|
Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn 2 Undersøgelsesprogram
Undersøgelserne omfatter indsamling af erfaringer med installation og drift af det kildesorterende toiletsystem baseret på interviews. Derudover bearbejdes analyseresultater fra Miljøstyrelsens koordinerede måleprogram vedrørende den opsamlede urinblandings indholdstoffer. Museumsgården er beskrevet med hensyn til karakteristika af betydning for mængden og kvaliteten af produceret spildevand. 2.1 Erfaringer fra etablering og drift af spildevandssystemet på MuseumsgårdenInstalleringen På baggrund af samtaler med håndværkere, museets medarbejdere og ved besøg på stedet er der indsamlet erfaringer med installeringen af de enkelte komponenter. Det drejer sig om:
Driftserfaringer Erfaringerne med driften af systemet og de enkelte komponenters funktionsdygtighed er indhentet ved tilsyn og ved samtaler med Museumsgårdens personale og besøgende. Vandforbruget er registreret i projektperioden og sammenholdt med data for vandforbruget før installeringen af det kildesorterende system. Personalet er specielt udspurgt om systemets behov for rengøring og vedligeholdelse. Barrierer for benyttelsen af systemet For af afdække eventuelle barrierer i forbindelse med brugernes anvendelse af spildevandssystemet har personalet og Den Grønne Guide talt med brugerne. Der er suppleret med iagttagelser og samtaler i forbindelse med tilsyn. 2.2 Undersøgelser af indholdsstoffer i humane urinblandingerDer er udtaget prøver fra lagertanken ca. en gang om måneden over en periode på godt et halvt år. Første prøve, T0, er udtaget den 2. november1999, og sidste prøve, T6, er udtaget den 23.maj 2000. Der er ikke tilført frisk urin til tanken i lagringsperioden. Koordinering af prøvetagning og analyse af urinblandingen i tankene på Museumsgården blev udført af Institut for Jordbrugsvidenskab og Institut for Veterinær Mikrobiologi, begge under Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole (KVL). Det er en del af et større måleprogram i projektet "Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra husholdninger fra by til land", som er sat i gang af Miljøstyrelsen. Undersøgelserne har til formål at indsamle informationer om såvel kemiske som mikrobiologiske parametre i human urin, dels for at vurdere næringsstofpotentialet og dels for at bedømme sundheds- og miljørisici ved anvendelse af human urin som gødningsmiddel til dyrkningsjord som landbrug, gartneri, haver, skov og plantager. Museumsgårdens toiletsystem er det eneste offentlige toiletsystem under tema 3 "Recirkulering af næringsstoffer fra by til land" i Miljøstyrelsens "Aktionsplan til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning". Den opsamlede urinblanding fra Museumsgården har betydning som analyseobjekt, da der her er et stort antal skiftende brugere, der ikke på forhånd er bekendt med den kildesorterende toiletteknologi. Disse forhold kan påvirke såvel koncentrationen af næringsstoffer i urinblandingen som den mikrobiologiske kvalitet på grund af krydskontamination. Næringsstoffer samt måling af pH og ledningsevne Der er foretaget kemiske analyser af prøver af urinblandingen for følgende næringsstoffer:
Endvidere er der målt pH og temperatur, der er vigtige parametre for, om betingelserne for en smittereducerende lagring er til stede. Ledningsevnen er målt, da den kan bruges som en indikation på koncentrationen af urin i urinblandingen. Tungmetaller Indholdet af tungmetaller er af afgørende betydning for urinblandingens kvalitet som gødningsmiddel på dyrkningsjord sammenlignet med andre gødningsprodukter som "kunstgødning", kompost, slam, gylle m.m. Urinblandingen skal som minimum overholde slambekendtgørelsens grænseværdier (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål). Der er analyseret for følgende tungmetaller:
Miljøfremmede stoffer Urinblandingen er undersøgt for de grupper af miljøfremmede stoffer, der er fastsat afskæringsværdier for i slambekendtgørelsen:
Medicinrester og østrogener Der er endvidere analyseret for acetylsalicylsyre og paracetamol, som er de farmaceutiske stoffer, der forbruges i største mængde i Danmark. Østrogener er medtaget på grund af den aktuelle interesse for hormoner i miljøet Mikrobiologiske undersøgelser Urin betragtes som værende fri for smitstoffer. Der kan dog ved brug af kildesorterende toiletsystemer ske en fækal forurening, idet det kan ske, at de to fraktioner, urin og fækalier, ikke opsamles korrekt ("ikke rammer den rette del af toiletskålen"). I måleprogrammet er følgende mikrobiologiske parametre udvalgt (jf. Dalsgaard & Tarnow, 2001): Bakterielle indikatorer: Total-kimtal ved 37°C Total-kimtal ved 37°C er en generel indikator for tilstedeværelse af smitstoffer og kan indikere bakteriel vækst. De øvrige er udvalgt som indikatorer på fækal forurening. Bakterielle smitstoffer: Campylobacter spp. Parasitære smitstoffer: Cryptosporidium parvum Ovennævnte parasitter er udvalgt som vigtige repræsentanter for rundorme og protozoer, der kan forårsager diarré hos mennesker i Danmark. Analyselaboratorier Der er benyttet følgende laboratorier: ROVESTA Miljø I/S, Næstved, har foretaget fysisk-kemiske- og bakteriologiske undersøgelser. Miljø Kemi, Dansk Miljøcenter A/S, Viborg, har undersøgt indholdet af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Medilab, København, har undersøgt indholdet af farmaceutiske stoffer. Statens Seruminstitut og Danmarks Veterinærinstitut (tidligere Statens Veterinære Serumlaboratorium) har foretaget de parasitologiske undersøgelser. Prøveudtagning Laboratoriet ROVESTA Miljø I/S har forestået prøveudtagningen af urin på Museumsgården. Efter 15-20 minutters omrøring af urinen med en cirkulationspumpe er der udtaget prøver (1liter) i sterile vakuumflasker. Tilledningen af frisk urin til lagertanken blev stoppet den 28. oktober 1999. Der er herefter udtaget 7 prøver, cirka 1 pr. måned (jf. tabel 2.1). Tabel 2.1
|
