| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn

7 Erfaringer med installationer og drift

I dette kapitel sammenfattes erfaringerne fra etableringen af det kildesorterende spildevandssystem på Museumsgården samt erfaringerne fra driften i sæsonerne 1999, 2000 og delvis 2001.

7.1 Erfaringer med etablering af systemet

Det nye spildevandssystem blev etableret i marts-april 1999 og blev taget i brug ved sæsonåbningen 2. maj. En lokal VVS-installatør forestod etableringen inkl. nedgravningen af tankene.

Kildesorterende, dobbeltskyllende toiletter

De fire gulvstående WM-DS-toiletter har integreret skyllecisterne ligesom traditionelle toiletter. Toiletterne skulle således kun skrues fast i gulvet og forbindes med de forberedte rørinstallationer. Toiletterne afviger imidlertid fra traditionelle toiletter ved, at der skal monteres en særskilt afløbsslange for urinen, som også danner en vandlås (jf. beskrivelsen i kapitel 5).

Der har ikke været problemer med etablering af systemet og indstilling af vandskyl. Dog syntes montørerne, at det var svært at læse og forstå den svenske tekst, og anbefaler, at der medfølger danske beskrivelser.

Vandfrit urinal

Det væghængte vandfrie Waterless skålurinal blev uden problemer monteret på væggen på herretoilettet og forbundet med et Ø 50 mm afløbsrør. Siphonen er fyldt med spærrevæske i henhold til medfølgende instruktioner på dansk og monteret i urinalet. Der har ikke været problemer med at forstå denne vejledningstekst.

Urintanke

Der er blevet nedgravet to 3 m³ lagertanke til urin. De valgte tanke er 2,1 m høje. Hertil kommer tømningshalse med en højde på 55 cm, Ø 60 cm. Da tankene fejlagtigt ikke blev forankrede i henhold til leverede vejledninger, hævede en af de lette og tomme tanke sig på grund af jordens vandtryk. Tankene er efterfølgende blevet forankrede.

Ved monteringen af tømningshalsene blev overgangsstykket mellem hals og tanke ikke tætnet som beskrevet i montagevejledningen. Dette har givet problemer med indsivning af vand fra omgivelserne, da halsene er placeret i et niveau noget under den omgivende jord og gruslag. Samlingerne mellem tanke og halse er blevet tætnet med silikone i sensommeren 1999. De medfølgende vejledninger er på svensk, og det kan ikke udelukkes, at sprogproblemer kan have været medvirkende til fejl ved etableringen.

Det er især lagertank nr. 2, som er blevet tilledt vand i ekstraordinære mængder. Den tank, som er blevet brugt til opsamling af urin i den første sæson, og som der siden er udført analyser på, synes ikke at være blevet tilledt ekstra vand i større mængde. Men det kan ikke udelukkes, at der er sivet noget vand ind i tanken fra den omkringliggende jord.

Figur 7.1
Nedgravning af lagertankene.

Overvågning

Der blev uden problemer monteret en enkelt elektrisk niveaualarm i hver tank, som er forbundet til betjeningspanelet i Museumsgårdens entré.

Rørinstallationerne, herunder ventilbrønden

Ved etableringen af afløbssystemet har det et enkelt sted af bygningstekniske årsager ikke været muligt at opnå det ønskede fald. Der er ikke rapporteret om problemer med rørinstallationerne i øvrigt.

7.2 Erfaringer med driften

7.2.1 Systemkomponenternes funktionsdygtighed og driftssikkerhed

Erfaringerne har overordnet og generelt været meget positive, måske endog overraskende positive, idet der på Museumsgården er mange og skiftende brugere af toiletterne.

Kildesorterende, dobbeltskyllende toiletter

Vi har ikke oplysninger om, hvor mange af de besøgende der benytter toiletterne, og om de benytter dem korrekt. Her tænkes især på brugen af henholdsvis det "lille" og det "store" skyl. Vi kender ikke opsamlingsprocenten for urin til urinsystemet. Vi har oplysninger om Museumsgårdens vandforbrug samt kvantitative og kvalitative oplysninger om den opsam-lede urinblanding. Fokus har været rettet mod at afklare, om systemet på en driftsstabil måde har kunnet benyttes af brugerne til produktion af et attraktivt gødningsmiddel.

Vandskyl

Der har ikke været rapporteret om problemer med skyllemekanismerne. Dog har det "lille! skyl på nogle af toiletterne stået for lavt. Det betyder, at vandet kun løber ned i urinskålen i smalle stråler, og så kniber det med, at den forreste side i skålen bliver skyllet ren. Skyllemængden vil derfor blive justeret op til maksimal ydelse (4 dl) på alle toiletterne.Vi ved ikke, om alle har fulgt instruktionen i toiletternes brug. Nogle har formentlig i forbindelse med vandladning puttet papiret i den store skål til fækalier i stedet for i spanden og så brugt det "store" skyl i stedet for det lille. Dette kan, ligesom ekstraskyl i det hele taget, betyde en ekstra tilledning af vand til opsamlingstanken og dermed føre til en fortynding af urinblandingen. Uden en egentlig brugerundersøgelse kan dette kun vurderes ud fra koncentrationen af stoffer i den opsamlede urinblanding.

Kildesortering

Personalet har ikke registreret fækalier i den lille urinskål, og besøgende har heller ikke henvendt sig om det. Det tyder på, at der ikke har foregået overførsel af fækalt materiale i større omfang til urinsystemet.

Al urin havner ikke automatisk i urinsystemet. Nogle mænd har sikkert valgt at urinere i naturen. Ved mænds brug af toilettet vil en meget stor del af urinen kunne opsamles. Alle kvinder og piger vil formentlig bruge toiletterne. Ved deres brug af toiletterne går der typisk mere urin tabt. For nogle få kan det dreje sig om, at hovedparten går tabt, fordi strålen simpelthen ikke rammer skålen. Svenske undersøgelser har indikeret opsamlingsprocenter på 50-80% af urinen ved toiletter installeret i private hjem.

Vandlås

Personalet har generelt ca. hver tredje uge hældt en blanding af eddikesyre og vand i toiletternes vandlåse for at forebygge stop bl.a. på grund af udkrystallisering og aflejring af salte som rapporteret i en række svenske undersøgelser (Jöhnsson et al., 2000). Enkelte gange har man i stedet anvendt en blanding af kaustisk soda (Natriumhydroxid) og vand, i forholdet 1:1,5. Dette på baggrund af anbefaling i den svenske rapport (Jöhnsson et al., 2000). Kaustisk soda er dels mere effektiv end eddikesyre og har den fordel, at pH hæves i tankene med positiv virkning for hygiejniseringen (Jönsson et al., 2000, Höglund, 2001) og uden negative konsekvenser for kvaliteten af gødningsmidlet. Der har først i sensommeren 2001 været stop for gennemløb i urinsystemet i et af toiletterne. Dette fordi ovennævnte procedure ikke har været fulgt i en periode med nyt personale. Stoppet er afhjulpet med kaustisk soda. Det har ikke været nødvendigt at bruge den leverede rensewire.

Lugt

Der har ikke været konstateret lugtgener fra toiletterne bortset fra en kort periode efter systemets etablering, hvor nogle fejlagtigt puttede alt toiletpapir i spandene. Spandene til toiletpapir i forbindelse med "lille" toiletbesøg tømmes dagligt i højsæsonen og i øvrigt efter behov. Selv på varme sommerdage er der ikke konstateret lugtgener fra spandene.

Rengøring

Tidligere brugerundersøgelser har vist, at toiletterne af nogle opfattes som mere rengøringskrævende, mens andre ikke synes, der er nogen større forskel. Det er personalets erfaring, at toiletterne er lidt mere rengøringskrævende end traditionelle toiletter. Det lille skyl har ikke kunnet holde urinskålen ren.

For at undgå hår fra rengøringsbørster i afløbet, som kan forårsage udkrystallisering af salte, har man benyttet svampe til rengøringen af urinskålen. Det har ikke været et problem for personalet.

Der har ikke været problemer med, at toiletskålen ikke har en form, der passer med mindre børns anatomi. I privatbeboelser i Hyldespjældet (Agenda Center, 2000) har brugerne klaget over, at mindre børns afføring til tider rammer kanten mellem de to skåle i toilettet. Når problemet ikke har vist sig på Museumsgården, kan det dels skyldes, at de fleste besøgende formentlig kun bruger toiletterne til vandladning, dels at de fleste besøgende børn er børn i skolealderen. Til sammenligning kan det oplyses, at en familie på Lolland med samme toilet heller ikke har haft problemet, selv om der hyppigt er besøg af børnebørn i alle aldre.

Information

Den rette brug af toilettererne forudsætter, at der gives tilstrækkelig instruktion i brugen. På selve toilettet er der tegninger (stor og lille dråbe), der viser, hvilken knap der skal aktiveres. Derudover er der ophængt en tegning på væggen med forklaring på toilettets brug (figur 7.2). I starten var tegningen kun hængt op over toiletterne, så besøgende kunne se dem, når de trådte ind på toilettet. Det viste sig imidlertid, at det var nødvendigt også at hænge tegningen op på døren/væggen over for toilettet, så den kunne ses, når man sad på toilettet. Inden dette blev gjort, skete det flere gange, at nogle besøgende puttede alt toiletpapir i spandene. Herefter er dette ikke sket.

Figur 7.2
Informationstegning om brug af toiletterne.
Tegnet af Lotte Hilden

Vandfrit urinal

Der er ikke konstateret synlige rester af urin i skålen. Det vandfrie urinals indre overflade er indtakt og glat med højglans, således at urinen fortsat perler af. Overfladen er ikke blevet ødelagt af brændende cigaretter eller anden form for hærværk. Det har endnu ikke været nødvendigt at polere overfladen op med autopolish som anbefalet af producenten. Der har ikke været konstateret nogen lugtproblemer.

Siphon

Siphonen har ikke været udskiftet siden opstarten i 1999. Udskiftning af siphon og dermed af spærrevæsken anbefales af producenten efter 5.000- 7.000 benyttelser og mindst en gang om året. Der har ingen stop været, og der er ikke registreret reduceret gennemstrømning.

Der har heller ikke været udskiftet spærrevæske særskilt i projektperioden. De nævnte benyttelsestal er endnu ikke nået. Selv om siphonen har været i funktion i 2½ år, er spærrevæsken ikke blevet fortrængt eller fordampet fra siphonen.

Selv om der ingen problemer har været med spærrevæsken, og den har holdt i en lang periode, overvejer personalet at afprøve en almindelig spiselig rapsolie som spærrevæske. Det er med held forsøgt på "Gals Klint Camping" i Middelfart (Lars Jensen, personlig meddel-else, juni 2000). Hvis det viser sig, at denne spærrevæske er mindre stabil, og at den havner i urintankene, vil den bidrage til at danne en lugt- og fordampningsspærre i tankene.

Rengøring

Producenten anbefaler, at urinalet sprayes med et rengøringsmiddel, hvorefter det poleres. Denne procedure er fulgt det meste af perioden, og rengøringen har været nem.

Lagertanke

I sæsonen 1999 blev der i tank 1 opsamlet 1,3-1,6 m³ urinblanding bestående af urin og skyllevand fra 4.320 besøgende og de to ansatte. Analyserne i det koordinerede målepro-gram er udført på urinblandingen i tank 1.

I perioden fra 1. november 2000 til 1. september 2001 er der i tank 2 opsamlet i alt 2,25 - 2,5 m³ urinblanding bestående af urin og skyllevand. Der har været 6.856 besøgende i perioden. Derudover har der været 1-2 ansatte på Museumsgården i ca . 2 måneder ud over åbningssæsonerne.

Fordelingen mellem urin og skyllevand kendes ikke, da der hverken er kendskab til benyttelsesfrekvens, fordelingen af brugen af urinal henholdsvis herretoilet, opsamlingsprocent eller skylleadfærd.

Tæthed

Efter tætningen af overgangen mellem tankhalse og tanke (jf. afsnit 7.1) vurderes tankene at være tætte.

Lugt

Personalet har en sjælden gang, afhængigt af vindretningen, kunnet registrere en ubehagelig lugt af ammoniak fra tankene.

Overvågning

Under monteringen blev de leverede ledninger forlænget med samlinger, og disse har ikke været tilstrækkelig tætte. Følerne og ledningssystemet er irrede til i det fugtige og basiske klima, som hersker i tankene. Alarmerne har derfor ikke virket efter hensigten. De skal justeres, og samlingerne skal være fugt /vandafvisende. Det er uhyre vigtigt, at alarmerne er driftsstabile, da det har vist sig, at tankene har kapacitet til mindst 1 års tilførsel, og man derfor ikke løfter dækslerne jævnligt for at se, hvor fyldte tankene er.

Ventil og ventilbrønd

Den alternerende drift af tankene og den manuelle omskiftning af tovejsventilen i ventilbrønden har fungeret uden problemer. Systemet vurderes at være tæt, således at der ikke er risiko for tilledning af frisk urin til den tank, hvor urinblandingen lagres.

7.2.2 Vandforbrug

Vandforbruget på Museumsgården er reduceret med ca. 75% efter installeringen af de 4 kildesorterende toiletter og det vandfrie urinal. Udviklingen i vandforbruget fremgår af tabel 7.1.

Tabel 7.1
Vandforbrug og besøgstal på Museumsgården.

Vandforbrug oplyst af vandværket.
* pr. 1. september 2001.

Figur 7.3
Vandforbrug på Museumsgården.

Vandmåleren blev udskiftet i oktober 1999, da vandværket rejste tvivl, om det nye spildevandssystem kunne resultere i en så stor reduktion i vandforbruget. Vandforbruget har været endnu lavere i 2000, men vandværket har oplyst, at der er registreret målerdefekt dette år.

Det er så steget igen i 2001 til et højere niveau end i 1999, men i 2001 har der været brud på ledningen. Det er derfor svært at afgøre præcist, hvor stor reduktion der er opnået på vandforbruget. Forbruget i 2002 kan forhåbentlig af- eller bekræfte, om det er det målte forbrug i 1999, der er repræsentativt for systemet. En stor reduktion er imidlertid forventelig.

Nedtagningen af det automatisk skyllende urinal vil i sig selv give en enorm vandbespa-relse. Ligeledes vil der være en reduktion på næsten 7 liter, hver gang der kun benyttes det lille skyl på DS-toilettet set i forhold til de gamle toiletter på Museumsgården. Til sammenligning har en familie på Lolland, som også har installeret et DS-toilet, reduceret sit vandforbrug med ca. 50%.

7.2.3 De besøgendes erfaringer

Der er ikke lavet en egentlig spørgeskema- eller interviewundersøgelse over de besøgendes erfaringer med Museumsgårdens toiletsystem. Den følgende beskrivelse er baseret på samtaler med personalet og Den Grønne Guide og suppleret med iagttagelser og samtaler med besøgende i forbindelse med tilsyn med spildevandssystemet.

Generelt har tilbagemeldingerne været meget positive. Selv ved Museumsgårdens årlige store arrangement, markedsdagen, hvor der har været op til 600 besøgende, har systemet fungeret tilfredsstillende uden lugt- eller andre problemer.

Det er personalets indtryk, at de fleste, der har haft behov for at bruge et toilet, har gjort det. Kun ganske få har opgivet deres forehavende ved synet af toiletterne med et "atypisk udseende". Mændenes toilet er placeret lidt mere afsides, og det er derfor vanskeligt at sige, om en del mænd har foretrukket en hæk frem for urinalet eller det sorterende toilet. Nogle mænd har faktisk også benyttet dametoilettet. Direkte adspurgt er der mange mænd, som siger, at de ikke bryder sig om at sidde ned på toilettet, når de kun skal urinere.

Ingen har klaget over systemet som helhed. Enkelte har udtalt, at de ikke bryder sig om, at toiletpapiret fra "lille" besøg skal puttes i en spand. Her er der så mulighed for at undlade at følge instruktionen og i stedet lægge papiret i den store skål og aktivere det "store¨" skyl. Det lave vandforbrug og mængden af papir i spandene indikerer dog, at systemet generelt bruges efter hensigten.

Det har været fint, at der har været en speciel udstilling om emnet samtidig med installeringen af det nye system. Udstillingen har givet anledning til mange uformelle samtaler om toiletsystemer i almindelighed. Det er indtrykket, at udstillingen har mindsket barrieren over at skulle prøve noget nyt. Måske er det nemmere at acceptere et andet og anderledes toiletsystem, når man er på ferie og på museumsbesøg end derhjemme eller hos bekendte.