| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn
Etablering
Etableringen af det nye spildevandssystem gik godt bortset fra en manglende befæstelse
af urintankene og tætning af samlingen mellem tankene og tankhalsene.
Driftssikkerhed
Det nye system har fungeret rigtigt godt. Det har skullet fungere under vanskelige
betingelser med et stort antal stadig skiftende besøgende, heraf også mange børn. Det
har ikke blot vist sig egnet til benyttelse af brugerne, men har også resulteret i
opsamling af en urinblanding uden tegn på betydelig krydskontaminering.
Driftssikkerheden har været stor. Der har ingen problemer været med driften af
skylle- og afløbssystemet. Anvendelse af først eddikesyre og derefter kaustisk soda
vurderes at have forhindret stop i toiletternes vandlåse til urinsystemet, som ellers
tidligere er konstateret som et udbredt og hyppigt optrædende fænomen (Burström et al.,
1998, Lindgreen, 1999 og Jönsson et al., 2000). De hyppige skyl og skyl med større
vandmængder igennem urinsystemet ved fækale skyl kan også have virket positivt ind. Det
skal bemærkes, at skyllevandet på Museumsgården er middelhårdt. Anvendelsen af
eddikesyre kan eventuelt have sænket pH i tank 1.
Information
Der blev forud for etableringen holdt et byggemøde med den ansvarlige håndværker,
hvor han modtog mundtlig og skriftlig information om de nye systemkomponenter. Det
skriftlige materiale vedrørende befæstigelse af tanke og tætning af halse var på
svensk. Det er muligt, at fejlene ved etablering af tankene kunne have være undgået med
skriftlige instruktioner på dansk.
God information til brugerne vurderes at have været afgørende for resultatet. Tydelig
skriftlig information på såvel dansk som tysk med illustrationer af håndtering af papir
og vandskyl har været hængt op på toiletterne, således at en plakat har været synlig
ved ankomst til toilettet og en anden ved benyttelsen.
Henvisningen til herretoilettet er ikke så tydelig. Det er muligt, at en bedre
skiltning ville have resulteret i en større anvendelse af det vandfrie urinal og dermed i
et yderligere tilskud af koncentreret urin, urin med en opsamlingsprocent på 100 og helt
uden krydskontamination fra fækalt materiale. Koncentrationen af næringsstoffer ville
stige, og de i forvejen lave koncentrationer af tilførte mikroorganismer kunne have
været endnu lavere.
Personalet er dels blevet informeret om rengøring af toiletterne, dels om forebyggelse
af stop i toiletternes vandlåse i urinsystemet ved hjælp af midler som eddikesyre, en
rense- split/rensewire eller kaustisk soda. Personalet har ikke ved rengøringen fundet
fækalt materiale i urinskålen. Rengøringen har været uproblematisk, men har krævet
lidt mere arbejde af personalet.
Brugerundersøgelse
Der var oprindeligt planlagt en mindre brugerundersøgelse, der ville have kunnet give
nogle informationer om faktisk anvendelse af toiletterne, skylleadfærd, papirhåndtering,
opfattelse af og eventuelle problemer og barrierer forbundet med anvendelsen af
toiletsystemet. Det var desværre ikke muligt at gennemføre undersøgelsen. Grundlaget
for vurderingerne har derfor været samtaler med personalet om deres erfaringer og
samtaler med besøgende. En brugerundersøgelse blandt faste brugere af samme toiletmodel
er gennemført i ti lejligheder i Hyldespjældet (Agenda Center Albertslund, 2000) og en
større brugerundersøgelse blandt faste brugere af kildesorterende tørklosetter er
gennemført i kolonihaver i Ballerup, Herlev og Slagelse (Backlund et al., 2002,
manuskript).
Barrierer
Den gode information på toiletterne, toiletudstillingen med fokus på tilbageførsel
af humane restprodukter til landbrugsjorden og etablering af vandfrie urinaler har uden
tvivl haft stor betydning for brugernes overvindelse af eventuelle barrierer. Vandfrie
urinaler har for brugere af herretoilettet elimineret eventuelle barrierer forbundet med,
at mænd skulle sidde ned ved urinering. Det, at de dobbeltskyllende kildesorterende
toiletter minder meget om almindelige toiletter, i kombination med god information, har
minimeret antallet af brugere, der ikke har ønsket at bruge toiletterne. Enkelte har dog
udtalt sig negativt om brugen af spande til toiletpapir.
Koncentration af næringsstoffer i urinblandingen
Koncentrationen af næringsstoffer i den opsamlede urinblanding var lav. Det er
vanskeligt ud fra koncentrationerne af N, P og K at præcisere fordelingen af urin og
skyllevand i de opsamlede 1.830 l fra sæsonen 1999. Alt efter hvilket næringsstof, der
lægges til grund, fås forskellige fordelinger mellem urin og skyllevand. N/P-kvoten på
25 i urinblandingen er meget høj sammenlignet med kvoten for ren urin og for mange andre
urinblandinger. Kalium, kvælstof eller ledningsevne vurderes at være de bedste parametre
at vurdere koncentration af ren urin på.
Fosforkoncentrationerne på 68-77 mg P/l urinblanding er meget lave. Det middelhårde
skyllevands indhold af kalk kan have ført til en fældning af især fosfor og aflejring i
rørsystem og bundfældning i opsamlingstankene. Dette kan have medført, at en del af den
udsondrede fosfor ikke har været registrerbar i tankens væskefase selv efter en
omrøring på ca. 15 minutter. Burström et al., 1998, fandt 12 g P i et kort plastikrør,
der dannede vandlås i forbindelse med et kildesorterende, dobbeltskyllende toilet. Det er
derfor overvejende sandsynligt, at det samlede urinsystem har bundet store mængder
forfor, der derfor ikke indgår i målingerne. På et eller andet tidspunkt må der blive
frigivet fosfor til væskefasen, således at fosforen dels bliver tilgængelig for
målinger og dels kan nyttiggøres ved spredning af urinblandingen til gødningsformål.
Der kan have været et vist tab af N ved tilførsel af N højt oppe i de høje tanke.
Det eventuelle tab kan minimeres ved tilførsel i bunden. Tabene i et kildesorterende
toiletsystem frem til spredning vurderes at ligge på < 0,3% og ved tilførsel i bunden
på 0,1%. Ved efterfølgende spredning med egnet teknik i en åben plantage bliver tabet
1-10% (Jönsson et al., 2000). Det registrerede kvælstoftab i Museumsgårdens
urinblanding i perioden tillægges primært den kraftige omrøring med en
cirkulationspumpe før prøveudtagningerne samt måleusikkerhed.
Baseret på indholdet af kalium og standardværdierene for urin skulle sammensætningen
af ren urin og skyllevand i urinblandingen være 641 kg urin og 1.189 kg skyllevand
svarende til ca. 1:2 (35% ren urin).
Selv om urinblandingen har en lav koncentration af næringsstoffer, og her især
udpræget af P, svarer urinblandingen til den urinblanding, der gav en meget fin tilvækst
tilført ved hjælp af et drypvandingssystem i en pileplantage på Gotland. Det
gennemsnitlige NPK-forhold i den tilførte urinblanding på Gotland var i 1999 100:4:34 og
i 2000 100:3:34, hvor det på Møn alt efter måletidspunkt varierede fra 100:4:37 til
100:5:45 (Backlund, 2001). Den ideelle sammensætning af N, P og K til gødskning af pil
anses for at være 100:14:72 (personlig meddelelse, Aronsson, 2001, Sveriges
Lantbruksuniversitetet (SLU), Uppsala). Det lave fosforindhold kunne ved behov suppleres
med tilførsel fra andre fosforkilder. Det må dog ikke forventes, at landmænd vil være
villige til at betale noget for en næringsstofblanding, der er langt mindre koncentreret,
end hvad de er vant til at håndtere.
For at mindske kvælstoftabet i forbindelse med udbringning bør urin nedfældes,
ligesom det sker med flydende husdyrgødning. Der er krav om, at flydende husdyrgødning
(ajle og gylle) skal nedfældes inden 12 timer efter udbringningen både for at nedsætte
ammoniaktabet og mindske eventuelle lugtgener. Nedfældning og den traditionelle
udbringning af gylle ved hjælp af slæbeslanger mindsker desuden spredningen af
eventuelle smittekim i omgivelserne (jf. Miljøprojekt nr. 606, 2001).
Opsamlingsprocent for urin
For mænd, der anvender de vandfrie urinaler, må opsamlingsprocenten kunne sættes til
100. Det vurderes, at mænd ved frit valg mellem urinal og toilet vælger urinalet. Selv
ved siddende anvendelse af toilettet, vurderes opsamlingsprocenten at være høj. Ved en
stor udsondret urinmængde under højt tryk kan den lille urinskål dog blive fyldt,
således at en del urin går tabt til fækaliesystemet. En højere kant vil kunne løse
dette problem. For kvinder og for piger kan det være sværere at få en høj
opsamlingsprocent. Opsamlingen er bestemt af urinstrålens retning og en
brugerundersøgelse i kolonihaverne viste, at en betydelig del af kvinderne i begyndelsen
havde problemer med at sikre en god opsamling af urin (Backlund et al., 2002). Dette
forhold vurderes at have påvirket urinblandingens koncentration på Møn, hvor de
besøgende primært er stadigt skiftende engangsbrugere. En videreudvikling af toiletterne
forventes at kunne resultere i højere opsamlingsprocenter.
Krydskontamination
Selv om der ikke er indikationer på betydelig krydskontaminering fra fækalt
materiale, peger nævnte undersøgelser på muligheden af, at fækalt materiale ved mindre
børns brug af toiletterne havner i urinskålen. Toiletterne er ikke udformet til mindre
børn (Jönsson et al., 2000). Et børnebræt bruges i dag til en række modeller for at
gøre det nemmere for små børn. Der er dog ikke noget børnebræt til DS-toilettet. Et
toilet, der dels kunne forhindre at fejlsorteret fækalt materiale, der er havnet i
urinskålen, tilføres urinsystemet og dels kunne skylle materialet ud i fækaliesystemet,
kunne være af stor interesse.
Skyllevandsmængder
Koncentrationen i urinblandingen er også et spørgsmål om skyllevandsmængder og
skyllefrekvens. Ved et lille skyl efter urinering tilføres urinsystemet anslået ca. 2 dl
og ved et stort skyl 3-4 dl. Eventuelle fejlagtige store skyl i stedet for små giver
således en mertilførsel på 1-2 dl pr. skyl til urintanken. Fejlagtigt udskyl af papir
eller udskyl af andet ved ren urinering giver samme mertilførsel.
Der findes andre toiletmodeller, der slet ikke har vandskyl eller har to separate
skylleanordninger. Ved en separat skylleanordning kan tilførsel af vand til urinsystemet
fra fækale skyl elimineres. En alternativ model til nedsatte skyllemængder og separate
skyllesystemer er på vej på markedet. Det drejer sig om et kildesorterende toilet, hvor
skyllevandet slet ikke tilføres urinsystemet. Med dette system bliver det måske muligt
at løse dilemmaet mellem et godt og tilstrækkeligt vandskyl til at rense samtlige flader
og en minimal tilførsel af skyllevand til urinsystemet for at sikre en maksimal
koncentration. Dette vil også give et minimalt behov for lagringskapacitet, transport og
eventuel spredning.
Kvaliteten af den opsamlede urinblanding
Den opsamlede urinblanding har en meget høj kvalitet, idet indholdet af tungmetaller
er lavt, såvel målt i forhold til grænseværdierne i slambekendtgørelsen som i forhold
til andre gødningsmidler. Indholdet af miljøfremmede stoffer er ligeledes langt under
grænseværdierne. Der er et behov for at vurdere, om der er tale om en lavere eller
ligeværdig smitterisiko ved håndtering og anvendelse af den opsamlede urinblanding
sammenlignet med håndteringen og anvendelse af andre gødningsprodukter som gylle,
kompost, slam, afgasset biomasse m.m., der allerede anvendes i dag.
Urin udgør i sig selv ikke nogen betydelig smitterisiko. Det er krydskontaminering af
fækalt materiale, der udgør den potentielle risiko. Måleresultaterne fra Museumsgården
tyder på et begrænset indhold af fækalt materiale i urinblandingen. Fækalier
indeholder 105-107 cfu enterokokker/g og 107-109
cfu E. coli/g. Ved undersøgelser af urinblandinger ud fra den kemiske indikator
coprostanol som fækal indikator vurderedes 22% af urinblandingerne at have en åbenlys
krydskontaminering med et gennemsnitligt indhold af fækalt materiale på 9,1 mg/l
urinblanding plus/minus 5,6 mg/liter urinblanding (Sundin, 1999, Jönsson, 2000 og
Höglund, 2001).
Udgangsværdierne for indikatorbakterierne i urinblandingen fra Museumsgården er lave,
og betingelserne for reduktion i kraft af ammoniumindhold, pH og temperatur er gode.
Reduktionen i antallet af indikatorbakterier er betinget af, at der sker en lagring af
urinen uden tilførsel af "frisk" urin, som kan indeholde fækalt materiale. Der
blev ikke fundet smitstoffer som Campylobacter, Salmonella eller Giardia
duodenalis i urinblandingen på noget tidspunkt i lagringsperioden. Protozoen Cryptosporidium
parvum blev påvist i 3 af de 4 undersøgte urinblandinger (tema 3-projekter),
deriblandt på Museumsgården. Det har imidlertid ikke været muligt at kvantificere
antallet af parasitæg (oocyster) Det kunne ikke i infektionsforsøg med oocyster fra
Museumsgården påvises, at disse var infektive som påvist i infektionsforsøg for
enkelte oocyster fra urinblanding opsamlet i Hyldespjældet (Dalsgaard & Tarnow,
2001). Miljøstyrelsen har på denne baggrund i efteråret 2000 iværksat en
risikovurdering af lagret urin som gødningsprodukt.
I kapitel 8 og bilag 2 er præsenteret resultater af mikrobielle undersøgelser af en
række udvalgte gødningsmidler. I tabel 10.1 er vist resultatet af en beregning af
tilførslen til landbrugsjorden af tungmetaller, miljøfremmede stoffer samt udvalgte
mikroorganismer i gødningsmidler som slam, svinegylle og kvæggylle m.m. Beregningen er
foretaget ud fra måleresultaterne vist i bilag 2. På baggrund af disse
undersøgelsesresultater beregnes tilførslerne i tabel 10.1. I beregningen er der taget
udgangspunkt i en tilførslen af 100 kg N/ha svarende til 1 g N/0,1 m2.
Tabel 10.1
Tilførsel af tungmetaller, miljøfremmede stoffer og udvalgte
mikroorganismer til landbrugsjord. Beregningen er foretaget ud fra en tilførsel af 1 g N
til 0,1 m2 landbrugsjord med udvalgte gødningsmidler.