| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn

1 Indledning

Kravene til rensningen af spildevandet i det åbne land er blevet skærpede med ændringerne af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg i maj 1997. Amtsrådet i Storstrøms Amt har på denne baggrund ønsket, at amtet skal medvirke til at tilvejebringe en større viden om alternative teknologier. Denne holdning er også kommet til udtryk i bladet "Tæt på", som udgives af amtet (Ansbæk, J., 1997). Interessen deles med mange borgere, som ønsker at finde lavteknologiske og bæredygtige spildevandsløsninger som alternativer til kloakering og højteknologiske løsninger.

Med henblik på at få belyst, hvorledes urin kan recirkuleres i Danmark, har Storstrøms Amt iværksat projektet med støtte fra Miljøstyrelsens "Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning". Møn Kommune har endvidere dækket en del af etableringsomkostningerne. Initiativtagere til projektet er Møns Museum/Museumsgården, Den Grønne Guide på Møn, A&B Backlund Aps og Storstrøms Amt, som sammen har udviklet og planlagt projektet.

Figur 1.1
Museumsgården på Møn.

1.1 Baggrund

Møns Museum har et ønske om at udvikle Museumsgården, der drives som en del af Møns Museum, til et "bæredygtigt" sted, herunder at foretage rensningen af spildevandet fra Museumsgården, så næringsstofferne udnyttes lokalt.

Museumsgårdens spildevand er karakteriseret ved en stor urinfraktion og en lille mængde gråt spildevand. Det gør det attraktivt at opsamle urinen særskilt ved hjælp af kildesorterende toiletter og udnytte næringsstofferne. På et museum er der i modsætning til i en privat beboelse mange skiftende brugere af toiletterne. Det giver en mulighed for at afprøve et sorterende spildevandssystem under disse lidt vanskelige forhold.

Det er Storstrøms Amts vurdering, at der er behov for at tilvejebringe en større viden om disse toiletsystemer og deres driftsstabilitet og om, hvad brugerne synes om dem. Dette også som følge af et stigende antal forespørgsler fra borgere om alternative toiletsystemer. Der er også behov for at undersøge urinens egnethed som gødningsstof, hvordan den skal lagres og ikke mindst en vurdering af risici ved at benytte urinen som gødning. I Sverige er der gjort en del erfaringer med anvendelse af kildesorterende systemer og recirkulering af næringsstofferne; men der findes ingen generelle regler for brug af kildesorterende systemer (Boisen, T. , 2000). Smittskyddsinstituttet i Stockholm har udarbejdet anbefalinger vedrørende lagring og benyttelse af urin for at sikre en minimal risiko for smitte.

1.2 Formål

Et af formålene med projektet er at indsamle erfaringer med installering og brug af et kildesorterende toiletsystem, herunder et vandfrit urinal, på Museumsgården og at sammenholde disse med erfaringer fra Sverige.

Et andet formål er at undersøge indholdstofferne i urinblandingen, herunder om indholdet af næringsstoffer, tungmetaller, miljøfremmede stoffer og mikroorganismer ændrer sig i løbet af lagringsperioden.

Projektet skal medvirke til at tilvejebringe en viden, der kan danne baggrund for at udarbejde et regelsæt for opbevaring og udnyttelse af urin som gødning.

1.3 Afgrænsning

Storstrøms Amt har ikke gennemført sit eget måleprogram, idet Miljøstyrelsen i projektets første år igangsatte projektet "Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra husholdninger fra by til land", som er under afrapportering. I dette projekt vurderes de hygiejniske og sundhedsmæssige konsekvenser ved at anvende human urin til jordbrug og privat havebrug. Der blev udvalgt 4 lokaliteter, deriblandt Museumsgården, hvor der er udført et særligt måleprogram på den opsamlede urin. Måleprogrammet er fastsat og udført af Miljøstyrelsen. Resultaterne fra dette måleprogram vil også blive vurderet i denne projektrapport.

Det var oprindeligt tanken også at indsamle erfaringer med udspredning af urinblandingen. Det har imidlertid ikke været muligt inden for projektperioden, at give en udspredningstilladelse til den lagrede urinblanding fra Museumsgården på acceptable vilkår (jf. kapitel 2).

1.4 Projektforløb

Projektet blev iværksat i efteråret 1998. Toiletsystemet blev etableret i april 1999. Der er indsamlet erfaringer med systemet i åbningssæsonerne 1999 og 2000 og til dels i 2001.

Måleprogrammet har omfattet urinblandingens indhold af næringsstoffer , miljøfremmede stoffer og mikroorganismer og er gennemført af Miljøstyrelsen i perioden november 1999 til juni 2000. Måleprogrammet var oprindeligt planlagt til gennemførelse over en 6-måneders periode fra oktober 1999 til marts 2000 med henblik på udspredning af urinblandingen i foråret 2000. På grund af forsinkelsen i fastlæggelsen og udførelsen af måleprogrammet blev udspredningen udskudt til efteråret 2000. Analyseresultaterne afslørede forekomst af parasitterne Giardia duodenalis og/eller Cryptosporidium parvum i urinblandingerne fra nogen af projekterne. Dette foranledigede, at Miljøstyrelsen i efteråret 2000 iværksatte en risikovurdering af anvendelse af lagret urin som gødningsprodukt. På baggrund af fundet af parasitter har Miljøstyrelsen anbefalet, at amterne ved meddelelse af eventuelle tilladelser til udspredning af urinblandinger skal sidestille produktet med stabiliseret slam. (jf. brev af 28. marts 2001). Indtil der foreligger en afklaring af de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af human urin som gødning, bortskaffes urinblandingen fra Museumsgården til et kommunalt renseanlæg.

Miljøstyrelsen har i august 2001 oplyst, at der er iværksat et projekt på KVL (Den Kongelige Veterinær-og Landbohøjskole), hvor det bl.a.undersøges, hvorledes forskellige behandlingsmetoder påvirker forekomsten af eventuelle parasitter.

1.5 Kildesorterende toiletsystemer i historisk perspektiv

Kildesorterende toiletter uden vandskyl er ikke er nyt fænomen. I Yemen er der i århundreder anvendt kildesorterende toiletter, endog i etagebyggeri i byerne (Drangert. 1997, Esrey, 1998). Det kildesorterende Marinos-kloset, der blev produceret i Sverige, var ikke blot udbredt i Sverige, men også i København, i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet (Wrisberg, 1996).

I Sverige blev der i 1992 præsenteret to prototyper på dobbeltskyllende, kildesorterende toiletter i porcelæn (Hanæus, 1996), som efterfølgende blev sat i produktion. Det ene var "Dubletten" fra BB Innovation & Co, og det andet "WM-DS" fra Wost Man Ecology AB, Stockholm. Sidstnævnte type blev i 1998 blevet installeret på Museumsgården på Møn. Samtidig installeredes et "Waterless" skålurinal i glasfiber.

Urinaler er konstruerede til udelukkende at opsamle urin. Anvendelse af vandfrie urinaler går meget langt tilbage i historien. I 1890’erne præsenteredes i Schweiz det første vandfrie urinalsystem med en lugtlås bestående af en spærrevæske med en specifik vægt, der er lettere end urin. I 1990’erne kom der flere fabrikater med spærrevæskeprincippet (jf. reference "urinaler"), og i 1999 præsenteredes et skålurinal i porcelæn (Ernst Ing. AG, 1999).

1.6 Udstilling om toiletter og sanitære restprodukter

Museumsgården tog i 1999 initiativ til at lave udstillingen "På spanden – das eller skyl?" – en udstilling om toiletter gennem tiden. Udstillingen blev til i samarbejde med Den Grønne Guide på Møn og A&B Backlund ApS og var inspireret af toiletmuseet i Katrineholm i Sverige og to tidligere svenske toiletudstillinger i henholdsvis Tanum Kommune nord for Göteborg og på Länsmuseet i Kristianstad, "Den nödvendiga sitsen – Vårt dass och vårt vatten". Det kildesorterende toiletsystem på Museumsgården blev således også en anvendelig installation i udstillingssammenhæng.

Udstillingen opfordrede tilskueren til at tænke over, hvordan toilettet kan være et vigtigt redskab eller en barriere for tilbageførsel af menneskelige restprodukter fra bord til jord. Dette blev visualiseret i en udtryksfuld plakat, der sammenfattede ideerne.

Figur 1.2
Udstillingsplakaten. (Tegnet af Lotte Hilden)

På Museumsgården har udstillingen givet anledning til mange diskussioner såvel med publikum som blandt publikum om toiletsystemer i almindelighed og recirkulering i særdeleshed.