I Yemen havde man enkle kildesorterende toiletsystemer endog i fleretagebyggeri for
flere hundrede år siden (Esrey m.fl., 1998).
Det kildesorterende tørkloset "Marinos Kloset", der blev produceret i
Stockholm, var i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet ikke blot udbredt i Sverige,
men også i København, hvor de fleste boliger med klosetrum i 1886 havde "Marinos
Kloset" (Wrisberg, 1996).
Da de vandskyllende porcelænstoiletter uden kildesortering vandt frem i begyndelsen af
1900-tallet, fortrængtes de kildesorterende toiletter af de vandskyllende toiletter og
senere af kildesamlende tørklosetter og kemiske klosetter til fritidsboliger.
I 1990'erne har de kildesorterende toiletsystemer fået en renæssance i Sverige.
Størst er udbredelsen blevet i de ikke-kloakerede fritidshuse, hvor der vurderes at være
op mod 100.000 kildesorterende tørklosetter, når de til kildesortering moderniserede
das'er medregnes (personlige meddelelser fra producenter).
To kildesorterende dobbeltskyllende porcelænstoiletter præsenteredes i begyndelsen af
1990'erne i Sverige. Det væghængte eller i dag også gulvstående "Dubletten"
fra BB Inovation & Co. i Stockholm med to særskilte skyllemekanismer og det
gulvstående "WM-DS" fra Wost Man Ecology AB i Stockholm med en skyllemekanisme
og to knapper til henholdsvis "stort" og "lille" skyl. Gustavsberg AB
introducerede i 2000-2001 yderligere et kildesorterende dobbeltskyllende porcelænstoilet
med en skyllemekanisme og henholdsvis "stort" og "lille" skyl. Et nyt
tysk kildesorterende dobbeltskyllende toilet uden tilførsel af skyllevand til
urinsystemet er desuden blevet præsenteret og forventes snart markedsført i bl.a.
Sverige og Danmark (personlige samtaler).
Der er i dag over 3.000 kildesorterende, dobbeltskyllende toiletter i Sverige i
villaer, lejligheder, skoler m.m.
Eksempler på lejlighedskomplekser og skoler med kildesorterende,
dobbeltskyllende toiletter, mange forskellige brugere og fælles opsamling i urintanke
I lejlighedskomplekset "Hushagen" er otte lejligheder udstyret med WM-DS-toiletter.
"Liljan 2" i Linköping har WM-DS i 19 lejligheder. Dubletten er bl.a.
installeret i 51 lejligheder i "Palsternackan" og i 44 lejligheder og huse i
"Understenshöjden" i Stockholm samt i 18 lejligheder i "Ekoporten" i
Norrköping. I 24 lejligheder i "Smedens Ekoby" i Jönköping er der enten WM-DS
eller "Dubletten" (Vinnerås, 1998, Burström et al., 1998, Jönsson et al.,
1998, Det Økologiske Råd, 2000).
På museet "Grafikens Hus" i Mariefred er der installeret 5 stk. Dubletten
til brug for ca. 40.000 årlige gæster. Dubletten er desuden bl.a. installeret på
"Elias Friies Skolan" i Hyltebruk samt på "Säveskolan" i Visby.
WM-DS" er bl.a. installeret på "Ösby Skola" i Gustavsberg og på
"Ekerö Skola" på øen Ekerö. Skolerne har henholdsvis 35 og 6 stk. WM-DS (Det
Økologiske Råd, 2000, Backlund, 2001, personlige meddelelser, 2001).
Tidligere undersøgelser af kildesorterende dobbeltskyllende toiletter
I perioden 1995-2000 har der i Sverige været udført en række forsknings- og
udviklingsprojekter, der har omhandlet kildesorterende, dobbeltskyllende toiletter og
tilbageførsel og anvendelse af humanurin. Nogle af de vigtigste projekter med deltagelse
af bl.a. Institutionen för Lantbruksteknik, Sveriges Lantbruksuniversitetet i Uppsala
(SLU) og Smittskydds-institutet i Stockholm har været: "Organisk avfall som
väkstnäringsresurs - systemstudie, "Källsorterad humanurin i kretslopp -förstudie
i tre delar", "Hållbar förnyelse av stadsbebyggelse" og
"Källsorterad humanurin i kretslopp (Jönsson et al., 2000, Vinnerås, 1999).
I forbindelse med projekterne er der lavet en række rapporter og afhandlinger, bl.a.
Olsson, 1995, Jönsson et al., 1998, Burström et al., 1998, Vinnerås, 1998, Kärrman et
al., 1999, Lindgren, 1999, Jönsson et al., 2000 og Höglund, 2001.
Stop i vandlåsene
Der har været konstateret store problemer med tilstopning af toiletternes vandlåse
på grund af en lille rørdiameter. Stort set alle undersøgte toiletter har haft stop i
vandlåsen. Forskellige alternative rensemuligheder er blevet undersøgt, og det anses nu
at være let at løse problemerne med stop ved hjælp af f.eks. en rejsewire, evt. i
kombination med anvendelse af kaustisk soda, som desuden har en gavnlig indflydelse på pH
i opsamlingstankene (Burström et al., 1998, Vinnerås, 1998, Lindgren, 1999, Jönsson et
al., 2000).
Skyllevand i urinblandingen
I Hushagen i Borlänge er skyllevandsmængder ved brug af WM-DS blevet målt i syv
lejligheder. Ved det "lille" skyl (urinskyl), der kan stilles individuelt, gik
fra 0,131-0,200 l skyllevand med et gennemsnit på 0,155 l til urinsystemet. Ved
"stort" skyl gik 0,263-0,438 l skyllevand med et gennemsnit på 0,325 l til
urinsystemet (Vinnerås, 1998).
Opsamlingsprocent for urin
Det vurderedes, at 60-80% af den urin, som tilførtes de forskellige undersøgte
toiletter og toiletsystemer havnede i urinsystemet. Den resterende urin kunne bl.a. have
taget fækalievejen, fordi mænd stod op og tissede i fækalieafdelingen (Vinnerås, 1999,
Burström et al., 1999, Jönsson, 2000).
Dimensionering af tanke ved brug af WMDS
Ved brug af WM-DS vurderedes tankkapaciteten at skulle dimensioneres ud fra opsamling
af 2,5 l urinblanding pr. person og døgn ved en hjemmefrekvens på 15 timer pr. person og
døgn og en skyllevandsmængde til urinsystemet på henholdsvis 0,2 l for det
"lille" skyl og 0,3 l for det "store" skyl (Jönsson et al., 2000).
Anvendelse af humane restprodukter som urin og fækalier går langt tilbage i tiden. I
Kina har man komposteret i flere tusind år, og i Japan har man recirkuleret den humane
gødning siden 1100-tallet (Esrey m.fl., 1998).
Urin er også historisk blevet brugt til andre formål end til gødningsmiddel til
jordbrug m.m. I Sverige er urinen blevet brugt til at smøre sår, til tør hud og i et
vist omfang til at indtage som medicin (Drangert et al., 1997). I Danmark anvendtes urin i
1800-tallet ved vask af tøj (Drangert et al., 1997). Selv til produktion af krudt har
urin fundet anvendelse (Höglund, 2001).
I Sverige er det med genindførelsen af kildesorterende toiletsystemer i 1990'erne
blevet mere almindeligt at anvende human urin som gødningsmiddel.
Opsamling og anvendelse af egen urin på eget areal
Det vides ikke, hvor mange af de anslået op imod 100.000 enkelthusstande i Sverige med
kildesorterende toiletsystem, der bruger urinen som gødningsmiddel.
I fem kolonihaveforeninger i Landskrona er der etableret kildesorterende tørklosetter
i over 1.000 kolonihaver. Kolonihaveejerne kan efter aftale med kommunen opsamle deres
urin i dunke og anvende den til egen beplantning og egne afgrøder (Backlund m.fl., 2001,
manuskript).
Opsamling og anvendelse af urin fra større kildesorterende toiletsystemer
Urinblandingerne opsamles i Sverige flere steder fra etagebyggeri eller andre
bebyggelser i nedgravede samletanke, i glasfiberarmeret plast eller beton, der modtager
urin fra mange forskellige husstande, eller fra toiletter på f.eks. skoler. Den opsamlede
urinblanding bruges mange steder som gødningsmiddel til jordbrugsarealer.
Den til jordbrugsformål anvendte urinblanding er nogle steder lagret i en tank uden
tilførsel af ny urinblanding. Der anvendes således mindst to opsamlingstanke, der er
parallelkoblede, således at en eller flere kan bruges som lagringstanke.
Nogle steder transporteres den opsamlede urinblanding til en eller flere centrale
lagertanke. Urinblandingerne fra Palsternackan (Stockholm) og Understenshöjden
(Stockholm) transporteres til Stockholm Vattens bygninger ved Bornsjön. Her er der tre
ekspanderende plastbeholdere delvist placeret over jorden, hver med en kapacitet på 150
m³. Urinblandingen lagres i henhold til forskrifter i mindst seks måneder med
efterfølgende landbrugsmæssig anvendelse (Jönsson m.fl., 2000, Det Økologiske Råd,
2000). Urinblanding fra Palsternackan og Understenshöjden er blevet anvendt i et
markforsøg med vårsæd. Andre steder anvendes urinblandingen mere eller mindre direkte
efter afhentning fra en opsamlingstank med kontinuerlig tilledning.
I det økologiske byggeri Smedens Ekoby ved Jönköping opsamles urinblanding fra ca.
70 personer i 24 lejligheder. Urinblandingen opsamles i to nedgravede tanke på hver 30
m³. En lokal landmand afhenter og anvender urinen som gødningsmiddel til
foderproduktion, der bruges til slagtekvæg.
Urinblandingen bruges ikke til produktion af foder til malkekvæg på grund af modstand
fra mejerierne. Kommunen stiller ikke krav om, at urinen lagres før anvendelse som
gødningsmiddel i landbruget (personlig meddelelse fra Pia Larsson, Smedens Ekoby,
1999-2000, Det Økologiske Råd, 2000).
I Elias Fries skolen i Hyltebruk med ca. 350 elever fra børnehaveklasse til 6. klasse
opsamles urinblandingen i to nedgravede tanke på hver 10 m³. Urinblandingen anvendes som
gødningsmiddel af en lokal landmand til arealer med kødkvæg uden forudgående lagring
eller anden hygiejnisering. Kommunen stiller ikke krav om lagring (personlig meddelelse
fra Kenth Backlund, Elias Fries skolen, 1999-2000).
På Säveskolan i Visby med ca. 1.200 gymnasieelever opsamles urinblanding i en
nedgravet tank. Urinblandingen bruges bl.a. som gødningsmiddel til markforsøg med
energipil i kort omdrift. Urinblandingen lagres i en 5 m³ nedgravet tank ved
forsøgsarealerne. Lagringstiden er bestemt af behov for tilførsel i vækstsæsonen.
Resultater fra forsøget er kort beskrevet i afsnit 9.3.
En stor begrænsning for anvendelse af urin er, at den endnu ikke er EUgodkendt til
anvendelse i økologisk landbrug. Anvendelsen af det humane gødningsmiddel kan derfor kun
anvendes i det konventionelle landbrug.
Der er foretaget en del undersøgelser af, hvordan urinblandinger fungerer, og hvordan
de skal håndteres som gødningsmidler.
Humanurin som gødningsmiddel til vårsæd
"Instituttet för jordbruks- och miljöteknik" (JTI) i Uppsala gennemførte i
perioden 1997 - 1999 et tre-årigt feltforsøg for at se på effekten for væksten samt
miljøpåvirkningen ved at anvende menneskeurin til vårsæd (Stintzing & Rodhe,
2000).
Urinblandingen kom især fra de tidligere nævnte bebyggelser Palsternackan og
Understenshöjden. Indholdet af kvælstof i de om foråret tilførte urinblandinger var i
andet år (1998): 2,6 kg tot-N/2,1 kg NH4-N pr. tons urinblanding og i tredje år (1999)
2,3 kg tot-N/2,3 kg NH4-N pr. tons urinblanding. NPK-forholdet var i 1998 100:10:38 og i
1999: 100:8:30.
Det konkluderes i projektet, at feltforsøgene viste, at menneskeurin var et
hurtigtvirkende gødningsmiddel, der kunne erstatte konventionel handelsgødning. En
tilførsel af 100 kg kvælstof/hektar fra den koncentrerede urinblanding gav i 1997-1999
en høst, der svarede til ca. 80-85% af, hvad der kunne høstes ved at bruge 100 kg
kvælstof i form af handelsgødning.
Ammoniaktabet lå på 0,7% ved spredning af koncentreret urinblanding om foråret i
1998og 1999. 20 tons urinblanding med et indhold på 2,3-2,6 kg tot N/2,1-2,3 kg NH4-N pr.
tons blev direkte nedmuldet med slæbefod. Ved anvendelse af slæbeslanger og nedharvning
efter fire timer var den tilsvarende ammoniakafgang 3,3%. Det største tab, der blev
konstateret, var på 9,7% og blev konstateret i forbindelse med brug af slæbeslanger i
foråret 1997. Tabene af ammoniak fra det voksende korn kunne knap måles.
Risikoen for lækage af kvælstof vurderedes ikke at være større end ved brug af
handelsgødning.
Humanurin som gødningsmiddel til energipil i kort omdrift
Ved Roma på Gotland er der plantet energipil af klonen "Jorr" i kort omdrift
inden for rammerne af et EU-projekt. Der er bl.a. etableret 18 forsøgsfelter på hver på
400 m2 og et grundvandsrør i hvert felt til prøvetagning. Felterne vandes via
et drypvandingssystem placeret på jorden med en mængde svarende til henholdsvis 1 PE
(potentiel fordampning), 2 PE eller 3 PE renset spildevand fra en dam, 1 PE drikkevand, 1
PE urinblanding + drikkevand eller ingen tilførsel. Urinblandingen tilføres fra en
nedgravet 5 m3 glasfiberarmeret polyestertank og en injektor, der blander
urinblanding med drikkevand variabelt i forholdet 1:50 til 1:20. Der er tre felter til
hver type tilførsel (Backlund, 2001).
De tre arealer , der modtag urinblanding blandet med drikkevand, modtog ca. 80 kg
tot-N/ha fra urinblandingen, ca. 5 kg tot-N fra drikkevandet og ca. 5 kg tot-N via
nedbøren, i alt ca. 90kg i vækstsæsonen år 2000. NPK-forholdet i urinblandingen var
henholdsvis 100:4:34 (1999) og 100:3:34 (2000). Pilen trivedes fint med urinblandingen,
havde meget grønne blade og var ikke generet af sygdom eller stress. Analyser af
grundvandet viste ingen problemer med lækage. Urinarealerne gav den største
årsproduktion (Backlund, 2001, Larsson, 2000).
Årsproduktionen af pileved i år 2000 for de to-årige stokke på tre-årige rødder
var meget stor med et gennemsnit for de tre arealer på 13,2 tons TS/ha. Produktionen var
over dobbelt så stor som felterne, der kun havde modtaget naturlig nedbør (5 kg tot-N),
77% større end felterne med 1 PE drikkevand (16,9 kg tot-N), 86% mere end 1 PE spildevand
(39,1 kg tot-N), 44% mere end 2 PE spildevand (73,2 kg tot-N) og endelig 46% mere end 3 PE
spildevand (107,3 kg tot-N), (Larsson, 2001, Backlund, 2001).
Sveriges Lantbruksuniversitetet (SLU) i Uppsala, Smittskyddsinstitutet (SMI) i
Stockholm m.fl. har bl.a. i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter som
"Organisk avfall som väkstnäringsresurssystemstudie", "Källsorterad
humanurin i kretslopp-förstudie i tre delar" og "Källsorterad humanurin i
kretslopp" målt indholdsstoffer i urinblandinger og resoneret om kvalitet og risici
i forbindelse med anvendelsen. Resultaterne er formidlet i en række rapporter og
artikler, bl.a. Olsson, 1995, Jönsson et al., 1998, Burström et al., 1998, Vinnerås,
1998, Kärrman et al., 1999, Jönsson et al., 2000 og Höglund, 2001.
Målinger på urinblandingerne viste, at der her var tale om et gødningsmiddel af
højeste kvalitet, når man så på indhold af tungmetaller og tungmetaller i relation til
indhold af fosfor. Vurderingen af risici forbundet med anvendelse af urinblandinger blev
et spørgsmål om krydskontaminering af urinblandingen med forskellige mængder fækalt
materiale, hvor man forestillede sig forskellige scenarier med hensyn til
sygdomsudbrud,lagring af urinen, smitte via forskellige afgrøder til mennesker eller til
dyr.
Man kom frem til, at målinger på indikatororganismer som E. coli og
enterokokker i lagringstankene ikke gav et godt billede på fækal forurening. Det var
nødvendigt at resonere i kredsløb fra toiletstol og frem til de spisende mennesker eller
dyr for at vurdere risici. Risici for overførsel af smitte er bl.a. afhængig af
urinblandingens lagringstid, lagringstemperatur, pH og koncentration af kvælstof.
Risikoresonementer og regneeksempler præsenteres bl.a. i Kärrman et al., 1999, Jönsson
et al., 2000 og Höglund, 2001. Arbejdet har resulteret i udarbejdelse af anbefalinger og
retningslinjer.
I det følgende gengives kort anbefalinger vedrørende anvendelse af urin som gødning
i Sverige. Anvendelsen er ikke reguleret ved en lovgivning som i Danmark.
SMI og SLU skelner mellem store og små systemer. Ved store systemer forstås opsamling
af urin fra offentlige toiletter, skoler, museer etc. eller fra en række husstande i
lejligheder, villaer eller lignende. I disse tilfælde vil de personer, der forbruger den
opsamlede urin, ikke være de samme som de personer, der producerer den. Ved små systemer
forstås systemer, hvor urinen produceres i en enkelt husstand, f.eks. i en villa, et
sommerhus eller i et kolonihavehus, og efterfølgende anvendes som gødningsmiddel i
husstandens egen have til produktion af egne afgrøder (Jönsson, 2000, Höglund, 2001).
Smittskyddinstitutet (SMI) i Stockholm vurderer, at der er større risiko for direkte
smitte mellem personerne i en enkelt husstand ved håndtering og anvendelse af urin til
planteproduktion i haven. SMI anbefaler mindst 1-6 måneders lagring af
urin/urinblandinger for at reducere smitterisici ved opsamling af urin/urinblanding fra
flere husstande. Perioden angives til 1-6 måneder ved en pH på minimum 8,8, alt efter
lagringstemperatur og hvilke afgrøder, der skal gødes (jf. tabel 9.1). I enkelte
husstande uden betydelig overførsel af fækalt materiale er anbefalingen minimum en
måned og kan eventuelt undværes (Jönsson et al., 2000, Höglund, 2001).
Håndtering af urinblanding
Beskyttelse, f.eks. ved at anvende handsker, og bevidsthed om risici er især vigtig
for dem, der håndterer ulagret urinblanding.
Spredningsmetoder
Jordnære spredningsmetoder reducerer eksponering for mennesker og dyr og minimerer tab
af kvælstof.
Risikogrupper
Anvendelse af urinblandinger fra hospitaler og plejehjem bør undgås.
Tabel 9.1
Anbefalede afgrøder bestemt af minimum lagringstider og lagringstemperatur
for urinblandingen.