lille mængde af gråt spildevand. Dette gør det attraktivt at opsamle
urinen særskilt ved hjælp af kildesorterende toiletter og udnytte næringsstofferne. På
et museum er der i modsætning til i en privat beboelse mange skiftende brugere af
toiletterne. Det giver en mulighed for at afprøve et sorterende spildevandssystem under
disse lidt vanskelige forhold.
Et af formålene med projektet er at indsamle erfaringer med installering og brug af et
kildesorterende toiletsystem, herunder et vandfrit urinal, på Museumsgården og at
sammenholde disse med erfaringer fra Sverige.
Et andet formål er at undersøge indholdsstofferne i urinen, herunder om indholdet af
næringsstoffer, tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer og mikroorganismer ændrer
sig i løbet af lagringsperioden. Desuden sammenlignes den opsamlede urin ud fra disse
parametre med andre urinblandinger og andre gødningsmidler.
Storstrøms Amt har ikke gennemført sit eget måleprogram, idet Miljøstyrelsen i
projektets første år igangsatte projektet "Vurdering af muligheder og
begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra husholdninger fra by til
land" (Dalsgaard & Tarnow, 2001).
Toiletsystemet på Museumsgården er etableret i april 1999. Der er indsamlet
erfaringer med systemet i åbningssæsonerne 1999 og 2000 og til dels i 2001.
Kapitel 2: Undersøgelsesprogram
Undersøgelserne omfatter indsamling af erfaringer med installation og drift af det
kildesorterende toiletsystem, baseret på interviews. Derudover bearbejdes
analyseresultater fra Miljøstyrelsens koordinerede måleprogram vedrørende den opsamlede
urins indhold af næringsstoffer, tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer og
mikroorganismer.
Museumsgården er beskrevet på baggrund af stedets besøgsstatistik og andre relevante
karakteristika af betydning for mængden og kvaliteten af produceret spildevand.
Kapitel 3: Beskrivelse af human urin
I dette kapitel gives en karakteristik af koncentreret urin som gødningsprodukt. Human
urin er den spildevandsstrøm, der indholder hovedparten af næringsstofferne set i
forhold til indholdet i de øvrige spildevandsstrømme fra en husstand. Human urin udgør
normalt kun 1–1,5% af husholdningsspildevandet, men bidrager med ca. 80% af N, 55% af
P og 44% af K i spildevandet.
Selv om human urin står for hovedparten af næringsstofferne i husstandsspildevandet,
indeholder urinen kun en brøkdel af det samlede indhold af tungmetaller. De humant
udskilte tungmetaller udskilles primært via fækalierne.
Sundhedsrisici i forbindelse med anvendelse af urin anses generelt ikke at være
forbundet med urinen i sig selv men ved sammenblanding med fækalt materiale, som har et
højt indhold af mikroorganismer. Hvis urin skal benyttes som gødningsmiddel, er det af
afgørende betydning, at de kildesorterende sanitetssystemer indrettes på en sådan
måde, at krydskontaminering (sammenblanding af urin og fækalt materiale) begrænses mest
muligt. Endvidere skal tilførslen af skyllevand begrænses for at sikre en god
koncentration af ammonium og høj pH, der har stor betydning for reduktionen af
mikroorganismer under lagringen.
Kapitel 4: Beskrivelse af Museumsgården
Museumsgården drives i dag som en del af Møns Museum. Museumsgården holder åbent
fra 2. maj til 31. oktober. Der kommer gennemsnitligt ca. 4.500 besøgende om året, heraf
er ca. 1/3 børn. Produktionen af spildevand er relativt lille. Inden projektets start
udgjorde det årlige vandforbrug ca. 150 m³, hvoraf de 30 m³ skønnes at være brugt
udendørs. Dette forbrug svarer til forbruget i en almindelig husstand. Spildevandets
sammensætning afviger fra almindeligt husspildevand, idet langt den overvejende del
stammer fra toiletskyl og håndvask.
Kapitel 5:Beskrivelse af spildevandssystemet
De gamle porcelænstoiletter med skyllecisterner anbragt under loftet er blevet
udskiftet som led i projektet. Den nøjagtige skyllemængde i de gamle toiletter kendes
ikke, men anslås til ca. 9 liter.
På herretoilettet har der været placeret et standurinal med rende udformet i rustfrit
stål og med tidsreguleret periodisk vandskyl fra to cisterner. Urinalet har haft
automatisk skyl ca. hvert 15.-20. minut med en ukendt vandmængde.
Det eksisterende toiletsystem er blevet udskiftet med undtagelse af
bundfældningstanken og er erstattet af et kildesorterende system. Der er installeret fire
kildesorterende, dobbeltskyllende porcelænstoiletter og et vandfrit vægurinal i
gelcoatbelagt glasfiber. Urinalet har en overflade, der får urinen til at perle af. I
urinalet er der monteret en siphon, der danner en lugtlås i kombination med en
spærrevæske.
Den fraseparerede urin inkl. skyllevandet i urinskålen ledes til lagertanke udført i
polyethylen. Det øvrige spildevand ledes fortsat til bundfældningstanken. Cyklus for
brugen af tankene var planlagt til: ½ års opsamling i tank 1 og herefter ½ års
lagring, mens tank 2 fyldtes. Hver tank tømmes 1 gang om året med ½ års forskydning.
Det har imidlertid vist sig, at tankenes kapacitet rækker til en opsamlingsperiode på
mere end 1 år.
Kapitel 6: Lovgivning for installationer og udspredning af urin
Systemer til håndtering af spildevand er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og
byggeloven. I kapitlet gennemgås kort den lovgivning, som er relevant i forbindelse med
etablering af et kildesorterende spildevandssystem. Det er sådan, at når der meddeles
tilladelse til et spildevandssystem, der omfatter opsamling af humane restprodukter i en
samletank, skal det sam-tidig sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på
forsvarlig vis.
Der er ikke fastsat prøvnings- og godkendelsesbetingelser for urinsorterende
toiletter. Der må derfor gives særskilt og individuel godkendelse til hver opsætning.
Det samme var tilfældet for urinalet på etableringstidspunktet, men det har siden
opnået VA-godkendelse. Rørinstallationerne i et spildevandssystem skal udføres i
overensstemmelse med Afløbsnorm DS 432.
Spildevand, herunder humane restprodukter, der har en jordbrugsmæssig værdi, kan
anvendes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 49
af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål). Amtet kan
meddele tilladelse til anvendelse af produkterne efter bekendtgørelsens § 21.
Anvendelsesmulighederne for urin og andre humane affaldsprodukter afhænger af, hvorledes
de er behandlet. De sidestilles som udgangspunkt med latrin, men hvis der sker en
viderebehandling af produkterne, således at de ikke længere kan betragtes som latrin,
kan de anvendes på jordbrug og privat havebrug (jf. Miljøstyrelsens vejledning nr.
5/1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v.). Det behandlede slutprodukt
sidestilles med spildevandsslam for så vidt angår de hygiejnisk begrundede
anvendelsesrestriktioner (jf. slambekendtgørelsens bilag 3).
Kapitel 7: Erfaringer med installationer og drift
I kapitel 7 sammenfattes erfaringerne fra etableringen af det kildesorterende
spildevandssystem på Museumsgården samt erfaringerne fra driften i sæsonerne 1999, 2000
og delvis 2001.
Der har ikke været problemer med etablering af systemet og indstilling af vandskyl på
toiletterne. Lagertankene til urin blev ved en fejl ikke forankrede i forbindelse med
nedgravningen. De lette tanke hævede sig derfor på grund af jordens vandtryk og er
efterfølgenede blevet forankrede. Ligeledes blev overgangsstykket mellem hals og tanke
ikke tætnet i første omgang. Dette gav i starten af projektperioden problemer med
indsivning af vand fra omgivelserne.
Systemkomponenternes funktionsdygtighed og driftssikkerhed
Erfaringerne har overordnet og generelt været meget positive, måske endog
overraskende positive, idet der på Museumsgården er mange og skiftende brugere af
toiletterne.
Der har ikke været rapporteret om problemer med toiletternes skyllemekanisme. Der har
heller ikke været konstateret lugtgener på grund af toiletterne. Personalet har ikke
registreret fækalier i den lille urinskål eller på skillevæggen mellem den og
fækalieskålen. Det tyder på, at der ikke har foregået krydskontaminering i større
grad.
Det er personalets erfaring, at toiletterne er lidt mere rengøringskrævende end
traditionelle toiletter. Det lille skyl har ikke kunnet holde urinskålen helt ren ved et
skyl på ca. 2 dl. Personalet har ca. hver tredje uge hældt en blanding af eddikesyre og
vand i toiletternes vandlåse for at forebygge stop bl.a. på grund af udkrystallisering
og aflejring af salte.
Den rette brug af toilettererne forudsætter, at der gives tilstrækkelig instruktion i
brugen. Denne forudsætning vurderes at være opfyldt, idet der er ophængt en tegning
både på toiletvæggene og på toiletdørene med anvisninger på toilettets brug.
Det vandfrie urinals indre overflade er efter 3 sæsoners brug indtakt og glat med
højglans, således at urinen fortsat perler af. Der er ikke konstateret synlige rester af
urin i skålen. Overfladen er ikke blevet ødelagt ved hærværk, og det har endnu ikke
været nødvendigt at polere overfladen op med autopolish som anbefalet af producenten.
Der har heller ikke været nogen lugtproblemer. Der har ikke været behov for at udskifte
siphonen siden opstarten i 1999, selv om producenten anbefaler udskiftning efter
5.000–7.000 benyttelser eller mindst en gang om året.
De besøgendes erfaringer
Der er ikke lavet en egentlig spørgeskemaundersøgelse over de besøgendes erfaringer
med Museumsgårdens toiletsystem. På baggrund af interviews af personalet og Den Grønne
Guides indtryk fra snak med de besøgende vurderes det, at de besøgende generelt har
været meget positive over for det nye system og tilfredse med funktionen af det. Selv ved
Museumsgårdens årlige store arrangement, markedsdagen, med op til 600 besøgende har
systemet fungeret til folks tilfredshed uden lugt- eller andre problemer.
Enkelte har udtalt, at de ikke bryder sig om, at toiletpapiret fra
"lille-besøg" skal puttes i en spand. Her er der så mulighed for at undlade at
følge instruktionen og i stedet lægge papiret i den store skål og aktivere det
"store skyl".
Det har været fint, at der har været en speciel udstilling om emnet samtidig med
installeringen af det nye system. Udstillingen har givet anledning til mange formelle
samtaler om toiletsystemer i almindelighed. Det er indtrykket, at udstillingen har
mindsket barrieren over at skulle prøve noget nyt.
Kapitel 8: Resultater og sammenligning med andre gødningsprodukter
I sæsonen 1999 (fra 2. maj til 31. oktober) blev der i tank 1 opsamlet ca. 1.830 l
urinblanding (urin og skyllevand). Sæsonens besøgstal var 4.320. I perioden fra 1.
november 1999 til 1. september 2001 blev der i tank 2 opsamlet 2.640 l urinblanding, og
periodens besøgstal udgjorde 6.856. Analyserne i det koordinerede måleprogram er udført
på urinblandingen i tank 1. Kapitel 8 omhandler resultaterne af undersøgelserne af den
lagrede urinblandings indholdsstoffer. Resultaterne sammenholdes med undersøgelser af
andre gødningsprodukter.
Urinblandingen fra Museumsgården har en tørstofprocent (TS) på 0,3384 og indeholder
ca. 3.300 g kvælstof (N), ca. 135 g fosfor (P) og ca. 1.250 g kalium (K). Kalium er
normalt den parameter, som er bedst til at vurdere urinblandingens koncentration. Lægges
kaliumkoncentrationen til grund for vurdering af forholdet mellem urin og skyllevand, fås
et urinindhold på 35% svarende til en fordeling på 641 kg urin og 1.189 kg skyllevand.
De opsamlede urinblandinger er ikke kun fortyndet på grund af skyllevandet, men det kan
heller ikke lade sig gøre at "fange" al urinen i de kildesorterende toiletter.
Opsamlingsprocenten af urin ved benyttelse af de kildesorterende toiletter på Møn kendes
heller ikke. Undersøgelser af toiletter i lejligheder i Sverige har vist
opsamlingsprocenter spændende fra 50 til 80 (Jönsson et al., 2000, Vinnerås, 2001). En
videreudvikling af toiletterne må formodes at resultere i opsamling af et mere
koncentreret gødningsprodukt.
Måleresultaterne fra Møn er sammenlignet med resultater fra prøver udtaget i
urintanke fra tilsvarende kildesorterende toiletter i henholdsvis det sociale boligbyggeri
"Hyldespjældet" i Albertslund og på Svanholm Gods samt med en samleprøve fra
ti husstande med kildesorterende tørklosetter i kolonihaver, hvor kun en del brugere
manuelt tilfører lidt vandskyl. Alle er projekter under aktionsplanens tema 3.
Resultaterne viser, at urinblandinger har et betydeligt indhold af kvælstof, og at
indholdet af fosfor er lavt, lavere end i den koncentrerede urin. Der er målt det laveste
indhold af fosfor i urinblandingen fra Møn.
Næringsstofindholdet i urinblandingen fra Museumsgården er sammenlignet med indholdet
i koncentreret urin samt med spildevandsslam, kompost, svine- og kvæggylle, der benyttes
som gødningsmidler. Indholdet af næringsstoffer (N,P,K) i urinblandingen fra
Museumsgården er lavt i relation til masse og højt i relation til tørstof.
Urinblandingen er således "tynd" sammenlignet med de andre gødningsprodukter,
men det lave tørstofindhold gør urinblandingen yderst velegnet til spredning i
drypvandingssystemer.
Tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer
Den opsamlede urinblandings indhold af tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer
er målt som led i det koordinerede måleprogram. Resultaterne er sammenholdt med
indholdet i urinblandingerne fra de øvrige undersøgte kildesorterende systemer med
koncentreret urin og med resultater af tilsvarende undersøgelser af andre
gødningsprodukter. Undersøgelsesresultaterne viser, at indholdet af tungmetaller og
miljøfremmede stoffer i urinblandinger er lavt. Således er indholdet i koncentreret urin
og i urin fra Museumsgården, beregnet tørstofrelateret, nede på promiller af de
grænse- og afskæringsværdier, der gælder for udspredning af affaldsprodukter, som må
benyttes til jordbrugsformål (jf. bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000).
Endvidere viser resultaterne, at indholdet af tungmetaller i urinblandingen er
væsentligt lavere end i de øvrige gødningsprodukter. Cadmiumkoncentrationen i
urinblandingen i relation til TS fra Museumsgården er kun et par procent af
koncentrationerne i gylle og kun på promiller af koncentrationerne i spildevandsslam og
kompost. Forskellene bliver større, hvis indholdet beregnes i forhold til indholdet af
henholdsvis kvælstof og fosfor, og er størst for kvælstof.
Indholdet af miljøfremmede stoffer i urinblandingen beregnet i forhold til indholdet
af kvælstof og fosfor er nede på promiller af indholdet i spildevandsslam og komposteret
husholdningsaffald. Indholdet af PAH og NPE i henholdsvis svine- og kvæggylle ligger på
samme niveau som indholdet i urinblandingen. Dette er ikke overraskende, eftersom kilderne
til disse stoffer primært er skyllevandet.
Resultater af de mikrobiologiske undersøgelser
Resultaterne af de mikrobiologiske undersøgelser i det koordinerede måleprogram
sammenholdes med indholdet i urinblandingerne fra de øvrige tema 3-projekter. Antallet af
enterokokker benyttes som indikatorer for fækal forurening af urinblandingen. Antallet af
enterokokker i urinblandingen fra Museumsgården var allerede reduceret til <10 pr. 100
ml efter 2½ måned. Antal enterokokker og E.coli faldt typisk til under detektionsgrænsen
efter 3–4 måneders opbevaring af urinblandingerne med nogen variation mellem
projekterne (Dalsgaard & Tarnow, 2001). Kimtallet ved 37°C i urinblandingerne er
ligeledes blevet reduceret markant i løbet af den første lagringsmåned.
Hastigheden af bakteriernes henfald afhænger af pH- og temperaturforholdene i
lagertanken. pH bør være minimum 8,8, og temperaturen hellere 20 end 4 (Jönsson et al.,
2000, Höglund, 2001). Temperaturen i lagertanken har været forhøjet i den sidste del af
prøveperioden, og i de to sidste prøver er der målt pH-værdier, som har været i
underkanten af, hvad de burde være. Det kan skyldes, at urinblandingen har en relativt
lav urinkoncentration.
De mikrobiologiske undersøgelser viser, at der ikke er fundet Salmonella eller Campylobacter.
Antallet af enterokokker i urinblandingen fra Museumsgården er efter 2½ måneds lagring
mindre end 100/g. Urinblandingen lever på dette punkt op til de gældende hygiejniske
kvalitetskrav, som er fastsat i slambekendtgørelsen (bekendtgørelse. nr. 49 af 20.
januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål), men behandlingen af
urinblandingen svarer ikke til bekendtgørelsens definition på kontrolleret
hygiejnisering. Disse krav skal begge være opfyldt inden udspredning.
Dalsgaard & Tarnow (2001) konkluderer, at der ved 4 måneders lagring af separat
lagret urinblanding opnås en markant reduktion af bakterielle smitstoffer.
"Anvendelse af lagret urin som gødning synes at udgøre en yderst ringe risiko for
bakterielt betingede mave-tarm-infektioner hos dyr og mennesker ved håndtering af urin
samt ved indtagelse af afgrøder gødet med urin" (Dalsgaard & Tarnow, 2001).
Der er påvist parasitten Cryptosporidium parvum (Dalsgaard og Tarnow, 2001),
men parasitten Giardia duodenalis er ikke påvist i urinblandingen fra
Museumsgården. Miljøstyrelsen har blandt andet på denne baggrund igangsat en
risikovurdering af den opsamlede urin (Linda Bagge, personlig meddelelse).
Kapitel 9: Kildesorterende toiletsystemer og anvendelse af opsamlet urin i
Sverige
I dette kapitel beskrives en række eksempler på og erfaringer med installationer af
kilde-sorterende toiletsystemer i forskellige boligtyper i Sverige for at kunne
sammenligne med de danske erfaringer. Der gøres kort rede for anvendelsen af urin i
Sverige og for de anbefa-linger og retningslinier vedrørende anvendelsen, som gives af
Smittskyddsinstitutet i Stock-holm og SLU (Svenska Landbrugsuniversitet) i Uppsala.
Kapitel 10: Diskussion
Her diskuteres nogle centrale spørgsmål, som knytter sig til recirkulering af urin,
såsom spildevandssystemernes driftssikkerhed og effektivitet med hensyn til opsamling af
urin, koncentrationen af næringsstoffer i urinblandingen og problemerne omkring
krydskontamination. Et vigtigt diskussionsemne er kvaliteten af den opsamlede urinblanding
både med hensyn til indholdet af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og
mikrooorganismer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |