Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling

Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling

Klimaændringer og energi

Klimaændringer er en stor miljømæssig udfordring, der kræver en koordineret international indsats. Uundgåelige forandringer skal ske så langsomt, at leveforhold og natur kan tilpasse sig, og uden at fødevareproduktionen trues. Energiområdet har en afgørende rolle i en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks internationale klimaforpligtelse.

I Johannesburgplanen blev de stater, som ikke havde ratificeret Kyoto-protokollen, opfordret til at ratificere protokollen snarest muligt.

Regeringen fremlagde i februar 2003 et oplæg til klimastrategi, som sigter mod at opfylde den danske reduktionsforpligtelse fra Kyoto-protokollen. Protokollen træder i kraft, når 55 pct. af emissionerne fra industrilandene i 1990 er dækket. Det forudsætter konkret, at Rusland har ratificeret. Protokollen er i dag ratificeret af mere end 115 lande.

Danmark skal ifølge Kyoto-protokollen og EU’s byrdefordelingsaftale reducere udledningerne af drivhusgasser med 21 % i 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. En ambitiøs reduktion som skal opnås på en omkostningseffektiv måde. De fleksible mekanismer, dvs. køb af såkaldte kreditter fra reduktionsprojekter i udlandet og køb af kvoter, vil bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks forpligtelse. Dette afspejler, at drivhusgasudledning er et globalt problem, hvor der globalt bør sikres størst mulig reduktion for pengene. Fleksible mekanismer skal også bidrage til udvikling i udviklingslandene og Central- og Østeuropa gennem overførsel af know-how og kapital.

Kyoto-protokollen er et vigtigt første skridt i retning af at imødegå globale klimaforandringer. Danmark og EU arbejder for at fremme en diskussion om yderligere globale skridt, som ikke mindst handler om reduktioner efter 2012. Den næste Partskonference under Klimakonventionen afholdes i december 2003 i Milano.

I Johannesburgplanen blev der sat fokus på vedvarende energi, energieffektivisering, energibesparelser og nye renere energiteknologier – incl. fossile teknologier.

Regeringen har lanceret en række nye initiativer i Energispareredegørelse 2003. Regeringen lægger vægt på, at der sker en omkostningseffektiv indsats for vedvarende energi og energibesparelser, der samtidig medvirker til at mindske markedsforvridninger. Regeringen lægger vægt på, at de rammer der fastlægges for de liberaliserede energimarkeder, både tager hensyn til miljø og klimaproblemer og til den langsigtede forsyningssikkerhed.

Regeringen lægger stor vægt på det internationale samarbejde som middel til at fremme en bæredygtig udvikling på energiområdet. Omdrejningspunktet for vedvarende energi vil være implementeringen af og opfølgningen på EU’s vedvarende energidirektiv fra 2001.

Som et led i at opfylde klimaforpligtelserne fra Kyoto-protokollen, aftalte miljøministrene i EU under det danske EU-formandskab at indføre et fælles kvotesystem i EU. Desuden har økonomi- og finansministrene i EU i foråret 2003 aftalt at indføre fælles energibeskatning. Regeringen analyserer løbende, hvordan der hele tiden sikres et godt samspil mellem forskellige økonomiske instrumenter på energi- og klimaområdet.

I Johannesburg tog det danske EU-formandskab initiativ til at samle de lande, som ville gå længere med vedvarende energi, end hvad der kunne opnås enighed om i Johannesburgplanen. Med dannelsen af The Johannesburg Renewable Energy Coalition erklærede 66 lande, at de ønskede et stærkere samarbejde om global og regional udbredelse af vedvarende energi. Som et led i opfølgningen af dette initiativ afholdt miljøministeren og økonomi- og erhvervsministeren en international konference om vedvarende energi i Sønderborg i september 2003. Der er i dag mere end 80 medlemmer af koalitionen.