Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling

Biodiversitet

Biodiversitet og en mangfoldig natur er en forudsætning for at sikre naturens udviklingsmuligheder og for en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Nogle naturområder i Danmark er af international betydning, og er dermed et internationalt ansvar og fælleseje.

Johannesburgplanen fremhæver, at der skal ske en betydelig nedgang i tabet af biodiversitet inden 2010 og en indsats for særlig beskyttelse af havets miljø og fiskeressourcer

Regeringen har netop fremlagt et høringsudkast til en handlingsplan for biologisk mangfoldighed og forslag til ændringer i naturbeskyttelsesloven og skovloven for at styrke naturbeskyttelsen. Handlingsplanen skal målrette indsatsen og bidrage til at opfylde målet om at standse tabet af bidiversitet inden 2010. Regeringen vil også foreslå ændringer i jordlovgivningen, som vil bidrage til at øge naturindholdet i landbrugslandet.

Danmark udpeger, som følge af EU‘s habitatdirektiv, områder, der skal beskyttes –de såkaldte Natura 2000 områder. For at løfte den danske forvaltning af habitatog fuglebeskyttelsesområder er der behov for at supplere med de støttemidler, der er afsat til Natura 2000 i EU.

Regeringen har i 2003 igangsat en række pilotprojekter for nationalparker i Danmark. Det er vigtigt, at der er en grundig dialog mellem brugerne og andre interessenter om en særlig dansk model for nationalparker. Vi skal have produktiv anvendelse, naturbeskyttelse og friluftsliv til at gå op i en højere enhed.

Det specielle plante- og dyreliv i vore lavvandede havområder og kyststrækninger er af europæisk og international betydning, og er dermed et internationalt ansvar og fælleseje. Danmark har udpeget 254 EF-habitatområder og 112 EF-fuglebeskyttelsesområder. Størstedelen er helt eller delvist marine og udgør det såkaldte Natura 2000 netværk.

Beskyttelsen af havets natur kræver internationalt samarbejde. Regeringen deltager i udviklingen og gennemførelsen af en europæisk havstrategi, der skal være klar i 2005. I EU’s havstrategi er det målsætningen, at påvirkningerne fra forskellige miljøfarlige og kemiske stoffer, næringsstoffer, og påvirkningerne fra fiskeri skal reduceres væsentligt.

Johannesburgplanen fremhæver behovet for at gøre en indsats for at opretholde og genopbygge fiskebestandene inden 2015 på et bæredygtigt grundlag

Det danske fiskeri reguleres hovedsageligt gennem EU’s fælles fiskeripolitik. Nogle af de kommercielt udnyttede fiskebestande i Nordsøen og Østersøen er betegnet som ”uden for biologiske sikre grænser” af det internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

En af målsætningerne for EU’s fiskeripolitik efter reformen i 2002 er at skabe balance mellem fiskeriindsatsen og fangstmulighederne. De generelle mål er, at nedfiskede bestande skal genopbygges hurtigst muligt gennem specifikke forvaltningsplaner. Der foreligger genopbygningsplaner for fiskebestande i Østersøen, og der arbejdes med en langsigtet torskegenopretningsplan for Nordsøen.

EU‘s ministerråd vedtog under det danske formandskab en rådsmødeerklæring om den konkrete gennemførelse af Johannesburgplanen. Et af de centrale punkter i den fælles fiskeripolitik er at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer gennem anvendelse af forsigtighedsprincippet og at styrke økosystem-forvaltningen og integrationen af miljøhensyn i fiskeriforvaltningen. I EU er der også vedtaget foranstaltninger for at få en bedre balance mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder.

Ifølge Johannesburgplanen skal landene fremskynde gennemførelsen af forslagene fra FN’s skovfora og rapportere om dette arbejde i 2005 til FN‘s skovforum (UNFF). Desuden fremhæves det, at der skal tages øjeblikkelig handling mod handel med ulovligt tømmer

I Danmarks nationale skovprogram fra 2002 er en af hovedmålsætningerne bæredygtig skovdrift baseret på naturnære principper. Status for det danske skovprograms udmøntning, bl.a. den nye skovlovgivning, vil indgå i rapporteringen til FN’s skovforum (UNFF) i 2005. Danmark arbejder for at fremme et mere forpligtende internationalt samarbejde på skovområdet indenfor bl.a. UNFF, Biodiversitetskonventionen og det europæiske samarbejde.

Danmark har siden Johannesburg gennemført en større indsats for at bekæmpe ulovlig tømmerhugst og dæmme op for dansk import af ulovlig hugget tømmer. I juni 2003 udsendte miljøministeren en vejledning for offentligt indkøb af tropisk træ. Danmark lægger stor vægt på en effektiv og hurtig opfølgning på EU-Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst og relateret handel, som blev offentliggjort i maj 2003.

Vand

Rent drikkevand er en livsnødvendig ressource, hvis kvalitet har stor betydning for befolkningens sundhed og for erhvervslivet. I mange lande i verden er der behov for at udvikle den basale vandforsyning som en forudsætning for udvikling og miljøforbedringer.

Johannesburgplanen fremhæver, at bæredygtig udnyttelse af jord og vand og beskyttelsen og forvaltning af vandressourcer skal øges

Danmark er et af de få lande i Europa, der får næsten alt drikkevand fra grundvand, som kræver meget lidt behandling på vandværkerne.

Gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv stiller store krav til både anvendelse af vandressourcerne og rensning af spildevand. Sammen med lovgivningen til beskyttelse af drikkevandsressourcerne og det kommende EU grundvandsdirektiv, har Danmark et meget højt beskyttelsesniveau. Samtidig stiller gennemførelsen krav til at nedbringe udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Regeringen har i oktober 2003 fremsat lovforslag til den danske gennemførelse af direktivet.

Regeringen har iværksat forarbejdet med Vandmiljøplan III. I dette arbejde klarlægges forskellige muligheder for at regulere landbrugets anvendelse af næringsstofferne kvælstof og fosfor. I arbejdet indgår både beskrivelse af muligheder for landsdækkende og en regionalt baseret regulering af næringsstofanvendelsen. De politiske forhandlinger forventes at begynde december 2003 - januar 2004.

Der er igangsat et arbejde for at vurdere, om der kan peges på områder, der er særligt følsomme for udvaskning af pesticider og for at vurdere, om der er behov for at regulere anvendelsen af pesticider i disse områder. Et udkast til en ny pesticidplan har været i høring og den blev vedtaget i oktober 2003. I den nye pesticidplan sættes der fokus på væsentlige områder som f.eks. fødevaresikkerhed og forurening af grundvandet. Planen sætter nye mål i forhold til Pesticidhandlingsplan II fra 2000.

Regeringen vil foretage et såkaldt serviceeftersyn af vandsektoren. En arbejdsgruppe skal komme med forslag til en ændret regulering og organisering, der kan sikre større effektivitet i vand- og spildevandssektoren. Udgangspunktet for arbejdet er, at forsyningssikkerhed og miljø- og sundhedshensyn ikke forringes.

FN’s 2015 mål for vand blev udbygget i Johannesburg: Senest i 2015 skal andelen af mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand og basal sanitet være halveret

EU‘s globale vandinitiativ ”Water for Life” blev lanceret i Johannesburg. Initiativet bygger i første omgang på to partnerskaber mellem EU og henholdsvis Afrika og 12 tidligere Sovjetrepublikker (EECCA). Danmark har på vegne af EU påtaget sig at koordinere udviklingen af partnerskabet med EECCA landene, og har etableret et sekretariat til at understøtte arbejdet. Endvidere koordinerer Danmark udviklingen af vand- og sanitetsdelen af initiativet for Afrika.

Vandinitiativet er en platform for at indgå strategiske partnerskaber, som skal fremme en bæredygtig udvikling. Vandinitiativet baserer sig på erfaringerne med EU’s Vandrammedirektiv og på EU udviklingsbistandens bidrag til at opnå de internationale vandmålsætninger.

Partnerskaber er allerede sat i gang, og udfordringen bliver at aktivere alle initiativets dele indenfor den nærmeste fremtid. Dette består i at sikre finansielle midler til initiativet, men også at udviklingsprogrammerne, NGO’er og privatsektoren konkret indgår i partnerskabet. Regeringen vil arbejde for at dette mål opfyldes.  

I forbindelse med vandinitiativet igangsætter Danmark en undersøgelse af EECCA landenes status for udvikling af integrerede vandressourceforvaltnings- og vandbesparende planer. Det er et led i forberedelserne til næste session i FN’s kommission for bæredygtig udvikling (CSD) i 2004, hvor fokus er på rent drikkevand, sanitet og bosættelse. Desuden bidrager Danmark til en analyse af de finansielle behov og mekanismer i forbindelse med at opfylde FN’s vandrelaterede 2015 mål.