Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn

4 Beskrivelse af Museumsgården

4.1 Museets gæster
4.2 Spildevandets sammensætning

Museumsgården er en typisk firlænget østdansk gård. Den blev genopført i 1880 i bindingsværk og med stråtag. Enkelte bygninger er siden blevet fornyet. Indtil året 1800 lå gården inde i landsbyen Keldbylille. Efter de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet blev gården flyttet midt ud på ejerens jordlod syd for Keldbylille. Nationalmuseet åbnede den som museum i 1968, men overdrog den til Møn Kommune i 1990. Den drives nu som en del af Møns Museum (Møns Museum, 1992).

Figur 4.1
Museumsgården på Møn.

Ud over den faste udstilling, der viser indretningen af en traditionel gård, arrangerer museet særudstillinger. I somrene 1999 og 2000 vistes bl.a. udstillingen "På spanden - das eller skyl?" Der vises således også udstillinger, som har en økologisk/bæredygtig vinkel.

4.1 Museets gæster

Museet er åbent fra 2. maj til 31. oktober. Åbningstiden er fra kl. 10 til 16, men der er lukket om mandagen. På hverdagene er der især mange skoleklasser/lejrskoler, som er på besøg. Ofte er det 5. og 6. klassetrin fra folkeskolen. De opholder sig typisk på gården i nogle timer og har af og til madpakken med. I weekends og ikke mindst i sommerferien er der besøg af turister, såvel danskere som udlændinge, oftest tyskere eller svenskere. Besøgenes varighed bevirker, at mange gæster benytter toiletterne (personlig meddelelse, Bo Feldtvoss, daglig leder af Museumsgården indtil sæson 2001).

Besøgsstatistikken fra 2. maj 1998 til 1. september 2001 er vist i tabel 4.1 Museumsgården har gennemsnitligt ca. 4.500 besøgende. Cirka 1/3 af dem er børn, og de fleste kommer med familien.

En gang om året holdes en særlig markedsdag, hvor et særligt tema er rammen for dagens aktiviteter. Den dag er besøgstallet typisk omkring 600, og besøgene er længere end på en almindelig dag. Det ugentlige besøgstal i højsæsonen ligger typisk på ca. 300 og uden for på ca. 100 (jf. tabel 4.1).

Tabel 4.1
Museumsgårdens besøgsstatistik for årene 1998–2001.

År

Besøg i alt

Gennemsnit/
uge

Voksne i alt

Børn i alt

Børn fra institutioner

Besøg på markedsdag

1998

4700

174

3493

1207

213

376

1999

4320

160

3303

1017

113

712

2000

4185

155

3136

1049

135

442

2001 *

2671

171

1891

780

110

288

Åbningsæsonen er fra 2. maj til og med 31. oktober.
* I 2001 fra 2. maj til og med 2. september.

4.2 Spildevandets sammensætning

Museumsgården har i dag indlagt vand. I stuehuset er der er et lille køkken, hvor personalet kan lave kaffe, samt et personaletoilet med bad. Toiletter til besøgende findes i portlængen.

Gården er ikke beboet. Personalet laver ikke mad i køkkenet eller tager bad på Museumsgården. Der er ikke servering for de besøgende. De kan almindeligvis kun købe is og sodavand. På aktivitetsdage, typisk 1 pr. uge i skoleferien, sælges der kaffe. Kaffen er normalt brygget på forhånd og bringes til Museumsgården. På markedsdagen kan man normalt købe både kaffe/te og mad.

Omfanget af rengøring er mindre end i en almindelig husholdning, dog med undtagelse af rengøring af toiletterne. De rengøres dagligt i højsæsonen. Der er normalt personale på Museumsgården i ca. 2 måneder udover åbningssæsonen. Gården er helt lukket i ca. 4 måneder (fra november til marts). I den periode er kun herretoilettet åbent, hvis de, der passer have, eller andre forbipasserende skulle få brug for det.

Produktionen af spildevand er relativt lille. Inden projektets start udgjorde det årlige vandforbrug ca. 150 m³, hvoraf de 30 m³ skønnedes at være brugt udendørs. Forbruget svarede således til forbruget i en almindelig husstand. Spildevandets sammensætning afviger fra almindeligt husspildevand, idet langt den overvejende del stammer fra toiletskyl og håndvask. Man må endvidere formode, at toiletbesøgene overvejende er til urinering, idet mange besøg på Museumsgården er af kortere varighed. 7 toiletbesøg pr. døgn er almindeligt, og heraf vil urinering typisk udgøre de 6.

Spildevandets urinfraktion vurderes derfor at være relativt stor, hvilket gør det attraktivt at opsamle den særskilt med henblik på at udnytte gødningsværdien.