| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn

6 Lovgivning for installationer og udspredning af urin

Systemer til håndtering af spildevand er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og byggeloven. I kapitlet gennemgås kort den lovgivning, som er relevant i forbindelse med etablering af et kildesorterende spildevandssystem, samt lovgivningen vedrørende anvendelse af urinen, som gødning. Det er sådan, at når der meddeles tilladelse til et et spildevandssystem, der omfatter opsamling af humane restprodukter i en samletank, skal det samtidig sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis (jf. § 37 bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4).

6.1 Lovgivning vedrørende installationer

Spildevandssystemet er som nævnt omfattet af både miljøbeskyttelsesloven og byggeloven. Reglerne for byggeriet er nærmere præciseret i bygningsreglementerne (Bygningsreglement BR 1995 & Bygningsreglement for småhuse BR-S 98) Afsløbsinstallationerne skal udføres i overensstemmelse med normen for afløbsinstallationer, DS 432, 2000. I den stilles der krav om, at komponenter og materiel skal være godkendte f.eks. i form af By- og Boligministeriets VA-godkendelser. Benyttes der som i dette projekt komponenter, der ikke er VA-godkendt, forudsætter det kommunens tilladelse. Arbejdet skal endvidere udføres af autoriserede mestre.

Disse lovgivningsmæssige bestemmelser er sammenfattet i projektrapport "Økologisk håndtering af spildevand "(Dansk Teknologisk Institut, Rørcentret, 2001). Projektet er udført under "Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning."

6.1.1 Toiletter og urinal

Der er i øjeblikket ikke fastsat prøvnings- og godkendelsesbetingelser for urinsorterende toiletter. Der må derfor gives særskilt og individuel godkendelse til hver opsætning. Det samme var tilfældet for urinalet på etableringstidspunktet. Tilladelsen er givet af Møn Kommune.

Dansk Teknologisk Institut (DTI) har i forbindelse med projektet "Økologisk håndtering af spildevand" testet det kildesorterende toilet "WM DS", som er installeret på Museumsgården. DTI vurderede et fækalt skyl på 5 l som tilfredsstillende, men et skyl på 3 l som mindre tilfredsstillende. Denne vurdering er begrundet i krav til, hvor ren skålen skal blive ved hvert skyl. Testen er udført efter de samme principper, som anvendes ved test af traditionelle toiletter. Principperne vil blive videreudviklet, bl.a. på baggrund af erfaringerne fra denne test, og vil senere udmønte sig i en godkendelsesordning (Teknologisk Institut, Rørcentret, 2001).

DS toilettet er svensk produceret og der er opsat mindst 3.000 kildesorterende, dobbeltskyllende toiletter i Sverige; men her eksisterer der ikke en VA-godkendelsesordning svarende til den danske. I Sverige godkender de enkelte kommuner bygherrernes toiletsystemer på baggrund af producentoplysninger.

Waterless-urinalerne har opnået VA-godkendelse i september 1999 med godkendelsesnummer: VA 2.54/11488 /ETA 1999 (ETA Danmark, 1999).

6.1.2 Tanke

Projekteringsreglerne er yderligere beskrevet i ovennævnte projektrapport (Teknologisk Institut, Rørcentret, 2001).

Inden godkendelsesmyndigheden meddeler tilladelsen, skal det "sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis. Ansøgeren skal i ansøgningen give kommunen oplysning om lokaliteten for slutdisponering og dokumentere, at der foreligger tilladelse til slutdisponering på den pågældende lokalitet" (bekendtgørelsen nr. 501, § 37, stk. 9).

6.1.3 Rørinstallationer

Rørinstallationerne i et spildevandssystem skal udføres i overensstemmelse med Afløbsnorm DS 432. DTI har i sin rapport (2001) præciseret projekteringsreglerne for ledningssystemer både med reduceret vandskyl og med separat transport af urin. Her står bl.a.:

Desuden beskrives krav til rensemuligheder, tæthed af ledninger etc.

Rørinstallationerne på Museumsgården er udført på baggrund af anbefalinger fra SLU (Sveriges Landbrugs Universitet) i Uppsala). SLU anbefaler, at de rør, som bortleder urinen gennem jord, skal have Ø 110 mm og et fald på mindst 1%, for at minimere riskoen for aflejring af udfældede salte.

6.2 Lovgivning vedrørende anvendelse af urin

Spildevand, der har en jordbrugsmæssig værdi, kan anvendes til jordbrugsformål reguleret efter slambekendtgørelsen. Her medregnes humane affaldsprodukter (urin og fækalier) (jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1999 til bekendtgørelse nr. 501 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4). Produkterne fra kildesorterende toiletter er normalt koncentrerede, da der ikke benyttes vandskyl eller kun et begrænset vandskyl. Anvendelsesmulighederne for urin og andre humane affaldsprodukter afhænger af, hvorledes de er behandlet.

Humane affaldsprodukter sidestilles som udgangspunkt med latrin (jf. kapitel 13.2.2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5). Tilladelse til produkternes bortskaffelse meddeles af kommunen. Sagerne behandles efter bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. Kommunen kan f.eks. give tilladelse til, at latrinen nedgraves på egen grund.

Hvis der sker en viderebehandling af produkterne, så at de ikke længere kan betragtes som latrin, kan de anvendes på jordbrug og privat havebrug. Det behandlede slutprodukt sidestilles med spildevandsslam for så vidt angår de hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner, jf. bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Amtet kan meddele tilladelse til anvendelse af produkterne efter bekendtgørelsens § 21. Inden afgørelse træffes, skal amtsrådet indhente udtalelse fra embedslægen og kredsdyrlægen.

Mulighederne for anvendelsen af urin/fækalier afhænger af, hvilken type viderebehandling de underkastes. Mulighederne er vist i tabel 6.1.

Tabel 6.1
Muligheder for anvendelse af urin- og de tilhørende krav til behandling, når det behandlede slutprodukt sidestilles med spildevandsslam.

Tabellen er lavet på baggrund af bestemmelserne i slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 2000).

Spørgsmålet er, om en efterbehandling af urinen i form af lagring i 6 måneder, hvor pH- værdien i urinblandingen er på ca. 9 eller derover, kan sidestilles med kontrolleret hygiejnisering efter slambekendtgørelsens definition (bilag 3 i bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål). Projekterne med opsamling af urin under "Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning" skal medvirke til, at der tilvejebringes et grundlag for at lave denne vurdering. På baggrund af analyseresultaterne fra det koordinerede måleprogram under

Aktionsplanen, der afslørede forekomst af parasitterne Giardia duodenalis og Cryptosporidium parvum, har Miljøstyrelsen i efteråret 2000 iværksat en risikovurdering af lagret urin som gødningsprodukt. Miljøstyrelsen har anbefalet, at urin sidestilles med stabiliseret slam ved eventuelle meddelelser af tilladelser efter slambekendtgørelsen, indtil denne risikovurdering foreligger (brev af 28. marts 2001). Det betyder, at urinen for tiden ikke kan benyttes som gødning i privat havebrug, men kan udspredes på landbrugsjord under samme vilkår som stabiliseret slam fra renseanlæg.