| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder

4 Idékatalog til reduktion af miljøbelastningen fra minkproduktion.

Emner

1. Generelle indhusningsforhold
2. Foder og fodring
3. Vandforsyning
4. Gødningsopsamling og –håndtering
5. Gødningslagring

I bilag G – Idekatalog er alle henvisninger til detaljerede beskrivelser samlet.

4.1 Generelle indhusningsforhold.

Minkhaller findes i to udformninger. De åbne haller samt de lukkede haller.

4.1.1 Åbne haller

Ved åbne haller forstås en haltype med 2 rækker minkbure. Halkonstruktionen består af træspær hvilende på 2 sokkelsten pr. spær. De 2 rækker bure er placeret på hver sin side af en midtergang, overdækket med to rækker tagplader på hver side med en lysplade i rygningen. Siderne er åbne.

De åbne sider giver en naturlig ventilation i hallen. På udsatte steder eller generelt på meget blæsende dage vil vinden direkte på og omkring gyllerenden højest sandsynligt medføre en øget ammoniakfordampning. På solrige dage vil noget af gyllerenden være udsat for direkte sol, med høj temperatur til følge og dermed øget ammoniakfordampning, dette kan dog løses med gardin i solsiden.

Foderforbruget i en åben hal er højere end i en lukket hal. Temperaturen er lavere på kold dag og højere på varme dage, sammenlignet med forholdene i en lukket hal.

Erfaringer fra praksis.

4.1.2 Alternative åbne haller

De traditionelle åbne haller er ikke konstrueret med henblik på ophængning af gyllerender. Stolperne står tæt på midtergangen, således at redekassen kan monteres direkte på denne. Stolperne er dog ikke hensigtsmæssigt placeret i forbindelse med montering af gyllerender samt i forbindelse med fjernelsen af halmen under burene. En avler på Sjælland har i samarbejde med et firma konstrueret en ny udformning af en åben minkhal. Stolperne placeres mere yderligt således at gyllerenden kan boltes direkte på denne.

Mundtlig meddelelse fra pelsdyravler Knud Vest. Sjælland. 

4.1.3 Lukkede haller

Ved lukkede haller forstås en haltype med flere rækker minkbure (typisk i 4-12 rækker). Hal konstruktionen består af enten trægitterspær eller stålspær. Bure og redekasser er monteret enten direkte på spærene (gitterspærshal) eller på metalbæringer støbt i jorden eller hvilende på fliser (stålspærshaller). I taget er der monteret en eller flere rækker lysplader. I rygningen placeres en eller flere udluftningsskorstene. Hallerne er lukkede i siderne, dog kan der åbnes vinduer i siderne for om nødvendig at skaffe mere ventilation.
Erfaringer fra praksis.

4.2 Foder og Fodring

I Danmark anvendes udelukkende vådfoder til opfodring af mink. Der har været gjort mange forsøg med anvendelse af tørfoder, men det er aldrig blevet en succes. Vådfoderet leveres for langt hovedpartens vedkommende (ca. 99 %) fra centralt beliggende fodercentraler. Foderet leveres 2 til 7 gange om ugen afhængig af årstid.

Afhængig af årstid udfodres der minkfoder 1-4 gange i døgnet. Det er i den forbindelse vigtigt at begrænse foderspildet. Flere faktorer har indvirkning på dette.

4.2.1 Foderspild

Fodertrådets maskestørrelse.

Normalt anvendes der en maskestørrelse på 1” x 1” som fodertråd samt 1” x 1½” som bundtråd. Forsøg har dog vist, at fodertråd med en maskestørrelse på ¾” x 1” kan minimere foderspildet.

Ulla Lund Rasmussen, Faglig Årsberetning Faglig Årsberetning 1996, 233-236 (Bilag 1).

4.2.2 Foderkonsistens

For at udgå unødigt foderspild er der af afgørende betydning at foderet har den rette konsistens. Er foderet for tyndt bliver foderspildet for stort. Det er derfor afgørende at fodercentralen laver foderet med den rette konsistens, samt at avleren ikke iblander for meget vand i foderet.

Erfaring fra praksis.

4.2.3 Foderets temperatur

Anvendes der mange frosne råvarer i foderet indeholder foderet for mange kuldereserver. Efter levering vil det langsomt tø op og dermed blive for tyndt til at kunne blive på fodertråden.

Erfaring fra praksis.

4.2.4 Foderpumpe/udfodringsmetode.

I forbindelse med udskiftning af foderpumpe på fodermaskinen skal man være opmærksom på, at foderet skal udfodres mere varsomt. Eller bliver foderet presset igennem fodertråden. Ligeledes skal man være opmærksom på udfodringsmetode, en for ”aggressiv” udfodring kan give for stort foderspild.

Erfaring fra praksis.

4.2.5 Fordeling af foder

I visse perioder kan det være nødvendigt at fordele foderet (d.v.s. flytte foder fra dem som har meget til dem som intet har). Fordeling foretages flere timer efter udfodringen har fundet sted, hvorfor det afhængigt af årstiden kan være blevet tørt, og som følge heraf kan det smuldres igennem tråden når sultne mink forsøger at få fat i det.

Erfaring fra praksis.

4.2.6 Foderbakker

På bundtråden eller oppe i buret kunne der placeres en foderbakke til opsamling af foderspildet. Dette er dog ikke hensigtsmæssigt af hensyn til hygiejnen.

4.3 Vandforsyningen.

Normalt er vandforsyningen monteret bag på buret, længst væk fra redekassen samt foderstedet. Vandspildet ender derfor i gyllerenden. Undersøgelser har dog vist at vandforsyningen kan flyttes oven på buret og længere inde mod redekassen, hvilket dels reducerer vandspildet dels forhindrer, at vandspildet falder i gyllerenden. Det er dog ikke uden problemer at flytte vandforsyningen, for det første giver det praktiske problemer med, at vandledningen er i vejen, når man placerer fælder ovenpå burene og for det andet kan de små hvalpe ikke drikke af vandventiler oven på buret i starten, hvorfor disse bure skal forsynes med to vandforsyninger.

Niels Enggård Hansen, Dansk Pelsdyravl 1999, nr. 6, 282-283 (Bilag 2).

4.4 Gødningsopsamling.

4.4.1 Render

Gødningshåndteringssystemer, hvor der anvendes gødningsrender, bliver mere og mere udbredt jf. ny bekendtgørelse, hvilket dels reducerer vandspildet dels forhindrer at vandspildet falder i gødningsrenden. Der findes flere forskellige systemer med gødningsrender.

Minkens møg falder altid i den bageste fjerdedel af buret. Dette forhold gør det muligt at opsætte render til opsamling af møg og urin. Tømningen af renderne er afhængig af systemet.

4.4.2 Materiale

Ved gødningsrende forstås en halvmåneformet rende i et vandtæt og uforgængeligt materiale (PVC, Glasfiber Armeret Polyester eller rustfrit stål). For PVC’s vedkommende kan der være tale om formstøbte render med en kant (firmaerne Pedersdal, Gjøl Vacuum samt Pels.dk), gennemskårne ultraribrør (firmaet Bieco) samt gennemskårne glatte rør (firmaet Midtjysk Aquakultur). For GAP renders vedkommende er der tale om formstøbte halvmåneformede glatte render med formstøbt kant (firmaet Scan-Plast). For rustfrie renders vedkommende er der tale om glatte render med valset kant (firmaet P-Beton).

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl 10-2001, 12-15 (Bilag 3), 11-2001, 16-19 (Bilag 4), 01-2002, 30-33 (Bilag 5), 02-2002, 25-27 (Bilag 10), 03-2002, 22-25 (Bilag 11), 04-2002, 34-35 (Bilag 12) 04-2002, 29-32 (Bilag 13).

4.4.3 Samlinger

PVC render med overlæg samles med 2 klæbebånd, hvorimellem der anvendes aquasilicone, samt minimum 4 stk. rust- og syrefaste bolte.

Landbrugets byggeblade Gr. Nr. 110.05-01 (bilag 6), 110.05-02 (Bilag 7) og 110.05-03 (Bilag 8). Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for bygninger og maskiner.

Ved PVC render uden overlæg (gennemskårne ultra ribrør) anvendes der aquasilicone i samlingen samt minimum 4 stk. rust- og syrefaste bolte igennem ultraribberne.

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl 01-2002, 33-33 (Bilag 5).

Rustfri stål render samles med aquasilicone og klikkes sammen.

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

4.4.4 Placering af render.

Render placeret i jorden.
Placeres i sand således at den øverste kant er 10-20 mm over sandets niveau. For at holde renden på plads monteres for hver ca. 2 m. en bæring på et jordspyd. For at øge stabiliteten kan der støbes beton omkring spydet, eller det kan hvile på en flise.
Renden placeres, så den udvendige kant er ca. 50 mm uden for buret. Jo længere ude den er placeret, jo større er risikoen for slagregn i renden.
For at undgå overfladevand i renden skal terrænet falde væk fra hallen/renden. Renden skal minimum være 300 mm bred.

Landbrugets byggeblade Gr. Nr. 110.05-01, (Bilag 6) og 110.05-02 (Bilag 7). Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for bygninger og maskiner.

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl 10-2001, 12-15 (Bilag 3).

Ophængte render.
Renden placeres i en bæring i en afstand af minimum 200 mm fra buret bund, og således at den udvendige kant er 20-50 mm uden for buret.

Som bæringer kan anvendes trykimprægneret træ (min. 25 x 100 mm), galvaniseret stål (min. 3 mm.) profiljern) eller rustfrit stål (min. 3 mm.) profiljern).

Bæringerne fastgøres til stolpen med en gennemgående bolt (alternativt 2 franske skruer). Derudover placeres der en skråstiver af fladjern (galvaniseret eller rustfrit stål min. 5 x 30 mm.) med gennemgående bolte, fra stolpen ved toppen af buret og skråt ud til bæringen, hvor renden starter.
Renden skal minimum være 300 mm bred.

Landbrugets byggeblade Gr. Nr. 110.05-03 (Bilag 8). Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for bygninger og maskiner.

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl 11-2001, 16-19 (Bilag 4), 01-2002, 30-33 (Bilag 5) samt under udarbejdelse.

4.4.5 Tømning af renden

Render placeret i jorden.
Før udmugning rives en del af halmen under buret ud i renden over gødningen. I etaper skubbes gødningen og halmen manuelt med en skraber hen til enden af renden. Alternativt kan anvendes en skraber monteret på en fodermaskine/minilæsser. Efter udmugning rives det resterende halm under burene ud i renden.

Landbrugets byggeblade Gr. Nr. 110.05-01(Bilag 6) og 110.05-02 (Bilag 7). Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for bygninger og maskiner.

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl 10-2001, 12-15 (Bilag 3).

Ophængte render.
I etaper skubbes gødningen manuelt med en skraber hen til enden af renden/faldstammen. Alternativt kan der anvendes et automatisk linespils skraberanlæg.

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl 11-2001, 16-19 (Bilag 4), 01-2002, 30-33 (Bilag 5) samt under udarbejdelse.

Variation.
Renden tømmes med en sugeslange forbundet til en slamsuger. Slamsugeren kan erstattes af et stationær vakuumanlæg forbundet med jordrør til centralt beliggende sugestudser, en flytbar slange kobles til sugestudsen og renden tømmes via denne.

Farmbeskrivelse af elleve pelsdyrproduktioner 1999. Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for bygninger og maskiner.

Renderne ophænges med fald mod enden af hallen. De tømmes ved at bagskylle med ”tynd” gylle fra gyllebeholderen igennem renden. (Denne løsning må frarådes af hensyn til øget ammoniak fordampning og lugt samt risiko for spredning af sygdomme på farmen). Alternativt kan renderne skylles med opsamlet regnvand/procesvand.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl under udarbejdelse.

4.4.6 Transport fra rende til gødningslager

Render placeret i jorden.

Sænkekasse.
For enden af hver rende placeres en sænkekasse. I forbindelse med udmugning placeres en transportabel snegl i kassen og gødningen snegles op i en vogn og køres til gødningsopbevaringen.

Erfaringer med dette system er dog negative, idet gødningen bliver for tynd til opbevaring på traditionel møddingsplads. Alternativt kan gødningen opbevares i en lagune mødding.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

Støbt beholder
For enden af hver rende støbes en opsamlingsbeholder (alternativt kan der nedgraves en PVC beholder). I forbindelse med udmugningen udlades det at rive halm ud i renden, og beholderen for enden af renden tømmes med en slamsuger og køres til en gyllebeholder.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

Betonkanal
For enden af renden (alternativt midt på renden) støbes en beton kanal på tværs af hallerne. I kanalen monteres en traditionel skraber system. I bunden for enden af kanalen, monteres en seperationsrist, således at det tynde gødning kan skilles fra det tykke. Det tykke føres til fast møddingsplads, og det tynde føres til opsamlingsbeholder. Erfaringer har dog vist at det er meget vanskeligt at separere minkmøg når det først er blevet opslæmmet i vand, den faste del bliver stadig væk for tynd til opbevaring på fast møddingsplads. Alternativt kan gødningen opbevares i en lagune mødding.

Farmbeskrivelse af elleve pelsdyrproduktioner 1999. Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for bygninger og maskiner.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

Ophængte render.

Bagskylsanlæg
Renden forbindes enten for enden eller midt under hallen via en faldstamme til et jordrør. En hæve-/sænkbar pumpe i gyllebeholderen er via et føderør forbundet til jordrøret. I forbindelse med udmugningen pumpes der ”tynd” gylle (fra toppen af gyllebeholden) via føderøret ud i jordrøret. Denne strøm af ”tynd” gylle i jordrøret fører gødningen frem til en intervalstyret tørpumpe og derfra videre til gyllebeholderen. Alternativt kan placeres en fortank efter jordrøret, en intervalstyret pumpe transporteret gødningen til gyllebeholderen. Placering af faldstammerne midt på, eller i enden af renden har dog flere steder voldt problemer. Der kan under uheldige omstændigheder ske en ophobning af svovlbrinter i jordrøret, og i forbindelse med opstart af bagskyl systemet, kan det forårsage dødsfald hos de mink, som går over faldstammen. Derfor må det anbefales, at renden forlænges ud for enden af hallen, således at faldstammen kan placeres uden for buret. Der er ligeledes i mange tilfælde lugtproblemer fra disse typer anlæg i forbindelse med udmugning.

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl 01-2002, 30-33 (Bilag 5).

Hans-Jørgen Risager: Personlig meddelelse.

Sneglesystem.
Renden forbindes enten for enden eller midt under hallen via en faldstamme til et jordrør. I jordrøret er monteret en langsomt gående snegl, der transporterer gødningen til en fortank, hvor en intervalstyret pumpe sørger for den videre transport til gyllebeholderen. Med dette system er der ikke observeret svovlbrinte problemer, og lugten i forbindelse med udmugningen er meget minimal.

Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen: Dansk Pelsdyravl 01-2002, 30-33 Bilag 5).

Vakuumanlæg (slamsuger/stationær anlæg)
Jordrøret kan alternativt monteres med en lynkobling, som i forbindelse med udmugning, kan kobles til en slamsuger. Slamsugeren skaber vakuum i jordrøret, og gødningen ender i denne. Efter endt udmugning kan gødningen, med slamsugeren, transporteres til gødningsopbevaringen.

Som en variation kan slamsugeren erstattes af en stationær vakuumanlæg placeret på jordrøret. På den ene side af pumpen skabes der vakuum, og jordrøret suges tom for gødning. På den anden side af pumpen skabes der overtryk og gødningen presses gennem jordrøret til opbevaringsbeholderen.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

4.4.7 Alternative systemer

Betonfliser
I stedet for render kan der under buret placeres formstøbte fliser. Fliserne placeres med et lille fald ind mod redekassen, samt lidt fald mod den ene ende af hallen. I flisen er en tagrende lignende fordybning inde mod redekassen. Det faste møg fjernes på traditionel vis med en udmugningsmaskine, hvorimod den tynde væde løber ind i tagrenden og videre til enden af hallen, hvor den enten opsamles i en lille beholder som kan tømmes med en slamsuger. Eller også ledes den via et rørsystem videre til en opsamlingstank.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

Støbte render
V-formede render/halvmåneformede render
PVC-renden kan erstattes af en rende i støbt beton. Tømningen kan foregå som nævnt under de andre systemer.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

Membran under gødningsrenden
En PVC-rende eller en membran i kraftig plastik placeres i jorden under den bagerste del af buret. I renden placeres et drænrør med fald mod den ene ende af hallen. Der fyldes op med sand omkring drænrøret, op til niveau men overkanten af renden. Udmugningen foretages på traditionel vis med en udmugningsmaskine. Den tynde væde siver ned i sandet til drænrøret og ledes til enden af renden, hvor det kan opsamles i en mindre beholder, der tømmes med en slamsuger. Alternativt kan den gennem et rørsystem ledes til en større opsamlingsbeholder.

Søren Jespersen. Dansk Pelsdyravl 09-2001, 13 (Bilag 9).

Opsamling af rest kvælstof ved render 
Forsøg har vist at 30 % af kvælstoffet ikke fanges i en traditionel 30 cm bred rende placeret bagerst under buret, dog kunne de 20 % opsamles i et lag halm under burene.

Søren Pedersen og Peter Sandbøl: Grøn Viden September 2001

Betongulv under hele buret.
Den ultimative løsning vil være, at støbe beton under hele buret, eventuelt kombineret med en nedstøbt rende under de bagerste 30 cm af buret. Indhusningsforholdene med de åbne 2-rækkede haller gør det dog til en tvivlsom metode. Hallerne er langt fra frostfrie i vintermånederne, og frost kan nemt påvirke dette betondække, med mindre det er udført i meget kraftig beton, med et tykt underlag af stampet grus. Pr. tæve vil det støbte areal andrage ca. 1 m², eller med andre ord ca. 40 m² beton pr. dyreenhed.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

Opsætning af skråplade fra redekassen og ud til renden.
For at opsamle det kvælstof som ikke falder i renden kan der monteres en skråplade fra redekassen og ud til renden. Denne metode kræver dog et stort arbejde med renholdelse, samt risiko for meget halm i gyllerenden og deraf følgende tilstopning af jordrør.

Hans-Jørgen Risager: Dansk Pelsdyravl (under udarbejdelse).

4.5 Gødningslagring.

Gødningen kan lagres på 3 måder. Dels på den gammelkendte møddingsplads, dels i en lagunemødding og endelig i en gyllebeholder. For dem alle gælder, at der i oplægget til ny lovgivning kræves en overdækning.
Møddingspladsen kan forholdsvis nemt og billigt overdækkes. Med lagune møddingen er det straks lidt vanskeligere, men det kan dog lade sig gøre. Overdækning af gyllebeholderen er en forholdsvis dyr løsning, der er dog lagt op til, at et tæt flydelag kan anerkendes, hvis der føres en logbog over flydelagets tæthed.

Landbrugets byggeblade Gr. Nr. 103.06-06(Bilag 14), 103.06-05 (Bilag 15) og 103.06-07 (Bilag 16.) samt diverse andre byggeblade. Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for bygninger og maskiner. 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |