Driftserfaringer
Erfaringerne med driften af systemet og de enkelte komponenters funktionsdygtighed er
indhentet ved tilsyn og ved samtaler med Museumsgårdens personale og besøgende.
Vandforbruget er registreret i projektperioden og sammenholdt med data for vandforbruget
før installeringen af det kildesorterende system.
Personalet er specielt udspurgt om systemets behov for rengøring og vedligeholdelse.
Barrierer for benyttelsen af systemet
For af afdække eventuelle barrierer i forbindelse med brugernes anvendelse af
spildevandssystemet har personalet og Den Grønne Guide talt med brugerne. Der er
suppleret med iagttagelser og samtaler i forbindelse med tilsyn.
Der er udtaget prøver fra lagertanken ca. en gang om måneden over en periode på godt
et halvt år. Første prøve, T0, er udtaget den 2. november1999, og sidste prøve, T6, er
udtaget den 23.maj 2000. Der er ikke tilført frisk urin til tanken i lagringsperioden.
Koordinering af prøvetagning og analyse af urinblandingen i tankene på Museumsgården
blev udført af Institut for Jordbrugsvidenskab og Institut for Veterinær Mikrobiologi,
begge under Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole (KVL). Det er en del af et større
måleprogram i projektet "Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering
af næringsstoffer fra husholdninger fra by til land", som er sat i gang af
Miljøstyrelsen. Undersøgelserne har til formål at indsamle informationer om såvel
kemiske som mikrobiologiske parametre i human urin, dels for at vurdere
næringsstofpotentialet og dels for at bedømme sundheds- og miljørisici ved anvendelse
af human urin som gødningsmiddel til dyrkningsjord som landbrug, gartneri, haver, skov og
plantager.
Museumsgårdens toiletsystem er det eneste offentlige toiletsystem under tema 3
"Recirkulering af næringsstoffer fra by til land" i Miljøstyrelsens
"Aktionsplan til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning". Den
opsamlede urinblanding fra Museumsgården har betydning som analyseobjekt, da der her er
et stort antal skiftende brugere, der ikke på forhånd er bekendt med den kildesorterende
toiletteknologi. Disse forhold kan påvirke såvel koncentrationen af næringsstoffer i
urinblandingen som den mikrobiologiske kvalitet på grund af krydskontamination.
Næringsstoffer samt måling af pH og ledningsevne
Der er foretaget kemiske analyser af prøver af urinblandingen for følgende
næringsstoffer:
Total kvælstof (total N)
Total fosfor (total P)
Kalium (K)
Ammonium (NH4+)
Calcium (Ca)
Magnesium (Mg)
Natrium (Na)
Endvidere er der målt pH og temperatur, der er vigtige parametre for, om betingelserne
for en smittereducerende lagring er til stede. Ledningsevnen er målt, da den kan bruges
som en indikation på koncentrationen af urin i urinblandingen.
Tungmetaller
Indholdet af tungmetaller er af afgørende betydning for urinblandingens kvalitet som
gødningsmiddel på dyrkningsjord sammenlignet med andre gødningsprodukter som
"kunstgødning", kompost, slam, gylle m.m. Urinblandingen skal som minimum
overholde slambekendtgørelsens grænseværdier (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000
om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål).
Der er analyseret for følgende tungmetaller:
Cadmium (Cd)
Bly (Pb)
Crom (Cr)
Nikkel (Ni)
Kobber Cu)
Zink (Zn)
Miljøfremmede stoffer
Urinblandingen er undersøgt for de grupper af miljøfremmede stoffer, der er fastsat
afskæringsværdier for i slambekendtgørelsen:
Lineaære alkylbenzensulfonater (LAS)
Polycykliske, aromatiske hydrocarboner (PAH)
Nonylphenol (+ethoxylater) (NPE)
Di(2-ethylhexyl)phtalat (DEHP)
Medicinrester og østrogener
Der er endvidere analyseret for acetylsalicylsyre og paracetamol, som er de
farmaceutiske stoffer, der forbruges i største mængde i Danmark. Østrogener er medtaget
på grund af den aktuelle interesse for hormoner i miljøet
Mikrobiologiske undersøgelser
Urin betragtes som værende fri for smitstoffer. Der kan dog ved brug af
kildesorterende toiletsystemer ske en fækal forurening, idet det kan ske, at de to
fraktioner, urin og fækalier, ikke opsamles korrekt ("ikke rammer den rette del af
toiletskålen").
I måleprogrammet er følgende mikrobiologiske parametre udvalgt (jf. Dalsgaard &
Tarnow, 2001):
Bakterielle indikatorer:
Total-kimtal ved 37°C
E. coli
Enterokokker
Total-kimtal ved 37°C er en generel indikator for tilstedeværelse af smitstoffer og
kan indikere bakteriel vækst. De øvrige er udvalgt som indikatorer på fækal
forurening.
Bakterielle smitstoffer:
Campylobacter spp.
Salmonella
Parasitære smitstoffer:
Cryptosporidium parvum
Giardia duodinalis
Andre tarmparasitter
Ovennævnte parasitter er udvalgt som vigtige repræsentanter for rundorme og
protozoer, der kan forårsager diarré hos mennesker i Danmark.
Analyselaboratorier
Der er benyttet følgende laboratorier:
ROVESTA Miljø I/S, Næstved, har foretaget fysisk-kemiske- og bakteriologiske
undersøgelser.
Miljø Kemi, Dansk Miljøcenter A/S, Viborg, har undersøgt indholdet af
næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
Medilab, København, har undersøgt indholdet af farmaceutiske stoffer.
Statens Seruminstitut og Danmarks Veterinærinstitut (tidligere Statens Veterinære
Serumlaboratorium) har foretaget de parasitologiske undersøgelser.
Prøveudtagning
Laboratoriet ROVESTA Miljø I/S har forestået prøveudtagningen af urin på
Museumsgården. Efter 15-20 minutters omrøring af urinen med en cirkulationspumpe er der
udtaget prøver (1liter) i sterile vakuumflasker. Tilledningen af frisk urin til
lagertanken blev stoppet den 28. oktober 1999. Der er herefter udtaget 7 prøver, cirka 1
pr. måned (jf. tabel 2.1).
Tabel 2.1
Datoer for prøveudtagningen på Museumsgården.