|
Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn 5 Beskrivelse af spildevandssystemet
I dette kapitel beskrives både det gamle ikke-sorterende toiletsystem og det nye kildesorterende toiletsystem bl.a. for at kunne vurdere ændringen i vandforbruget i løbet af projektperioden. Beskrivelsen af det nye system er primært baseret på producenternes oplysninger. 5.1 Det gamle systemDer blev etableret toiletter for personale og besøgende i forbindelse med Museumsgårdens åbning som museum i 1968. Installationerne er derfor efter den tids forskrifter. Toiletter Museumsgården havde gamle porcelænstoiletter med højt skyl fra skyllecisterner anbragt under loftet. Vandforbruget var stort. Den nøjagtige skyllemængde kendes ikke. Den kan have været ca. 9 liter og var i hvert fald større end de seks liter, som typisk anvendes i dag til "stort" skyl. To toiletter var placeret i toiletrummet for damer, et i toiletrummet for herrer, og det sidste på personaletoilettet. Kun personaletoilettet havde " "lavt skyl", dvs. formentlig et skyl på 6-8 liter.
Figur 5.1 Urinal På herretoilettet var der placeret et standurinal med rende udformet i rustfrit stål og med tidsreguleret periodisk vandskyl fra to cisterner. Frekvensen for vandskyl og dermed skyllemængden blev således ikke bestemt af den faktiske benyttelse af standurinalet. Urinalet skyllede typisk hvert 15.-20. minut, med en ukendt vandmængde. Bundfældningstank Alt spildevandet på Museumsgården blev tidligere ledt til en bundfældningstank og blev dermed underkastet en mekanisk rensning. Tanken er 3-kamret og størrelsen er kun ca. 1 m³. 5.2 Det nye systemI forbindelse med projektet blev hele det eksisterende toiletsystem udskiftet med undtagelse af bundfældningstanken. Den fraseparerede urin incl. vandskyllet i urinskålen ledes til lagertanke. Det øvrige spildevand ledes fortsat til bundfældningstanken. Kildesorterende dobbeltskyllende toiletter I april 1999 blev der installeret fire kildesorterende, dobbeltskyllende porcelænstoiletter af mærket "WM DS" (jf. fig. 5.2) To toiletter blev anbragt på dametoilettet, et på herretoilettet og et på personaletoilettet. Toiletterne er ikke VA-godkendt. Der eksisterede ikke en standard til VA-godkendelse af kildesorterende, dobbeltskyllende toiletter, hvorfor der måtte gives en særskilt og individuel godkendelse til etableringen (jf. kapitel 6 om lovgivning). Urindelen "WMDS" minder meget om et traditionelt vandskyllende porcelænstoilet med "stort" og "lille" skyl bortset fra, at der i kummen er dannet en lille skål til opsamling af urin og skyllevand ved hjælp af en porcelænsbarriere. En fleksibel slange (Ø 22 mm) i plast, der er koblet til urinafløbet, fører urinen ud af toilettet i siden af toiletfoden. Slangen blev koblet til et Ø 32 mm 90 grader vinkelstykke med muffe og et Ø 32 mm rørstykke som overgang til Ø 50 mm i gulv, således at der blev dannet en vandlås på ca. 17 cm.
Figur 5.2 Fækaliedelen Fækalier, papir og skyllevand føres via en Ø 92 mm afløbsstuds til afløbssystemet. Vandskyl Det fækale vandskyl ("stort" skyl) kan indstilles til et skyl på mellem tre og seks liter og aktiveres ved tryk på en knap. I Danmark skal der skylles med seks liter i almindelige installationer, hvor man f.eks. i Sverige kan nøjes med fire liter. Ved "stort" skyl skylles den lille urinskål tillige med, og en mindre del af dette skyllevand ender dermed i lagertanken. Det "lille" skyl udgør 2-4 dl. Mængden er dels bestemt af den skyllevandsmængde, der udgår fra cisternen og som kan justeres dels af højden og dermed modstanden fra den etablerede vandlås. Vandmængden afhænger også af, hvor længe man trykker på knappen. Det faktiske vandskyl bliver da typisk på ca. 2 dl til urinsystemet. På et offentligt toilet som her benyttes en sanitetsspand til det toiletpapir, der er brugt i forbindelse med vandladning (jf. figur 7.2). I en privat beboelse kunne papiret puttes i kummedelen beregnet for fækalierne og udskylles sammen med disse. Vandfrit urinal Der blev etableret et vandfrit vægurinal i gelcoatbelagt glasfiber af mærket "Waterless". Urinalet har en overflade, der gør, at urinen perler af. Rørafgangen er Ø 50 mm. Vandfrie urinaler er nærmere beskrevet i rapport om kildesorterende toiletter i kolonihaver (Back-lund, 2001). Urinalet var ikke VA-godkendt på installationstidspunktet, men er blevet det senere (ETA, 1999).
Figur 5.3 Siphon I urinalet er der monteret en siphon, der danner en lugtlås i kombination med en spærrevæske, hvis specifikke vægt er lettere end vand. Siphonen og spærrevæsken skal udskiftes efter ca. 5.-7.000 benyttelser ved 50 benyttelser pr. dag. Den gamle siphon tages ved udskiftningen op af urinalet ved hjælp af en specialnøgle og erstattes med en ny, der ligeledes påfyldes ny spærrevæske.
Figur 5.4 Spærrevæske Spærrevæsken "All SEAL" indeholder en blanding af Laurylalkohol, Cetylalkohol, Butyl./Ethyl Stearat Ester samt begrænsede andele farve- og duftstoffer (Waterless Deutschland, 1999). Produktet er patentbeskyttet. Den specifikke vægt er 0,834-0,84 g/cm³. Opløseligheden i vand ved 20 °C er 0,004 g/l. Der er et lavt fordampningstab fra væskeoverfladen (jf. specifikationer i Waterless Danmark ApS, 1998). Produktet er testet for biologisk nedbrydelighed (LGA Bayern 1998, Waterless Deutschland, 1999). Lagertanke Der blev nedgravet to lagertanke ved siden af den gamle møddingplads. (figur 9.1) Tankene er af polyethylen og har et effektivt volumen på hver 3 m³. De er ikke VA-godkendt. De er svensk produceret og anvendes i Sverige som lagertanke for spildevand/urin. Der sker kun tilledning til en tank af gangen. Dvs. den ene tank kan bruges som opsamlingstank, mens den anden er lagertank. Der tilføres ikke frisk urin til lagertanken under lagringen for at hindre genkontaminering af urinen. Cyklus for brugen af tankene var planlagt til: ½ års opsamling i tank 1. Herefter ½ års lagring, mens tank 2 fyldtes. Hver tank tømmes 1 gang pr. år med ½ års forskydning. Hvis kapaciteten skulle vise sig at være større, kunne cyklus i stedet være 1 års opsamling efterfulgt af 1 års lagring og dermed kun 1 tømning pr. år. Ventil- og ventilbrønd Tilløbsledningen til tankene er forsynet med en ventilbrønd, hvor der manuelt via en tovejs ventil kan skiftes fra den ene tank til den anden. Niveaualarm Tankene er forsynet med niveaualarm, som står i elektrisk forbindelse med et lille panel i Museumsgårdens entré. Ved aktivering af en knap for hver tank på panelet lyser en lampe for den aktuelle tank enten rødt eller grønt afhængigt af, om tanken er fuld eller ej. Rørsystemer Rørsystemet fra toiletter og urinal til henholdsvis bundfældningstank og lagertanke er nu dobbeltstrenget På baggrund af anbefalinger fra SLU (Svensk Landbrugs Universitet) i Uppsala (Burström et al., 1998, Jönsson et al., 2000) er installationerne udført således:
Instruktion For at sikre, at brugerne kunne anvende det nye toiletsystem uden problemer, og for at sikre så optimal en opsamling af urinen som muligt er der hængt informationstavler op på alle toiletterne. Systemet og dets brug er her forklaret med både ord og tegning (figur 7.2) både på dansk og tysk. Endvidere har personalet fået instruktion i systemets rengøring og vedligeholdelse. Dette emne behandles nærmere i kapitel 7.
|
